Amagerbanen, Amagerbro-Dragør Jernbane - operatør: DSB (Oprindelig: AB)

Amagerbanen: En Historisk Rejse gennem Københavns Jernbanedrift

Amagerbanen opererede tæt på DSB's domæne i København, men det lykkedes i mange år for banen at bevare sit monopol på Amager. Faktisk gik der næsten 25 år efter Amagerbanens nedlæggelse, før DSB etablerede en jernbanestrækning på øen. Amagerbanen blev oprettet på baggrund af loven af 1. april 1905, og den første linjeføring gik fra Amagerbro til Dragør.

Den første tanke om en jernbane på Amager opstod i 1866, men blev først realiseret ca. 40 år senere. Efter flere forslag blev der i 1903-1904 tegnet aktier i Aktieselskabet Amagerbanen, som den 10. juli 1905 fik eneretsbevilling til anlæg og drift af Amagerbanen i henhold til Jernbaneloven af 1. april 1905. Banen var oprindeligt kun tiltænkt Maglebylille, da Dragør Kommune ikke ville give tilskud til banen. Efter kraftige protester fra beboerne i Dragør ændrede kommunalbestyrelsen dog holdning, så Dragør blev endestationen. Amagerbanen blev indviet den 17. juli 1907.

For at Amagerbanen kunne udveksle godsvogne med DSB, blev der etableret et sidespor fra Københavns Godsbanegård via Kalvebod Brygge og Langebro til Islands Brygge. Herfra udgik et sidespor til Amagerbanens endestation ved Amagerbrogade. Senere etablerede Amagerbanen selv forbindelse til en gren af Københavns havnebane, til sporet ved oliehavnen på Prøvestenen. Amagerbanen gik gennem flere hastigt voksende industrikvarterer, hvor der blev anlagt mange sidespor til virksomhederne.

Amagerbanens Unikke Rolle i Københavns Transporthistorie

Amagerbanen fik hurtigt øgenavnene "Latrinbanen" og "Lortebanen" på grund af transporten af latrin fra hovedstadens natrenovation. Hestevogne indsamlede latrintønder fra Københavns latriner og bragte dem til opsamlingssteder ved Lersøen på Nørrebro og Amagerbanens godsstation ved Amagerbro. Fra Amagerbro blev latrinen omlæsset til lette godsvogne, der transporterede det til Tømmerup og Store Magleby, hvor det blev brugt som gødning på gårde og gartnerier. I 1930 blev der kørt 242 vognladninger med latrin til Tømmerup og Store Magleby, hvilket var særligt eftertragtet til kåldyrkning på Amager, især under 2. verdenskrig, hvor kunstgødning var en mangelvare.

Trafikmængden og Nedgangen

Amagerbanens trafikmængde toppede omkring 1920, men derefter faldt persontrafikken hurtigt. For at imødegå denne nedgang anskaffede Amagerbanen i 1923 som en af landets første privatbaner en motorvogn, der kunne tilbyde flere og billigere afgange. I 1921 åbnede Amagerbanen også en buslinje mellem Kastrup og Sundby, og i 1930 overtog banen alle busruter på Amager. Persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet den 1. april 1938, men genoptaget den 5. maj 1940 på grund af 2. verdenskrig, hvor der var mangel på benzin og bildæk til busdriften.

Persontrafikken blev endeligt indstillet den 9. september 1947, og i 1957 blev strækningen mellem Tømmerup og Dragør samt mellem Kastrup og Tømmerup nedlagt på grund af udvidelsen af Københavns Lufthavn.

Amagerbanens Endelige Nedlæggelse

I sommeren 1991 blev godstrafikken indstillet på Amagerbanen, og i 1995 blev banen endeligt nedlagt. Året efter blev havnebanens spor til Islands Brygge og Prøvestenen også nedlagt, da Svingbroen "Lille Langebro", som førte togene over havneløbet, var meget nedslidt og stod overfor en kostbar renovering.

