Odsherreds Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: OHJ), en artikel om Odsherreds Jernbane

Odsherreds Jernbane: Historisk Baggrund

I årene fra 1870 og frem til det tidspunkt, hvor Odsherreds Jernbane blev en realitet, var der mange forslag fremme om en bane i Odsherred. De fleste forslag tog dog udgangspunkt i en bane mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, da Holbæk var vejen til "det store jernbanenet" og Nykøbing Sjælland en stor og vigtig havneby. Men her hørte enigheden også op, og især "midtvejs" ved Grevinge var der stor splid. Der var mange og besværlige diskussioner omkring den detaljerede linjeføring, og derved adskiller Odsherreds Jernbane sig altså ikke fra så mange andre privatbaner.

Det endte med, at Odsherreds Jernbane kom med på loven af 8. maj 1894, og der blev også givet tilsagn om, at staten skulle yde et tilskud på 50 procent af anlægsomkostningerne. Aktiekapitalen kom til at lyde på 2.146.000 kr., hvor indskuddet var fordelt med 50 % til staten, ca. 46 % til kommunerne og ca. 4 % til private investorer.

Det trak dog længe ud med at få fastlagt den endelige linjeføring, og derfor blev der først udstedt koncession til Odsherreds Jernbane den 6. maj 1896. Samme år optog F.C.H.E. Tobiesen, der var kommissarius for Odsherreds Jernbane, en journal med opmålingerne, og ekspropriationssagerne blev efterfølgende indledt. En del af det nye materiel til Odsherreds Jernbane blev bestilt hos Vulcan i Maribo, herunder også 2 damplokomotiver. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i foråret 1897, og 2 år senere kunne man den 17. maj 1899 indvie Odsherreds Jernbane. Den daglige drift blev optaget dagen efter med 3 tog daglig i hver retning.

Driftsmateriel i 1938

1938: Driftsmateriellet omfattede 5 damplokomotiver, 2 diesellokomotiver, 3 benzinmotorvogne, 13 personvogne, 6 post-, person- eller pakvogne, 39 lukkede og 43 åbne godsvogne. Personaleantallet var 66 tjenestemænd, heraf 8 fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 28 løsarbejdere.

Driftsmateriel i 1954

1954: Driftsmateriellet talte stadig 5 damplokomotiver, men nu 3 diesellokomotiver, 1 dieselmotorvogn, 2 skinnebusser, 1 benzinmotorvogn, 1 seks-akslet personvogn, 5 fire-akslede personvogne, 4 to-akslede personvogne, 2 skinnebuspåhængsvogne, 7 post- og pakvogne samt 41 lukkede og 30 åbne godsvogne. Desuden havde man 14 rutebiler plus andel i fire (sammen med DSB) og 3 lastbiler. Personaleantallet var nu 74 tjenestemænd og 2 ekspeditricer, heraf 15 tjenestemænd fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 35 løst ansatte.

Posttog og Bureauvogn

Odsherreds Jernbane havde posttog med bureauvogn fra banens åbning. I bureauvognen var der indrettet plads til at sortere post undervejs mellem stationerne på strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Fra 1968 blev der indført posttog med postbureau i begge retninger, men bureaukørslen blev nedlagt den 31. maj 1985. Herefter fortsatte postbefordring stadig med tog, og Odsherreds Jernbanes værksted havde monteret en sliske på hver side af bureauvognen, så vognene kunne modtage post i rullende postcontainere. Transporten af post med tog ophørte helt i 1989, da P & Tons gik over til transport med lastbil.

Nye Togsæt og Trafikmønstre

I 2008 udskiftede Odsherreds Jernbane de 33 år gamle Y-tog med nye, moderne togsæt af typen Coradia LINT 41, som p.t. er den primære togtype på strækningen (2023). Nogle afgange gennemføres også med de lidt ældre IC2-tog. Der er generelt halvtimesdrift på strækningen i hverdage og timedrift i weekender og på helligdage. Odsherreds Jernbanes passagertal ligger på ca. 1,1 million passagerer årligt (2022) og er dermed blandt de mest trafikerede lokalbaner i Danmark.

Fusioner og Ejerskifte

Da de statslige ejerandele i Odsherreds Jernbane blev overdraget til Vestsjællands Amt, besluttede man at fusionere Høng-Tølløse Jernbane med Odsherreds Jernbane og danne et nyt selskab, Vestsjællands Lokalbaner A/S (VL). Dette trådte i kraft den 1. maj 2003 med hovedsæde i Holbæk. Herefter ophørte Odsherreds Jernbane med at eksistere som et selvstændigt selskab. Den 1. januar 2009 dannedes Regionstog A/S, bestående af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen. Den 1. juli 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.

Linjeføringen: Fra Holbæk og Mod Nordvest

Fra Holbæk løber Odsherreds Jernbane parallelt med Holbæk-Kalundborg-strækningen, og ifølge tilslutningsoverenskomsten blev første del af Odsherreds Jernbanes strækning betragtet som fællesstrækning frem til det punkt, hvor Odsherreds Jernbane drejer bort fra Holbæk-Kalundborg-strækningen. Kort efter Holbæk Station passerede Odsherreds Jernbane det uofficielle trinbræt Strandparken Trinbræt, som blev anlagt i 1953 til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Strandparken Trinbræt blev lejlighedsvist brugt til udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger få hundrede meter fra trinbrættet. Strandparken Trinbræt blev bibeholdt frem til 1967, hvor det blev afløst af det officielle trinbræt Stenhus Trinbræt.

Stenhus Trinbræt blev anlagt ved vejunderføringen af Stenhusvej i 1967 til brug for Stenhus Kostskoles elever. Kort efter Stenhus Trinbræt var der en stærkt befærdet overskæring med Kalundborgvej, der tilmed havde meget dårlige oversigtsforhold. I 1923 blev overskæringen forsynet med et ejendommeligt 5 meter højt signal til den krydsende trafik. Et nyt forsøg blev gjort i 1928 med et akustisk signal i form af et tågehorn, som var yderst effektivt, men gav anledning til mange klager fra beboerne i området, der blev vækket om natten af tågehornets brølen – også når der ikke var tog på vej. Begge forsøgssignaler blev opgivet og erstattet af blinklys og klokker, indtil automatiske halvbomme blev etableret i 1968.

Efter krydsningen med Kalundborgvej drejer Odsherreds Jernbane mod nordvest gennem et fladt og åbent landskab. Mod nordøst er der en fantastisk udsigt over Holbæk fjord, og mod sydvest ses Tuse kirkes hvide tårn, hvorefter Odsherreds Jernbane løber ind på Mårsø Station. Umiddelbart efter Mårsø Station passerer Odsherreds Jernbane Tuse å på en ca. 9 meter lang jernbanebro, som oprindelig var en jerndragerbro, men blev i 1972/1973 ombygget til en jernbetonbro med indstøbte dragere.

Vejen Mod Gislinge og Sandby

Odsherreds Jernbane drejer herefter stik vest, og det før så flade terræn bliver kuperet, hvorefter banen når Ny Hagested Trinbræt, der åbnede i 1927. Herefter gik turen til Gislinge Station, som var med fra Odsherreds Jernbanes åbning for at betjene den større landsby af samme navn. Kort efter Gislinge Station nås den lille landsby Sandby, hvor Sandby Trinbræt var det eneste trinbræt fra åbningen af Odsherreds Jernbane. Efter Sandby er der mod sydvest højdedraget Maglebjerg og ud til Odsherreds Jernbane ligger Svinningegaard, hvorefter man kommer til Svinninge Station.

Efter Svinninge Station går forløbet af Odsherreds Jernbane i en mere vestlig retning, hvorefter banen drejer mod nord og passerer Svinninge Vejle. Den oprindelige jernbanebro over Svinninge å blev i 1973 erstattet af en brugt jernbro fra Voer å på Sæbybanen. Denne omfangsrige jernbro blev i hel tilstand transporteret til Holbæk, hvor den på Odsherreds Jernbanes værksted blev afkortet til ca. 11,6 meter og samtidig forstærket.

Hørve Station og Hørve-Værslev Jernbane

Terrænet bliver nu kuperet, og efter en stigning med kurver ved Vejleby nås Hørve Station. Ved Hørve Station kom der i 1919 tilslutning fra Hørve-Værslev Jernbane. Umiddelbart efter Hørve Station ses kirken mod vest, og Lammefjordens søndre landkanal passeres på en ca. 10 meter lang jernbanebro, der i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som broen over Tuse å.

Efter søndre landkanal er faldet i terrænet så stort, at Odsherreds Jernbane flere steder ligger op til et par meter under havoverfladen. Der, hvor terrænet begynder at falde ned mod den udtørrede Lammefjord, kan man se det omfattende arbejde med tørlægningen og de forandringer, der er sket med landskabet. De mange kæmpehøje, som Odsherred er rig på, begynder at vise sig. Desværre er en stor del af højene forsvundet i tidens løb eller blevet udgravede og "plyndret".

Fårevejle Station og Lammefjorden

Fårevejle Station er placeret på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år benævnte DSB stationen som "Faarevejle Mellemøen Station," men fra 1936 blot Faarevejle Station, på samme måde som postvæsenet havde kaldt den siden 1909. Efter Fårevejle stationsby ses mod nordvest Fårevejle kirke og det bakkede landskab, mens terrænet mod øst er helt fladt og udgøres af den inddæmmede Lammefjord. Lammefjordens nordre landkanal passeres på en ca. 7 meter lang jernbanebro, som i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som den før nævnte søndre kanalbro.

Odsherreds Jernbane drejer nu mod nordøst efter passage af kanalen, der herfra følger banen parallelt frem til Asnæs Station. Fra Asnæs Station forløber Odsherreds Jernbane stigende mod øst gennem et meget kuperet terræn, hvor der på begge sider af banen ses mange kæmpehøje. Senere passeres Gevninge kirke, der for egnen er utraditionelt rødmalet, hvor de fleste andre kirker i Odsherred er hvidkalkede. Grevinge Station er banens højest beliggende station med en placering på 42,3 meter over havets overflade.

