Broagerbanen, Vester Sottrup-Skelde Jernbane - operatør: DSB

Vester Sottrup-Skelde Jernbane: En Historisk Rejse

Vester Sottrup-Skelde Jernbane, også kendt som Broagerbanen eller Skeldebanen, var en dansk jernbane, der forbandt Vester Sottrup Station på Sønderborg-Flensborgbanen med Skelde på Broager-halvøen. Banen var i drift fra 1910 til 1932 og er et interessant kapitel i Sønderjyllands jernbanehistorie.

Baggrunden for Skeldebanen

Allerede før krigen i 1864 var der planer om at etablere en jernbane på tværs af Sønderjylland. Efter krigen, hvor Sønderjylland kom under tysk styre, fortsatte tyskerne udbygningen af jernbanenettet, bl.a. med Sønderborgbanen, der blev færdiggjort i 1901. På baggrund af strategiske overvejelser og ønsket om at styrke forbindelserne i området besluttede den tyske regering at anlægge en sidebane mellem Vester Sottrup og Skelde.

Planlægning og Anlæggelse

Planerne for Skeldebanen blev første gang drøftet offentligt ved et møde i Broager Håndværkerforening den 7. december 1898. Her fremsatte man ønsket om en jernbaneforbindelse mellem Broager og Sønderborg-Flensborgbanen. Trods skepsis overfor banens økonomiske bæredygtighed blev beslutningen om anlægget truffet, bl.a. med tanke på mulige militære anvendelser, såsom transport af jernbaneskyts.

Banen blev anlagt med normalspor og en solid overbygning, der tillod kørsel med tungt materiel. Byggeriet blev påbegyndt efter den tyske jernbanelov af 29. maj 1907, og banen blev indviet den 15. august 1910 under navnet Wester-Satrup - Schelde. Den daglige drift blev varetaget af Preußische Staatsbahn.

Drift Under Dansk Administration

Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 overtog DSB banen. Den første officielle køredag under dansk ledelse var den 17. juni 1920. Banen blev primært anvendt til persontransport og mindre godsleverancer. Materiellet bestod bl.a. af damplokomotiver af typen Litra F (III), som blev bygget af Winterthur i 1917 og leveret til DSB omkring 1918-1919.

Banens Driftsudfordringer

Fra starten var der usikkerhed omkring banens rentabilitet. Med et begrænset kundegrundlag og beskedne godstransporter var banen afhængig af statslig støtte for at opretholde driften. I 1930 blev et særligt stykgodsudvalg nedsat for at vurdere rentabiliteten af flere danske sidebaner, herunder Skeldebanen. Udvalgets rapport viste, at banens driftsunderskud var for stort, og det førte til beslutningen om at nedlægge strækningen.

Det sidste tog på banen blev kørt den 30. juni 1932 af lokomotivet Litra F nr. 435, som også havde været det første DSB-lokomotiv på banen efter genforeningen.

Nedlæggelsen og Efterliv

Efter nedlæggelsen blev skinnerne fjernet, og banens areal blev delvist omdannet til andre formål. To og en halv kilometer af tracéet er dog bevaret og tilgængeligt i dag. Nybølvej mellem Vester Sottrup og Nybøl samt Nørregade nordøst for Skodsbøl er anlagt på dele af det gamle banetracé. I december 2019 blev en grusbelagt cykelsti etableret mellem Dynt og Skelde af Sønderborg Kommune.

Bevarede Stationsbygninger

Mange af banens stationsbygninger er desværre gået tabt. Stationerne i Vester Sottrup og Nybøl blev revet ned i henholdsvis 1986 og tidligere år. Stationen i Broager, som havde overlevet længere, blev ødelagt af brand og revet ned i foråret 2020.

Skeldebanen var en relativt kortvarig jernbaneforbindelse, men den havde alligevel betydning for Broager-halvøen og de omkringliggende områder. Den muliggjorde transport af gods og passagerer og fungerede som en del af det strategiske netværk under tysk styre.

