Amagerbanen, Amagerbro-Dragør Jernbane - operatør: DSB (Oprindelig: AB)

Amagerbanen: En Historisk Rejse gennem Københavns Jernbanedrift

Amagerbanen opererede tæt på DSB's domæne i København, men det lykkedes i mange år for banen at bevare sit monopol på Amager. Faktisk gik der næsten 25 år efter Amagerbanens nedlæggelse, før DSB etablerede en jernbanestrækning på øen. Amagerbanen blev oprettet på baggrund af loven af 1. april 1905, og den første linjeføring gik fra Amagerbro til Dragør.

Den første tanke om en jernbane på Amager opstod i 1866, men blev først realiseret ca. 40 år senere. Efter flere forslag blev der i 1903-1904 tegnet aktier i Aktieselskabet Amagerbanen, som den 10. juli 1905 fik eneretsbevilling til anlæg og drift af Amagerbanen i henhold til Jernbaneloven af 1. april 1905. Banen var oprindeligt kun tiltænkt Maglebylille, da Dragør Kommune ikke ville give tilskud til banen. Efter kraftige protester fra beboerne i Dragør ændrede kommunalbestyrelsen dog holdning, så Dragør blev endestationen. Amagerbanen blev indviet den 17. juli 1907.

For at Amagerbanen kunne udveksle godsvogne med DSB, blev der etableret et sidespor fra Københavns Godsbanegård via Kalvebod Brygge og Langebro til Islands Brygge. Herfra udgik et sidespor til Amagerbanens endestation ved Amagerbrogade. Senere etablerede Amagerbanen selv forbindelse til en gren af Københavns havnebane, til sporet ved oliehavnen på Prøvestenen. Amagerbanen gik gennem flere hastigt voksende industrikvarterer, hvor der blev anlagt mange sidespor til virksomhederne.

Amagerbanens Unikke Rolle i Københavns Transporthistorie

Amagerbanen fik hurtigt øgenavnene "Latrinbanen" og "Lortebanen" på grund af transporten af latrin fra hovedstadens natrenovation. Hestevogne indsamlede latrintønder fra Københavns latriner og bragte dem til opsamlingssteder ved Lersøen på Nørrebro og Amagerbanens godsstation ved Amagerbro. Fra Amagerbro blev latrinen omlæsset til lette godsvogne, der transporterede det til Tømmerup og Store Magleby, hvor det blev brugt som gødning på gårde og gartnerier. I 1930 blev der kørt 242 vognladninger med latrin til Tømmerup og Store Magleby, hvilket var særligt eftertragtet til kåldyrkning på Amager, især under 2. verdenskrig, hvor kunstgødning var en mangelvare.

Trafikmængden og Nedgangen

Amagerbanens trafikmængde toppede omkring 1920, men derefter faldt persontrafikken hurtigt. For at imødegå denne nedgang anskaffede Amagerbanen i 1923 som en af landets første privatbaner en motorvogn, der kunne tilbyde flere og billigere afgange. I 1921 åbnede Amagerbanen også en buslinje mellem Kastrup og Sundby, og i 1930 overtog banen alle busruter på Amager. Persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet den 1. april 1938, men genoptaget den 5. maj 1940 på grund af 2. verdenskrig, hvor der var mangel på benzin og bildæk til busdriften.

Persontrafikken blev endeligt indstillet den 9. september 1947, og i 1957 blev strækningen mellem Tømmerup og Dragør samt mellem Kastrup og Tømmerup nedlagt på grund af udvidelsen af Københavns Lufthavn.

Amagerbanens Endelige Nedlæggelse

I sommeren 1991 blev godstrafikken indstillet på Amagerbanen, og i 1995 blev banen endeligt nedlagt. Året efter blev havnebanens spor til Islands Brygge og Prøvestenen også nedlagt, da Svingbroen "Lille Langebro", som førte togene over havneløbet, var meget nedslidt og stod overfor en kostbar renovering.