Grevinge Station og Grusgravene

Efter Asnæs Station kurver Odsherreds Jernbane atter mod nord og går gennem et stærkt kuperet landskab med mange kæmpehøje, der især ses ved banens tidligere grusgrav, ca. 600 meter fra Grevinge Station. Grusgravarealet blev købt omkring 1910 som erstatning for Odsherreds Jernbanes første grusgrav, der lå tættere på Grevinge Station. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912, og herfra hentede man efter behov ballast til Odsherreds Jernbanes spor, indtil grusgraven blev nedlagt i midten af 1950'erne. Grusgravssporet blev fjernet helt i 1972.

Efter endnu en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber Odsherreds Jernbane i nordøstlig retning ind til Kelstrup, hvor der ved banens åbning i 1899 blev oprettet et billetsalgssted. Efter en "slangekurve" nord for Kelstrup går banen i lige retning og passerer Holbækvej på en jernbanebro kaldet "Vig Bro", som Holbæk Amts Vejvæsen opførte i 1936. Kort efter jernbanebroen begynder den langstrakte by Vig, hvor man kan se den smukke Vig kirke ved indkørslen til Vig Station.

Videre Mod Nørre Asminderup og Sommerland Sjælland

Efter Vig Station er der en lang stigning på strækningen, og Odsherreds Jernbane skærer Gl. Nykøbingvej, hvor man i 1927 anlagde Kollekolle Trinbræt. Efter Kollekolle Trinbræt kommer Nørre Asminderup Station, som er anlagt ved landsbyen Svinninge, men blev kaldt Asminderup (senere Nørre Asminderup) for at undgå forveksling med Svinninge Station. Den farlige overskæring med Gl. Nykøbingvej syd for Nørre Asminderup Station fik vippebomme allerede i 1905, som siden blev erstattet af blinklyssignal. Baneoverskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev forlagt på en vejbro nord for Nørre Asminderup Station i 1958. Nørre Asminderup Station er en af Odsherreds Jernbanes mindre stationer.

Fra Nørre Asmindrup Station fortsætter Odsherreds Jernbane til Sommerland Sjælland Trinbræt, som blev anlagt i 1987. Togene standser kun ved Sommerland Sjælland Trinbræt fra midten af maj til midten af september og følger Sommerland Sjællands sæson. Fra Sommerland Sjælland Trinbræt fortsætter banen mod nord frem mod Højby Station.

Højby Station og Bells Mose

Efter Højby Station løber Odsherreds Jernbane mod nordøst og passerer et meget bakket landskab med flere moser, hvor der ved en af moserne har været et privat sidespor. Bells Mose fik i 1918 anlagt et privat sidespor til tørvefabrikken, men fabrikken fik aldrig større succes, og der kom ikke de store transporter. Sidesporet blev nedlagt allerede i 1927 efter en beskeden transportmængde på blot 5 tons tørv i det forløbne driftsår.

Ankomsten til Nykøbing Sjælland

Ind mod Nykøbing Sjælland følger Odsherreds Jernbane Oddenvej/Vesterbro. I forbindelse med anlægget af den nye vej nord om Nykøbing i 1970, blev den nye vej ført over både Odsherreds Jernbane og Oddenvej på en ca. 27 meter lang vejbro. Jernbanen blev ved omlægningen sænket med op til 4 meter ved vejbroen.

Hvor den "gamle" landevej til Holbæk tidligere skar Odsherreds Jernbane ved Nyledsbakken, blev der i 1933 anlagt Nyledsbakken Trinbræt, som fra 1937 blev omdøbt til Nyled Trinbræt. Odsherreds Jernbane løber derefter ind til Nykøbing Station, hvor banen går godt ned ad bakke i kurver. Nykøbing Station er anlagt sydøst for den oprindelige købstad, på et dengang helt øde område. Den anseelige hovedbygning rummede foruden Odsherreds Jernbanes ekspeditionslokaler også posthus samt boliger for stationsforstanderen og postmesteren. I pakhuset var der indrettet godsekspedition, og i den oprindeligt femsporede remise fandtes banens første værksted, inden dette flyttede til Holbæk i 1904/1905.

Holbæk Station: En Historisk Rejse fra 1875 til Nutiden

Holbæk Station har spillet en central rolle i udviklingen af jernbanenettet på Sjælland siden dens næsten færdige åbning i 1875 som en del af Roskilde-Kalundborg-strækningen. Siden da har stationen gennemgået flere udvidelser og ombygninger for at tilpasse sig voksende trafik og nye behov, herunder tilføjelsen af Odsherreds Jernbane i 1899. Holbæk Station har været et vigtigt knudepunkt for både regional og lokal jernbanetrafik og har gennemgået betydelige forandringer, der afspejler udviklingen af dansk jernbanetransport.

Odsherreds Jernbane og Tidlige Udvidelser

Da Odsherreds Jernbane blev åbnet den 17. maj 1899, blev banen fuldt integreret i Holbæk Station. De oprindelige faciliteter for Odsherreds Jernbane var beskedne, hvor jernbanen benyttede en del af DSB's perron og et enkelt perronspor. Et omløbsspor og en drejeskive, placeret hvor Lindevej i dag munder ud i busholdepladsen, gjorde det muligt for togene at vende. Der var også et bagspor til vognopstilling.

I 1950'erne begyndte trafikken på Odsherreds Jernbane at stige markant, hvilket skabte et behov for en ekstra perron. Løsningen blev en smal træperron langs omløbssporet. Remiseforholdene for Odsherreds Jernbane var stadig beskedne, og de lejede plads i DSB's remise, hvor der var plads til to lokomotiver samt et lille opholdsværelse for lokomotivpersonalet.

Værksted og Administrationsbygning

Med den stigende trafik og Odsherreds Jernbanes vækst blev der brug for yderligere faciliteter. I 1904 opførte Odsherreds Jernbane i samarbejde med Høng-Tølløse Jernbane et fælles værksted, som stod klar til brug i 1905. Senere, i 1916, fik Odsherreds Jernbane sin egen kulgård med tilhørende kran, hvilket krævede yderligere investeringer i infrastrukturen på Holbæk Station, herunder en vejunderføring ved Lindevej.

I takt med Hørve-Værslev Jernbanens åbning blev det gamle administrationskontor for småt, og Odsherreds Jernbane besluttede i 1918 at købe en grund overfor stationen til en ny administrationsbygning. Byggeriet, der kostede 117.000 kr., stod færdigt i 1920 og inkluderede senere en direktørbolig, der blev indrettet i tagetagen i 1954/1955. Bygningen eksisterer stadig i dag på Jernbaneplads 6 i Holbæk.

Udvidelser af Værksted og Remise

Da Hørve-Værslev Jernbane skulle dele værksted med Odsherreds og Høng-Tølløse Jernbaner, blev det nødvendigt at udvide værkstedet. En større udvidelse blev sat i gang i 1919, og arbejdet varede i fem år. Efter anskaffelsen af motormateriel i 1928 blev værkstedet endnu engang udvidet. Dog blev værkstedet i 1945 ramt af en brand, der ødelagde store værdier. Ved genopførelsen i 1946 blev værkstedet udvidet for at imødekomme de voksende behov.

I 1950 blev der opført en ny remise for Odsherreds Jernbane med fire pladser til motorlokomotiver og skinnebusser. Denne remise spillede en vigtig rolle i den daglige drift af jernbanen, indtil den blev nedrevet omkring 20 år senere som en del af de omfattende ændringer på Holbæk Station i 1960'erne.

Store Ændringer på Holbæk Station i 1960'erne og 1970'erne

I 1966 begyndte en større oprydning, nedrivning og ombygning af Holbæk Station for at gøre plads til en ny, moderniseret station. Odsherreds Jernbanes remise fra 1950 blev revet ned som en del af disse ændringer, og et nyt sporområde blev etableret i 1966/1967. Her blev der anlagt en tresporet remise og en 18 meter drejeskive. Odsherreds Jernbane betalte for sporområdet, mens DSB stod for finansieringen af remisen og drejeskiven.

Den nye Holbæk Station stod færdig i 1972, men det tog yderligere to år, før den totale ombygning var fuldført i 1974. Den nye stationsbygning, som var tegnet af arkitekten Ole Ejnar Bonding, erstattede den gamle stationsbygning fra 1874, som var tegnet af A. Ahrens. Den gamle bygning nåede næsten at blive 100 år, før den blev revet ned.

Odsherreds Jernbane og Dens Rolle på Holbæk Station

Med opførelsen af den nye station i 1972 fik Odsherreds Jernbane sit eget perronspor ved perron 1 (kaldet spor 0) på Holbæk Station. Dette nye spor og de tilhørende faciliteter gjorde det muligt for Odsherreds Jernbane at operere mere effektivt og betjene de mange passagerer, der dagligt rejste med jernbanen. Der blev også anlagt tre depotspor til henstilling af Odsherreds Jernbanes materiel.

På trods af de store ændringer bevarede Odsherreds Jernbane sit bagspor med en eftersynsgrube, som fortsat blev brugt til vedligeholdelse af togene. Denne balance mellem modernisering og bevarelse af gamle faciliteter har været et kendetegn ved stationens udvikling gennem årene.

Moderne Arkitektur og Funktionalitet

Den modernistiske stationsbygning, som blev opført i begyndelsen af 1970'erne, er et tydeligt eksempel på tidens arkitektoniske stil. Ole Ejnar Bondings design erstattede den ældre, klassiske bygning med en mere funktionel og moderne struktur, der bedre kunne håndtere den stigende mængde af passagerer og togtrafik.

Den nye bygning var ikke blot en æstetisk forandring, men også en praktisk forbedring, der gjorde stationen bedre rustet til at klare de krav, der fulgte med en voksende befolkning og en stigende efterspørgsel på jernbanetransport. Den nye Holbæk Station forbandt ikke blot regionen med resten af landet, men fungerede også som et lokalt knudepunkt for Odsherreds Jernbane og andre privatbaner.

