Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane: Strækningen Troldhede-Kolding
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), også kendt som Troldhedebanen, blev oprettet som Danmarks længste privatbane og åbnede for drift den 24. august 1917. Strækningen Troldhede-Kolding udgjorde hovedlinjen på denne rute, mens en sidebane forbandt Gesten med Vejen. Troldhedebanen blev godkendt som en del af den store jernbanelov fra 1908, og koncessionen blev formelt udstedt den 11. juni 1913. Initiativtagerne til projektet, maskinfabrikant K. Konstantin Hansen fra Kolding og politikeren Johannes Lauridsen fra Vejen, spillede begge en vigtig rolle i banens opstart og tidlige drift. Civilingeniør Møller-Holst blev ansat som anlægsingeniør, og arkitekt Robert Schmidt fra Kolding fik til opgave at designe banens stationer. Byggeriet begyndte i 1913, og i 1917 var banen klar til at transportere gods midlertidigt mellem Kolding og Grindsted, inden den officielle åbning i august samme år. Den uofficielle trafik startede således:
- Trafik med vognladnings på delstrækningen Troldhede - Grindsted påbegyndtes uofficielt 24. nov. 1916.
- Trafik med vognladnings på delstrækningen Grindsted - Gesten påbegyndtes uofficielt 2. feb. 1917.
- Stykgodstrafik på delstrækningen Troldhede - Gesten påbegyndtes uofficielt 4. jun. 1917.
- Godstrafik på delstrækningen Gesten - Kolding påbegyndtes 19. jun. 1917.
Banens Driftsperiode og Økonomiske Udfordringer
I begyndelsen klarede Troldhedebanen sig økonomisk godt og tiltrak mange passagerer og godstransporter. Men fra 1924 begyndte en økonomisk nedtur, og selvom efterspørgslen steg under Anden Verdenskrig på grund af transport af brunkul og andet brændsel, blev det vanskeligt at opretholde driften efter krigen. Banen kæmpede med faldende trafiktal og stigende omkostninger, og i 1965 nægtede Lejrskov Sognekommune at dække det voksende underskud. Dette førte til en beslutning om at lukke Troldhedebanen i marts 1968.
Beskrivelse af Strækningen Troldhede-Kolding
Strækningen mellem Troldhede og Kolding strakte sig over en længde på omkring 87,9 kilometer og blev drevet som en enkeltsporet bane. Banen gik gennem flere landsbyer og mindre byer, hvilket gav lokalbefolkningen mulighed for nemt at transportere både gods og passagerer. Hovedlinjen blev betjent af stationer og trinbrætter på udvalgte punkter langs ruten, hvilket gjorde den tilgængelig for de beboere og virksomheder, der lå langs strækningen. Stationerne langs Troldhede-Kolding-strækningen inkluderede en række bemærkelsesværdige stop: fra Troldhede til Sdr. Felding, Sdr. Omme, Grindsted, Vorbasse og til slut Kolding. Desuden var der mange trinbrætter og mindre stationer, som blev brugt til at betjene passagerer i de mindre byer og landsbyer. Disse mindre stop spillede en vigtig rolle for den lokale befolkning, der brugte banen som et vigtigt transportmiddel i dagligdagen.
Banens Infrastruktur og Materiel
Til Troldhedebanens åbning blev der indkøbt fire lokomotiver fra Winterthur i Schweiz samt to mindre lokomotiver fra Vandelbanen. Banen havde hovedkontor, værksteder og remiser i Kolding samt remiser i Troldhede og Grindsted. Materiellet bestod af store og små damplokomotiver, og senere blev motorvogne fra Triangel samt skinnebusser indført for at kunne håndtere de mindre trafikkerede ruter. Banens infrastruktur blev løbende vedligeholdt og tilpasset efter trafikbehovet. Sporet var oprindeligt bygget til at klare tung transport og var af god kvalitet, hvilket gjorde det muligt at opretholde en forholdsvis stabil drift gennem årene. Banen blev en vigtig transportkorridor for brunkul og andet brændsel under Anden Verdenskrig, hvor TKVJ transporterede store mængder fra Troldhede og videre til Kolding.
Nedlæggelse og Efterliv
Troldhedebanen oplevede en faldende passagertrafik og stigende underskud efter Anden Verdenskrig, hvilket gjorde det vanskeligt at opretholde en økonomisk levedygtig drift. Som følge heraf blev den lille sidebane mellem Gesten og Vejen lukket den 1. april 1951 og erstattet af en rutebil. Efter flere år med økonomiske vanskeligheder blev den resterende hovedlinje, Troldhede-Kolding, nedlagt ved udgangen af marts 1968. I dag er banens tracé bevaret på udvalgte strækninger og anvendes som rekreative stier, blandt andet Troldhedestien mellem Kolding og Ferup på 10 kilometer og en 8 kilometer lang sti mellem Grindsted og Sønder Omme. Disse stier giver besøgende mulighed for at opleve en del af jernbanens historiske landskab og byder på naturskønne områder langs den gamle bane.
Bevarede Stationer
Banens stationsbygninger, tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt, er alle bevaret og står som et historisk vidnesbyrd om Troldhedebanens rolle i lokalområdet. Stationerne repræsenterer en klassisk, enkel arkitektonisk stil, der var typisk for privatbaner i begyndelsen af det 20. århundrede. I dag fungerer flere af stationerne som boliger eller bruges til andre formål.
