Man var tidligt ude i Nordjylland med planerne om en bane fra Thisted til Nørresundby. Allerede i 1882 var en sådan bane første gang på tale. Men dette tidlige forsøg strandede dog på manglende lokal interesse. Men trods de oprindelige vanskeligheder blev et udvalg ved med at arbejde videre med planerne og i 1894 lykkedes det for udvalget at få sat Thisted - Fjerritslev banen sat på jernbaneloven. Men atter engang måtte de energiske mennesker i udvalget konstatere at den lokale opbakning ikke var stor nok og banen blev atter udskudt. Det var tydeligvis vanskeligt at lokke penge fra de lokale til et sådant projekt. Først da man ved lov af 16. marts 1900 forhøjede statens andel til 75 procent af udgifterne kom der gang i sagerne. Men selv dette var ikke nok til at få financieringen til at hænge sammen. Tidligere havde amtsrådet været indstillet på at bevillige 210.000 kroner og Thisted By 60.000 kroner. Tilsvarende var der givet tilsagn fra landkommunerne om tilskud til banen.
For at få det hele til at hænge sammen måtte amtsrådet den 26. maj 1900 holde et ekstraordinært møde. Dette møde for blev holdt for lukkede døre og det endte med at amtet hævede sit bidrag til 285.000 kroner. Den 5. september 1902 blev strækningen Fjerritslev Tovsig udbudt i licitation og 13. oktober blev jordarbejdet fra Fjerritslev, hvortil der allerede var ankommet 50 læs skinner, påbegyndt. Entreprenøren var i kontrakten forpligtet til at aflevere banen den 15. september 1904. På grund af en række uheld og skænderier lykkedes det ikke at overholde tidsfristen. Men forsinkelsen blev dog kun af mindre omfang og i slutningen af oktober kunne banen overdrages fra entreprenøren. Prøvekørslerne kunne herefter begynde og selv om kraftige regnskyl så sent som den 14. november forårsagede dæmningsbrud på strækningen ind mod Thisted, kunne den højtidelige indvielse finde sted fredag den 18. november med af sendelse af festtoget fra Thisted klokken 09:30.
I starten var banen anlagt som let bane og til driften indkøbte man brugte lokomotiver fra Statsbanerne. Dette viste sig dog at være en skadelig spareiver og senere måtte der ofres betydelig beløb på forbedringer. Således blev lokomotiverne udskiftet allerede i årene 1915 - 1923 og som erstatning anskaffedes ny lokomotiver fra Henschel. Skinnerne var også for skinkle til den volumen banen blev udsat for og via en lov om statshjælp fik man i 1931 928.000 kroner til renovering af skinnelegemet. Økonomisk kom Banen godt fra start og kunne i sine første år præstere ganske hæderlige regnskaber. Banen kunne efter sit første driftsår i 1905 konstatere et overskud på 46.500 kroner.
Frem til omkring 1926 gik det helt godt med økonomien men siden begyndte de første underskud at indfinde sig. Fra et lille underskud i 1926 på omkring 500 kroner steg underskudet gradvist til 75.644 kroner i 1936. Som mange andre baner havde TFJ en kort opblomstring under den anden verdenskrig med det bedste resultat i 1943 på 228.894 kroner i overskud. Sidenhen gik det stærkt ned ad bakke. I 1969 leverede banen således en regnskab med 1.350.996 kroner i underskud.
I 1904 købte Thisted - Fjerritslev Jernbane 4 Litra P lokomotiver fra De jysk-fynske Statsbaner. Disse maskiner var allerede i brug i området idet Statsbanerne benyttede dem på Thybanen. Det var derfor naturligt at overtage disse. Det specielle ved denne Otto F.A. Busse konstruktion var at de var konstrueret til lette baner, samt at de var konstruerede til at kunne køre i begge retninger. Banerømmeren var således anbragt "bag på" lokomotivet. TFJ 5 - 8 Litra P lokomotiverne gjorde god fyldest i de første 10 - 15 år af banens levetid men så begyndte det at knibe. Derfor så man sig om efter erstatning og valget faldt på en 1C1 type fra Henschel der også benyttedes hos Nordvestfynske Jernbane. Der blev leveret i alt 4 lokomotiver i tre omgange.