Vigtige ændringer i Amagerbanens historie inkluderer:

• Nedlæggelse af strækningen Dragør - Tømmerup den 30. april 1957.
• Nedlæggelse af strækningen Tømmerup - Kastrup den 15. juni 1957.
• Overførsel af stykgodsbefordringen til DSB den 1. oktober 1972.
• Regelmæssig godstrafik København - Kastrup indtil 1991.
• Overdragelse af Amagerbanen til DSB med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1974.
• Ophør af ordinær godstrafik syd for Prøvestenen sommeren 1991.

Ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 blev Amagerbanen stillet vederlagsfrit til rådighed for bygningen af Metroen til Lufthavnen. Københavns Metro, også kendt som Østamagerbanen, er anlagt på Amagerbanens tidligere strækning.

Amagerbanen har også optrådt i flere spillefilm, f.eks. "Olsen-banden på sporet," der fik premiere den 26. september 1975. Kun få dage efter filmens premiere blev Amagerbanen A/S overtaget af DSB den 1. oktober 1975.

Amagerbro Station havde tilslutning til DSB's havnebane over Langebro til Københavns Godsbanegård.

Amagerbro Station var som den eneste af banens stationer opført som en midlertidig bindingsværksbygning, da Amagerbro Station lå i demarkationszonen i forhold til Københavns befæstning. Reglementet for demarkationszonen var at der ikke måtte bygges grundmurede huse, men kun bygninger, der hurtigt kunne rives ned i tilfælde af krig.

Øst for banens skæring med Vermlandsgade, på langs ad Uplandsgade, anlagdes den resterende del af de for banens drift nødvendige spor og bygninger i form af en lille godsekspeditionsbygning, lokomotiv- og senere motor-remise samt andre nødvendige småbygninger. Her var der også mulighed for kul- og vandtagning til damplokomotiverne og læssevej med diverse læsse- og lossefaciliteter.

Demarkationszoneforbuddet blev ophævet i 1909 og i 1915 blev der opført en lidt mindre ventesal i bindingsværk i ét plan. Da persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet i 1938, blev stationsbygningen revet ned og ventesalen blev læsset på en blokvogn og kørt til Møllevej 79 i Store Magleby, hvor den blev til privatbolig. I 1981 blev huset gennemrenoveret og fik en udnyttet 1. sal.

Kort tid efter nedlæggelsen af Amagerbro Station og nedrivning af bygningerne blev hele stationsarealet ryddet og boligblokken "Penalhuset" -der er beliggende mellem Store Mølle Vej og Uplandsgade, bygget ovenpå Amagerbanens gamle stationsareal.

Amagerbro Godsstation og firmaspor fortsatte efter persontrafikkens indstilling i 1938 og Amagerbanens personale måtte flytte til mere beskedne lokale i form af en lille pakhusbygning opbygget omkring den udrangerede rejsegodsvogn AB E1, og oprette kontor i en træbygning, der blev flyttet der til fra den gamle Amagerbro Station, hvor det havde været udhus.

Bygningerne husede også DSB's Amagerbro Indleveringssted, hvor der indtil 1972 kunne ekspederes stykgods og banepakker til stationer udenfor Amager.

Da DSB i 1975 overtog de sørgelige rester af Amagerbanen, blev det særprægede "pakhus" hurtigt fjernet, hvorimod kontorbygningen, der i perioden 1972-1981 havde fungerede som vognanviserhus, kom til at eksistere frem til ca. 2016.

Efter krigsudbruddet i 1940 blev persontrafikken genoptaget på Amagerbanen og man måtte i begyndelsen lade persontogene udgå fra en interimistisk perron på "godsstationen". Den nye "Amagerbro Station" blev etableret i form af en grusperron langs sporet yderst mod Uplandsgade og et tilhørende omløbsspor. Man havde nødtvunget opføre en lille venterumsbygning og billetsalg på stedet.

Ved at forlænge og omlægge banen, kunne man fra den 1. august 1942 atter lade banen udgå fra det nye Amagerbro Trinbræt for at mindske den lange afstand til sporvognene på Amagerbrogade og billetsalgsbygningen fra Uplandsgade-perronen blev senere overflyttet hertil.

