Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding - operatør: TKVJ
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane: Strækningen Troldhede-Kolding
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), også kendt som Troldhedebanen, blev oprettet som Danmarks længste privatbane og åbnede for drift den 24. august 1917. Strækningen Troldhede-Kolding udgjorde hovedlinjen på denne rute, mens en sidebane forbandt Gesten med Vejen. Troldhedebanen blev godkendt som en del af den store jernbanelov fra 1908, og koncessionen blev formelt udstedt den 11. juni 1913.Initiativtagerne til projektet, maskinfabrikant K. Konstantin Hansen fra Kolding og politikeren Johannes Lauridsen fra Vejen, spillede begge en vigtig rolle i banens opstart og tidlige drift. Civilingeniør Møller-Holst blev ansat som anlægsingeniør, og arkitekt Robert Schmidt fra Kolding fik til opgave at designe banens stationer. Byggeriet begyndte i 1913, og i 1917 var banen klar til at transportere gods midlertidigt mellem Kolding og Grindsted, inden den officielle åbning i august samme år. Den uofficielle trafik startede således:
- Trafik med vognladnings på delstrækningen Troldhede - Grindsted påbegyndtes uofficielt 24. nov. 1916.
- Trafik med vognladnings på delstrækningen Grindsted - Gesten påbegyndtes uofficielt 2. feb. 1917.
- Stykgodstrafik på delstrækningen Troldhede - Gesten påbegyndtes uofficielt 4. jun. 1917.
- Godstrafik på delstrækningen Gesten - Kolding påbegyndtes 19. jun. 1917.
Banens Driftsperiode og Økonomiske Udfordringer
I begyndelsen klarede Troldhedebanen sig økonomisk godt og tiltrak mange passagerer og godstransporter. Men fra 1924 begyndte en økonomisk nedtur, og selvom efterspørgslen steg under Anden Verdenskrig på grund af transport af brunkul og andet brændsel, blev det vanskeligt at opretholde driften efter krigen. Banen kæmpede med faldende trafiktal og stigende omkostninger, og i 1965 nægtede Lejrskov Sognekommune at dække det voksende underskud. Dette førte til en beslutning om at lukke Troldhedebanen i marts 1968.Beskrivelse af Strækningen Troldhede-Kolding
Strækningen mellem Troldhede og Kolding strakte sig over en længde på omkring 87,9 kilometer og blev drevet som en enkeltsporet bane. Banen gik gennem flere landsbyer og mindre byer, hvilket gav lokalbefolkningen mulighed for nemt at transportere både gods og passagerer. Hovedlinjen blev betjent af stationer og trinbrætter på udvalgte punkter langs ruten, hvilket gjorde den tilgængelig for de beboere og virksomheder, der lå langs strækningen.Stationerne langs Troldhede-Kolding-strækningen inkluderede en række bemærkelsesværdige stop: fra Troldhede til Sdr. Felding, Sdr. Omme, Grindsted, Vorbasse og til slut Kolding. Desuden var der mange trinbrætter og mindre stationer, som blev brugt til at betjene passagerer i de mindre byer og landsbyer. Disse mindre stop spillede en vigtig rolle for den lokale befolkning, der brugte banen som et vigtigt transportmiddel i dagligdagen.
Banens Infrastruktur og Materiel
Til Troldhedebanens åbning blev der indkøbt fire lokomotiver fra Winterthur i Schweiz samt to mindre lokomotiver fra Vandelbanen. Banen havde hovedkontor, værksteder og remiser i Kolding samt remiser i Troldhede og Grindsted. Materiellet bestod af store og små damplokomotiver, og senere blev motorvogne fra Triangel samt skinnebusser indført for at kunne håndtere de mindre trafikkerede ruter.Banens infrastruktur blev løbende vedligeholdt og tilpasset efter trafikbehovet. Sporet var oprindeligt bygget til at klare tung transport og var af god kvalitet, hvilket gjorde det muligt at opretholde en forholdsvis stabil drift gennem årene. Banen blev en vigtig transportkorridor for brunkul og andet brændsel under Anden Verdenskrig, hvor TKVJ transporterede store mængder fra Troldhede og videre til Kolding.
Nedlæggelse og Efterliv
Troldhedebanen oplevede en faldende passagertrafik og stigende underskud efter Anden Verdenskrig, hvilket gjorde det vanskeligt at opretholde en økonomisk levedygtig drift. Som følge heraf blev den lille sidebane mellem Gesten og Vejen lukket den 1. april 1951 og erstattet af en rutebil. Efter flere år med økonomiske vanskeligheder blev den resterende hovedlinje, Troldhede-Kolding, nedlagt ved udgangen af marts 1968.I dag er banens tracé bevaret på udvalgte strækninger og anvendes som rekreative stier, blandt andet Troldhedestien mellem Kolding og Ferup på 10 kilometer og en 8 kilometer lang sti mellem Grindsted og Sønder Omme. Disse stier giver besøgende mulighed for at opleve en del af jernbanens historiske landskab og byder på naturskønne områder langs den gamle bane.
