Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder - Hou) - operatør: HHJ

Hads-Ning Herreders Jernbane: En Nøgleforbindelse Mellem Odder og Hou

Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) er en vigtig del af den danske jernbanehistorie og repræsenterer en central forbindelse mellem Aarhus, Odder, og Hou. Oprindeligt blev banen etableret for at skabe en jernbaneforbindelse fra Hou Havn til Aarhus via Odder og give regionen adgang til både passager- og godstransport. Fra etableringen i 1884 og frem til den moderne tid har HHJ spillet en stor rolle i den regionale udvikling og har tilpasset sig skiftende behov gennem årene.

Tidlige Overvejelser og Beslutningen om en Bane

Efter åbningen af Aarhus-Ryomgaard jernbanen blev der hurtigt drøftet planer for at udvide jernbanenettet mod syd. En af de mest logiske forlængelser var at forbinde Aarhus med Hou gennem Odder, da dette ville sikre en bedre infrastruktur i det sydlige Østjylland. Diskussionerne begyndte allerede i slutningen af 1870'erne, og den 10. januar 1876 blev aktietegningen påbegyndt.

Den 15. november 1876 havde man opnået tilfredsstillende finansiering, og en officiel anmodning blev indsendt til Indenrigsministeriet for at få tilladelse til at starte arbejdet. Processen var dog ikke uden komplikationer. En af de centrale diskussioner drejede sig om, hvorvidt banen skulle være en privatbane eller en statsbane. Denne debat forsinkede projektet, men med lov af 12. maj 1882 fik regeringen bemyndigelse til at meddele eneret på anlæg af en jernbane fra Hou Havn over Odder til et punkt på statsbanen mellem Skanderborg og Aarhus.

Anlæggelsen af Hads-Ning Herreders Jernbane

Den 4. september 1882 blev koncessionen til banen udstedt til en komité, som straks påbegyndte arbejdet med at bygge banen. Byggeriet blev udført af Lauritz Petersen & Wätzold, og de første spadestik blev taget i oktober samme år. Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede den 18. juni 1884 blev banen officielt indviet.

Oprindeligt blev jernbanen kaldt Hads-Herreds Jernbane, men i 1884 blev navnet ændret til Hads-Ning Herreders Jernbane for at afspejle de to herreder, som banen betjente. Banen blev etableret som en smalsporet jernbane, der spillede en vigtig rolle i at forbinde de små landdistrikter med de større byer og havneområder. Fra begyndelsen havde jernbanen både passager- og godstransport, hvilket gjorde den til en væsentlig økonomisk faktor i området.

Jernbanens Betydning for Lokalsamfundet

Med opførelsen af Hou Havn blev det hurtigt klart, at en jernbane til Hou ville være en vigtig investering for at sikre bedre transportmuligheder til og fra havnen. Hou blev en vigtig havn for fiskeri og kystnær handel, og Hads-Ning Herreders Jernbane gjorde det muligt at transportere varer hurtigt og effektivt til Aarhus og videre til andre dele af landet.

Derudover blev jernbanen et centralt omdrejningspunkt for passagertransport i det sydlige Østjylland. Lokale beboere fik lettere ved at komme til større byer som Aarhus, og banen gjorde det nemmere at transportere landbrugsprodukter fra de omkringliggende områder til markedet. I takt med at flere turister begyndte at besøge området, blev banen også et vigtigt middel til at transportere folk til de nærliggende kystområder, hvilket bidrog til vækst i turismen.

Modernisering og Pensionsordninger

Hads-Ning Herreders Jernbane var kendt for at være en progressiv privatbane. Allerede i 1888 indførte banen som den første danske privatbane faste pensionsbestemmelser for personalet. Dette skridt var et udtryk for den seriøsitet, som jernbanen og dens ledelse tillagde personalets velfærd, og det skabte en stabil arbejdsstyrke, der kunne understøtte banens drift i mange år fremover.

Selvom banen blev bygget for at forbinde Aarhus og Hou via Odder, oplevede strækningen en gradvis reduktion i antallet af passagerer og gods. Vejtransportens stigende popularitet, sammen med ændringer i befolkningens transportbehov, betød, at der løbende blev diskuteret ændringer af banens strækning.

Ændringer og Nedlæggelse af Strækningen til Hou

På en generalforsamling i 1977 blev det vedtaget, at strækningen mellem Odder og Hou skulle nedlægges. Dette markerede en stor ændring for Hads-Ning Herreders Jernbane, som hermed blev reduceret til den delstrækning, vi i dag kender som Odderbanen. Denne ændring kom som en naturlig konsekvens af de mange strukturelle ændringer, der foregik inden for jernbanedriften i Danmark i midten af det 20. århundrede.