Øresundsvej Station, som var beliggende på hjørnet af Krimsvej og Øresundsvej, var truet af nedrivning af Københavns metrobyggeri, hvis planlagte spor på lufthavns-linjen kom i karambolage med Stationen. Frilandsmuseet var imidlertid interesseret i at overtage stationsbygningen og dens udhuse til Stationsbyen, eller Andelsbyen, som den hed forinden da. Øresundsvej Station blev på denne baggrund reddet fra nedrivning, idet Ørestadsselskabet i 2005 indgik et samarbejde med Frilandsmuseet og bevilligede 1,8 millioner kroner til projektet, som inklusive genopførelsen af bygningerne på museet var berammet til omtrent seks millioner kroner. Donationen gjorde det muligt for museet at nedtage og hjemtage bygningen i 2006.

Øresundsvej Station fik med tiden 8 private sidespor til bl.a. maskinfabrikken Vølund, Nordiske Kabel og Trådfabriker og Sundby Gasværk.

Engvej Trinbræt åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907, men kun som et meget sparsomt trinbræt med jordperron og uden ventebygning. Efter utallige klager fik Engvej Trinbræt et venteskur i 1928 og dette var på trods af at trinbrættet næsten ikke blev benyttet.

Engvej Trinbræt blev nedrevet efter nedlæggelsen af trinbrættet i 1938.

Syrevej Station startede som trinbræt isammen med Amagerbanens åbning den 17. juli 1907, men blev allerede året efter i 1908 ophøjet til station efter stor pres fra virksomhederne i området, som ønskede et ekspeditionssted. Stationsbygningen er ikke tegnet af Heinrich Wenck, som de øvrige stationer på Amagerbanen, men der er taget kraftig inspiration fra flere af de mindre mellemstationer.

Med tiden fik Syrevej Station sidespor til bl.a. Dansk Svovlsyre & Superfosfat Fabrik, Dansk Glasuld og Aktieselskabet for Kemisk Industri. Godstrafikken var så betydningsfuld for Syrevej Station at Amagerbanen overvejede at gøre strækningen mellem Amagerbro og Kastrup dobbeltsporet for at undgå for mange forsinkelser med persontogene.

Syrevej Station havde også sin egen smalsporede havnebane, som gik ud i Øresund på "Syrebroen" og blev brugt til transport af gods til udskibning.

Saltværksvej Trinbræt åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Saltværksvej Trinbræt lå mellem Syrevej og Kastrup Station, ca. 800 meter før Kastrup, men lå meget øde og uden egentlig opland. Trinbrættet lukkede året efter i 1908 med vinterkøreplanens tiltrædelse.

Efter nedlæggelsen blev trinbrættet hurtigt fjernet helt.

Kastrup Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907 og Kastrup Station havde egen havnebane og hovedkontor for Amagerbanen.

Kastrup by er en kystby ud til Amagers østkyst og Kastrup havde egen havn med fiskerihavn. Siden 1918 var Kastrup selvstændig kommune hvor der var 2.950 indbyggere i 1921. 

Allerede i 1700-tallet fik Kastrup den første industri i form af et kalkbrænderi der forarbejdede kalksten fra Saltholm. Derefter kom et teglværk og en fajancefabrik. Ved Kastrup havn ligger Bryggergården, hvor Christian den V boede under jagterne på Amager, og gården blev senere hovedhus på fajancefabrikken.

Med årene blev Kastrup en meget driftig by med flere store fabrikker, som Syrefabrikken og Kastrup Glasværk i 1847, som senere kom ind under Holmegaards Glasværk.

I dag er Kastrup blevet en del af Tårnby kommune, men Tårnby kommunes rådhuset ligger i Kastrup.

Lufthavnen Trinbræt blev oprettet ved Kastrup Lufthavn i 1927, men fik kun en kort levetid, da persontrafikken blev nedlagt den 1. april 1938. Da persontrafikken på Amagerbanen blev genoptaget under 2. verdenskrig, blev Lufthavnen Trinbræt ikke genåbnet.

Lufthavnen Trinbræt blev fjernet kort tid efter nedlæggelsen den 1. april 1938.

