Horsens-Thyregod Banen (HTB): Historien om Tørringbanen
Horsens-Tørring Banen (HTB), også kendt som Tørringbanen, var en smalsporet privatbane, der blev etableret for at forbinde Horsens med den midtjyske by Tørring. Banen spillede en central rolle i udviklingen af transport i regionen og eksisterede fra sin åbning i 1891 indtil nedlæggelsen i 1962. Dette er historien om, hvordan banen blev til, udviklede sig og til sidst forsvandt som følge af modernisering og økonomiske udfordringer.
Oprettelsen af Horsens-Tørring Banen
I 1882 blev der nedsat et lokalt udvalg i Uldum med målet om at etablere en jernbaneforbindelse fra Horsens til Tørring. DSB's overingeniør, Tegner, udarbejdede oprindeligt et projekt for en normalsporet bane, men økonomiske overvejelser førte til, at projektet blev ændret til en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm. Den 22. november 1889 fik Horsens-Tørring Jernbaneselskab koncession på banen, og anlægsarbejdet begyndte kort tid efter. Banen blev officielt indviet den 30. november 1891, og dagen efter blev driften indledt med tre daglige tog i hver retning.
Stationer og Materiel
Banen havde stationer i byerne Horsens, Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring, samt senere en station i Dortheasminde. Derudover blev der anlagt en holdeplads med læssespor ved Kørup og en anden holdeplads ved Bygholm. Ved åbningen bestod materiellet af to tenderlokomotiver, fem personvogne, én person- og pakvogn, samt et antal lukkede og åbne godsvogne. På trods af den beskedne materielbestand voksede behovet hurtigt, og kort efter åbningen blev yderligere lokomotiver og godsvogne indkøbt for at dække efterspørgslen.
Samtrafik og Udfordringer
I de første år var den smalsporede bane ikke til stor ulempe, men efterhånden som samtrafikken med andre baner - hovedsageligt via DSB - voksede, blev sporvidden et problem. Derudover betød stigende arbejdslønninger, at driften blev dyrere. I 1908 blev der fremlagt planer om at udvide banen fra Tørring til Thyregod, og i 1918 blev der besluttet en ombygning af Horsens-Tørring banen til normalspor, hvilket blev en forudsætning for dens fortsatte drift.
Udvidelse og Ombygning: Horsens Vestbaner
Den næste fase i banens historie begyndte i 1929, da Tørringbanen blev forlænget til Thyregod og Ejstrupholm. I denne proces blev banen omdøbt til Horsens Vestbaner, og banen gik fra at være smalsporet til normalsporet. Samtidig blev den gamle strækning fra Horsens til Lund omlagt med stærkere skinner og gjort til dobbeltspor. Dette gav både Tørringbanen og Bryrupbanen, der også blev omlagt til normalspor, mulighed for at køre på separate spor, hvilket forbedrede driften. De nye strækninger havde en samlet længde på 73,6 km, og med en sporvidde på 27,5 kg/m kunne togene nu køre med højere hastigheder og større sikkerhed.
Driftsændringer og Nye Udfordringer
Trods ombygningen og forlængelsen af banen begyndte problemerne at tårne sig op for Horsens Vestbaner. Banen var født med økonomiske udfordringer, og personalet, der hovedsageligt kom fra den gamle Horsens-Tørring bane, var på højeste løntrin, hvilket medførte høje driftsomkostninger. Allerede i banens første år som normalsporet bane, endte driften med et underskud på 5.244 kr. Banen havde dog et kort økonomisk opsving i midten af 1930'erne, hvor transport af mergel skabte en midlertidig stigning i godsindkomsten. Under 2. verdenskrig oplevede banen igen økonomisk fremgang på grund af de store transporter af brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn. Efter krigen gik økonomien dog hurtigt tilbage til underskud.
Horsens Privatbaner og Centralisering
I 1951 fusionerede Horsens Vestbaner med flere andre privatbaner, herunder Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane, og dannede selskabet Horsens Privatbaner. Samtidig blev driftsledelsen centraliseret i Horsens Station i 1952, hvor en stor fælles remise og fælles trafikkontor blev opført for alle fire baner.
Nedlæggelsen af Horsens-Tørring Banen
Trods forsøg på at reducere omkostningerne og forbedre driften blev persontrafikken på Horsens-Tørring Banen nedlagt den 31. december 1957. Dette markerede begyndelsen på banens endelige afvikling. Efter nedlæggelsen blev det ene spor mellem Horsens og Lund fjernet, og mange af de mindre ekspeditionssteder blev også lukket. Godstrafikken fortsatte i nogle år efter, men også denne blev indstillet den 31. marts 1962. Banens skinner blev taget op i løbet af sommeren 1962, undtagen på strækningen mellem Horsens og Lund, som fortsat blev brugt af Bryrupbanen indtil dens nedlæggelse i 1968.
Banestrækninger, der Er Bevarede
Selvom størstedelen af Horsens-Tørring Banen er forsvundet, er 9 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Den længste bevarede strækning på 2 km går gennem Rask Skov og krydser Gudenåen ved Åle, hvor Nyvej er anlagt på banetracéet. Dette giver besøgende en mulighed for at opleve et stykke af den gamle banes historie i dag.
Arkitektoniske Træk
De 8 stationsbygninger på de nye strækninger fra 1929 blev tegnet af den kendte arkitekt Viggo Norn. Hans bygninger var opdelt i tre forskellige typer, der varierede i størrelse og funktionalitet. De større stationer, som f.eks. i Rask Mølle, blev udstyret med beboelse for stationsforstanderen, mens de mindre stationer havde enklere faciliteter. Desværre er mange af de oprindelige bygninger nu revet ned, herunder stationerne i Horsens, Lund og Tørring. Tørrings remise blev revet ned i 1949, mens selve stationsbygningen blev fjernet i 1978.
