Odsherreds Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: OHJ)
I årene fra 1870 og frem til det tidspunkt, hvor Odsherreds Jernbane blev en realitet, var der mange forslag fremme om en bane i Odsherreds. De fleste forslag tog dog udgangspunkt i en bane mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, da Holbæk var vejen til "det store jernbanenet" og Nykøbing Sjælland en stor og vigtig havneby. Men her hørte enigheden også op og især "midtvejs" ved Grevinge var der stor splid. Der var mange og besværlige diskussioner omkring den detaljerede linieføring og derved adskiller Odsherreds Jernbane sig altså ikke fra så mange andre privatbaner.
Det endte med at Odsherreds Jernbane kom med på loven af 8. maj 1894 og der blev også givet tilsagn om at staten skulle yde et tilskud på 50 procent af anlægsomkostningerne. Aktiekapitalen kom til at lyde på 2.146.000 kr., hvor indskuddet var fordelt med 50 % til staten, ca. 46% til kommunerne og ca. 4 % til private investorer.
Det trak dog længe ud med at få fastlagt den endelige linieføring og derfor blev der først udstedt koncession til Odsherreds Jernbane den 6. maj 1896. Samme år optog F.C.H.E. Tobiesen, der var Kommissarius for Odsherreds Jernbane, en journal med opmålingerne og ekspropriationssagerne blev efterfølgende indledt. En del af det nye materiel til Odsherreds Jernbane blev bestilt hos Vulcan i Maribo, herunder også 2 damplokomotiver. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i foråret 1897 og 2 år senere kunne man, den 17. maj 1899 indvie Odsherreds Jernbane. Den daglige drift blev optaget dagen efter med 3 tog daglig i hver retning.
1938:
Driftsmateriel: 5 damplokomotiver, 2 diesellokomotiver, 3 benzinmotorvogne, 13 personvogne, 6 post-, person- eller pakvogne, 39 lukkede og 43 åbne godsvogne.
Personale: 66 tjenestemænd heraf 8 fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 28 løsarbejdere.
1954:
Driftsmateriel: 5 damplokomotiver, 3 diesellokomotiver, 1 dieselmotorvogn, 2 skinnebusser, 1 benzinmotorvogn, 1 seks- akslet personvogn, 5 fire-akslede personvogne, 4 to-akslede personvogne, 2 skinnebuspåhængsvogne, 7 post- og pakvogne, 41 lukkede og 30 åbne godsvogne. 14 rutebiler plus andel i fire (med DSB), 3 lastbiler.
Personale: 74 tjenestemænd, 2 ekspeditricer, heraf 15 tjenestemænd fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 35 løst ansatte.
Odsherreds Jernbane havde posttog med bureauvogn på fra banernes åbning. I bureauvognen var indrettet til at der kunne sorteres post undervejs mellem stationerne på strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Fra 1968 blev der indført posttog med postbureau i begge retninger på banen, men bureaukørslen blev nedlagt 31. maj 1985. Herefter fortsatte postbefordring stadig med tog og Odsherreds Jernbanes værksted havde monterede en sliske på hver side af bureauvognen, så vognene kunne modtage post i rullende postcontainere. Transporten af post med tog ophørte helt i 1989, hvor P & T gik over til transport med lastbil.
I 2008 udskiftedes Odsherreds Jernbane de 33 år gamle Y-tog med nye, moderne togsæt af typen Coradia LINT 41, som p.t. er den primære togtype på strækningen (2023). Nogle afgange gennemføres også med de lidt ældre IC2-tog. Der er generelt halvtimesdrift på strækningen i hverdage, og timedrift i weekender/helligdage.
Odsherreds Jernbanes passagertal ligger på ca. 1.1 million passagerer årligt (2022) og er dermed blandt de mest trafikerede lokalbaner i Danmark.
Da de statslige ejerandele i Odsherreds Jernbane blev overdraget til Vestsjællands Amt, blev det besluttet at fusionere Høng-Tølløse Jernbane med Odsherreds Jernbane og danne et nyt selskab, Vestsjællands Lokalbaner A/S (VL). Dette skete den 1. maj 2003 med hovedsæde i Holbæk. Herefter ophørte Odsherreds Jernbane med at eksistere som et selvstændigt selskab.
Den 1. januar 2009 dannedes Regionstog A/S bestående af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen.
Den 1. juli 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.