Vigtige ændringer i Amagerbanens historie inkluderer:

• Nedlæggelse af strækningen Dragør - Tømmerup den 30. april 1957.
• Nedlæggelse af strækningen Tømmerup - Kastrup den 15. juni 1957.
• Overførsel af stykgodsbefordringen til DSB den 1. oktober 1972.
• Regelmæssig godstrafik København - Kastrup indtil 1991.
• Overdragelse af Amagerbanen til DSB med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1974.
• Ophør af ordinær godstrafik syd for Prøvestenen sommeren 1991.

Ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 blev Amagerbanen stillet vederlagsfrit til rådighed for bygningen af Metroen til Lufthavnen. Københavns Metro, også kendt som Østamagerbanen, er anlagt på Amagerbanens tidligere strækning.

Amagerbanen har også optrådt i flere spillefilm, f.eks. "Olsen-banden på sporet," der fik premiere den 26. september 1975. Kun få dage efter filmens premiere blev Amagerbanen A/S overtaget af DSB den 1. oktober 1975.

Historien om Amagerbro Station: Oprindelsen og Demarkationszonens Indflydelse

Amagerbro Station var en central del af Amagerbanens netværk og havde en strategisk tilslutning til DSB's havnebane over Langebro, som førte til Københavns Godsbanegård. Stationen var unik i sit design, da den som den eneste på banen var opført som en midlertidig bindingsværksbygning. Dette skyldtes stationens placering i demarkationszonen omkring Københavns befæstning, hvor reglementet dikterede, at der ikke måtte opføres grundmurede bygninger. Kun lette konstruktioner, der hurtigt kunne fjernes i krigstid, var tilladt.

Udviklingen af Infrastruktur

Øst for banens skæring med Vermlandsgade, langs Uplandsgade, blev der anlagt yderligere spor og faciliteter nødvendige for banens drift. Dette omfatter en mindre godsekspeditionsbygning, en lokomotivremise og senere en motorremise, samt diverse småbygninger. Disse faciliteter inkluderede også kul- og vandforsyning til damplokomotiverne og en læssevej med losseramper.

Ophævelse af Demarkationszoneforbuddet

Efter ophævelsen af demarkationszoneforbuddet i 1909 blev der i 1915 opført en mindre ventesal i bindingsværk. Denne ventesal blev anvendt indtil persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet i 1938. Efter nedlæggelsen blev stationsbygningen revet ned, og ventesalen blev transporteret til Store Magleby, hvor den blev ombygget til privatbolig på Møllevej 79. I 1981 gennemgik huset en omfattende renovering, hvor der blev indrettet en udnyttet første sal.

Transformation og Modernisering

Efter Amagerbro Stations nedlæggelse blev stationsarealet ryddet, og boligkomplekset "Penalhuset" blev opført mellem Store Mølle Vej og Uplandsgade, direkte ovenpå det tidligere stationsareal. Godstrafikken fortsatte dog, og Amagerbanens personale blev flyttet til mere beskedne faciliteter, herunder en pakhusbygning bygget omkring en udrangeret rejsegodsvogn AB E1.

DSB's Overdragelse og Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig blev persontrafikken genoptaget på Amagerbanen. I begyndelsen udgik togene fra en interimistisk perron på godsstationen. En ny "Amagerbro Station" blev etableret med en grusperron langs Uplandsgade og et omløbsspor. Der blev også opført en lille ventesalsbygning med billetsalg. Fra den 1. august 1942 blev banen forlænget og omlagt, hvilket gjorde det muligt at betjene et nyt trinbræt, Amagerbro Trinbræt, tættere på sporvognene på Amagerbrogade.

Den Sidste Epoke

Efter DSB overtog de tilbageværende dele af Amagerbanen i 1975, blev det karakteristiske "pakhus" hurtigt fjernet. Kontorbygningen, der fungerede som vognanviserhus fra 1972 til 1981, stod dog tilbage indtil ca. 2016. Denne bygning repræsenterede de sidste fysiske rester af Amagerbro Stations historiske æra.