Bevarede Stationer
Banens stationsbygninger, tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt, er alle bevaret og står som et historisk vidnesbyrd om Troldhedebanens rolle i lokalområdet. Stationerne repræsenterer en klassisk, enkel arkitektonisk stil, der var typisk for privatbaner i begyndelsen af det 20. århundrede. I dag fungerer flere af stationerne som boliger eller bruges til andre formål.Vigtige stamdata for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding
| Jernbanens længde i km | 87,9 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156 |
| Baneforkortelse | TKVJ |
| Statstilskud i % | 66,66 % |
| Dato for Koncession | 1913.06.11 |
| Anlægsentreprenør | Carl Jensen og Brøchner-Larsen & Agge, Hjørring |
| Jernbanen indviet | 1917.08.24 |
| Jernbanen åbnet | 1917.08.25 |
| Persontrafik nedlagt | 1968.03.31 |
| Godstrafik nedlagt | 1968.03.31 |
| Jernbanen nedlagt | 1968.03.31 |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Skinnevægt | 24,39 kg/m |
| Ballast | Grus |
| Max stigning | 13,5 ‰ |
| Kurveradius | 300 meter |
| El drift | Nej |
| Togkontrolsystem | Nej |
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding havde følgende stoppesteder
Banekort over Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 3. oktober 2011 - LINK til kilde.
Troldhede Trinbræt (Td) var Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding banens første station
Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.
Troldhede Station, var endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, men Troldhede Station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.
Troldhede Station har været trinbræt siden 1973.
Troldhede Station, var endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, men Troldhede Station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.
Troldhede Station har været trinbræt siden 1973.
| Byggeår | 1880 |
| Åbnet | 1973 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Stednavneforkortelse | Td |
| Højdeplacering over havet | 27,0 meter |
| GPS koordinater | 55.990549,8.744770 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2023 Download billede
Overby Trinbræt lå 3,5 km. fra første station.
Overby Trinbræt var med jordperron og skur inde på marken.
| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929.05.15 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 23,5 meter |
| GPS koordinater | 55.962163,8.758655 |
Sønder Felding Station (Sdf) lå 6,4 km. fra første station.
Sønder Felding Station var med 248 meter læssespor, privat varehus, fold og to private sidespor, hvor det ene blev anlagt under 2. verdenskrig og nedlagt i starten af 1960'erne.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Strøget 23, 7280 Sønder Felding |
| Stednavneforkortelse | Sdf |
| Højdeplacering over havet | 15,7 meter |
| GPS koordinater | 55.942689,8.783330 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sønder Felding Station.
Titel: - 1956 - Sønder Felding By
Person: Bygningsnavn: Sønder Felding By
Sted: Danmark, Jylland, Sønder Felding
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7280
By: Sønder Felding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B01773_004C.tif
Kærhede Trinbræt med Sidespor lå 9,4 km. fra første station.
Kærhede startede som sidespor fra 1918 til 1927. Fra 1929 blev Kærhede trinbræt med jordperron
Kærhede fik fra 1941 igen læssespor på 134 m, som blev forlænget til 252 meter i 1942. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.
Kærhede fik fra 1941 igen læssespor på 134 m, som blev forlænget til 252 meter i 1942. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.
| Byggeår | 1918 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 21,7 meter |
| GPS koordinater | 55.926803,8.826495 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af læsserampe af træ ved Kærhede Trinbræt med Sidespor. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.
Titel: Sønder Felding Mejeri
Person: Jørgensen, bestyrer
Bygningsnavn: Sønder Felding Mejeri
Sted: Danmark, Jylland, Brande, Sønder Felding
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: Id: L02597_029.tif
Sandet Station lå 11,6 km. fra første station.
Sandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med et 150 meter langt krydsningsspor, og frem til 1945 et 66 meter læssespor ved den tilstødende hestedrevne 600 mm tørvebane, som var placeret på en høj jordrampe, hvorefter krydsningssporet også blev læssespor.
Hed også Sandet Jylland. Sandet blev senere nedsat til trinbræt.
Hed også Sandet Jylland. Sandet blev senere nedsat til trinbræt.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Lillevej 6, 7270 Stakroge |
| Højdeplacering over havet | 31,3 meter |
| GPS koordinater | 55.913041,8.846888 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sandet Station.
Titel: - 1952 - Sandet Station
Person: Kristensen, Johanne
Bygningsnavn: Sandet Stationsbygning - Troldhede-Kolding jernbane
Sted: Danmark, Jylland, Stakroge, Sandet
Vejnavn: Lillevej
Husnummer: 6
Lokalitet: Sandet
Postnummer: 7270
By: Stakroge
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD00978_023.tif
Odinsgård Trinbræt lå 13,0 km. fra første station.
| Byggeår | 1918 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1921 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 25,0 meter |
| GPS koordinater | 55.904620,8.847214 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1966 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Odinsgård Trinbræt.
Titel: Vium Jensen, Chr., gårdejer - 1966 -
Person: Vium Jensen, Chr., gårdejer
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Stakroge, Kjølhede
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1966
Note: Id: H13440_027.tif
Stakroge Station lå 14,2 km. fra første station.
Stakroge Station var med 294 meter krydsnings- og læssespor og 136 meter læssespor med fold, kartoffellager og 700 mm tørvebane med høj rampe ved briketfabrik.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Vinkelvej 12, 7270 Stakroge |
| Højdeplacering over havet | 32,0 meter |
| GPS koordinater | 55.890142,8.845715 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Stakroge Station.
Titel: - 1952 - Stakroge Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønder-Omme
Vejnavn: Vinkelvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Postnummer: 7270
By: Stakroge
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD00923_024.tif
Skærsig Trinbræt lå 16,5 km. fra første station.
Skærsig Trinbræt var med jordperron.
| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929.05.15 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 32,6 meter |
| GPS koordinater | 55.870902,8.854722 |
Sønder Omme Station lå 20,9 km. fra første station.
Sønder Omme station var med 350 meter krydsningsspor, troljeskur, vognvægt og fik i 1918 sidespor til kartoffelmelfabrik. Vest for bygningen var der et 190 meter læssespor med sporskifte i begge ender, fold, rampe, private varehuse og et blindspor til offentligt varehus.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Kirke Alle 11, 7260 Sønder Omme |
| Højdeplacering over havet | 34,2 meter |
| GPS koordinater | 55.840128,8.892052 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sønder Omme Station.