Linieføring:
Fra Holbæk løber Odsherreds Jernbane parallelt med Holbæk-Kalundborg strækningen og, ifølge tilslutningsoverenskomsten, blev første del af Odsherreds Jernbanes strækning betragtes som fællesstrækning frem til det punkt, hvor Odsherreds Jernbane drejer bort fra Holbæk-Kalundborg strækningen. Kort efter Holbæk Station passerede Odsherreds Jernbane det uofficielt trinbræt Strandparken Trinbræt, som blev anlagt i 1953 til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Strandparken Trinbræt blev lejlighedsvist brugt til udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger få hundrede meter fra tinbrættet. Strandparken Trinbræt blev bibeholdt frem til 1967, hvor det blev afløst af det officielle trinbræt Stenhus Trinbræt
Stenhus Trinbræt blev anlagt ved vejunderføringen af Stenhusvej i 1967 til brug for Stenhus Kostskoles elever. Kort efter Stenhus Trinbræt, var det en stærkt befærdet overskæring med Kalundborgvej, der tilmed havde meget dårlige oversigtsforhold. I 1923 blev overskæringen forsynet med et meget ejendommeligt 5 meter højt signal til den krydsende trafik. Et nyt forsøg blev gjort i 1928 med et akustisk signal i form af et tågehorn, som var yderst effektivt, men medførte mange klager fra beboerne i området, som blev vækket om natten af tågehornets brølen, også når der ikke var tog på vej. Begge forsøgssignaler blev opgivet og erstattet af blinklys og klokker, indtil automatiske halvbomme blev etableret i 1968.
Efter krydsningen med Kalundborgvej, drejer Odsherreds Jernbanen mod nordvest gennem et fladt og åbent landskab. Mod nordøst er der en fantastisk udsigt over Holbæk fjord og mod sydvest ses Tuse kirkes hvide tårn, hvorefter Odsherreds Jernbanen løber ind på Mårsø Station.
Umiddelbart efter Mårsø Station passerer Odsherreds Jernbane Tuse å på en ca. 9 meter lang jernbanebro, som oprindelig var en jerndragerbro, men blev i 1972/1973 ombyggedes til jernbetonbro med indstøbte dragere. Odsherreds Jernbanen drejer herefter stik vest, og det før så flade terræn bliver nu kuperet og når nu Ny Hagested Trinbræt der åbnede i 1927. Herefter gik turen til Gislinge Station, som var med fra Odsherreds Jernbanes åbningen for at betjene den større landsby af samme navn.
Kort efter Gislinge Station nås den lille landsby Sandby, hvor Sandby Trinbræt var det eneste trinbræt fra åbningen af Odsherreds Jernbane. Efter Sandby er der mod sydvest højdedraget Maglebjerg og ud til Odsherreds Jernbanen ligger Svinningegaard, hvorefter man kommer til Svinninge Station.
Efter Svinninge Station går forløbet af Odsherreds Jernbane i en mere vestlig retning, hvorefter Odsherreds Jernbane drejer mod nord og passerer Svinninge Vejle. Den oprindelige jernbanebro over Svinninge å blev i 1973 erstattet af en brugt jernbro fra Voer å fra Sæbybanen og den omfangsrige jernbro blev i hel tilstand transporteret til Holbæk, hvor den på Odsherreds Jernbanes værksted blev afkortet til ca. 11,6 meter og samtidig forstærket.
Terrænet bliver nu kuperet og efter en stigning med kurver ved Vejleby nås Hørve Station. Ved Hørve Station kom der i 1919 tilslutning af Hørve-Værslev Jernbane. Umiddelbart efter Hørve station ses kirken mod vest og Lammefjordens søndre landkanal passeres på en ca. 10 meter lang jernbanebro, der i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som broen over Tuse å.
Efter søndre landkanal er faldet på terrænet så stort, at Odsherreds Jernbanes flere steder ligger op til et par meter under havoverfladen. Der, hvor terrænet begynder at falde ned mod den udtørrede Lammefjord, kan man se det omfattende arbejde med tørlægningen og de forandringer, der er sket med landskabet. De mange kæmpehøje, som Odsherred er så rig på, begynder at vise sig. Desværre er en stor del af højene forsvundet i tidens løb eller blevet udgravede og "plyndret".
Fårevejle Station er placeret på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år benævnte DSB Fårevejle Station som "Faarevejle Mellemøen Station", men fra 1936 kun Faarevejle Station på samme måde som postvæsenet havde kaldt Fårevejle Station siden 1909.
Efter Fårevejle stationsby ses mod nordvest Fårevejle kirke og det bakkede landskab, medens terrænet mod øst er helt fladt og er den indvundne Lammefjord. Lammefjordens nordre landkanal passeres på en ca. 7 meter jernbanebro, som i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som den før nævnte søndre kanalbro. Odsherreds Jernbanen drejer nu mod nordøst efter passage af kanalen, som herfra følger Odsherreds Jernbanen parallelt frem til Asnæs Station.