Historien om Øresundsvej Station

Øresundsvej Station var strategisk placeret på hjørnet af Krimsvej og Øresundsvej. Stationen blev en vigtig del af det lokale jernbanenet og spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Dens placering gjorde den til et knudepunkt for de omkringliggende industriområder og boligkvarterer.

Truslen fra Metrobyggeriet

I forbindelse med anlægningen af Københavns metro, specielt lufthavns-linjen, kom Øresundsvej Station i farezonen. Metroens planlagte spor kom i direkte konflikt med stationens placering, hvilket rejste spørgsmålet om nedrivning. Denne udvikling skabte bekymring blandt bevaringsinteresserede og historikere.

Redningen af Stationen

Frilandsmuseet viste stor interesse for at bevare Øresundsvej Station. Museet så stationens historiske værdi som en vigtig del af dansk jernbanehistorie og ønskede at integrere bygningen i deres udstilling, kendt som Stationsbyen, tidligere kaldet Andelsbyen. I 2005 indgik Ørestadsselskabet et samarbejde med Frilandsmuseet og bevilligede 1,8 millioner kroner til projektet. Dette beløb var en del af de samlede seks millioner kroner, der var nødvendige for at nedtage, transportere og genopføre stationen på museet.

Nedtagning og Flytning

I 2006 blev Øresundsvej Station forsigtigt nedtaget. Bygningen, sammen med dens udhuse, blev omhyggeligt dokumenteret og pakket til transport. Frilandsmuseet gennemførte en grundig proces for at sikre, at alle dele blev bevaret korrekt med henblik på en nøjagtig genopbygning.

Industriel Betydning og Sidespor

Øresundsvej Station udviklede sig til et vigtigt industrielt knudepunkt. Med tiden fik stationen otte private sidespor, som betjente prominente virksomheder som maskinfabrikken Vølund, Nordiske Kabel- og Trådfabriker samt Sundby Gasværk. Disse sidespor spillede en afgørende rolle i transporten af råmaterialer og færdigvarer, hvilket bidrog til industriens vækst i området.

Stationens Arkitektur og Design

Stationsbygningen var et tidstypisk eksempel på funktionel jernbanearkitektur. Den rummede faciliteter som ventesal, billetsalg og personalekontorer. Udhusene tjente til opbevaring af gods og materiel, hvilket gjorde stationen til en effektiv logistisk enhed.

Øresundsvej Stations Rolle i Lokalsamfundet

Ud over sin industrielle betydning var Øresundsvej Station et socialt samlingspunkt. Den daglige trafik af passagerer og gods skabte liv og aktivitet, og stationen blev et centralt mødested for både lokale beboere og pendlere.

Frilandsmuseets Genopbygning

Efter ankomsten til Frilandsmuseet blev stationen genopbygget med stor omhu. Restaureringen havde til formål at genskabe stationens oprindelige udseende og funktion, så besøgende kunne opleve en autentisk del af dansk jernbanehistorie. Stationen fungerer i dag som et levende museum, hvor man kan få et indblik i fortidens jernbanedrift.

Historien om Engvej Trinbræt

Engvej Trinbræt åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Trinbrættet blev etableret som et yderst simpelt stoppested med en jordperron uden nogen form for ventebygning eller faciliteter. Denne beskedne start skyldtes dels de lave forventninger til passagertrafikken i området samt et begrænset budget til infrastrukturudvikling langs Amagerbanen.

Udviklingen af faciliteterne

Selvom Engvej Trinbræt fra begyndelsen havde minimale faciliteter, blev der over årene indsendt utallige klager fra de få passagerer, der benyttede stoppestedet. Passagererne oplevede ubehag ved at skulle vente i al slags vejr uden beskyttelse mod regn, blæst og kulde. På trods af det lave antal brugere valgte jernbaneselskabet i 1928 at imødekomme klagerne ved at opstille et simpelt venteskur. Venteskuret var en beskeden trækonstruktion, der primært skulle give læ mod vejret, men det symboliserede samtidig en anerkendelse af passagerernes behov.