Titel: - 1957 - Sønder Omme Station
Person: Nielsen, A, stationsmester
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sdr. Omme
Vejnavn: Kirke Alle
Husnummer: 11
Lokalitet: Postnummer: 7260
By: Sønder Omme
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1957
Note: Id: OD02550_008.tif
Birkebæk Trinbræt lå 21,9 km. fra første station.
Birkebæk Trinbræt blev etableret før 1942 og var med jordperron og træskur.
| Byggeår | 1942 |
| Åbnet | 1942 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 29,3 meter |
| GPS koordinater | 55.835052,8.903318 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Birkebæk Trinbræt.
Titel: - 1959 - Sønder Omme
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønder Omme
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7260
By: Sønder Omme
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B02737_003.tif
Hjortlund Trinbræt lå 25,3 km. fra første station.
Hjortlund Trinbræt er etableret før 1942 og var med jordperron.
| Byggeår | 1942 |
| Åbnet | 1942 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 36,3 meter |
| GPS koordinater | 55.807255,8.922001 |
Simmelbæk Trinbræt lå 26,1 km. fra første station.
Simmelbæk Trinbræt var med jordperron og lukket træskur.
| Byggeår | 1919 |
| Åbnet | 1919 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 38,1 meter |
| GPS koordinater | 55.799486,8.922615 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Simmelbæk Trinbræt.
Titel: - 1962 - Plantagevej 29
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Grindsted, Nollund
Vejnavn: Plantagevej
Husnummer: 29
Lokalitet: Simmelbæk
Postnummer: 7200
By: Grindsted
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Simmelbæk trinbræt ses i baggrunden
Id: H12328_030.tif
Grindsted Station (Gi) lå 30,7 km. fra første station.
Grindsted Station – Et Centralt Jernbaneknudepunkt
Den første station i Grindsted blev etableret som en midlertidig træbygning og taget i brug den 21. maj 1914 i forbindelse med Vejle-Vandel-Grindsted Banens forlængelse til Grindsted. Stationen var tegnet af arkitekt Axel Giersing og lå som en isoleret ø midt i et omfattende byggeri, da flere jernbanelinjer var under anlæg til Bramming, Brande, Troldhede og Kolding.Udviklingen af Grindsted Station
Den 12. november 1916 åbnede Grindsteds anden station sammen med strækningen til Bramming. Denne nye station var en mere permanent konstruktion, der omfattede en remise og hurtigt udviklede sig til et af Danmarks vigtigste jernbaneknudepunkter. Allerede i løbet af stationens første år havde den forbindelse til seks forskellige jernbanelinjer, hvilket styrkede Grindsteds position som et centralt trafikknudepunkt i Jylland.Nedlæggelser af Privatbanerne
Som mange andre danske privatbaner oplevede Grindsted en række nedlæggelser i midten af det 20. århundrede. Vandelbanen blev nedlagt den 31. marts 1957, efterfulgt af Troldhedebanen den 31. marts 1968 og Varde-Grindsted Banen den 31. marts 1972.For Diagonalbanen, som gik gennem Grindsted, blev persontrafikken indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken mellem Grindsted og Filskov fortsatte frem til 1977.
Godstrafik og Veterantog
På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog den 3. juni 2012, hvorefter banen blev spærret for trafik dagen efter. Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, gennemførte deres sidste tur den 31. maj 2012, hvilket markerede enden på jernbanedriften i området.Grindsted Stations Historiske Betydning
Grindsted Station har været et vigtigt bindeled mellem flere jernbanestrækninger og har spillet en central rolle i transporten af både passagerer og gods gennem det meste af det 20. århundrede. Stationen har i tidens løb haft forkortelserne Gs og Gi, og dens historie afspejler den generelle udvikling og afvikling af jernbanerne i Danmark.| Byggeår | 1914 |
| Åbnet | 1916.11.12 |
| Nedlagt | 2012.06.03 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Adresse | Østergade 25, 7200 Grindsted |
| Stednavneforkortelse | Gi |
| Højdeplacering over havet | 41,7 meter |
| GPS koordinater | 55.758920,8.931499 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede
Fugdal Trinbræt med Sidespor lå 35,3 km. fra første station.
Rishøj sidespor fra 1918 skiftede navn i 1928 til Fugdal sidespor, som blev nedlagt omkring 1932. Fra 1929 blev Fugdal trinbræt med jordperron og svellekant.
| Andre navne og stavemåder | Rishøj frem til 1928, hvor navnet blev ændret til Fugdal |
| Byggeår | 1918 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1932 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 53,9 meter |
| GPS koordinater | 55.723494,8.973701 |
Hejnsvig Station (Hjv) lå 38,5 km. fra første station.
Hejnsvig Station var med 293 meter krydsningsspor og vognvægt. Nordvest for bygningen lå et 110 meter læssespor med sporskifte i begge ender, fold og 2 ramper.
| Byggeår | 1916 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Bredgade 31, 7250 Hejnsvig |
| Stednavneforkortelse | Hjv |
| Højdeplacering over havet | 77,5 meter |
| GPS koordinater | 55.697961,8.992102 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Hejnsvig Station.
Titel: - 1962 - Hejnsvig Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Hejnsvig, Trøllund
Vejnavn: Bredgade
Husnummer: 31
Lokalitet: Postnummer: 7250
By: Hejnsvig
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Id: H12236_009.tif
Lyngsminde Trinbræt lå 41,7 km. fra første station.
Lyngsminde Trinbræt var med grusperron og svellekant.
| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929.05.15 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 68,1 meter |
| GPS koordinater | 55.680120,9.031694 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Lyngsminde Trinbræt.
