Broagerbanen, Vester Sottrup-Skelde Jernbane - operatør: DSB

Vester Sottrup-Skelde Jernbane: En Historisk Rejse

Vester Sottrup-Skelde Jernbane, også kendt som Broagerbanen eller Skeldebanen, var en dansk jernbane, der forbandt Vester Sottrup Station på Sønderborg-Flensborgbanen med Skelde på Broager-halvøen. Banen var i drift fra 1910 til 1932 og er et interessant kapitel i Sønderjyllands jernbanehistorie.

Baggrunden for Skeldebanen

Allerede før krigen i 1864 var der planer om at etablere en jernbane på tværs af Sønderjylland. Efter krigen, hvor Sønderjylland kom under tysk styre, fortsatte tyskerne udbygningen af jernbanenettet, bl.a. med Sønderborgbanen, der blev færdiggjort i 1901. På baggrund af strategiske overvejelser og ønsket om at styrke forbindelserne i området besluttede den tyske regering at anlægge en sidebane mellem Vester Sottrup og Skelde.

Planlægning og Anlæggelse

Planerne for Skeldebanen blev første gang drøftet offentligt ved et møde i Broager Håndværkerforening den 7. december 1898. Her fremsatte man ønsket om en jernbaneforbindelse mellem Broager og Sønderborg-Flensborgbanen. Trods skepsis overfor banens økonomiske bæredygtighed blev beslutningen om anlægget truffet, bl.a. med tanke på mulige militære anvendelser, såsom transport af jernbaneskyts.

Banen blev anlagt med normalspor og en solid overbygning, der tillod kørsel med tungt materiel. Byggeriet blev påbegyndt efter den tyske jernbanelov af 29. maj 1907, og banen blev indviet den 15. august 1910 under navnet Wester-Satrup - Schelde. Den daglige drift blev varetaget af Preußische Staatsbahn.

Drift Under Dansk Administration

Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 overtog DSB banen. Den første officielle køredag under dansk ledelse var den 17. juni 1920. Banen blev primært anvendt til persontransport og mindre godsleverancer. Materiellet bestod bl.a. af damplokomotiver af typen Litra F (III), som blev bygget af Winterthur i 1917 og leveret til DSB omkring 1918-1919.

Banens Driftsudfordringer

Fra starten var der usikkerhed omkring banens rentabilitet. Med et begrænset kundegrundlag og beskedne godstransporter var banen afhængig af statslig støtte for at opretholde driften. I 1930 blev et særligt stykgodsudvalg nedsat for at vurdere rentabiliteten af flere danske sidebaner, herunder Skeldebanen. Udvalgets rapport viste, at banens driftsunderskud var for stort, og det førte til beslutningen om at nedlægge strækningen.

Det sidste tog på banen blev kørt den 30. juni 1932 af lokomotivet Litra F nr. 435, som også havde været det første DSB-lokomotiv på banen efter genforeningen.

Nedlæggelsen og Efterliv

Efter nedlæggelsen blev skinnerne fjernet, og banens areal blev delvist omdannet til andre formål. To og en halv kilometer af tracéet er dog bevaret og tilgængeligt i dag. Nybølvej mellem Vester Sottrup og Nybøl samt Nørregade nordøst for Skodsbøl er anlagt på dele af det gamle banetracé. I december 2019 blev en grusbelagt cykelsti etableret mellem Dynt og Skelde af Sønderborg Kommune.

Bevarede Stationsbygninger

Mange af banens stationsbygninger er desværre gået tabt. Stationerne i Vester Sottrup og Nybøl blev revet ned i henholdsvis 1986 og tidligere år. Stationen i Broager, som havde overlevet længere, blev ødelagt af brand og revet ned i foråret 2020.

Skeldebanen var en relativt kortvarig jernbaneforbindelse, men den havde alligevel betydning for Broager-halvøen og de omkringliggende områder. Den muliggjorde transport af gods og passagerer og fungerede som en del af det strategiske netværk under tysk styre.