Betydningen af Engvej Trinbræt

Engvej Trinbræt spillede aldrig en større rolle i Amagerbanens samlede netværk. Trafikmæssigt var trinbrættet marginalt, og det blev kun anvendt af et fåtal pendlere og lokale beboere, der havde behov for kortere rejser inden for Amager. Placeringen af trinbrættet gjorde det mindre attraktivt sammenlignet med nærliggende stationer, som tilbød bedre faciliteter og hyppigere afgange.

Nedlæggelsen i 1938

Efter årtiers begrænset brug og på trods af forbedringerne med venteskuret i 1928, besluttede jernbaneselskabet at nedlægge Engvej Trinbræt i 1938. Nedlæggelsen var en del af en større rationalisering af Amagerbanens infrastruktur, hvor mindre benyttede stoppesteder blev fjernet for at optimere driften. Kort efter nedlæggelsen blev venteskuret og de tilbageværende sporrelaterede strukturer fjernet, og trinbrættet forsvandt hurtigt fra det lokale landskab.

Syrevej Station

Syrevej Station blev oprindeligt åbnet som et simpelt trinbræt i forbindelse med Amagerbanens åbning den 17. juli 1907. Allerede året efter, i 1908, blev trinbrættet ophøjet til en station, efter pres fra de omkringliggende virksomheder, der ønskede et mere effektivt ekspeditionssted. Denne udvikling understregede den betydning, som Syrevej Station hurtigt fik for området.

Arkitektonisk Udvikling

Modsat de fleste andre stationer på Amagerbanen, som var tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, blev Syrevej Stations bygning ikke designet af ham. Dog er der tydelige arkitektoniske træk, der viser inspiration fra Wencks arbejde, især i form af bygningens proportioner og materialevalg. Syrevej Station fremstår som en funktionel bygning med enkle detaljer, der harmonerer med de øvrige mindre mellemstationer på banen.

Godstrafikkens Betydning

Med tiden udviklede Syrevej Station sig til en vigtig godsstation med sidespor til flere store virksomheder, herunder Dansk Svovlsyre & Superfosfat Fabrik, Dansk Glasuld og Aktieselskabet for Kemisk Industri. Disse forbindelser gjorde stationen til et centralt knudepunkt for transport af råmaterialer og færdigvarer.

Godstrafikken var så omfattende, at Amagerbanen overvejede at udvide strækningen mellem Amagerbro og Kastrup til dobbeltspor. Dette ville mindske risikoen for forsinkelser, især for persontogene, der ofte blev påvirket af den tunge godstrafik.

Syrevej Stations Smalsporede Havnebane

En unik del af Syrevej Stations historie er dens smalsporede havnebane, der strakte sig ud i Øresund via "Syrebroen". Denne bane blev primært brugt til transport af gods til og fra skibene, hvilket effektiviserede logistikken og styrkede stationens rolle som en vigtig del af det industrielle netværk i området.

Nedgang og Forandringer

Som med mange andre jernbanestationer oplevede Syrevej Station en nedgang i betydning med tiden. Den voksende brug af lastbiler og vejtransport gjorde mange godsruter overflødige, og stationens aktiviteter blev gradvist reduceret. Trods dette forblev Syrevej Station et symbol på Amagerbanens industrielle fortid.

Historien om Saltværksvej Trinbræt

Saltværksvej Trinbræt blev officielt åbnet den 17. juli 1907 sammen med Amagerbanens åbning. Trinbrættet var strategisk placeret mellem Syrevej Station og Kastrup Station, cirka 800 meter før Kastrup Station. På trods af sin nærhed til Kastrup var trinbrættet placeret i et meget øde område uden et egentligt opland, hvilket hurtigt viste sig at være en udfordring for dets overlevelse.

Trinbrættets Funktion og Udfordringer

Saltværksvej Trinbræt var et simpelt anlæg, bestående af en jordperron uden nogen form for ventebygning eller faciliteter for de rejsende. Dette gjorde det mindre attraktivt for passagerer, især sammenlignet med de mere veludstyrede stationer på Amagerbanen. Trinbrættets placering uden nærværende bolig- eller industrikvarterer betød, at der var meget få potentielle brugere, hvilket hurtigt blev en udfordring for driften.