Holbæk Station i Dag

I dag er Holbæk Station en vigtig station på Sjælland, der betjener både regionaltog og lokalbaner. Odsherreds Jernbane, der nu er en del af Lokaltog, opererer fortsat fra stationen og forbinder Holbæk med de omkringliggende byer og områder. Den moderniserede stationsbygning og de tilhørende faciliteter sikrer, at stationen kan håndtere den store trafikmængde og fortsat være et centralt knudepunkt for togtrafikken i regionen.

Holbæk Station har udviklet sig markant siden sin oprettelse i 1875. Fra at være en mindre station på Roskilde-Kalundborg-strækningen til at blive et vigtigt regionalt knudepunkt, har stationen gennemgået store forandringer og tilpasninger for at imødekomme de skiftende behov i jernbanetransporten.

Holbæk Station har en rig historie, der afspejler udviklingen af jernbanetransporten i Danmark. Fra dens første åbning i 1875 til de store moderniseringer i 1960'erne og 1970'erne har stationen været et centralt knudepunkt for både DSB og privatbaner som Odsherreds Jernbane. Med sin moderne stationsbygning og velfungerende infrastruktur er Holbæk Station i dag en vigtig del af Sjællands transportnet.

Strandparken Trinbræt (Uofficielt): En Historisk Gennemgang

Strandparken Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Odsherreds Jernbane, som blev "åbnet" i 1953. Trinbrættet blev etableret specifikt til brug for "Holbæk Udstillings Tog", der tiltrak mange besøgende til området. Dets beliggenhed tæt på restaurant "Strandparken" gjorde det ideelt for udflugtstog og fritidsrejsende, hvilket bidrog til dets vedvarende anvendelse i flere år.

Betydningen for Udflugts- og Fritidstrafik

Selvom Strandparken Trinbræt aldrig blev en officiel station, spillede det en vigtig rolle i forbindelse med særlige begivenheder og udflugter. Trinbrættet blev brugt lejlighedsvist til udflugtstog, hvilket især var populært blandt besøgende til området omkring Holbæk og Odsherred. Nærheden til restaurant "Strandparken" gjorde det til et attraktivt stoppested for folk, der ønskede en nem adgang til rekreative aktiviteter.

Infrastruktur og Placering

Strandparken Trinbræt var meget simpelt i sin opbygning uden de omfattende faciliteter, som man normalt forbinder med officielle stationer. Der var typisk tale om en grundlæggende perronstruktur, der var tilstrækkelig til at håndtere de midlertidige passagerstrømme i forbindelse med udflugter og særlige arrangementer. Trinbrættets placering gjorde det bekvemt for både lokale og besøgende, der ønskede at nyde området omkring Strandparken.

Nedlæggelsen af Strandparken Trinbræt

Strandparken Trinbræt blev uofficielt "lukket" i 1967, da Stenhus Trinbræt blev oprettet cirka 500 meter længere mod vest. Dette nye trinbræt blev primært etableret for at betjene eleverne på Stenhus Kostskole, hvilket skabte et mere konstant behov for togstop i området. Oprettelsen af Stenhus Trinbræt gjorde Strandparken overflødig, da de fleste passagerer nu havde bedre adgang til transport gennem det nye trinbræt.

Stenhus Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Stenhus Trinbræt blev oprettet i 1967 med det primære formål at betjene elever fra Stenhus Kostskole, Stenhus Gymnasium og HF. Beliggende ved vejunderføringen for Stenhusvej, fungerede trinbrættet som en vigtig adgangsvej for studerende og personale til disse uddannelsesinstitutioner. Trinbrættets oprettelse markerede en vigtig ændring i lokalområdet, da det erstattede det nærliggende Strandparken Trinbræt, som havde været i brug siden 1953.

Forholdet til Strandparken Trinbræt

500 meter øst for Stenhus Trinbræt lå det tidligere Strandparken Trinbræt, der oprindeligt blev etableret til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Strandparken Trinbræt blev brugt lejlighedsvis i mange år, især til udflugtstog med destination til den nærliggende restaurant "Strandparken". Med oprettelsen af Stenhus Trinbræt i 1967 blev Strandparken Trinbræt overflødigt og "lukkede" kort efter.

Geografisk Placering og Infrastruktur

Stenhus Trinbræt er beliggende i den vestlige del af Holbæk på Odsherreds Jernbane. Det ligger parallelt med Nordvestbanens enkeltsporede strækning mellem Holbæk og Kalundborg, men har kun en perron ved Odsherreds Jernbanes spor. Denne placering gør trinbrættet til en central del af den lokale jernbaneinfrastruktur.

Design og Faciliteter

Stenhus Trinbræt er udformet som en højbanestation, da det er placeret langs banens viadukt over Stenhusvej. Selve stationen er dog sparsomt udstyret. Den består af en simpel perron med et enkelt læskur og en billetautomat. Adgangen til perronen kan ske enten via trapper fra Stenhusvej eller via en rampe fra Gammel Stenhusvej, hvilket sikrer nem adgang for passagererne.

Betydning for Lokalområdet

Stenhus Trinbræt har haft stor betydning for lokalsamfundet, især for studerende ved de nærliggende uddannelsesinstitutioner. Det har fungeret som en vigtig transportforbindelse, der har gjort det lettere for elever og lærere at pendle til og fra skolen. Derudover har trinbrættet også tjent som et bekvemt stoppested for lokale beboere i den vestlige del af Holbæk.

Udviklingen Gennem Årene

Siden oprettelsen i 1967 har Stenhus Trinbræt oplevet forskellige forandringer i takt med ændringer i togdriften og passagerbehov. Selvom det er en lille station med begrænsede faciliteter, har det bevaret sin relevans som et vigtigt transportknudepunkt for lokalbefolkningen og studerende.

Allerup Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Allerup Trinbræt blev etableret i 1928 ved vejskæringen med Kalundborgvej. Oprettelsen fandt sted efter anskaffelsen af motormateriel, som muliggjorde mere fleksibel drift og flere stop på kortere strækninger. Dette trinbræt blev anlagt for at forbedre tilgængeligheden til jernbanenettet for beboere i området omkring Allerup og Kalundborgvej.

Infrastruktur og Design

I begyndelsen havde Allerup Trinbræt kun en enkelt perron placeret på østsiden af Kalundborgvej. I 1938 blev trinbrættet udvidet med en ekstra perron på den vestlige side af vejen. Dette tiltag blev gennemført for at undgå, at togene skulle stoppe på tværs af vejskæringen, hvilket kunne forårsage forsinkelser og trafikale problemer for vejtrafikken.

Faciliteter og Udstyr

Begge perroner ved Allerup Trinbræt var udstyret med venteskure, som gav ly for ventende passagerer. Skurene var enkle i design, men opfyldte deres formål med at beskytte mod vind og vejr. Der var ingen avancerede faciliteter som billetautomater eller toiletter, hvilket var typisk for små trinbrætter i denne periode.

Trafik og Betydning for Lokalområdet

I starten spillede Allerup Trinbræt en vigtig rolle for de lokale pendlere og beboere. Trinbrættet gjorde det nemt at komme til og fra arbejde samt at besøge nærliggende byer. Dog begyndte passagertallet at falde i takt med udviklingen af alternative transportformer, især efter introduktionen af Holbæk Bybus, der tilbød hyppigere afgange og mere fleksible ruter.

Konkurrence fra Holbæk Bybus

Holbæk Bybus blev en stærk konkurrent til Allerup Trinbræt. Bybussen tilbød bekvemme forbindelser direkte til centrum og andre vigtige destinationer, hvilket reducerede behovet for togforbindelser i området. Med tiden overtog bybussen næsten alle passagererne fra trinbrættet.

Nedlæggelsen af Allerup Trinbræt

På grund af det drastisk faldende passagertal blev Allerup Trinbræt nedlagt med sommerkøreplanen den 26. maj 1974. Nedlæggelsen markerede afslutningen på næsten 50 års jernbanebetjening ved dette lille trinbræt. Selvom det ikke længere eksisterer som aktivt stoppested, er Allerup Trinbræt stadig en del af den lokale jernbanehistorie.

Mårsø Station: En Historisk Gennemgang

Mårsø Station blev anlagt i et tyndt bebygget opland, men formåede alligevel at tiltrække en betydelig mængde trafik. Stationen betjente både landsbyen Mårsø, der lå nord for stationen, og landsbyen Tuse, som var beliggende syd for stationen. Denne strategiske placering gjorde Mårsø Station til et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstransport i området.

Trafik og Betydning for Oplandets Udvikling

Selvom oplandet omkring Mårsø Station var sparsomt bebygget, udviklede stationen sig til at blive et centralt transportknudepunkt. Trafikken omfattede både lokale pendlere og gods, hvilket bidrog til væksten i området. Stationens tilstedeværelse førte til opblomstringen af faciliteter som en kro, en skole og et alderdomshjem, der alle blev en del af den voksende infrastruktur omkring stationen.

Godstransport og Landbrugsøkonomi

Mårsø Station havde også en vigtig rolle i godstransporten, især fra de nærliggende gårde Hagestedgaard og Hørbygaard. Sukkerroetransporterne var særligt betydningsfulde og bidrog væsentligt til stationens økonomiske aktivitet. I 1952 blev der anlagt en siderampe vest for stationen specifikt til læsning af sukkerroer, hvilket effektiviserede transporten og styrkede stationens rolle i den lokale landbrugsøkonomi.

Udvidelser og Modernisering

Mårsø Stationsbygning gennemgik flere udvidelser i takt med øget trafik og behov for bedre faciliteter. Den første større udvidelse fandt sted i 1907, hvor stationsbygningen blev udvidet for at imødekomme den stigende passagertrafik. I 1970 blev stationen moderniseret som led i en større opgradering af jernbanens infrastruktur. Denne modernisering omfattede blandt andet forbedringer af perronfaciliteterne og opdatering af teknisk udstyr.

Krydsningsspor og Infrastrukturforbedringer

I 1952 blev der anlagt et krydsningsspor ved Mårsø Station for at forbedre kapaciteten og effektiviteten af togtrafikken. Dette spor blev yderligere forlænget i 1967 for at imødekomme det stigende behov for krydsning af tog. Disse infrastrukturelle forbedringer var afgørende for stationens fortsatte drift og dens rolle som et vigtigt logistisk knudepunkt i området.