Vester Sottrup Station lå på banestrækningen Tinglev-Sønderborg og åbning den 15. juli 1901 sammen med banen. Vester Sottrup Station fik et stort opsving, da den 15. august 1910 blev udgangspunkt for banen til Skelde (Broagerbanen). For Broagerbanen gik det mindre godt efter genforeningen i 1920, her blev Broagerbanen et af de første ofre for DSB's rutebiler og Broagerbanen lukkede den 30. juni 1932.

Vester Sottrup Station klarede sig frem til 1974, hvor Vester Sottrup Station blev nedlagt, men læssesporet bevaredes frem til 1977. Sidespor åbnedes igen fra 1979, men ikke som offentligt tjenestespor, men blev lukket i 1986, hvor sporet ved samme lejlighed blev fjernet sammen men stationsbygningen til Vester Sottrup Station.

Nybøl Station: En tyskpræget stationsbygning på den uheldige Broagerbane

Nybøl Station var en af de mindre stationer i Sønderjylland, og dens historie hænger tæt sammen med den tyske jernbanearv i området. Stationen blev opført, mens Sønderjylland var under tysk herredømme, og dens arkitektur bar præg af den pompøse og massive byggestil, der var typisk for de tyske stationer opført i denne periode.

Stationen lå på den uheldige Broagerbane (Vester Sottrup-Skelde), som aldrig blev nogen stor succes, da dens trafik gik "på tværs af trafikbehovet" i området. Alligevel havde Nybøl Station en vis betydning, primært på grund af godstransport fra områdets teglværker.

Selvom Broagerbanen blev nedlagt i 1932, blev Nybøl Stations bygning stående i omkring 20 år, før den til sidst blev revet ned i 1954 for at gøre plads til en parkeringsplads ved den nyopførte brugsforening.

Den tyske arkitektur i Nybøl Station

Nybøl Station blev opført i en tid, hvor Sønderjylland var en del af Tyskland (1864-1920), og stationens arkitektur var karakteristisk for de tyske jernbanebygninger fra denne periode.

Bygningen var præget af:

• Høj og pompøs arkitektur
• Massivt murværk med udsmykninger
• Tagkonstruktion med forskudte højder

Selvom stationen havde en imponerende fremtoning, var de tyske stationer ofte upraktisk indrettet, hvilket gjorde, at mange af dem senere blev kraftigt ombygget eller revet ned.

Broagerbanens udfordringer

Broagerbanen blev anlagt for at betjene de mindre bysamfund i området, men den blev hurtigt en bane, der ikke passede til det reelle transportbehov. Banen åbnede i en tid, hvor transport mellem større byer var afgørende, og Broagerbanen gik i stedet på tværs af de primære transportstrømme. Dette betød, at den aldrig fik en særlig stor passagermængde, hvilket gjorde driften økonomisk udfordrende.

Nybøl Stations godstrafik og rangering

Selvom Nybøl ikke var en stor persontrafikstation, var der en vis godstrafik, primært fra områdets teglværker. Teglindustrien spillede en vigtig rolle i Nybøls opland, og stationen blev brugt til at fragte teglsten til større markeder. Dette gjorde, at Nybøl Station havde en funktion i godstransporten, men det var ikke nok til at redde banen fra nedlæggelse. Når der blev rangeret på Nybøl Station, kunne vejen forbi stationen være spærret i længere tid, hvilket førte til mange klager fra de lokale borgere.

Nedgradering til holdeplads med sidespor

Mod slutningen af sin levetid blev Nybøl Station nedgraderet fra station til en simpel holdeplads med sidespor. Dette skete som en konsekvens af den faldende trafik og den stigende erkendelse af, at banen ikke kunne opretholdes i sin oprindelige form.

