Viborg-Ålestrup Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Viborg-Ålestrup Jernbane

Viborg-Ålestrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Viborg-Ålestrup Jernbane er en markant del af Danmarks jernbanehistorie. Banen forbinder fortællingen om transportens udvikling med de udfordringer og beslutninger, der blev truffet for at sikre dens eksistens i over et århundrede. Fra dens åbning i slutningen af 1800-tallet til dens omdannelse til en rekreativ natursti er banen en vigtig del af historien om Midt- og Nordjylland.

Tidlige Visioner og Politisk Spil

Allerede i 1866 blev der talt om at etablere en bane fra Løgstør mod syd med tilslutning til en eksisterende bane. Trods interessen blev der først i 1875 fremlagt konkrete planer. Det politiske spil omkring linjeføringen var intenst og varede i mange år. Efter lange forhandlinger blev der enighed om en gaffelbane, hvor linjen delte sig i Ålestrup. Her gik en gren mod Viborg og en anden mod Hobro.

Det tog ti år at få planerne fremlagt for Rigsdagssamlingen. Først den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget, hvilket markerede begyndelsen på det store projekt, der skulle forbinde disse områder via jernbane.

Åbning af Banen i 1893

Byggeriet blev realiseret i løbet af få år, og strækningen Hobro-Løgstør blev indviet den 15. juli 1893. Strækningen Viborg-Ålestrup blev fulgt op med åbningen den 15. september samme år. Mens åbningen blev fejret med stor festivitas i Løgstør, forløb begivenheden mere afdæmpet i Hobro, hvor nyheden blev modtaget uden større ceremonier.

I begyndelsen blev der kørt to tog dagligt i hver retning. I 1906 blev togdriften udvidet med et tredje tog, og yderligere togpar blev senere tilføjet. Det var dog indførelsen af benzinmotorvogne i 1920'erne, der for alvor gjorde det muligt at udvide til seks togpar om dagen, hvilket gav bedre forbindelse for passagerer og gods.

Nye Udfordringer i 1930'erne

I 1930'erne begyndte Viborg-Ålestrup Jernbane at opleve betydelige udfordringer. Skinnerne var efter mange års brug stærkt nedslidte, og konkurrencen fra lastbiler, busser og personbiler steg. Investering i udskiftning af skinnerne blev betragtet som omkostningstung, hvilket gav anledning til overvejelser om nedlæggelse af banen.

Anden Verdenskrig blev dog en redning for banen. Krigens restriktioner på privat bilisme og øget efterspørgsel på transport gjorde, at banen oplevede en væsentlig stigning i både person- og godstrafik. Fra 1942 og ti år frem blev skinnerne udskiftet med stærkere, brugte skinner, hvilket hævede hastigheden på banen fra 45 km/t til 70 km/t.

Efterkrigstiden og Banens Faldende Trafik

Efter Anden Verdenskrig blev trafikken normaliseret, og banen begyndte igen at kæmpe med faldende passagertal. Den tiltagende motorisering af transport på landevejene gjorde det vanskeligt at opretholde trafikken på banen i det tyndt befolkede opland. DSB begyndte at erstatte togafgange med busser, hvilket yderligere reducerede passagertrafikken.

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken mellem Viborg og Ålestrup. Samtidig blev strækningen reduceret til en godsbane. Den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken på Hobro-Løgstør-strækningen, og hele strækningen blev efterfølgende drevet som en godsbane. I 1970 blev skinnerne mellem Hobro og Ålestrup taget op, hvilket markerede endnu et skridt mod banens endelige nedlæggelse.

Lokale Initiativer og Banens Midlertidige Genoplivning

I slutningen af 1980'erne stod banen mellem Viborg og Løgstør over for en mulig lukning, da skinnerne igen var stærkt nedslidte. Lokale initiativer fra Løgstør sikrede dog en midlertidig genoplivning af banen. Et samarbejde mellem DSB og lokale erhvervsdrivende førte til en stigning i godstrafikken fra 100 vognladninger i de første måneder af 1987 til 374 i 1988 og hele 458 i 1989. Denne succes muliggjorde en renovering af sporet.

Trods denne indsats var det ikke muligt at opretholde banen på længere sigt. I 1999 blev jernbanen mellem Viborg og Løgstør lukket for godstrafik, hvilket markerede slutningen på dens operationelle brug.

Fra Jernbane til Natursti

I december 2004 blev det besluttet af Folketinget at nedlægge jernbanen permanent. Aftaler mellem de daværende amter og Trafikministeren sikrede, at alt jernbanemateriel, herunder skinner og sveller, skulle fjernes. Arbejdet med at fjerne infrastrukturen blev afsluttet i starten af 2006.

På samme tid blev der truffet beslutning om at omdanne strækningen til en cykel- og gangsti. Resultatet blev en 80 km lang natursti, som strækker sig fra Viborg til Løgstør. Den tidligere jernbanestrækning giver nu mulighed for at nyde naturskønne omgivelser og samtidig opleve et stykke dansk jernbanehistorie.