Titel: - 1952 - Gilbjergvej 43
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Hejnsvig
Vejnavn: Gilbjergvej
Husnummer: 43
Lokalitet: Gilbjerg
Postnummer: 7250
By: Hejnsvig
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD01009_020.tif
Gilbjerg Trinbræt med Sidespor lå 43,1 km. fra første station.
Gilbjerg Trinbræt var med jordperron og blikskur neden for en trappe, var fra 1918 til 1928 også med sidespor.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 58,8 meter |
| GPS koordinater | 55.669289,9.042458 |
Vorbasse Station (Vba) lå 47,7 km. fra første station.
Vorbasse Station var med 284 meter krydsningsspor. Nordvest for bygningen var der anlagt et 114 meter læssespor med sporskifte i begge ender og fold og blindspor til offentligt og privat varehus.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Dalgasvej 10, 6623 Vorbasse |
| Stednavneforkortelse | Vba |
| Højdeplacering over havet | 76,9 meter |
| GPS koordinater | 55.634099,9.080406 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Vorbasse Station.
Titel: - 1953 - Vorbasse Station
Person: Bygningsnavn: Vorbasse Station
Sted: Danmark, Jylland, Vorbasse
Vejnavn: Dalgasvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Postnummer: 6623
By: Vorbasse
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01079_008.tif
Højmose Trinbræt lå 49,7 km. fra første station.
Højmose Trinbræt var med jordperron.
| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 76,0 meter |
| GPS koordinater | 55.624178,9.102995 |
Skødebjerg Nord Sidespor lå 50,1 km. fra første station.
Skødebjerg Nord var med et sidespor på 212 meter og var også med tørverampe og spor til tørvemose.
I 1927 blev Skødebjerg Nord omdøbt til Højmose sidespor.
I 1927 blev Skødebjerg Nord omdøbt til Højmose sidespor.
| Byggeår | 1918 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1960 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 74,4 meter |
| GPS koordinater | 55.617945,9.116026 |
Skødebjerg Syd Trinbræt med Sidespor lå 50,5 km. fra første station.
Skødebjerg Syd havde et sidespor på 96 meter I 1927 blev Skødebjerg Syd omdøbt til Skødebjerg sidespor.
| Byggeår | 1918 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1960 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 75,9 meter |
| GPS koordinater | 55.613520,9.125331 |
Fitting Station lå 52,1 km. fra første station.
Fitting Trinbræt blev i 1918 opgraderet til station med et 88 meter læssespor og sidespor til privat kartoffellager.
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Fitting Stationsvej 14, 6623 Vorbasse |
| Højdeplacering over havet | 74,7 meter |
| GPS koordinater | 55.609373,9.133583 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Fitting Station.
Titel: - 1955 - Fitting Stationsvej 10
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vorbasse
Vejnavn: Fitting Stationsvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Fitting Krat
Postnummer: 6623
By: Vorbasse
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1955
Note: Id: H06401_006.tif
Skjødebro Trinbræt lå 53,5 km. fra første station.
Skjødebro Trinbræt – et kortlivet stoppested på Troldhedebanen
Skjødebro Trinbræt var et af de mest kortlivede og sparsomt anvendte trinbrætter på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Det blev anlagt i 1932 og nedlagt allerede i 1939. Placeringen mellem Bække og Fitting var præget af hedeområder, plantager og moser, og oplandet bestod kun af ganske få gårde og huse. Dermed kom trinbrættet aldrig til at spille nogen væsentlig rolle i banens drift.Beliggenhed og omgivelser
Trinbrættet lå ved den nuværende Hejnsvigvej, som i 1930'erne blot var en lokal færdselsåre, der forbandt oplandets gårde og marker. Området var forholdsvis fladt og uden store landskabelige træk. Sandede jorde, moseområder og nyplantede skovstrækninger satte deres præg på omgivelserne.Anlæg og faciliteter
Skjødebro Trinbræt var fra starten meget spartansk anlagt. Der blev etableret en simpel jordperron, som hurtigt blev overgroet af græs og dermed ikke fremstod tydeligt. Der var ingen fast belægning, ingen læskur og ingen yderligere faciliteter for de ventende passagerer.Det vides ikke med sikkerhed, om trinbrættet fik et egentligt trinbrætsignal som andre steder på banen. På TKVJ var det ellers almindeligt, at passagerer kunne dreje et signal ud, så lokomotivføreren kunne se, at der var ønske om stop. For Skjødebro Trinbræt er det dog sandsynligt, at den begrænsede anvendelse gjorde en sådan installation unødvendig.
Baggrund for anlæggelsen
Hvorfor der overhovedet blev anlagt et trinbræt på dette sted i 1932, er uklart. Normalt blev trinbrætter etableret for at give nærliggende beboere adgang til jernbanen, men i tilfældet med Skjødebro var oplandet meget spinkelt. Kun enkelte huse og gårde lå inden for kort afstand, og befolkningstætheden var lav.En mulig forklaring kan være, at lokale lodsejere eller beboere har fremsat ønske om et stoppested, hvilket TKVJ imødekom. Privatbanerne havde ofte et ønske om at servicere selv små lokalsamfund for at opbygge goodwill og sikre passagergrundlag. En anden forklaring kan være, at man ønskede at give adgang til de plantager og hedearealer, der på denne tid blev opdyrket eller udnyttet til tørvegravning.