Med Odderbanen i centrum fortsatte jernbanen med at betjene lokalbefolkningen og spille en vigtig rolle i transporten mellem Aarhus og Odder. Over tid blev banen dog i stigende grad afhængig af offentlige tilskud, og Aarhus Amt overtog det økonomiske tilsyn med banen pr. 1. januar 2001. Herefter blev amtet den eneste tilskudsgiver til både drifts- og anlægstilskud, hvilket hjalp med at holde banen i drift.

I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt da Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. Den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, hvor Odder blev jernbaneknudepunkt.

Horsens-Odder Jernbane blev nedlagt 31. marts 1967 og den 21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt - Odder blev dermed endestation på Odderbanen.

Arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser, som blev taget i brug juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Da Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede den 19. juni 1884, fik et billetsalgssted, for først i 1892 kunne der ekspederes stykgods, hvor Neder Randlev blev oprykket til station. Det blev en succes, så der skulle bygges pakhus og i 1904 anlægges sidespor til henstilling af godsvogne under losning og lastning – begge dele mod at beboerne betalte en del af omkostningerne.

Neder Randlev blev i 1939 nedrykket til ekspeditricestation og fra den 1. juni 1969 nedrykket Neder Randlev til trinbræt.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.

Eriksminde trinbræt blev placeret ved vejen til Eriksminde Efterskole på Bjerager Mark ved Bovlstrup. Eriksminde Efterskole blev oprettet som friskole i 1865. Den nuværende beliggenhed fik den i 1906, hvor der blev oprettet efterskole. Efterskolearbejdet blev imidlertid indstillet omkring 1920. I 1956 blev efterskolen genåbnet som kostskole, hvilket den ikke havde været tidligere, og som sådan har den fungeret siden. Det var ved genåbningen i 1956 der blev oprettet et trinbræt på Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-Hov). Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977.

Houvej løber i dag på den gamle banetracé mellem Bjeragervej og Eriksmindevej. Fra Eriksmindevej til Bovlstrup er banetracéet er bevaret som en asfalteret cykel og gangsti.

Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede i 1884 Bovlstrup Station, som senere skiftede navn til Boulstrup Station. Bovlstrup Station blev placeret på en bar mark ca. ½ km vest for landsbyen.

Bovlstrup Stationsby blev større end den gamle landsby, der ændrede navn til Gammel Bovlstrup.

Stationsbyen havde i 1960'erne sit eget lille industrikvarter, hvor virksomheden Boulstrup Maskinfabrik var den eneste der overlevede, og som i 2001 blev solgt til amerikanske koncern Simpson Strong-Tie.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.

Halling station blev nedsat til trinbræt i slutningen af banens levetid.

Holsatia Trinbræt åbnede i 1949 på Odder-Hov banen, som privat trinbræt for "Aarhus Ortopædisk Hospitals Feriehjem", og var kun i brug i sommerhalvåret. Feriehjemmet var for vanføre og holdte til i Holstein-Rathlov familiens tidligere enkesæde Holsatia, som lå der, hvor den nuværende Egmont Højskolen ligger i dag.

Holsatia Trinbræt havde en kort perron i træ, og et yderst bemærkelsesværdigt læskur, hvor selv Storm P. ville have undret sig over den finurlige konstruktion. Læskurets tag var i den sydlige ende understøttet af en primitiv gavlvæg, som lignede genbrug fra et klædeskab, mens det i den nordlige ende blev holdt oppe af en skråstiver og en tagstøtte af smedejern fra en udrangeret personvogn. Trods den primitive og meget ustabile konstruktion, så hold løsningen frem til Odder-Hov banens lukning den 21. maj 1977, hvor trinbræt, læskur og spor blev fjernet kort efter lukningen.

I 1956 blev Holsatia Trinbræt offentligt og var åbent hele året.

Odderkredsens folketingsmedlem Geert Winther stillede i 1880 forslag om en jernbane fra Aarhus til Odder og videre til Ørting, hvorfra den kunne forlænges til Gyllingnæs eller Hov, hvis der fra et af de steder blev etableret en færgerute til Sjælland.

Hofjægermesteren på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou, begyndte i vinteren 1881 at bygge havn i Hov og ville tegne mange aktier i banen, hvis den kom til Hov. Så Geert Winthers forslag blev ændret til en linjeføring Aarhus-Odder-Hov, som blev vedtaget den 9. maj 1882. Banen åbnede dermed den 19. juni 1884 med Hov Station som endestation.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og benyttet til erhvervsformål, i de første år som filial af Odder Bank. Det samme gør sig gældende for det gamle banetracé, som er bevaret som Houvej gennem Hou by.