Vester Sottrup Station lå på banestrækningen Tinglev-Sønderborg og åbning den 15. juli 1901 sammen med banen. Vester Sottrup Station fik et stort opsving, da den 15. august 1910 blev udgangspunkt for banen til Skelde (Broagerbanen). For Broagerbanen gik det mindre godt efter genforeningen i 1920, her blev Broagerbanen et af de første ofre for DSB's rutebiler og Broagerbanen lukkede den 30. juni 1932.

Vester Sottrup Station klarede sig frem til 1974, hvor Vester Sottrup Station blev nedlagt, men læssesporet bevaredes frem til 1977. Sidespor åbnedes igen fra 1979, men ikke som offentligt tjenestespor, men blev lukket i 1986, hvor sporet ved samme lejlighed blev fjernet sammen men stationsbygningen til Vester Sottrup Station.

Nybøl Station var en sønderjysk station fra den tyske tid før genforeningen. Nybøl Stations arkitektur har også et tydeligt slægtskab med de andre tyske stationer fra tiden, som var høje, pompøs, massiv, udsmykninger i murværket, tag med forskud højder mv. Trods den pompøse udstråling, var de "tyske" stationer meget upraktisk indrettet og derfor er mange enten kraftigt ombygget eller nedreven i dag. Nybøl Station var ikke en station med speciel meget trafik på den uheldige Broagerbane (Vester Sottrup-Skelde), hvis trafik gik "på tværs af trafikbehovet". Men Nybøl Station havde dog en del transporter fra de store teglværker i oplandet, men det var også hovedparten af trafikken på stationen. Når der blev rangeredes på Nybøl Station, kunne vejen forbi den være spærret i længere tid, og det medførte mange klager.

Nybøl Station blev inden nedlukningen nedsat fra station til holdeplads med sidespor.

Broagerbane blev nedlagt i 1932, men bygningen blev liggende ca. 20 år frem til ca. 1954 til stationsbygningen måtte vige for parkeringspladsen til den "nye" Brugsbygning der blev bygget i 1954.

Skodsbøl Station blev senere holdeplads med sidespor.

Broager Station nåede at blive næsten 109 år. Broager Station var en markant bygning, som desværre blev nedrevet i marts 2019 efter den i 1½ år havde stået ubeboet hen efter 2 brande i efteråret 2017.

Den 14. august 1910 blev Broager Banen indviet efter flere års tovtrækkeri for at få banen etableret. Broager Banen var sidebane til Tønder – Sønderborg banen, som kørte fra Vester Sottrup til Skelde.

Broager Station blev bygget i 1910 og er for tiden med sit karakteristiske mansardtag. I stueetagen var der kontorer, ventesal og rejsegodsekspedition og på 1. sal boede stationsforstanderen. På loftet var der et kammer med en fin udsigt over Flensborg Fjord. Desuden kunne man se en gedigen tømmer konstruktion på loftet. Da Sønderjylland var i tysk besiddelse frem til 1920, stod der på Broager Station mur Broacker frem til genforeningen.

Efter genforeningen i 1920 blev vejnettet efterhånden bedre og Broager Banen blev overflødig gjort af lastbiler, busser og den stigende privatbilisme.

C. H. Clausen havde senere et rugeri i stationsbygningen, inden Ingemann Nielsen og senere Max Pedersen drev et keramikværksted i bygningen under navnet Broager Keramik, som i 60´erne flyttede til Dybbøl.

I 1983 åbnede Mogens Petersen Stationskroen i de tidligere stationsbygninger, efter at have været forpagter af Centralhotellet i Broager i en del år. I de sidste årtier har der været krodrift i de tidligere stationsbygninger med forskellige ejere og forpagtere. Stationskroen lukkede i juli 2017.

Dynt Station blev senere holdeplads med sidespor.