Centrale Årstal for Viborg-Ålestrup Jernbane

• 12. april 1889: Lov nr. 54 vedtages, og anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Løgstør-banen besluttes.
• 15. juli 1893: Hobro-Løgstør-strækningen åbnes for drift.
• 15. september 1893: Viborg-Ålestrup-strækningen åbnes for drift.
• 30. maj 1959: Persontrafikken på Viborg-Ålestrup ophører.
• 21. maj 1966: Persontrafikken på Hobro-Løgstør ophører.
• 1970: Skinnerne mellem Hobro og Ålestrup fjernes.
• 1999: Banen lukkes for godstrafik.
• 2006: Skinnerne fjernes mellem Viborg og Løgstør, og strækningen omdannes til en natursti.

Banens Historiske Betydning

Viborg-Ålestrup Jernbane er en væsentlig del af Danmarks transporthistorie. Den afspejler overgangen fra traditionelle transportformer til en mere motoriseret infrastruktur. Banens historie illustrerer også, hvordan lokale initiativer og samfundets skiftende behov kan påvirke infrastrukturen.

Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.

Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.

Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.

Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.

Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv:
• Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865).
• Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).

Kølsen Billetsalgssted åbnede sammen med Viborg-Ålestrup banen den 15. september 1893 ved ledvogterhus nummer 8. I 1907 blev der syd for Kølsen Billetsalgssted anlagt et ca. 500 meter langt sydøst gående privat sidespor til Fællesforeningen "Alhedens Mergelforsyning".

Fællesforeningen Alhedens Mergelforsyning stod for mergelbrydningen, og i den forbindelse lånte Fællesforeningen 20 tugtfanger fra Horsens til at udføre det meget hårde arbejde. Arbejdskraften blev senere udvidet med yderligere 10 tugtfanger, hvilket gjorde at der blev bygget en filial af Horsens Tugthus i Kølsen tæt ved mergelgravene.

Arbejdet i mergelgravene bestod i at bryde merglen med håndkraft og hver dag blev 20 jernbanevogne læsset med 10 tons hver. I løbet af de 28 år, som mergelgraven eksisterede, blev der manuelt læsset 1,2 millioner tons mergel. For aflevering af Mergel fra Alhedens Mergelforsyning, blev der etableret en række mergelaflæsningspladser på fri bane mellem Ålestrupbanen og Løgstør.

I 1929 fik Kølsen Billetsalgssted stykgodsekspedition og Kjølsen Mølle fik adgang til sidesporet.

Alhedens Mergelforsyning lukkede graven i 1934 og da sidesporet blev nedlagt i 1938, var der ikke længere behov for et bemandet standsningssted ved Kølsen. Kølsen Billetsalgssted blev nedrykket til trinbræt i 1939 og blev helt nedlagt den 30. maj 1959.

Både vogterhuset og ventebygningen blev nedrevet i 1969.

Nørdam Trinbræt blev også kaldt Nørredam Trinbræt.

I Møldrup var det muligt at modtage og sende vognladningsgods frem til 1985.

Aalestrup Station blev til i forbindelse med indvielsen af strækningen fra Hobro til Løgstør den 14. juli 1893, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet den 14. september 1893.

De første planer om at anlægge en jernbane mellem Hobro og Løgstør stammer tilbage fra 1866. Det var startskuddet til en årelang kamp om, hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg. I 1875 blev der nedsat en komité, som besluttede sig for at anlægge en såkaldt gaffelbane og dermed tilgodese begge byer. Det førte til spørgsmålet om, hvor de to baner skulle mødes.

Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted var hver især egnet til at blive samlingsstation for gaffelbanen. Valget faldt på Aalestrup. Der kom dog til at gå omkring ti år, før komitéen indsendte et forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Aalestrup til Løgstør og en privatbane mellem Viborg og Aalestrup.

Stationsbygningen i Aalestrup blev opført efter standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. I Stueetagen var der vestibule, telegrafkontor, kontor for forstanderen og 3. kl. ventesal. Samtidig var der en 2. kl. ventesal med toilet, et lokale for togpersonalet og to opholdsrum for jernbanekontorets personale. Desuden var der et rum for restauratøren, som havde buffet i 3. kl. ventesal.

På første sal lå stationsforstanderens lejlighed. Den var indrettet med entre, fem værelser på tilsammen 90 m². Der var også et køkken med spisekammer, et kammer til pigen samt kloset og pulterkammer. På samme etage var der endvidere et værelse til en assistent.

Til stationen hørte en remise med vindmotor (vindmølle med vandpumpe til vandkranen), drejeskive, fyrgrav, kulgård og en fritstående vandkran. Der var endvidere etableret en svinefold, hvorfra grisene blev læsset på toget og sendt til slagteri.

Det sidste persontog på Himmerlandsbanerne kørte den. 21. maj 1966. I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen på Aalestrup Station sat i stand og har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.