Mårsø Stations Rolle i Samfundet

Ud over sin funktion som transportknudepunkt havde Mårsø Station en væsentlig social rolle i lokalsamfundet. Den bidrog til at forbinde beboerne i de omkringliggende landsbyer med større byer og var en vigtig faktor i områdets sociale og økonomiske udvikling. Stationen fungerede som et samlingspunkt, hvor folk mødtes, udvekslede nyheder og knyttede bånd.

Nedgang og Bevarelse af Historien

Som mange andre stationsbygninger oplevede Mårsø Station en nedgang i betydning med fremkomsten af alternative transportformer. Trods denne nedgang har stationen bevaret sin historiske betydning som et vidnesbyrd om jernbanens rolle i udviklingen af Danmarks infrastruktur. I dag er stationens historie en vigtig del af den lokale kulturarv.

Ny Hagested Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Ny Hagested Trinbræt blev åbnet i 1927 ved skæringen af Ny Hagestedvej. Placeringen øst for vejen blev valgt på grund af nærheden til den lille bebyggelse, der bar samme navn, Ny Hagested. Trinbrættet blev introduceret som en del af et forsøg på at forbedre tilgængeligheden til Odsherreds Jernbane ved at etablere flere stoppesteder.

Baggrunden for Oprettelsen

Åbningen af Ny Hagested Trinbræt var direkte relateret til indkøbet af Triangel skinnebusserne M1 og M2 i henholdsvis 1924 og 1926. Disse skinnebusser havde forbedret acceleration og bremsning, hvilket gjorde det muligt at introducere flere mindre trinbrætter uden at påvirke køreplanerne væsentligt. Dette teknologiske fremskridt muliggjorde en mere fleksibel og effektiv jernbanedrift.

Infrastruktur og Design

Trinbrættet blev anlagt med en simpel perron og et lille læskur til passagererne. Den grundlæggende infrastruktur afspejlede behovet for en funktionel, men omkostningseffektiv løsning. Den nære placering til Ny Hagested bebyggelsen gjorde det let for de lokale beboere at benytte sig af jernbanen til daglige pendlerbehov.

Udvikling og Betydning for Lokalområdet

Ny Hagested Trinbræt viste sig hurtigt at være et fornuftigt valg. Det skabte forbedrede transportmuligheder for beboerne i området og bidrog til at øge mobiliteten i regionen. Trinbrættets tilstedeværelse havde en positiv indflydelse på den lokale udvikling, da det gjorde området mere attraktivt for bosætning og erhverv.

Modernisering og Bevarelse

I takt med den teknologiske udvikling er Ny Hagested Trinbræt blevet moderniseret for at imødekomme nutidens krav til komfort og sikkerhed. Selvom det oprindelige læskur er blevet udskiftet, og perronerne er blevet forbedret, bevarer trinbrættet stadig sin historiske betydning som en del af Odsherreds Jernbanes udvikling.

Nutidig Brug og Fremtidsperspektiver

Ny Hagested Trinbræt er stadig i brug i dag, hvilket vidner om dets vedvarende relevans for lokalbefolkningen. Trinbrættet fortsætter med at spille en vigtig rolle i regionens transportnetværk og understøtter pendling til større byer i området. Fremtiden for Ny Hagested Trinbræt ser lys ud med potentiale for yderligere forbedringer og øget brug.

Gislinge Station: En Historisk Gennemgang

Gislinge Station blev anlagt for at betjene landsbyen Gislinge, som ligger cirka 600 meter nord for stationen. Formålet med stationens etablering var at understøtte den voksende industri, de lokale forretninger og de mange landbrug i området. Gislinge Station kom hurtigt til at spille en central rolle i udviklingen af det omkringliggende samfund.

Industrialisering og Vækst i Gislinge

I de første år efter stationens åbning oplevede Gislinge en betydelig fremgang inden for industri og handel. Byen voksede hurtigt og blev i 1920'erne en større landsby med et aktivt lokalsamfund. På dette tidspunkt havde Gislinge en kirke, et missionshus, to skoler, et fattighus, et forsamlingshus, en brugsforening, et bryggeri, et maskinværksted, et elværk og to andelsmejerier. Disse institutioner og virksomheder bidrog til en stabil økonomisk vækst, der blev understøttet af stationens tilstedeværelse.

Udvidelser og Moderniseringer

Gislinge Station blev udvidet allerede i 1908 for at imødekomme den stigende trafik og det øgede behov for godstransport. I 1965 gennemgik stationen en større modernisering i lighed med flere andre stationer på Odsherreds Jernbane. Denne modernisering omfattede forbedringer af stationsbygningen, perronfaciliteter og teknisk udstyr, hvilket gjorde stationen mere effektiv og tidssvarende.

Godstransportens Op- og Nedgang

Stationen havde fra starten en enderampe, som blev brugt til læsning og aflæsning af gods. For at imødekomme behovet for transport af sukkerroer blev der i perioden 1954-1956 anlagt en siderampe samt et krydsningsspor. Dette spor blev yderligere forlænget i 1964-1965 for at optimere godshåndteringen. Efter 2. verdenskrig begyndte godstransporten dog at falde støt, og op gennem 1970'erne forsvandt den næsten helt, hvilket afspejlede de generelle tendenser i transportsektoren, hvor lastbiltransporten overtog en stor del af godshåndteringen.

Gislinge i Dag

I dag er der ikke meget industri tilbage i Gislinge, men byen har udviklet sig til et attraktivt boligområde med mange parcelhuse. Selvom de tidligere industrielle aktiviteter og mange af de gamle institutioner er forsvundet, har Gislinge bevaret sin rolle som et vigtigt lokalt centrum. Stationen fungerer stadig som et knudepunkt for pendlertrafik, hvilket bidrager til byens fortsatte relevans i regionen.

Sandby Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Sandby Trinbræt blev etableret som en del af Odsherreds Jernbane og var det eneste trinbræt, der var med fra banens åbning den 17. maj 1899. I begyndelsen bestod faciliteterne kun af et simpelt venterum i form af en åben træpavillon, der gav passagererne ly for vejr og vind.

Fra Trinbræt til Billetsalgssted

I 1905/1906 blev Sandby opgraderet til et billetsalgssted med publikumsekspedition i vogterhuset ved overskæringen. Her kunne passagererne købe billetter samt få ekspederet rejsegods og banepakker. Dette gjorde trinbrættet til en vigtig lokal transporthub for landsbyen Sandby og omegn.

Udvidelse med Læssespor og Offentligt Sidespor

I 1912 blev der anlagt et læssespor ved vogterhuset, hvilket markant forbedrede mulighederne for godstransport. Allerede året efter, i 1913, blev Sandby officielt betegnet som en holdeplads med offentligt sidespor. Dette var et skridt op i forhold til det oprindelige trinbræt og vidnede om den stigende betydning af stationen for lokalområdet.

Sandbys Udvikling med Jernbanens Ankomst

Jernbanens ankomst i 1899 bidrog væsentligt til væksten i landsbyen Sandby. Byen fik to skoler, et forsamlingshus, en folkebogsamling (bibliotek) og et missionshus. På trods af denne udvikling forblev Sandby Station Odsherreds Jernbanes næstmindste station, hvilket afspejlede den beskedne størrelse af både byen og den tilhørende trafik.

Udvidelse og Postekspedition

I 1925 blev Sandby Station udvidet, og der blev tilføjet en postekspedition. Dette betød, at stationen ikke kun håndterede passager- og godstransport, men også spillede en central rolle i distributionen af post i området. Postekspeditionen var i drift indtil 1968, hvor den blev nedlagt, og Sandby blev nedrykket til trinbræt igen.

Nedgang og Nedlæggelse

Efter nedgraderingen i 1968 blev læssesporet bibeholdt, men det blev sjældent benyttet. De sidste rester af læssesporet blev fjernet i foråret 1974. Persontrafikken på Sandby Trinbræt var ikke helt ubetydelig, men var primært begrænset til de cirka 12 km til og fra Holbæk. Godstrafikken var beskeden og bestod hovedsageligt af sukkerroer og roeaffald i efterårssæsonen.

Slutningen på Sandby Trinbræt

Den 6. november 2010 blev Sandby Trinbræt endeligt nedlagt, og de fysiske rester af trinbrættet blev fjernet nogle år senere. Nedlæggelsen markerede afslutningen på over 100 års jernbanehistorie i Sandby, som havde været en vigtig del af lokalsamfundets udvikling og dagligdag.

Svinninge Station: En Historisk Gennemgang

Svinninge Station blev etableret i landsbyen Svinninge, som allerede fra gammel tid har været et betydningsfuldt trafikalt knudepunkt med krydsende landeveje og en postholderkro. Før åbningen af Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899, var Svinninge en mindre landsby med kun få hundrede indbyggere. Jernbanens tilkomst havde dog en markant indflydelse på byens udvikling.

Befolkningsvækst og Byudvikling

Med åbningen af Odsherreds Jernbane begyndte Svinninge at vokse. Byens indbyggertal steg støt gennem årene:

• 1901: 520 indbyggere
• 1906: 529 indbyggere
• 1911: 545 indbyggere
• 1916: 745 indbyggere
• 1921: 615 indbyggere
• 1925: 691 indbyggere
• 1930: 782 indbyggere
• 1935: 810 indbyggere
• 1940: 913 indbyggere
• 1945: 980 indbyggere
• 1950: 1.117 indbyggere
• 1955: 1.155 indbyggere
• 1960: 1.437 indbyggere
• 1965: 1.539 indbyggere

Denne vækst førte til en betydelig byudvikling med etablering af skoler, kirker og forsamlingshuse. Forsamlingshuset blev opført i 1890 og spillede en central rolle i byens sociale liv.

Infrastruktur og Næringsliv

Svinninge udviklede sig til et byliv med en række institutioner og erhverv, herunder postkontor, telegraf- og telefonstation, Andelsmejeriet Brokilde, to større købmandshandler, to bagerier, et bryggeri samt flere forskellige næringsdrivende. Byen fungerede også som valgsted for Holbæk Amts 2. Folketingskreds.