Nedlæggelsen af Saltværksvej Trinbræt

Den manglende passagertrafik førte til, at Saltværksvej Trinbræt blev lukket allerede i 1908 med vinterkøreplanens ikrafttræden. Dette gjorde trinbrættet til et af de kortestlevende på Amagerbanen. Efter nedlæggelsen blev anlægget hurtigt fjernet, og der er i dag ingen synlige spor efter dets eksistens.

Betydningen for Amagerbanen

Selvom Saltværksvej Trinbræt havde en meget kort levetid, giver det et interessant indblik i de tidlige udfordringer, som Amagerbanen stod overfor i forhold til at tiltrække passagerer og optimere rutenettet. Det illustrerer også de overvejelser, der blev gjort omkring placering af stoppesteder og de logistiske udfordringer ved at betjene områder uden tæt befolkning.

Kastrup Station og dens Jernbanehistorie

Kastrup Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Stationen spillede en central rolle i Amagerbanens drift og havde både sin egen havnebane samt hovedkontoret for Amagerbanen. Dens strategiske placering på Amagers østkyst gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertransport.

Kastrups Geografiske og Historiske Betydning

Kastrup er en kystby beliggende ved Amagers østkyst. Byens beliggenhed ved Øresund gjorde den ideel for både fiskeri og industri. Kastrup Havn, som omfattede en fiskerihavn, spillede en vigtig rolle i den lokale økonomi og var tæt forbundet med stationens havnebane. Denne bane muliggjorde effektiv transport af varer mellem havnen og det øvrige jernbanenet.

Kastrup som Selvstændig Kommune

I 1918 blev Kastrup en selvstændig kommune. Ifølge folketællingen i 1921 havde kommunen 2.950 indbyggere. Denne befolkningsvækst blev understøttet af den industrielle udvikling og de forbedrede transportmuligheder, som Amagerbanen og Kastrup Station bidrog til.

Industriens Udvikling i Kastrup

Kastrup har en lang historie som industriby. Allerede i 1700-tallet blev der etableret et kalkbrænderi, der forarbejdede kalksten fra Saltholm. Dette var begyndelsen på en række industrielle aktiviteter, der senere omfattede et teglværk og en fajancefabrik.

Ved Kastrup Havn ligger Bryggergården, som engang var residens for Christian V under hans jagtture på Amager. Bryggergården blev senere hovedbygningen for fajancefabrikken, hvilket viser, hvordan kongelige forbindelser kunne integreres i byens industrielle udvikling.

Kastrup Glasværk og Syrefabrikken

I 1847 blev Kastrup Glasværk grundlagt, hvilket markant bidrog til byens industrielle profil. Glasværket blev senere en del af Holmegaards Glasværk, hvilket styrkede dets position som en vigtig arbejdsplads og økonomisk motor i området. Desuden spillede Syrefabrikken en væsentlig rolle i Kastrups industrielle landskab.

Kastrup i Moderne Tid

I dag er Kastrup en del af Tårnby Kommune. Selvom kommunen bærer Tårnbys navn, ligger rådhuset faktisk i Kastrup, hvilket understreger byens fortsatte administrative betydning. Kastrup har bevaret sin status som et vigtigt trafikalt og industrielt centrum, ikke mindst takket være nærheden til Københavns Lufthavn og Øresundsforbindelsen.

Infrastruktur og Transport

Kastrup Station havde fra starten en central funktion med sin havnebane, der forbandt industrien med internationale handelsruter via havnen. Hovedkontoret for Amagerbanen lå også her, hvilket understregede stationens betydning for koordineringen af jernbanedriften på Amager.