Trafik og anvendelse
Trafikken ved Skjødebro Trinbræt var beskeden fra begyndelsen. Med så få beboere i oplandet var der kun et meget begrænset antal daglige på- og afstigninger. De fleste, der skulle rejse, valgte formentlig i stedet at benytte Bække eller Fitting station, hvor der var bedre faciliteter og mulighed for at sende og modtage gods.Nedlæggelsen i 1939
Efter blot syv års drift blev Skjødebro Trinbræt nedlagt i 1939. Nedlæggelsen skete i en periode, hvor TKVJ måtte tilpasse sig faldende passagergrundlag og rationalisere driften. Små og ubenyttede trinbrætter blev derfor fjernet eller sat ud af funktion.Beslutningen om at nedlægge Skjødebro Trinbræt blev formentlig truffet på baggrund af de meget få passagerer og det faktum, at stationerne i Bække og Fitting kunne dække behovet i området.
| Andre navne og stavemåder | Omtalt som Skødebro Trinbræt, men først efter nedlæggelsen i 1939 |
| Byggeår | 1932 |
| Åbnet | 1932 |
| Nedlagt | 1939 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 67,1 meter |
| GPS koordinater | 55.599703,9.148155 |
Klebæk Trinbræt (Kb) lå 55,2 km. fra første station.
Klebæk Trinbræt – et lille stoppested i udkanten af Bække
Klebæk Trinbræt var et af de små, ubemandede stoppesteder på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Det lå mellem Bække og Fitting station på en strækning, der var præget af heder, plantager og spredt landbrugsbebyggelse. Placeringen var meget øde, og trinbrættet havde kun få gårde og enkelte huse i oplandet. Dets navn kom fra gården Klebæk og de nærliggende oldtidsminder Klebæk Høje, der ligger omtrent 400 meter sydvest for trinbrættets placering.Beliggenhed og omgivelser
Trinbrættet lå vest for den nuværende Hamborggårdvej. På trinbrættets tid var dette blot en snoet lokal grusvej, som betjente de nærliggende gårde. Jernbanen krydsede vejen i niveau, og der blev i sin tid etableret et blinklysanlæg uden klokker for at sikre krydsningen. Dette var en relativt moderne løsning i forhold til mange andre trinbrætter der krydsede en lille ubetydelig, her var simpel skiltning mere almindelig.Anlæg og perronforhold
Klebæk Trinbræt blev fra starten anlagt med en meget enkel jordperron. Den var ikke brolagt eller fastgjort på nogen måde, og over tid blev den hurtigt overgroet af græs. Dermed fremstod trinbrættet næsten usynligt for ukyndige øjne, men for de lokale var stedet velkendt som et officielt stoppested.En overgang var der et lille venteskur opstillet ved perronen, men det blev aldrig vedligeholdt og i TKVJ's sidste driftsår var skuret i så dårlig stand, at det blev fjernet for at undgå risiko for passagererne.
Trinbrætsignal og funktion
Som på de øvrige trinbrætter langs TKVJ var Klebæk Trinbræt udstyret med et trinbrætsignal. Signalet bestod af en cirka tre meter høj mast, malet i rødt og hvidt, med et rektangulært signalbræt øverst. Når passagerer ønskede, at toget skulle standse, kunne signalet drejes ud, så det var synligt for lokomotivføreren.Denne form for signal var en enkel og effektiv løsning, som gjorde det muligt at regulere stop uden at belaste driften unødigt. Toget standsede kun, hvis der var behov for det, og dermed sparede man tid på strækninger, hvor trinbrætterne ofte lå med stor indbyrdes afstand og med få daglige passagerer.
Trafik og anvendelse
Klebæk Trinbræt havde aldrig nogen stor trafikmæssig betydning. Oplandet bestod af få huse og gårde, og mange lokale valgte i stedet at benytte Bække Station, hvor der var flere faciliteter, bedre forbindelse til byen og mulighed for at sende og modtage gods.Alligevel blev trinbrættet brugt af enkelte pendlere, skolebørn og landboere, der havde behov for at rejse til Kolding, Grindsted eller de mindre stationsbyer langs TKVJ. Det var netop for sådanne små lokalsamfund, at trinbrætterne blev etableret. De sikrede en vis tilgængelighed til jernbanen uden at kræve anlæg af store stationer.
Forbindelsen til Klebæk Høje
Trinbrættet var opkaldt efter gården Klebæk og de nærliggende Klebæk Høje. Klebæk Høje er et markant oldtidsminde, hvor to runesten og en skibssætning vidner om områdets historiske betydning. Runestenene, der blev fundet i 1800-tallet, er blandt de ældste i Danmark og markerer en forbindelse mellem vikingetiden og det middelalderlige vejnet, hvor Hærvejen passerede tæt forbi.Selvom trinbrættet ikke blev benyttet af mange turister i sin samtid, er der i dag en symbolsk forbindelse mellem jernbanen og kulturarven. Klebæk Trinbræt gav adgang til et af de steder, som i dag er kendt som en vigtig del af Hærvejens historie.
Driften i praksis
Driften på trinbrættet fulgte de samme mønstre som på andre små stoppesteder. Passagerer kunne stille sig på perronen og dreje trinbrætsignalet ud. Lokomotivføreren kunne herefter se signalet på afstand og bringe toget til standsning.Blinklysanlægget ved Hamborggårdvej var et særkende ved trinbrættet. Det viste, at TKVJ havde investeret i en vis sikkerhed, selv på en strækning med lav trafik. At anlægget ikke var forsynet med klokker kan have skyldtes, at vejtrafikken var beskeden, og at anlægget derfor kun behøvede en visuel advarsel.
Klebæk Trinbræt i banens sidste år
I takt med, at biltrafikken tog til, og de små trinbrætter mistede passagergrundlag, blev Klebæk Trinbræt gradvist mere overflødigt. I 1960'erne blev venteskuret i så dårlig stand, at det blev fjernet. Tilbage stod kun den overgroede jordperron og trinbrætsignalet.| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929.05.15 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Stednavneforkortelse | Kb |
| Højdeplacering over havet | 75,6 meter |
| GPS koordinater | 55.585017,9.150058 |
Bække Station (Bk) lå 57,1 km. fra første station.