Fra Asnæs Station forløber Odsherreds Jernbanen stigende mod øst gennem et meget kuperet terræn, hvor der på begge sider af Odsherreds Jernbanen ses mange kæmpehøje. Senere passeres Gevninge kirke, der for egnen på utraditionel vis er rød, hvor de fleste andre kirker i Odsherred er hvidkalket. Grevinge Station er Odsherreds Jernbanes højest beliggende med en højdeplacering over havet på 42,3 meter.
Efter Asnæs Station kurver Odsherreds Jernbanen atter mod nord og går gennem et stærkt kuperet landskab med mange kæmpehøje, der navnlig ses ved Odsherreds Jernbanes tidligere grusgrav ca. 600 meter fra Grevinge Station. Grusgravarealet blev købt ca. 1910 til erstatning for Odsherreds Jernbanes første grusgrav, der lå nærmere Grevinge Station. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912, og herfra hentedes efter behov ballasten til Odsherreds Jernbanes spor indtil nedlæggelsen af < grusgraven i midten af 1950'erne og grusgravssporet blev fjernet helt i 1972.
Efter endnu en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber Odsherreds Jernbanen i nordøstlig retning ind til Kelstrup, hvor der ved Odsherreds Jernbanes åbning blev oprettet et billetsalgssted.
Efter en "slangekurve" nord for Kelstrup går Odsherreds Jernbanen i lige retning og passerer Holbækvej på en jernbanebro kaldet "Vig Bro", som Holbæk Amts Vejvæsen opførte i 1936. Kort efter jernbanebroen begynder den langstrakte by Vig, hvor man kan se den smukke Vig kirker ved indkørslen til Vig Station.
Efter Vig Station er der en lang stigning på strækningen og Odsherreds Jernbanen skærer Gl. Nykøbingvej, og her lev der i 1927 anlagt Kollekolle Trinbræt. Efter Kollekolle Trinbræt kommer Nørre Asminderup Station, som er anlagt ved landsbyen Svinninge, men blev kaldt Asminderup (senere Nørre Asminderup) for at undgå forveksling med Svinninge Station. Den farlige overskæring med Gl. Nykøbingvej syd for Nørre Asminderup Station fik vippebomme allerede i 1905. Vippebommene blevet senere erstattet af blinklyssignal. Baneoverskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev forlagt på en vejbro nord for Nørre Asminderup Station i 1958. Nørre Asminderup station er en af Odsherreds Jernbanes mindre stationer.
Fra Nørre Asmindrup Station fortsætter Odsherreds Jernbanen til Sommerland Sjælland Trinbræt, som blev anlagt på Odsherreds Jernbane i 1987. Togene standser kun ved Sommerland Sjælland Trinbræt fra midten af maj til midten af september og følger Sommerland Sjællands sæson. Fra Sommerland Sjælland Trinbræt fortsætter Odsherreds Jernbanen mod nord frem mod Højby Station.
Efter Højby Station løber Odsherreds Jernbanen mod nordøst og passerer i et meget bakket landskab med flere moser, hvor der ved en af moserne har været et privat sidespor. Bells Mose fik i 1918 anlagt et privat sidespor til tørvefabrikken. Tørvefabrikken fik dog aldrig større succes og der kom imidlertid ikke de store transporter. Sidesporet blev nedlagt allerede i 1927, efter den beskedne transportmængde på sølle 5 tons tørv i det forløbne driftsår.
Ind mod Nykøbing Sjælland følger Odsherreds Jernbanen Oddenvej/Vesterbro. I forbindelse med anlægget af den nye vej nord om Nykøbing i 1970, blev den nye vej ført over både Odsherreds Jernbanen og Oddenvej på en ca. 27 meter lang vejbro. Odsherreds Jernbanen blev ved omlægningen sænket med op til 4 meter ved vejbroen.
Hvor den "gamle" landevej til Holbæk tidligere skar Odsherreds Jernbanen ved Nyledsbakken, blev der i 1933 anlagt Nyledsbakken Trinbræt, som fra 1937 blev omdøbt til Nyled Trinbræt.
Odsherreds Jernbanen løber ind til Nykøbing Station, hvor banen går godt ned af bakke i kurver ind til Nykøbing Station. Nykøbing Station er anlagt sydøst for den oprindelige Nykøbing købstad, på et dengang helt øde område. Den anseelige hovedbygning rummede foruden Odsherreds Jernbanes ekspeditionslokaler også posthus, bolig for stationsforstanderen og postmesteren m.v. I pakhuset var der indrettet godsekspedition og i den oprindeligt femsporede remise fandtes Odsherreds Jernbanes første værksted, inden værkstedet flyttede til Holbæk i 1904/1905.