Demografisk Udvikling

Kastrups befolkning voksede støt i takt med industrialiseringen. Fra 2.950 indbyggere i 1921 voksede byen som følge af de mange arbejdspladser i industrien og de forbedrede transportforbindelser. Befolkningstilvæksten medførte også udbygning af boliger, skoler og andre offentlige institutioner.

Kulturelle og Historiske Seværdigheder

Udover Bryggergården og de historiske industribygninger er Kastrup også kendt for sine kulturelle institutioner og grønne områder. Byens historie afspejles i arkitekturen og de bevarede industribygninger, der vidner om en rig industrihistorie.

Samspillet med Amagerbanen

Amagerbanen var en livsnerve for Kastrup. Den gjorde det muligt at transportere både råmaterialer til fabrikkerne og færdige produkter til markederne. Kastrup Station fungerede som et vigtigt knudepunkt, hvor gods fra havnen kunne omlastes til jernbanen og omvendt.

Kastrup Stations Rolle under Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig spillede jernbanen og Kastrup Station en vigtig rolle i transporten af forsyninger. Infrastrukturens strategiske betydning gjorde den til et vigtigt mål for både militær logistik og civil transport.

Overgangen til Moderne Transportformer

Efter krigen og i takt med den teknologiske udvikling ændrede transportmønstrene sig. Biler og lastbiler overtog en stor del af godstransporten, hvilket påvirkede jernbanens rolle. Alligevel forblev Kastrup Station en vigtig del af det regionale transportnet.

Lufthavnen Trinbræt - En Kortlivet Del af Amagerbanens Historie

Lufthavnen Trinbræt blev etableret i 1927 for at betjene Kastrup Lufthavn, som på dette tidspunkt var i hastig udvikling. Trinbrættet blev anlagt som en del af Amagerbanen, der forbandt flere vigtige lokaliteter på Amager med det centrale København. Formålet med oprettelsen var at lette adgangen til lufthavnen for både passagerer og ansatte, hvilket var essentielt for at understøtte luftfartens vækst i Danmark.

Infrastruktur og Faciliteter

Trinbrættet var beskedent udstyret med en simpel perron uden omfattende bygningsstruktur. Dette afspejlede dets status som et trinbræt snarere end en fuldvoksen station. Der var dog tilstrækkelige faciliteter til at betjene de relativt få passagerer, der benyttede sig af forbindelsen. Dets placering tæt på lufthavnen gjorde det til et praktisk stop for dem, der havde ærinder i lufthavnen.

Nedlæggelsen i 1938

Persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet den 1. april 1938, hvilket også medførte nedlæggelsen af Lufthavnen Trinbræt. Beslutningen om at lukke trinbrættet skyldtes blandt andet den begrænsede brug samt ændringer i transportbehovene. Kort tid efter nedlæggelsen blev trinbrættet fjernet, og der blev ikke efterladt mange spor af dets eksistens.

Manglende Genåbning under 2. Verdenskrig

Da persontrafikken på Amagerbanen blev genoptaget under 2. verdenskrig, blev Lufthavnen Trinbræt ikke genåbnet. Dette kan forklares med ændrede strategiske behov samt en vurdering af, at lufthavnens trafik kunne betjenes mere effektivt på andre måder. Den voksende betydning af vejtransport spillede også en rolle i beslutningen.

Lufthavnen Trinbræts Betydning

Selvom Lufthavnen Trinbræt havde en kort levetid, repræsenterede det et vigtigt skridt i udviklingen af transportinfrastrukturen i Kastrup-området. Det illustrerer, hvordan jernbanenettet blev tilpasset for at møde nye behov i takt med luftfartens fremkomst i Danmark.

Tømmerup Station

Tømmerup Station var en af de mest markante og kønne stationer på Amagerbanen, som officielt åbnede den 17. juli 1907. Stationen blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der stod bag mange af Danmarks mest ikoniske jernbanebygninger. Wencks karakteristiske stil kendetegnede også Tømmerup Station, der med sin harmoniske arkitektur bidrog til Amagerbanens visuelle identitet.