Nedlæggelsen af Broagerbanen og Nybøl Station

Broagerbanen blev officielt nedlagt i 1932, da økonomien ikke længere kunne retfærdiggøre driften af den upopulære bane. Stationen stod dog uberørt i mange år, og først omkring 1954 blev stationsbygningen revet ned for at give plads til en parkeringsplads ved en ny brugsforening, som blev opført samme år.

Skodsbøl Station blev senere holdeplads med sidespor.

Broager Station – En Historisk Jernbanestation

Broager Station var en central del af Broager Banen, der blev indviet den 14. august 1910. Banen var en sidebane til strækningen mellem Tønder og Sønderborg og forbandt Vester Sottrup med Skelde.

Oprettelsen af banen var resultatet af flere års lokal debat og forhandlinger, hvor forskellige interessenter arbejdede for at sikre en jernbaneforbindelse til Broagerland. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var under tysk herredømme, blev stationen opført med den tyske stationsbetegnelse "Broacker".

Stationen blev en markant bygning i området, opført i en typisk arkitektur for tiden, med et karakteristisk mansardtag. Den rummede både ventesal, kontorer og rejsegodsekspedition, mens stationsforstanderen havde sin bolig på 1. sal. Fra loftet var der en imponerende udsigt over Flensborg Fjord.

Stationens Funktion og Rolle i Samfundet

Broager Station fungerede som både passager- og godsstation, og den spillede en vigtig rolle for transport af landbrugsprodukter, varer og passagerer mellem de mindre landsbyer og de større handelsbyer i området.

Foruden almindelig passagertrafik betjente stationen også:

• Fragttransport af landbrugsvarer
• Levering af byggematerialer og brændsel
• Forsendelse af post og pakker

I takt med den økonomiske udvikling i regionen blev banen et vigtigt transportmiddel, men denne rolle varede ikke ved.

Genforeningen i 1920 og Jernbanens Betydning

Efter Genforeningen i 1920 blev Broager igen en del af Danmark, og stationen skiftede navn fra Broacker til Broager. I de første år efter Genforeningen fortsatte jernbanen med at spille en væsentlig rolle i lokaltransporten, men den voksende privatbilisme og forbedringen af vejnettet begyndte at gøre banen mindre relevant.

Op igennem 1930'erne og 1940'erne mistede Broager Banen gradvist passagerer til busser og lastbiler, og efterhånden blev driften mere og mere urentabel.

Stationens Gradvise Nedgang

Efterhånden som vejtransporten overtog, faldt behovet for banen drastisk. Mange landbrug og virksomheder valgte at bruge lastbiler til fragt, da det var mere fleksibelt end togtransporten.

Dette førte til, at Broager Banen officielt blev nedlagt, og stationen mistede sin funktion som transportknudepunkt.

Stationens Videre Anvendelse

Selvom togene ikke længere kørte, fandt stationen nye funktioner. Gennem årene blev bygningen anvendt til forskellige formål:

• Rugeri drevet af C. H. Clausen
• Keramikværksted, hvor Broager Keramik blev produceret under ledelse af Ingemann Nielsen og Max Pedersen
• Krodrift, da Mogens Petersen i 1983 åbnede Stationskroen

Kroen blev en central del af Broagers sociale liv og blev drevet af forskellige ejere og forpagtere gennem årtier. I juli 2017 lukkede kroen, hvilket markerede afslutningen på stationens sidste kommercielle funktion.

Nedrivningen af Broager Station

Efter at have stået ubeboet i halvandet år og været udsat for to brande i efteråret 2017, blev den markante stationsbygning endeligt revet ned i marts 2019.

Dette satte et punktum for stationens lange historie, som havde strakt sig over næsten 109 år.

Broager Station i Dag

I dag findes der ingen spor af den oprindelige station, men jernbanens historie er stadig en vigtig del af Broagers kulturarv. Byens udvikling blev stærkt påvirket af banen, og stationen var i mange år et trafikalt og økonomisk omdrejningspunkt for lokalområdet.

Dynt Station blev senere holdeplads med sidespor.