Tømmerup Station var en af Amagerbanens kønne stationer fra banen åbning den 17. juli 1907. Tømmerup Station var kendt for sine betydelige godstransporter, som i store træk kun bestod af 2 ting – latrin (toilettønder fra København) og hvidkål (til København). Bl.a. fik Tømmerup Station i 1915 sidespor til Jens Villadsens Fabrikker.

Efter at Amagerbanen indstillede persontrafikken den 9. september 1947, fungerede Tømmerup Station som godsstation frem til 1957, hvor Amagerbanen blev afkortet ved Kastrup.

Tømmerup Station var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og Tømmerup Station blev nedrevet i 1968.

Store Magleby Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Byen Store Magleby blev i ældre tid også benævnt Hollænderbyen.

I 1521 inviterede Christian den II 24 hollandske familier, der blev bosat i Store Magleby, med henblik på, at de skulle levere gode og friske grøntsager til Kongen og hans Hus. De blev fritaget for stavnsbånd og hoveri, og fra Store Magleby spredte de sig efterhånden ud over øen, der i generationer blev stærkt præget af det hollandske. Helt op til ca. 1800 prædikedes der således på hollandsk eller tysk i Store Magleby kirke. Store Magleby kirken stammer fra middelalderen, men blev totalt ombygget i 1611.

Det hollandske særpræg smittede også af på øens folkedragter, nogle af landets smukkeste. I øvrigt benyttede amagerbønderne deres folkedragter længere op i tiden, end de fleste andre steder i landet.

Store Magleby Station var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og stationsbygningen eksister stadig.

Dragør Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907 og Dragør Station var udstyret med enkeltsporet remise, vandtårn, varehus, drejeskive og selvstændig ventesal.

Navnet Dragør kommer af ordet drage (at trække) og efterleddet -ør, som betyder en gruset eller sandet strandbred. Dragør bys placering har været begunstiget af fiskeri og søfart, som lige indtil dette århundrede har været byens eksistensgrundlag og årsagen af tilblivelsen af Dragør by. Dragør ligger ca. 12 kilometer fra Københavns centrum

Dragørlejets var fra ca. 1350 handelsplads for sild hvor kongen gav de første privilegier til handel på stedet. Det var særligt sildefiskeri, der hvert efterår tiltrak op mod 30.000 fremmede købmænd.

Dragør by er en gammel skipper- og lodsby, der med små huse med små haver og byens smalle brostensgader, er en af Danmarks hyggeligste byer. I dag er der i Dragør ca. 70 af husene med fredning i klasse B. De fleste af disse huse er fra 1800-tallet og er ikke i sig selv af større arkitektonisk værdi, men det samlede miljø med husene og stræderne, danner tilsammen et enestående historisk miljø.

Dragørs ældste hus, er Dragør Museum på havnen, der er fra 1682 og var oprindelig et laugshus. Så sent som i 1877 var Dragør Danmarks tredjestørste søfartsby. Et minde fra sejlskibstiden er et lille beghus på havnen, hvor søfolkene opvarmede begen til kalfatringsfugerne mellem skibsplankerne.

Ved Dragør havn findes lodstårnet stadigt og lidt nord for Dragør er det specielle fyrtårn fra 1870´erne. Syd for Dragør blev der i Estrup´s tid (ca. 1880 – 1890) anlagt et fort, som et led i den daværende Øresundsbefæstning af hovedstaden. Til denne befæstning hører bl.a. også de mere kendte forter Middelgrundsfortet og Flakfortet.

I 1916, ca. 9 år efter Amagerbanens åbning, har Dragør by 2.016 indbyggere, men begyndte herefter ganske langsomt at blive "landliggerby", med deraf følgende modernisering på mange områder. Mellem de to verdenskrige var der ikke udvikling i befolkningstallet i Dragør og i 1943 var der 2.093 indbyggere.

Dragør er i dag vokset sammen med Store Magleby og i 2015 var kommunens indbyggertal på godt 14.000, hvilket i 2022 faldet til 12.401 indbyggere.