Godstransportens Knudepunkt

Tømmerup Station blev hurtigt kendt for sine betydelige godstransporter. Stationens godsoperationer var primært fokuseret på to varer: latrin (toilettønder fra København) og hvidkål, som blev sendt til hovedstaden. Disse transporter var essentielle for at understøtte Københavns sanitære behov og forsyning af friske landbrugsprodukter. Transporten af latrin var en del af den såkaldte "spandekørsel", som sikrede bortskaffelse af affald fra byen, mens hvidkålen fra Amagers marker var en vigtig del af københavnernes kost.

Udviklingen af Stationens Infrastruktur

I 1915 blev Tømmerup Station udvidet med et sidespor til Jens Villadsens Fabrikker, hvilket øgede stationens kapacitet betydeligt. Dette sidespor muliggjorde effektiv transport af industriprodukter og understøttede den voksende økonomi i området. Samtidig med udvidelsen blev der etableret moderne faciliteter til håndtering af gods, herunder læsseramper og lagerbygninger.

Persontrafikkens Nedlæggelse

Den 9. september 1947 blev persontrafikken på Amagerbanen indstillet. Tømmerup Station fortsatte dog som godsstation i yderligere et årti. Godstrafikken var stadig vital for området, men i takt med udviklingen af vejtransport og øget bilisme mistede banen gradvist sin betydning. I 1957 blev Amagerbanen afkortet ved Kastrup, hvilket medførte en drastisk reduktion i Tømmerup Stations aktivitet.

Stationens Nedrivning

Efter reduktionen af Amagerbanen blev Tømmerup Station officielt nedrevet i 1968.

Historien om Store Magleby Station

Store Magleby Station åbnede officielt den 17. juli 1907 som en del af Amagerbanen. Stationen blev etableret for at betjene den voksende befolkning i området samt støtte den omfattende landbrugsproduktion, som Store Magleby var kendt for. Byen, ofte kaldet "Hollænderbyen", havde en unik historisk baggrund, der spillede en stor rolle i stationens udvikling og betydning.

Store Maglebys Hollandske Rødder

Historien om Store Magleby går tilbage til 1521, da Christian II inviterede 24 hollandske familier til at bosætte sig i området. Formålet var at sikre leverancer af friske grøntsager til kongen og hans hof. Hollænderne fik særlige privilegier, såsom fritagelse for stavnsbånd og hoveri, hvilket gjorde det attraktivt for dem at slå sig ned her. Denne hollandske indflydelse prægede området markant, både kulturelt og økonomisk, og skabte et solidt grundlag for landbrugsproduktion, som Store Magleby Station senere kom til at understøtte.

Arkitekturen Bag Store Magleby Station

Stationsbygningen blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag mange andre stationer på Amagerbanen. Bygningens arkitektoniske stil er karakteristisk for Wencks arbejde, med funktionelle elementer kombineret med æstetiske detaljer. Stationen blev opført i klassisk stil med solide materialer, hvilket har bidraget til, at bygningen stadig eksisterer den dag i dag.

Stationens Rolle i Landbrugstransport

Store Magleby Station spillede en central rolle i transporten af landbrugsprodukter fra Amager til København og resten af landet. Området var især kendt for produktionen af grøntsager, som blev dyrket af efterkommerne af de hollandske familier. Takket være stationens strategiske placering kunne bønderne nemt sende deres varer til markederne i hovedstaden.

Store Magleby Kirke og Lokalsamfundet

Tæt på stationen ligger Store Magleby Kirke, en middelalderkirke, der blev ombygget i 1611. Kirken er et centralt kulturelt og historisk vartegn for området og afspejler den stærke hollandske indflydelse, som prægede Store Magleby i flere århundreder. Indtil omkring 1800 blev der prædiket på hollandsk eller tysk i kirken, hvilket vidner om det vedvarende kulturelle bånd til Holland.

Folkedragter og Kulturarv

Det hollandske særpræg i Store Magleby har også sat sit præg på lokalbefolkningens folkedragter. Amagerbønderne var kendt for deres smukke og farverige dragter, som de bar længere end i mange andre dele af Danmark. Disse dragter er en vigtig del af Amagers kulturarv og afspejler områdets unikke historie.