Industri og Sidespor

Af den tungere industri fandtes Valsemøllen A/S, som lå over for Svinninge Station og havde sit eget sidespor. Nordvestsjællands Elektricitetsværk fik med sin udvidelse i 1912 også et privat sidespor. Begge disse sidespor lukkede for godstransporter i slutningen af 1960'erne.

Usædvanlige Godstransporter

To specielle virksomheder bidrog til Odsherreds Jernbanes godstransport med usædvanlige varer. Langs banen ved Svinninge findes store aflejringer af østers- og muslingeskaller. "A/S Fyns Skaleksport" og "Brødrene Rasmussen" afsendte årligt op til 6.000 tons af disse skaller, hvilket udgjorde en væsentlig del af godstransporterne.

Modernisering og Udvidelse

Svinninge Station var oprindeligt større end de øvrige mellemstationer, da der blev bygget et posthus og bolig for postmesteren i stationsbygningen. Pladsforholdene blev dog efterhånden for trange, og stationen gennemgik en større modernisering i 1967/1968. Hovedbygningen blev ombygget, og postkontoret flyttedes til en ny bygning i forlængelse af det gamle posthus. Sporarealet ved stationen blev gentagne gange udvidet, herunder anlæggelsen af en siderampe til roelæsning.

Modeljernbaneudstilling

Svinninge Modeljernbane, en populær modeljernbaneudstilling, havde tidligere til huse på Svinninge Station. I efteråret 2017 flyttede udstillingen til den nordlige ende af Hagested gamle skole, hvor den nu deler lokaler med Børnehuset.

Hørve Station: En Historisk Rejse Gennem Jernbanens Udvikling

Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. På dette tidspunkt var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt Heinrich Wenck og startede som en beskeden station med et enkelt krydsningsspor og et læssespor.

Byens Vækst og Industriens Fremkomst

Med Odsherreds Jernbane og Hørve Stations tilkomst voksede Hørve hurtigt, og der opstod betydelig industriel aktivitet. I 1916 havde Hørve omkring 300 indbyggere, og dette tal var vokset til over 800 i 1959. Byens vækst blev understøttet af flere industrivirksomheder, herunder en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (hvoraf den ene specialiserede sig i rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeri fra 1928 og en konservesfabrik.

Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre butikker og håndværksvirksomheder. Hørve udviklede sig også som et centrum for serviceerhverv med afholds- og gæstehjem samt missions- og forsamlingshuse.

Hørve Hotel og Lammefjordskroen

Hørve Hotel blev opført i 1921 som et afholdshotel med plads til cirka 20 gæster. I 1930'erne var det byens mest anselige bygning, men under besættelsen blev hotellet beslaglagt af tyskerne. Kroen blev efterfølgende sat i stand, men led under dårlig økonomi. I 1962 fik den spiritusbevilling, og i 1970 skiftede den navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. Interessant nok blev kroen placeret et stykke fra Hørve Station, hvilket var usædvanligt, da det normalt var praksis at placere kroer tæt på stationerne.

Udvidelse af Hørve Station

Hørve Station blev første gang udvidet i 1907. Ved anlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Stationsbygningen og varehuset blev udvidet mod syd, og sporarealet ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssespors oprindelige placering blev erstattet af Hørve-Værslev Jernbanes sporareal, og en fælles perron blev etableret.

Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt. Nord for Hørve Station, på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt en endestation for Hørve-Værslev Jernbane. Denne endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen og var indkøbt brugt fra DSB.

Sporarealets Udvikling

Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane delte perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem de to jernbaners hovedspor. Disse ændringer bidrog til en mere effektiv håndtering af både gods- og persontrafik.

Hørve-Værslev Jernbane etablerede en remise cirka 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Fra etableringen i 1919 blev remisen brugt til to damplokomotiver, men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvogn også plads her. Øst for remisen blev der etableret et opstillingsspor, der lå mellem de to hovedspor.

I 1932 anskaffede Hørve-Værslev Jernbane et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve. For at skabe plads blev det ene af damplokomotiverne flyttet til remisen i Værslev. Persontrafikken mellem Odsherreds Jernbane og Hørve-Værslev Jernbane var aldrig særligt omfattende, men godstrafikken var betydelig, især med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.

Nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane

Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, blev stationspladsen omstruktureret, og der blev anlagt en parkeringsplads på det tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev midlertidigt bibeholdt som et privat sidespor til en konservesfabrik. Fabrikken, der blev etableret i den tidligere remise og en tilbygning dertil, genererede i begyndelsen en del transporter af grøntsager og konserves, men virksomheden sygnede hurtigt hen og lukkede senere.

Modernisering i Midten af Det 20. Århundrede

I perioden 1959/1960 blev Hørve Station moderniseret. Sporanlægget blev forstærket, og der blev installeret nye sporskifter med fjedrende tunger, hvilket forbedrede driften og øgede sikkerheden.

Naturoplevelser og Lokale Attraktioner

Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner. Dragsholm Slot er en arkitektonisk og historisk perle, der ligger smukt i det omkringliggende landskab. Vest for jernbanestrækningen mellem Hørve og Fårevejle findes en storslået natur ved Nekseløbugten. Her finder man Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, beliggende i det højtliggende terræn ved Skamlebæk. Dette område byder på en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strande og klinter.

Odsherreds Trafikmuseum og Nutidens Anvendelse

Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Dette museum har tilføjet en ny dimension til stationens historie og tiltrækker besøgende med interesse for jernbanens udvikling. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.

Fårevejle Station: En Historisk Gennemgang

Fårevejle Station blev anlagt på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år brugte DSB navnet "Faarevejle (Mellemøen) Station", men fra 1936 blev navnet forenklet til "Faarevejle Station", hvilket postvæsenet allerede havde anvendt siden 1909. Stationen blev strategisk placeret uden nogen form for bebyggelse i nærheden, cirka 2 km sydøst for Fårevejle Kirkeby, som stationen blev opkaldt efter.

Fårevejle Stationsbys Opståen og Udvikling

Med etableringen af stationen opstod Fårevejle Stationsby omkring den nye jernbaneforbindelse. Byen voksede hurtigt og blev et nyt centrum for lokalområdet. I 1901 blev der opført et teglværk i Fårevejle Stationsby, som dog havde en træg start og en kort levetid. Bygningerne blev senere anvendt af Skaleksport.

I 1916 havde Fårevejle Stationsby omkring 40 gårde og huse med i alt cirka 200 indbyggere. Dette tal voksede til cirka 400 indbyggere i 1950. Byen udviklede sig til et centrum for missionske skoler, herunder Indre Missions privatskole, en højskole (senere sygeplejehøjskole), en grundtvigsk fri- og efterskole samt en almindelig forskole opført i 1953.

Vigtige Institutioner og Bygninger

Overfor stationsbygningen blev der i 1911 opført et afholdshotel, som senere blev nedlagt. I 1912 blev der etableret et mejeri, og i 1914 kom det statsunderstøttede børnehjem "Solglimt". Disse institutioner bidrog til byens vækst og betydning som lokalt knudepunkt.

Fårevejle Kirkeby: Den Gamle By

Den gamle Fårevejle by, nu kendt som Fårevejle Kirkeby, lå oprindeligt ved den tidligere strandkant ud til Nekselø Bugt. Før jernbanens ankomst var Fårevejle Kirkeby en betydelig by med en postholderkro, som desværre nedbrændte i 1919. Postvæsenet nedlagde sin diligencerute gennem byen i 1909, hvilket bidrog til en stagnation i byens udvikling.

I 1953/1954 blev der opført en centralskole i Fårevejle Kirkeby, hvilket gav byen et opsving i et par årtier. Fårevejle Kirkeby er kendt for sin smukt beliggende kirke, hvis tårn engang tjente som sømærke for sejlende i Nekselø Bugt. I krypten under kirken findes det mumificerede lig af James Hepburn, Jarl af Bothwell.

Udvidelse og Modernisering af Fårevejle Station

Fårevejle Station blev udvidet flere gange, først i 1904 og igen i 1908. En større modernisering fandt sted i perioden 1963-1965 som en del af Odsherreds Jernbanes generelle opgradering. Sporarealet blev omlagt i 1967/1968, hvor det tidligere hovedspor (spor 1) blev omdannet til krydsningsspor, mens spor 2 blev gennemkørselsspor.

Geografiske Kendetegn

Området omkring Fårevejle Stationsby bærer tydeligt præg af at være tidligere havbund. Terrænet er fladt med enkelte høje, som "Storø", hvis højeste punkt er beskedne 10 meter over havets overflade. Byens vejnet er næsten snorlige, hvilket ofte ses i nyere byplanlægning.

Fårevejle Stationsby i Nutiden

I 2022 havde Fårevejle Stationsby 1.858 indbyggere. Byen er fortsat et lokalt centrum, præget af sin jernbanehistorie og de mange institutioner, der har bidraget til dens udvikling gennem årene.

Asnæs Station: En Historisk Gennemgang

Asnæs Station blev åbnet den 17. maj 1899 i landsbyen Asnæs, som på det tidspunkt havde omkring 200 indbyggere. Anlæggelsen af stationen blev en katalysator for byens vækst og udvikling. Jernbanens tilkomst medførte en betydelig forandring i det lokale erhvervsliv og befolkningsudviklingen, som oplevede en markant stigning i de følgende årtier.

Byens Vækst og Udvikling

Efter jernbanens åbning voksede Asnæs hurtigt. I 1924 var landsbyen forvandlet til en by med cirka 700 indbyggere, og i 1950 var tallet næsten fordoblet til omkring 1.000 indbyggere. Ved stationens oprettelse fandtes der blot fire forretninger i Asnæs, men dette antal voksede hurtigt til omkring 50 inden for 25 år. Byens erhvervsliv blomstrede, og to maskinfabrikker blev etableret, hvilket bidrog til den industrielle vækst og skabte arbejdspladser.