Bække Station – en større landstation på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Bække Station blev opført som en del af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), der åbnede i 1917. Stationen var placeret i byens udkant, hvor banen passerede forbi den hidtil største bebyggelse, man havde mødt siden Kolding. Anlægget blev anlagt på sydsiden af sporet og bestod af en seksfags stationsbygning med kvist mod gaden. Stationens beliggenhed i en kurve havde stor betydning for både sporplan og læssesporsanlæg, idet de nødvendige sidespor måtte tilpasses det krumme terræn.Stationens anlæg og bygninger
Stationsbygningen var opført i mursten efter TKVJ's standardiserede type med seks fag. Den rummede både billetsalg, ventesal og bolig til stationspersonalet. Bygningen havde en større kvist ud mod vejen, hvilket gav den et markant udtryk i forhold til byens øvrige bebyggelse.Til stationen hørte et mellemstort pakhus af den velkendte type, som TKVJ havde anvendt på flere stationer. Pakhuset blev brugt til omlastning af stykgods og landbrugsprodukter. Ved siden af pakhuset stod en vognvægt, som muliggjorde vejning af den vognladningsgods, der passerede gennem stationen.
På nordsiden af sporet fandtes et krydsningsspor på 260 meter. Dette krummede ligesom hovedsporet, hvilket gjorde rangerarbejdet mere udfordrende. På sydsiden lå læssesporet, som var 114 meter langt og havde sporskifte i begge ender. Her var desuden en fold til kreaturer. Stationen havde også en overdækket svinefold, som var særligt vigtig i den perioder, hvor svineeksporten var stor.
Gods- og persontrafik
Bække Station udviklede sig hurtigt til en af de vigtigste stationer på TKVJ. Dens placering i et område med både landbrug, skovbrug og industri gav et stabilt grundlag for både gods- og persontrafik.Godstrafikken omfattede især kreaturer og svin, der blev transporteret til slagterier og markeder. I en periode indsatte TKVJ endda et særligt tog, der udelukkende transporterede svin fra Bække til Kolding.
Under begge verdenskrige fik stationen en helt særlig funktion. Tørv fra de nærliggende moser blev udskibet i store mængder som brændselserstatning. I de mest intensive perioder kunne stationen afsende op til 30 vogne om dagen med tørv. Denne store trafik satte anlægget under pres, og både læssesporet og krydsningssporet måtte anvendes til opstillingen.
For at imødekomme behovet etablerede man et ekstra læssespor, som endte i et blindspor tæt på stationsbygningen. Her blev anlagt en svelleperron, der gjorde det lettere at læsse vognene. Sporet fik tilnavnet "Havnesporet", fordi det med sin kant mindede om et bolværk.
Efter krigsårene blev stationen også et centrum for transport af træ. Der var transporter af træ fra Sverige, og lokalt opsavet træ og emballageprodukter fra Bække blev ligeledes sendt ud via stationen.
Persontrafikken
Persontrafikken havde også stor betydning. Bække var en driftig by med opland, og mange rejsende, som benyttede stationen til daglige forbindelser mod Kolding, Vejen eller længere op gennem Jylland. Med et relativt stort opland fungerede stationen som indgangsportal til banen for mange beboere i regionen.Juletrafikken havde sin egen særlige karakter. De mange nåletræsplantager i området leverede enorme mængder grangrene og juletræer til hele landet. I månederne op mod jul blev der sendt mange vognladninger ud fra Bække, ikke mindst efter at Vandelbanen blev nedlagt, hvilket øgede trykket på Bække som afsendelsessted.
Vandforsyning og drift
De mange godstog, særligt under krigen, betød, at damplokomotiverne ofte måtte tanke vand under opholdet i Bække. En vandbrønd med pumpeanlæg sørgede for, at stationen kunne imødekomme dette behov.Den daglige drift var krævende, og stationen havde derfor tilknyttet ekstra personale. Ud over stationsmesteren var der i perioder også ansat en stationsforstander samt flere trafikmedarbejdere.
Bomanlæg og sikkerhed
Ved stationen krydsede landevejen banen, og overkørslen blev i mange år betjent manuelt af personalet. Først i 1958 blev bommene erstattet af et blinklysanlæg, hvilket lettede den daglige drift og øgede sikkerheden for vejtrafikanterne.Stationsforstander A.L. Rosenkilde-Hansen
En af de mest markante personer i stationens historie var stationsforstander Anton Ludvig Rosenkilde-Hansen. Han blev født i 1884 i Vejlby og blev ansat ved Bække Station i maj 1917, kort efter banens åbning. Han forblev i stillingen indtil 1952.Rosenkilde-Hansen blev kendt for sin store punktlighed. Han havde altid stopuret fremme og stod klar nogle minutter før togets planmæssige ankomst. Under hans ledelse blev stationen en veldrevet arbejdsplads, hvor trafikken forløb præcist og effektivt. Efter hans afgang fortsatte driften under nye ledere, men Rosenkildes indsats satte et varigt præg på stationens kultur.
