Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ): En Historisk Privatbane på Vendsyssel
Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane, der opererede mellem Thisted og Fjerritslev fra 1904 til 1969. Jernbanen blev oprindeligt tænkt som en del af den store jernbanelov fra 1894, der sigtede på at styrke infrastruktur og mobilitet i Danmark. Da økonomien i området var begrænset, var det dog nødvendigt med statstilskud for at gennemføre projektet. I 1900 hævede staten sit bidrag til 75% af anlægskapitalen, og med støtte fra kommunerne blev banen til sidst en realitet.
Etablering og Indvielse
Arbejdet på banen begyndte i oktober 1902 efter lange diskussioner om linjeføringen, blandt andet om banen skulle strække sig til Hanstholm. Selve anlægget bød på udfordringer med terrænet, dæmninger og arbejdskraft, men til trods for disse forhindringer blev TFJ festligt indviet den 18. november 1904. Den næste dag blev driften påbegyndt med to togpar dagligt, som i 1905 blev udvidet til tre.
Strækningsdata og Rute
TFJ strakte sig over 54,2 km og havde en sporvidde på 1435 mm, hvilket var standardbredde. Skinnerne havde en metervægt på kun 17,5 kg, hvilket senere viste sig utilstrækkeligt. Ruten startede fra DSB-stationen i Thisted og førte først vestpå, inden den svingede nordpå og krydsede den nordlige del af Thy og Han Herred. Den passerede adskillige småbyer og trinbrætter, herunder Nors, Østerild, Vesløs, Frøstrup og Thorup, inden den nåede Fjerritslev. I Fjerritslev delte TFJ station med Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ).
Lokomotiver og Materiel
Til at starte med blev TFJ betjent af fire brugte P-maskiner fra DSB, som dog hurtigt viste sig for små. I 1916 investerede banen i to nye lokomotiver fra Henschel for at kunne håndtere den øgede trafik. Banen anskaffede også motorvogne fra Triangel og skinnebusser fra Scandia. Vognparken bestod oprindeligt af seks personvogne, to postvogne og 22 godsvogne, der blev leveret af Vulcan i Maribo.
Betydning og Trafik
TFJ havde lokal betydning for beboere i det tyndt befolkede område, men banen fungerede også som en transitforbindelse for gods og passagerer, især mellem Aalborg og Struer. Banen transporterede regelmæssigt gods, herunder landbrugsvarer, og havde også betydning under roetransporterne. I sine bedste år transporterede banen et betydeligt antal passagerer og gods, men efter 1926 begyndte banen at opleve årlige underskud, der kun blev forværret efter 2. Verdenskrig.
Bygninger og Stationer
Banens stationsbygninger var designet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag adskillige andre privatbaner i perioden. Stationerne på TFJ varierede i størrelse, afhængigt af stationernes placering og betydning. Mange af stationerne blev bygget i Wencks karakteristiske "konestation"-stil med gavlen mod banen, mens de større "mandestationer" havde facaden langs med banen.
Teknisk Modernisering og Driftsændringer
Under 2. verdenskrig forværredes jernbanens økonomi, og i efterkrigstiden blev sporene udskiftet med tungere skinner for at forbedre sikkerheden og mindske vedligeholdelsesomkostningerne. Omkring 25 km af hovedsporet blev i perioden 1932-34 udskiftet med brugte skinner fra DSB, og i efterkrigstiden blev banen yderligere opgraderet, så det kunne håndtere tungere tog og opretholde en maksimal hastighed på 70 km/t.
Nedlæggelse og Eftermæle
Efter tabet af forbindelsen til Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane i 1969 blev økonomien yderligere presset. Thisted-Fjerritslev Jernbane blev officielt nedlagt den 31. marts 1969 med et årligt underskud på 1,3 millioner kroner. Banen blev således en del af en større tendens i Danmark, hvor mange mindre privatbaner lukkede på grund af økonomiske udfordringer og stigende konkurrence fra vejtrafikken.
Bevarede Strækninger og Stationer
Efter nedlæggelsen blev dele af TFJ's strækning bevaret som rekreative stier. 19 km af banetracéet er stadig tilgængeligt, herunder en ubrudt strækning på 10 km mellem Østerild og Tømmerby. De tilbageværende stationsbygninger og bevarede dele af ruten fungerer i dag som et minde om en svunden tid og en hyldest til den betydning, som jernbanen havde for lokalsamfundene i det nordvestlige Jylland. De fleste af Wencks stationer på TFJ er bevaret, men stationerne i Fjerritslev og Vesløs blev revet ned i henholdsvis 1976 og 1988.