Erhvervsliv og Industri

Forretningslivet og den blomstrende industri spillede en central rolle i byens hurtige vækst. Odsherreds Jernbane nød godt af de omfattende godstransporter, som følge af de industrielle aktiviteter i området. En vigtig faktor for persontrafikken var kostskolen (oprindeligt en realskole), som tiltrak elever fra hele regionen. Desuden tiltrak hotellet, der åbnede overfor Asnæs Station i 1902, samt afholdshjemmet, missions- og forsamlingshuset og de to årlige markeder mange besøgende.

Industrielle Milepæle

Under Første Verdenskrig blev der i 1913 opført en kartoffelmelsfabrik, "De Danske Tørrerier", som fik sit eget private sidespor. Fabrikken blev senere overtaget af Kirk-koncernen. Den 28. september 1958 startede Viggo Hornung Pedersen og hans bror en produktion af bøjelige plastisolerede ledninger til eksport til Polen. Fabrikken fik navnet "Plastikken" på grund af brugen af plast som isolationsmateriale, og senere fik den kælenavnet "Kabelen".

NKT overtog Kirks Kabelfabrik den 1. januar 1965, hvilket markerede begyndelsen på Asnæs Kabelværk. Dette udviklede sig til et stort fabrikskompleks for Nordiske Kabel- og Trådfabrikker. I 1965 blev der anlagt et nyt sidespor til fabrikken, hvilket yderligere styrkede godstransporterne fra Asnæs.

Godstransport og Infrastruktur

Godstransporterne omfattede kartofler, kartoffelmel, store mængder strandskaller samt materialer til og forarbejdede varer fra kabelfabrikken. Disse transporter bidrog til Odsherreds Jernbanes økonomiske succes og understregede Asnæs Stations vigtige rolle som logistisk knudepunkt.

Stationens Udvikling og Modernisering

Asnæs Station var fra starten en krydsningsstation, men kort efter århundredskiftet blev der installeret en drejeskive. Stationen blev udvidet flere gange: i 1907, 1909 og 1920. En større modernisering fandt sted i 1962/1963 som led i den generelle opgradering af Odsherreds Jernbane og stationerne.

Udflugtsmål i Nærheden

Asnæs er et ideelt udgangspunkt for udflugter til Sejerøbugten, der byder på kilometervis af smukke badestrande. Et andet populært udflugtsmål er Esterhøj, der med sine 86 meter giver en imponerende udsigt over et stort område af Odsherred. Disse naturskønne omgivelser tiltrækker mange besøgende, som ofte benytter Asnæs Station som deres startpunkt.

Grevinge Station: En Historisk Gennemgang

Grevinge Station er Odsherreds Jernbanes højest beliggende station med en højde over havet på 42,3 meter. Under anlæggelsen af Odsherreds Jernbane var der stor uenighed mellem de forskellige kommuner om jernbanens linjeføring. Grevinge kommune ønskede, at banen skulle føres over Audebodæmningen ud til Lammefjorden, hvilket ville have forkortet strækningen til Holbæk betydeligt og været en stor fordel for kommunen. Kommunerne mod vest protesterede dog, og med deres flertal blev det besluttet, at banen skulle have den linjeføring, vi kender i dag.

Kampen for en Station i Grevinge

Grevinge sogneråd satte sig imod baneprojektet og nægtede at give Odsherreds Jernbane tilskud. Det så derfor en overgang ud til, at Grevinge sogn ikke ville få en station. Den daværende sognerådsformand og ekviperingshandler J. P. Hansen, gårdejer i Sneglerup Hans Ludvigsen og førstelærer H. Blom gik dog forrest i kampen for at sikre en station til Grevinge. I sidste øjeblik lykkedes det at få banen ført igennem Grevinge, hvilket medførte et sydøstligt sving på 2-3 km mellem Asnæs og Kelstrup. Grevinge Station kom til at ligge cirka 500 meter nordvest for Grevinge landsby.

Byudvikling omkring Grevinge Station

Ved Odsherreds Jernbanes åbning havde Grevinge landsby kun få huse. I 1924 var befolkningstallet vokset til cirka 250 indbyggere, men væksten fortsatte ikke i samme tempo. I 1954 havde byen kun godt 300 indbyggere. Over tid blev der dog opført flere bygninger langs vejen mellem Grevinge by og stationen, hvilket førte til, at de to områder voksede sammen og blev betragtet som én by. Overfor stationen blev der anlagt en kro, som oprindeligt fungerede som afholdshotel, hvilket var typisk for stationsbyer i denne periode.

Stationsdrift og Infrastruktur

Grevinge Stations første stationsforstander fra 1899 var Hans Kristian Nielsen, der beholdt posten indtil han i 1906 flyttede til Hørve station. I 1956 fik stationen et krydsningsspor, som blev forlænget i 1966. Odsherreds Jernbanes radiostation med tilhørende mast blev opført ved Grevinge Station i 1970.

Grusgraven ved Grevinge

Odsherreds Jernbanes tidligere grusgrav, cirka 600 meter fra Grevinge Station, blev købt omkring 1910 som erstatning for banens første grusgrav, der lå nærmere byen. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912, og herfra blev der hentet store mængder ballast til Odsherreds Jernbanes spor. Grusgraven var i drift frem til midten af 1950'erne, hvorefter sporet blev brugt til at hensætte udrangeret vognmateriel. Grusgravssporet blev fjernet i 1972.

Udvidelser og Moderniseringer

Grevinge Station blev udvidet i 1904 og 1908 samt under den store modernisering af Odsherreds Jernbane i 1959/1960. Disse udvidelser forbedrede stationens kapacitet og infrastruktur, hvilket gjorde det muligt at håndtere både passager- og godstrafik mere effektivt.

Grevinge Kirke

Et særligt kendetegn i Grevinge er den specielle Grevinge Kirke, som er rød. Denne farve er atypisk for de fleste kirker i Odsherred, hvor hvidkalkede facader ellers dominerer. Kirken er et markant vartegn og et besøg værd for dem, der interesserer sig for lokalhistorie og arkitektur.

Kelstrup Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Kelstrup Billetsalgssted var med fra starten ved Odsherreds Jernbanes åbning den 17. maj 1899. Stationsbygningen var Odsherreds Jernbanes mindste og der kunne fra begyndelsen kun ekspederes billetter. Trods sin beskedne størrelse spillede billetsalgsstedet en vigtig rolle for lokalbefolkningen, som fik en nemmere adgang til transport og handel.

Udvidelser og Infrastruktur

Fra 1906 blev ekspeditionen udvidet til også at omfatte banepakker og mindre gods. Dette bidrog til en øget aktivitet ved billetsalgsstedet, selvom omfanget forblev begrænset. I 1911 blev Kelstrup Billetsalgssted udvidet, og der blev bygget et vandtårn, som i 1934 blev "moderniseret" med et nyt vandrensningsanlæg. Vandtårnet var aktivt frem til udfasningen af damplokomotiverne, hvilket markerede enden på en æra for jernbanedriften i området.

Godstransport og Læssesporet

I 1928 blev der anlagt et læssespor ved Kelstrup Billetsalgssted til brug for roetransporterne. Godstransporterne til og fra Kelstrup forblev dog af yderst ringe omfang, og billetsalgsstedet var omsætningsmæssigt Odsherreds Jernbanes mindste. Læssesporet blev fjernet omkring 1970, hvilket yderligere reducerede stationens betydning for godstransport.

Nedgradering og Lukning

Kelstrup Billetsalgssted blev aldrig en "god" station i kommerciel forstand, og ekspeditionen ophørte i 1949. Herefter blev billetsalgsstedet nedsat til "trinbræt", hvilket betød en betydelig reduktion i faciliteter og bemanding. Den 1. august 1980 nedlagde Odsherreds Jernbane Kelstrup Trinbræt helt, og busruten "Nykøbing Sjælland-Vig-Holbæk" overtog transportopgaven med et stoppested på det tidligere trinbræt. Busruten havde i alt 11 afgange i hver retning dagligt fra tidlig morgen til sen aften.

Arkitektur og Omgivelser

Set fra syd fra vandtårnet op mod Kelstrup Billetsalgssted kan det hele fremstå næsten sydlandsk med de kalkede bygninger. Den høje, smalle vandtårnsbygning virker fremmedartet i det danske landskab og tilføjer et særligt præg til området. Ved Kelstrup Billetsalgssted var der kun spredt bebyggelse med få huse, en enkelt forretning samt, fra ældre tid, et andelsmejeri. Dette understreger den landlige og stille karakter, som prægede området gennem hele billetsalgsstedets levetid.

Vig Station: En Historisk Gennemgang

Vig Station var med fra starten ved Odsherreds Jernbanes åbning den 17. maj 1899. Ved oprettelsen af stationen var Vig en lille by med postholderkro, kirke, præstegård, kapellanbolig, missionshus, forsamlingshus og skole. Kapellanbetegnelsen refererede oprindeligt til en præst, der havde ansvaret for et kapel. I 1905 blev skolen overtaget af en afholdsforening, og en ny skole blev opført, hvilket markerede en vigtig udvikling i byens uddannelsesfaciliteter.

Vigs Vækst og Udvikling

Vig voksede støt efter etableringen af jernbanen. I 1911 havde byen knap 500 indbyggere. Byens erhvervsliv blomstrede, og i 1924 havde Vig omkring 50 forretninger, 4 afholdsrestauranter, en almindelig kro, 4 pengeinstitutter, en brugsforening og mange mindre industrivirksomheder. Især træindustrien oplevede stor vækst. Tilvæksten aftog dog, og i 1950 var indbyggertallet steget til knap 700.

Udvidelser og Infrastruktur

Vig Station blev udvidet af flere omgange. I 1906 udvidedes stationspladsen med anlæg af en fast enderampe. Stationsbygningen blev udvidet i 1907, 1923 og under den store modernisering af Odsherreds Jernbane i 1968. Disse udvidelser forbedrede stationens kapacitet og funktionalitet, hvilket styrkede dens rolle som et vigtigt transportknudepunkt.