Overgangen til postekspedition
Efter nedlæggelsen af banen i 1968 fik flere af de tidligere stationsmestre nye funktioner. Villiam Madsen, der havde været den sidste stationsmestre i Bække, overtog jobbet som lokal postekspeditør. Han fandt dog stationens bygning uegnet til formålet og lod derfor opføre en ny postbygning i Vestergade i 1969.Bække by og opland
Bække er i dag en by i Vejen Kommune med lidt over 1000 indbyggere. Den ligger strategisk mellem Grindsted, Vejle, Kolding og Vejen og er en del af Region Syddanmark. Byen hører til Bække Sogn, hvor Bække Kirke markerer sig som et lokalt centrum. Byen har rødder langt tilbage i historien og er kendt for flere oldtidsminder. Ikke mindst de to Bække-runesten vidner om områdets betydning i vikingetiden. Den ene blev fundet i kirkegårdsdiget i 1810, mens den anden blev fundet i 1858 i en skibssætning mellem bronzealderhøje nord for byen.Hærvejen og kulturarven
Hærvejen, der i århundreder var en af de vigtigste færdselsårer gennem Jylland, passerer tæt forbi Bække. I middelalderen gik ruten lige gennem skibssætningen ved Klebæk Høje, hvor runestenene blev fundet. I dag er Hærvejen markeret som både vandrerute og cykelrute, hvilket har givet området en ny tiltrækning i form af turisme.I Bække findes også Hamborggårdstenen, en 50 tons tung vandreblok, som isen har bragt hertil fra Ålandsøerne.
Turismen har i de senere år spillet en vigtig rolle for byen. Bækkes gamle rutebilstation er omdannet til turistkontor og huser en Hærvejsudstilling. Udenfor er der opstillet en skulptur af kunstneren Niels Aage Schmidt, der symboliserer Hærvejen og områdets kulturhistorie.
| Byggeår | 1917 - bygningen stod færdig den 2. februar 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 - stationsbygningen var dog allerede beboet fra den 4. jun. 1917 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Stationsvej 7, 6622 Bække |
| Stednavneforkortelse | Bk |
| Højdeplacering over havet | 61,4 meter |
| GPS koordinater | 55.569072,9.141472 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Bække Station.
Titel: - 1948-1952 - Bække Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Bække
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 7
Lokalitet: Postnummer: 6622
By: Bække
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Id: AAL_BL36-A1_259_025.tif
Staushede Trinbræt (Sh) lå 60,1 km. fra første station.
Staushede Trinbræt – et lille stoppested i skovens nærhed
Staushede Trinbræt var et af de små, ubemandede stoppesteder på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå ved overkørslen med Staushedevejen, en vej der forbandt Bække og Gesten. Navnet hentede det fra Staushede Plantage, som lå umiddelbart syd for anlægget. Placeringen i det åbne landskab mellem landbrugsarealer og plantage gjorde trinbrættet til et praktisk, men diskret forbindelsespunkt for områdets beboere.Beliggenhed og landskab
Staushede Trinbræt var placeret i et terræn, der mest var præget af plantage og opdyrkede marker. Selve Staushede Plantage havde sin egen lokale betydning som et rekreativt område, og trinbrættets navn understregede denne sammenhæng. Der var ikke nogen større landsby i umiddelbar nærhed, men enkelte gårde og huse i området udgjorde det sparsomme opland.Staushedevejen, hvor trinbrættet lå, var en forholdsvis smal vej, som på denne strækning krydsede jernbanen i niveau. Her var der hverken bomme eller blinklys, og sikkerheden beroede derfor på både de rejsendes og trafikanternes agtpågivenhed.
Perron og anlæg
Anlægget ved trinbrættet var beskedent. Der var en kort grusperron på hver side af Staushedevejen, så det var muligt for passagerer at stige af og på uanset togenes retning. På vestsiden, omkring 50 meter fra selve vejen og 30 meter syd for sporet, lå et lille blikskur, som udgjorde trinbrættes læskur. Perronerne var enkle og uden faste installationer udover stopskiltet. Den vestlige perron havde trinbrætsignal, mens den østlige blot var et simpelt venteareal.Blikskuret
Blikskuret var et lille, lavtloftet og sparsomt indrettet venteskur. Det var uden vinduer, og dermed havde de ventende passagerer ikke mulighed for at holde øje med togets ankomst. Kun døråbningen gav et begrænset udsyn, hvilket gjorde, at man måtte stole på både lyden af toget og signalets funktion.Indvendigt var skuret ofte præget af fugt og smådyr. Beboere og rejsende har berettet om edderkopper, bænkebidere og andre insekter, der havde gjort det lille skur til deres hjem. Over tid blev det mere og mere faldefærdigt, og mod slutningen af banens drift blev det anset for næsten uforsvarligt at opholde sig i.
Skuret var dog på mange måder typisk for de små trinbrætter på privatbanerne. Det var en billig og funktionel løsning, som opfyldte det formål at give læ for regn og vind, men uden nogen form for komfort.