I 1928 anskaffedes to Triangel benzinmotorvogne og i 1936 kom et diesellokomotiv fra Frichs til. Disse blev i 1948 suppleret med to sæt af de kendte røde skinnebusser der som på mange andre privatbaner kom til at tage langt den største del af slæbet frem til banens lukning.
Vigtige stamdata for Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ)
Landlyst trinbræt havde 2 perroner. Én perron for tog mod Fjerritslev - den lå nord for Hundborgvej, og én for tog mod Thisted, som så lå syd for Hundborgvej. Grunden til de to perroner var at undgå at toget blokerede Hundborgvej ved standsning.
Byggeår
1904
Åbnet
1904.11.19
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højde placering over havet
21,8 meter
GPS koordinater
56.956798,8.659357
Her lå Landlyst trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.09.05
Thorstedvej trinbræt var meget sparsomt indrettet med gamle jernbane sveller, hvilket gav trinbrættet navnet Svellelyst i folkemunde.
Byggeår
1960
Åbnet
1960
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højde placering over havet
29,8 meter
GPS koordinater
56.963119,8.654921
Trinbrættet lå hvor forhøjningen er - Svellelyst uofficielle trinbræt er opkaldt efter de gamle sveller som trinbrættet bestod af - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.09.05
Vesløs Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane åbnede sammen med banen den 19. november 1904. Vesløs Station betjente det meste af Hannæs. Ved anlæggelse af Vesløs Station var området ved Vesløs uden nævneværdig bebyggelse. Den gamle landsby Vesløs havde kirken, medens stationsbyen havde kroen, men fik hurtigt en del virksomheder. Stationen var fra banens åbning den næstbedste af mellemstationerne, og den blev efterhånden den bedste, hvor den fra midten af 1920'erne overgik Fjerritslev.
Efter Thisted-Fjerritslev banens lukning den 31. marts 1969, solgtes Vesløs Stationen til privat beboelse og fungerede som sådan frem til den blev nedrevet i 1987, for at give plads til Thy Sparekasse.
Tømmerby startede med et trinbræt med ekspedition af banepakker i vogterhuset. Året efter i 1905 blev det til billetsalgssted. I 1908 blev der opførelse af retirade Tømmerby blev til station. Fra januar 1944 ophørte betjeningen på stedet og Tømmerby blev nedrykket til trinbræt.
Vust trinbræt var fra start med ekspedition af banepakker i vogterhuset. Vust blev billetsalgssted fra d. 1. maj 1905. Efter bygning af retirade i 1908 og et varehus i 1909 oprykket Vust til holdeplads d. 1. oktober 1910. Vust fungerede som egentlig station dog med visse begrænsninger. Fra 1950 ophørte Vust som togfølgestation, og i 1962 blev Vust igen nedrykket til trinbræt.
Gøttrup trinbræt lå 3½ km nord for byen Gøttrup. Der blev bygget ét baneformandshus af typen ledvogterbolig efter tegning af Heinrich Wenck i efteråret 1910. Dog blev huset bygget i andre materialer end de resterende bygninger fra 1904. Med den nye bygning blev Gøttrup billetsalgssted d. 1. januar 1911. Betjeningen ophørte dog igen d. 1. april 1924, hvor Gøttrup igen blev trinbræt.
Gøttrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Fjerritslev Station (Fjr) var Thisted-Fjerritslev Jernbane's endestation og lå 54,2 km. fra første station.
Fjerritslev station havde forbindelse mellem Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted - Fjerritslev Jernbane - (TFJ) og blev fra tilslutningen af TFJ i 1904 overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg. Fjerritslev var en stor station opført i gule sten med varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ. Stationen var fra 1897 og er tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe eller efter inspireret af hans andre stationer. Stationen havde stor medgang og blev i 1915-17 ombygget og udvidet, ligesom der blev foretaget en udretning og udvidelse af sporanlæg. Den tilhørende remise er tegnet af Wenck og her var der overnatningsfaciliteter for både lokomotiver og personale.
Der var to perronspor, et 450 m krydsningsspor, samt adskillige opstillings- og læssespor i alt et anseeligt sporareal med 19 sporskiftere.
Ved udkørselen mod Aalborg var vejoverskæringen med Aggersundvej sikret med bomme.