Ændringer i Landskabet

Vig Station havde en lille lund af smukke lindetræer på parkeringspladsen, som desværre måtte lade livet den 17. maj 1961 for at give plads til den nye rutebilholdeplads og parkeringsplads for biler. Som erstatning for lindetræerne blev området langs banen tilplantet med japanske kirsebærtræer, der tilføjede en ny æstetisk dimension til stationens omgivelser.

Turisme og Sommeraktiviteter

Fra Vig Station er der kun få kilometer til Sejerøbugten og dens mange sommerhusområder. Disse områder tiltrækker talrige sommerhusejere, pensionater, campingpladser, feriekolonier og sanatorier, især i sommermånederne. I den sydligste del ved Høve Strand lå to af Odsherreds interessante attraktioner, som desværre er forsvundet:

• Den meget besøgte Pindals Kro, brændte den 8. februar 1921, efter en petroleums hængelampe faldt ned på et bord i Gæstestuen.
• En ejendommelig sommerhuskoloni, bygget i 1915 af udrangerede københavnske hestesporvogne. Disse vogne var blevet overflødige efter nedlæggelsen af den sidste hestesporvognslinje nummer 11, der i øvrigt havde øgenavnet "Hønen".

Kollekolle Trinbræt

Kollekolle Trinbræt åbnede i 1927 ved den gamle landevej som et led i Odsherreds Jernbanes bestræbelser på at forbedre tilgængeligheden for beboere i mere afsidesliggende områder. Trinbrættet var meget spartansk udstyret med en smal jordperron og et lille venteskur af træ, der ydede beskeden beskyttelse mod vejr og vind.

Baggrunden for Oprettelsen

Oprettelsen af Kollekolle Trinbræt skete som et forsøg på at øge antallet af stoppesteder på Odsherreds Jernbane. Dette blev muligt efter indkøbet af Triangel skinnebusserne M1 og M2 i henholdsvis 1924 og 1926. Disse skinnebusser havde den fordel, at de kunne accelerere og bremse hurtigere end tidligere togtyper, hvilket gjorde det muligt at tilføje flere mindre trinbrætter uden at forlænge rejsetiden markant.

Drift og Udvikling

Gennem årene var benyttelsen af Kollekolle Trinbræt relativt begrænset. Dets placering ved den gamle landevej betød, at det primært betjente et mindre lokalt opland. På trods af gentagne forsøg på at nedlægge trinbrættet i 1970'erne, overlevede det flere runder med rationalisering og effektivisering af jernbanens drift.

Nedlæggelse og Erstatning

Den endelige nedlæggelse af Kollekolle Trinbræt fandt sted den 1. august 1980. Nedlæggelsen skete i forbindelse med oprettelsen af Vestsjællands Trafikselskab, som overtog ansvaret for den kollektive trafik i området. Trinbrættet blev afløst af busruten "Nykøbing Sjælland-Vig-Holbæk", som tilbød 11 daglige afgange i hver retning fra tidlig morgen til sen aften.

Nørre Asmindrup Station

Nørre Asmindrup Station på Odsherreds Jernbane blev anlagt i nærheden af landsbyen Svinninge. For at undgå forveksling med Svinninge Station, der ligger tættere på Holbæk, blev stationsbyen navngivet Asmindrup Stationsby. Trods sin centrale placering har Asmindrup Stationsby ikke oplevet samme vækst som de øvrige stationsbyer på Odsherreds Jernbane.

Virksomheder ved Nørre Asmindrup Station

Omkring Nørre Asmindrup Station var der flere bemærkelsesværdige virksomheder, herunder Svinninge Andelsmejeri, grundlagt i 1888, samt Svinninge Mølle, der desværre brændte ned i 1973. Derudover lå Svinninge Bryggeri, som bidrog til det lokale erhvervsliv.

Infrastruktur og Sikkerhed

En af de farligste overskæringer mellem Odsherreds Jernbane og Gl. Nykøbingvej, syd for Nørre Asmindrup Station, blev udstyret med vippebomme allerede i 1905. Senere blev disse erstattet af et blinklyssignal for at forbedre sikkerheden. Selvom landevejen blev omlagt til en overføring nord for stationen i 1958, forblev overskæringen i brug.

Udvikling og Modernisering

Nørre Asmindrup Station gennemgik en mindre udvidelse i 1908, og der blev anlagt krydsningsspor i 1956. Under den store modernisering af Odsherreds Jernbane i 1970 blev stationen yderligere udvidet og moderniseret for at imødekomme de øgede krav til passager- og godstransport.

Driftsforhold og Personaleforhold

Fra 1. september 1957 var det planlagt, at stationen skulle bestyres af en ekspeditrice for at reducere udgifterne til en stationsforstander. Dette blev dog ikke gennemført, og i stedet blev stationen betjent af en portør med fysiske handicaps, hvilket var en mere omkostningseffektiv løsning på driftsudfordringerne.

Trundholm Flyveplads og Odsherred Flyveklub

Nordvest for Nørre Asmindrup Station åbnede Trundholm Flyveplads i 1965, beliggende tæt ved Trundholm Mose. Flyvepladsen blev brugt af Odsherred Flyveklub, der blev stiftet i 1969, og var populær blandt faldskærmsudspringere frem til lukningen i 1992.

Arkæologiske Fund og Historiske Spor

I Trundholm Mose blev et af Danmarks mest betydningsfulde arkæologiske fund gjort i 1902, da Solvognen blev opdaget. Dette bronzealderklenodie havde ligget begravet i mosen i 3000-4000 år, indtil det blev bragt frem i lyset.

Bells Mose og Tørvefabrikken

I 1918 blev der anlagt et privat sidespor til en tørvefabrik i Bells Mose. Tørvefabrikken opnåede dog aldrig den forventede succes, og transportmængden forblev beskeden. Sidesporet blev nedlagt i 1927, efter at der kun var blevet transporteret 5 tons tørv det forudgående driftsår.

Sommerland Sjælland Trinbræt – Et sæsonbetonet stoppested på Odsherreds Jernbane

Sommerland Sjælland Trinbræt er et særligt trinbræt på Odsherreds Jernbane, der blev opført i 1987. Trinbrættet blev etableret med det formål at betjene de mange besøgende, der hvert år tager turen til Sommerland Sjælland, en populær forlystelsespark beliggende tæt på Nørre Asmindrup. Togene standser dog kun ved trinbrættet fra midten af maj til midten af september, hvilket følger parkens sæson, der er målrettet børnefamilier.

Historien bag Sommerland Sjælland Trinbræt

Sommerland Sjælland Trinbræt blev anlagt for at lette transporten for de mange gæster, der besøger forlystelsesparken. Parken åbnede sine døre første gang i 1985 og blev grundlagt af Filip Dyvekær. I årenes løb har Sommerland Sjælland udviklet sig til at blive en af de mest populære attraktioner i Odsherred, særligt for børnefamilier med børn op til 12 år. I sæsonen 2022 havde parken ca. 246.000 gæster igennem portene.

Anlægget af trinbrættet i 1987 var en naturlig forlængelse af parkens popularitet. Det sikrede, at gæster fra hele Odsherred og videre kunne tage toget direkte til parken. Med togstationen beliggende midt i forlystelsesparken er det blevet endnu lettere for familier at planlægge deres besøg uden behov for bil.

Beliggenhed og faciliteter

Sommerland Sjælland Trinbræt er placeret strategisk midt i parken og gør det muligt for besøgende at ankomme direkte til forlystelsesparken. Dette trinbræt fungerer som en endestation i parken for dem, der rejser med Odsherredsbanen. Trinbrættet er tilgængeligt fra både tog og bus, idet buslinje 565 også har et stoppested tæt på parken ved Tinghulevej.

Parkens beliggenhed, omgivet af smukke naturomgivelser, giver en ekstra dimension til oplevelsen. Det er ikke blot en dag fyldt med forlystelser, men også en mulighed for at nyde den friske luft og de naturskønne omgivelser i Odsherred.

Sommerland Sjællands forlystelser og aktiviteter

Sommerland Sjælland er hjemsted for over 60 forlystelser og aktiviteter, som spænder bredt i både tempo og intensitet. Her finder man alt fra adrenalinfremkaldende rutsjebaner til mere afslappede karusseller og legepladser, der passer perfekt til de mindste børn. Det gør parken til et ideelt sted for familier, hvor både store og små kan finde noget, der passer til deres smag.

Parken har også et bredt udvalg af spisesteder, så man kan få stillet både den lille og den store sult efter en lang dag med sjov og leg. Der er alt fra hurtige snacks til mere fyldige måltider, hvilket gør det nemt at tage en pause og nyde maden i en af de mange grønne oaser.

Betydningen af trinbrættet for lokalområdet

Sommerland Sjælland Trinbræt har haft stor betydning for Odsherred-området, især i turistsæsonen. Det har givet både lokale og besøgende en let og bekvem transportmulighed til forlystelsesparken og har samtidig været med til at tiltrække flere turister til området.

For børnefamilier er trinbrættet en praktisk løsning, der gør det muligt at besøge Sommerland Sjælland uden bekymringer om parkering eller trafik. Med togforbindelser til både Nykøbing Sjælland og Holbæk, kan gæster nemt rejse til parken fra hele regionen og undgå at skulle bruge bilen.

Fremtiden for Sommerland Sjælland Trinbræt

Selvom trinbrættet i dag kun er i brug i sommermånederne, har det været med til at understøtte Sommerland Sjællands status som en af de mest besøgte attraktioner på Sjælland. Med den løbende udvikling og udvidelse af parken, der fortsat tiltrækker besøgende fra hele Danmark, vil trinbrættet sandsynligvis spille en endnu større rolle i fremtiden. For dem, der planlægger et besøg i parken, er det en komfortabel og nem måde at ankomme direkte til forlystelserne.

For børn og voksne er en dag i Sommerland Sjælland fyldt med glade øjeblikke og minder. Med sin tilgængelighed og nemme adgang fra trinbrættet forbliver det en favoritdestination for børnefamilier og skoleudflugter.