Dragør Station og Dens Historiske Betydning

Dragør Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907 og blev hurtigt en vigtig del af infrastrukturen på Amager. Stationen var veludstyret med faciliteter, der omfattede en enkeltsporet remise, et vandtårn, et varehus, en drejeskive og en selvstændig ventesal. Disse faciliteter gjorde det muligt at understøtte både passager- og godstrafik, hvilket bidrog til Dragørs vækst og udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede.

Navnets Oprindelse og Byens Historiske Rødder

Navnet Dragør stammer fra ordet "drage" (at trække) kombineret med efterleddet "-ør," der betyder en gruset eller sandet strandbred. Byens strategiske placering ved kysten har været afgørende for dens historiske udvikling, idet fiskeri og søfart har været hovederhvervene. Dragør ligger omkring 12 kilometer fra Københavns centrum, hvilket gjorde det til et centralt knudepunkt for handel og transport.

Dragør som Handelsplads og Søfartsby

Dragør har en rig historie som handelsplads, der kan spores tilbage til ca. 1350. Kongen tildelte de første privilegier for handel på stedet, hvilket gjorde Dragør til et centralt sted for sildefiskeri. Hvert efterår tiltrak sildefiskeriet op mod 30.000 fremmede købmænd, hvilket understreger byens betydning som handelscentrum i middelalderen.

Byen udviklede sig som en skipper- og lodsby, hvor de små huse med tilhørende haver og de snævre brostensbelagte gader skabte et unikt bymiljø. Dragør er kendt for sine mange bevaringsværdige bygninger, hvoraf omkring 70 er fredet i klasse B. Selvom de fleste af disse huse stammer fra 1800-tallet og ikke er arkitektonisk prangende i sig selv, bidrager de sammen med byens stræder til et særligt historisk miljø.

Historiske Bygninger og Kulturarv

Dragørs ældste hus er Dragør Museum på havnen, opført i 1682 som et laugshus. Dette hus vidner om byens maritime traditioner. I 1877 var Dragør Danmarks tredjestørste søfartsby. Et andet minde fra sejlskibstiden er det lille beghus på havnen, hvor søfolkene opvarmede beg til kalfatringsfugerne mellem skibsplankerne.

Ved Dragør havn findes stadig lodstårnet, og lidt nord for byen står et karakteristisk fyrtårn fra 1870'erne. Syd for Dragør blev der i Estrups tid (ca. 1880-1890) anlagt et fort som en del af Øresundsbefæstningen, der skulle beskytte København. Denne befæstning omfattede også de kendte forter Middelgrundsfortet og Flakfortet.

Befolkningsudvikling og Byens Vækst

I 1916, ni år efter Amagerbanens åbning, havde Dragør 2.016 indbyggere. Byen begyndte herefter at udvikle sig som "landliggerby," hvilket medførte en modernisering på mange områder. Befolkningstallet forblev dog relativt stabilt mellem de to verdenskrige, og i 1943 havde byen 2.093 indbyggere.

I dag er Dragør vokset sammen med Store Magleby, og i 2015 havde kommunen godt 14.000 indbyggere. Dette tal faldt til 12.401 i 2022. Dragørs udvikling er et eksempel på, hvordan historiske byer kan bevare deres kulturarv, samtidig med at de tilpasser sig moderne behov.

Kulturelle Traditioner og Arv

Store Magleby, som Dragør nu er vokset sammen med, blev i ældre tid kaldt Hollænderbyen. I 1521 inviterede Christian II 24 hollandske familier til at bosætte sig i Store Magleby for at levere friske grøntsager til kongehuset. Disse familier blev fritaget for stavnsbånd og hoveri, og deres indflydelse kan stadig ses i områdets kultur og traditioner. Amagerbønderne bevarede deres traditionelle folkedragter længere end i andre dele af landet, og disse dragter anses for at være blandt Danmarks smukkeste.