Sommerland Sjælland Trinbræt har været en vigtig del af forlystelsesparkens succes siden 1987. Med sin strategiske placering midt i parken, lettede adgang fra både tog og bus og de mange faciliteter i parken er det en vigtig transportforbindelse for de mange besøgende. For familier, der ønsker en dag fyldt med sjov, afslapning og underholdning, er det svært at finde et bedre udgangspunkt end Sommerland Sjælland.

Højby (Sjælland) Station

Højby Station blev etableret ca. 200 meter sydøst for byen Højby og åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. På dette tidspunkt var Højby en beskeden by uden væsentlig industri. Byen bestod primært af Højby Kirke, Præstegård, Skole, Pogeskole, Forsamlingshus opført i 1890, Andelsmejeri, Mølle og Teglværk. Desuden havde Højby sin egen Sparekasse, oprettet den 27. november 1884, hvor sparernes samlede tilgodehavende var 132.732 kr. fordelt på 712 konti. Kort efter opførelsen af stationen blev der etableret en brugsforening, som dog fik navnet Vig Brugsforening. I 1927 fik brugsforeningen et privat sidespor, som blev fjernet i 1950'erne.

Udviklingen af Højby efter stationens åbning

Efter Højby Stations etablering oplevede byen en markant vækst. Afholdshotellet blev opført som en rejselade for de tilrejsende, og mange håndværkere slog sig ned i Højby. Byen udviklede sig med oprettelsen af en ægeksportforretning, et cementstøberi, to andelsmejerier og flere industrivirksomheder. I 1927 blev Højby Kro anlagt ca. 100 meter nordøst for Højby Station. I 1916 havde Højby 416 indbyggere, men væksten stagnerede i de følgende årtier, og i 1955 var indbyggertallet kun 559. I 2023 havde Højby dog nået 1.409 indbyggere.

Infrastruktur og godstransport

Højby Station havde fra åbningen en fast enderampe, og et krydsningsspor blev anlagt i 1956. Stationen håndterede en omfattende godstrafik, hvilket førte til udvidelser af stationen og varehuset i 1904, 1907 og 1923. I 1960'erne gennemgik Odsherreds Jernbane en større modernisering, hvor Højby Station fik en udvidelse af stationsbygningen i 1965 samt modernisering og regulering af forpladsen. Den 25. maj 1967 blev stationsforstanderstillingen nednormeret til stationsmester, og i 1974 blev der opført en tilbygning til brug for postvæsenet.

Arkitektur og bygningens udformning

Højby Station er tegnet af Heinrich Wenck, DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921. Bygningen er designet som en forholdsvis høj grundbygning med et lavt halvvalmet heltag. Stationsbygningen er opført i grundmur, med blank mur af røde sten op til vindueshøjde, mens den øverste del af væggen er hvidkalket. Det halvvalmede tag var oprindeligt dækket med flade dobbeltkragede fals tagsten, men blev i 1986 omlagt med cementtagsten. Samtidig blev vindskederne forsimplet, og der kom udstikkende spærender i stedet for gesims på dele af bygningen.

Vinduerne er placeret i høje, fladbuede åbninger. De originale småsprossede vinduer er senere udskiftet med moderne helglasruder. Varehuset er en rødmalet træbygning med skydeporte mod banen og en læsserampe ud til Højby Stationsvej. Oprindeligt havde varehuset en glat bræddebeklædning og var dækket med tagpap.

Omgivelser og kulturelle seværdigheder

Navnet Højby kan virke ironisk, da stationen kun ligger 16,7 meter over havet. Men med Højby Kirke beliggende 17,5 meter over havet, fremstår Højby som en "høj by" set fra bredden af Højby Sø. Højby Kirke er især kendt for sine smukke gotiske kalkmalerier.

Højby ligger i et kuperet område med kæmpehøje, bakker og højdedrag. Området omkring Højby er rig på oldtidsminder, og der findes flere middelalderlige volde, borgbanker og ruiner. Dette naturskønne landskab bidrager til byens historiske og kulturelle betydning i Odsherred.

Nyled Trinbræt

Nyled Trinbræt blev anlagt i 1933, på det sted hvor landevejen til Holbæk tidligere skar Odsherreds Jernbane ved Nyledsbakken. Dette trinbræt havde en vigtig funktion som stoppested for de lokale beboere og bidrog til at forbedre tilgængeligheden i området. I begyndelsen bar trinbrættet navnet Nyledsbakken Trinbræt, men i 1937 blev navnet officielt ændret til Nyled for at give det en mere enkel og genkendelig betegnelse.

Arkitektur og Struktur

Nyled Trinbræt var udstyret med perroner på begge sider af landevejen, hvilket gjorde det nemt for passagerer at stige af og på togene uanset rejseretning. Trinbrættets bygning var en smuk, rødmalet trækonstruktion med et tagpaptag, der beskyttede ventende passagerer mod vejrets luner. De småsprossede hvide vinduer gav bygningen et charmerende og traditionelt udseende, der passede godt ind i det omkringliggende landskab.

Infrastruktur og Udvikling

I 1970 gennemgik området omkring Nyled Trinbræt en betydelig forandring. Krydsningen med Odsherreds Jernbane ved Nyledsbakken blev omlagt som en del af anlægget af den nye "Odsherredvej", der skulle forbedre trafikforholdene nord om Nykøbing. Denne nye vej blev ført over både Odsherreds Jernbane og Oddenvejen via en imponerende 27 meter lang vejbro af jernbeton.

Som en del af dette store infrastrukturprojekt blev Odsherreds Jernbane nedsænket med ca. 4 meter, hvilket havde stor betydning for trinbrættets funktion og udseende. Disse ændringer var nødvendige for at forbedre trafiksikkerheden og optimere togdriften på strækningen.

Nyled Trinbræts Rolle i Lokalsamfundet

Nyled Trinbræt spillede en vigtig rolle for de lokale beboere, da det gav nem adgang til togforbindelser mod både Nykøbing Sjælland og Holbæk. Det var et centralt punkt for pendlertrafik, skolebørn og folk, der skulle handle eller på arbejde i nærliggende byer.

Selvom trinbrættet ikke var en stor station, var dets betydning for lokalsamfundet stor. Det bidrog til at binde området sammen og skabe en mere fleksibel hverdag for mange mennesker.

Nykøbing Sjælland Station

Nykøbing Sjælland Station blev anlagt sydøst for købstaden Nykøbing Sjælland på et helt øde område og åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Stationens placering som en nordøstlig "blindtarm" var baseret på et håb om, at Odsherreds Jernbane senere skulle forlænges til Rørvig, hvilket dog aldrig blev realiseret.

Nykøbing Station er tegnet af Heinrich Wenck, der var DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921. Wenck designede stationen som en høj grundbygning med et relativt lavt heltag udført i skiffer. Bygningen er opført i grundmur med blank mur af røde sten op til vindueshøjde, hvorefter resten af væggen er hvidkalket. Vinduerne er isat i høje og fladbuede åbninger, hvor de originale småsprossede vinduer stadig er bevaret. Hovedbygningen er i to etager, mens sidebygningerne oprindeligt var i én eller halvanden etage.

Udviklingen af Stationsområdet

Stationsområdet omfattede også et stort varehus beliggende nordøst for stationsbygningen, som var Odsherreds Jernbanes største. Varehuset blev opført i samme arkitektoniske stil som stationsbygningen og rummede godsekspeditionen.

I 1899 blev der opført en femsporet remise, som fungerede som Odsherreds Jernbanes primære værksted, indtil det i 1904-1905 blev flyttet til Holbæk. En drejeskive ud for remisen blev i 1949 udskiftet med den fra Asnæs og forlænget for at kunne håndtere DSB's damplokomotiver type D. I 1968 blev denne drejeskive erstattet af en 14 meter drejeskive fra Holbæk.

Infrastruktur og Havnebane

Stationen havde gode faciliteter med en fast enderampe og kreaturfolde. En cirka en kilometer lang havnebane udgik fra stationsområdet mod syd og betjente flere private sidespor, herunder til et svineslagteri og et bådeværft. Havnebanen blev nedlagt flere år senere, men der var stadig vognladningstrafik på banen op igennem 1970'erne.

Udvidelser og Moderniseringer

Nykøbing Station gennemgik adskillige udvidelser og moderniseringer. De første fandt sted i perioden 1911-1915, efterfulgt af yderligere udvidelser i 1920-1921. I 1961 gennemgik stationen en stor modernisering, hvor posthuset fik en ny tilbygning. Remisen blev ligeledes udvidet i 1961 og igen i 1968 med en brugt traktorremise fra DSB.

Odsherreds Jernbane byggede ved åbningen en toldkammerbygning i forlængelse af stationsbygningen, som blev lejet ud til Toldvæsenet. I 1953 blev denne bygning overtaget af Nykøbing Kommune og omdannet til rutebilstation. Toldvæsenet flyttede til en ny bygning på Havnegade 9, som senere blev overtaget af Odsherreds Jernbane og udlejet til Nykøbing-Rørvig Kommunes tekniske forvaltning i 1973.

Posthuset og Moderne Udviklinger

I 1980 blev den oprindelige pakhusbygning mod øst nedrevet og erstattet af en stor, moderne tilbygning til postkontoret. Denne bygning er opført i hvide cementsten for at skabe en arkitektonisk sammenhæng med den gamle stationsbygning.

Industriel Udvikling i Nykøbing Sjælland

Nykøbing Sjælland oplevede en betydelig industriel udvikling parallelt med jernbanens etablering. I midten af 1800-tallet havde byen otte brændevinsbrænderier, et kalkbrænderi, to garverier og to møller. Ved århundredeskiftet omfattede industrien bl.a. to brændevinsbrænderier, et jernstøberi, et ølbryggeri, en tobaksfabrik, to bogtrykkerier, en garveri, en mølle, en dampmølle og to uldspinderier.

Befolkningsudvikling

Ved jernbanens åbning havde Nykøbing Sjælland knap 2.000 indbyggere. I 1916 var dette tal vokset til over 2.500, i 1930 til 4.058 og i 1950 til godt 4.400. I 2023 var befolkningstallet 5.049 indbyggere.