Trinbrætsignalet
Som på de øvrige trinbrætter langs TKVJ var der opsat et trinbrætsignal. Det bestod af en cirka tre meter høj mast malet i røde og hvide farver. Øverst var monteret et rektangulært signal, der kunne drejes ud. Når passagerer ønskede at komme med toget, drejede de signalet, så lokomotivføreren kunne se det på afstand. Denne metode var enkel, men effektiv. Den sikrede, at toget kun standsede, hvis der faktisk var passagerer, hvilket sparede tid og ressourcer. Samtidig var det en billig løsning, som privatbanerne kunne implementere på mange små trinbrætter.Brugen af trinbrættet
Staushede Trinbræt blev brugt af lokale beboere, der havde behov for at komme til større byer som Kolding eller Vejen. Trinbrættets betydning var begrænset, da oplandet var spinkelt, men det gav alligevel en vis fleksibilitet for de få husstande i nærheden. Særligt bemærkelsesværdigt er, at trinbrættet blev benyttet i forbindelse med særtog, arrangeret af ornitologen Leo Novrup. Han organiserede fugleture fra Kolding til Staushede Plantage, hvor fuglelivet tiltrak sig interesse fra mange. Dette gav trinbrættet en særlig rolle, idet det ved sådanne lejligheder havde langt flere på- og afstigninger end normalt.Staushede Plantage og ornitologien
Staushede Plantage var kendt som et godt sted for fugleinteresserede. Den tætte bevoksning og de fugtige områder tiltrak mange arter, og plantagen blev et yndet udflugtsmål. Ornitologen Leo Novrup udnyttede dette ved at arrangere ture, hvor deltagerne kunne stige af toget ved trinbrættet og begive sig ind i plantagen. Disse udflugter viser, hvordan selv et beskedent trinbræt kunne få en særlig funktion i forhold til lokal kultur og fritidsliv. Det understreger også, hvordan privatbanerne ikke blot var transportmidler, men også en del af lokalsamfundenes sociale og rekreative liv.Trinbrættets omgivelser
Området omkring trinbrættet var præget af åbne marker og skovområder. Der var ingen større bebyggelse, og netop derfor fik trinbrættet aldrig den store trafikmæssige betydning. Alligevel indgik det i det samlede netværk, hvor selv små beboere kunne få adgang til jernbanen. Staushedevejen skabte forbindelse til både Bække og Gesten, men var ikke en hovedvej. Overkørslen var derfor forholdsvis stille, men uden bomme og blinklys var det en potentiel risikofaktor.Funktion og rolle på TKVJ
Staushede Trinbræt repræsenterede den type små stoppesteder, som var kendetegnende for privatbanerne i begyndelsen af det 20. århundrede. Anlægget bestod af det mest nødvendige: en perron, et skur og et trinbrætsignal. Den væsentligste funktion var at tilbyde lokale beboere adgang til banen. Selvom trafikken var begrænset, spillede trinbrættet en rolle for dem, der ellers ville have langt til nærmeste station. Samtidig viser Staushede Trinbræt, hvordan selv små trinbrætter kunne få en særlig funktion i forbindelse med arrangementer som fugleturene.Som for de fleste trinbrætter faldt anvendelsen i takt med, at privatbilismen og busdriften tog til efter Anden Verdenskrig. Staushede Trinbræt blev i de sidste år af banens drift kun sjældent benyttet.
| Andre navne og stavemåder | Stavshede |
| Byggeår | 1925 |
| Åbnet | 1925.10.01 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Stednavneforkortelse | Sh |
| Højdeplacering over havet | 49,4 meter |
| GPS koordinater | 55.548074,9.169610 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Staushede Trinbræt.
Titel: - 1947 - Staushedevejen 31
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Bække
Vejnavn: Staushedevejen
Husnummer: 31
Lokalitet: Stavshede
Postnummer: 6621
By: Gesten
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: I baggrunden ses Staushede trinbræt.
Id: L02474_021.tif
Gesten Station (Gs) lå 63,4 km. fra første station.
Gesten Station – knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunkt for Vejen-linjen
Gesten Station indtog fra begyndelsen en særlig rolle på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dens placering markerede overgangen fra Koldings opland med mere frugtbar landbrugsjord til heder, moser og mindre produktive arealer længere mod nord og vest. Afstanden fra Kolding var omtrent det, man tidligere kunne tilbagelægge på en dagsrejse med hestevogn, og stationen kom derfor til at fungere som et naturligt midtpunkt i det lokale transportsystem.Gesten var ikke blot en almindelig station, men fungerede som hovedstation på strækningen. Den havde stationsforstander, et omfattende sporareal og var hjemsted for sidelinjen til Vejen. Kombinationen af hovedstrækning, sidebane, omfattende godsfaciliteter og personale gjorde Gesten til en central brik i TKVJ's drift.
Bygninger og anlæg
Gesten Station bestod af en seksfags hovedbygning i røde mursten, forsynet med to kviste. Bygningen blev relativt tidligt i banens driftsperiode udvidet med en tilbygning i én etage med fladt tag. Selvom tilbygningen fremstod mindre harmonisk, blev indtrykket blødt op, da en vinplante med tiden dækkede facaden. Stationsforstanderen havde bolig på stationens 1. sal, og fra 1. salen var der adgang til en terrasse på taget af tilbygningen, hvorfra han kunne nyde fritimer uden at blive forstyrret af passagerer og personale.Pakhuset var større end de fleste på banen. Det lå syd for hovedsporet og kunne betjenes både fra vej- og sporside. En særlig detalje var en port mod jernbanesiden, hvor en platform kunne skydes ud over stiksporet. Dermed kunne der læsses direkte fra vogne på Vejen-linjen til pakhuset. Anlægget blev ved åbningen fremhævet som moderne, men i praksis blev det sjældent anvendt i større omfang da det var en noget bøvlet løsning.
Stationen rådede også over en tosporet remise, beliggende øst for stationen, i trekanten mellem hovedstrækningen og Vejen-banen. Remisen havde to spor på hver 42 meter og var udstyret med en 12 meter drejeskive. I 1920'erne blev remisen udvidet med en tilbygning, som var opført mere enkel og grå og var beregnet til at kunne rumme motorvogne.
Sporarealet
Gesten Station havde oprindeligt fire gennemgående spor samt flere stikspor. Spor I, nærmest stationsbygningen, blev anvendt af togene til Vejen. Spor II blev brugt til Kolding-Troldhede-togene, mens spor III fungerede som krydsningsspor. Spor IV nord for stationen blev anvendt som opstillingsspor. Desuden var der et blindspor, kaldet spor VI, til henstilling af tomme personvogne.Krydsningssporene var lange, hvilket gjorde det muligt at håndtere selv de længste godstog. Spor II målte 510 meter, og spor III var 475 meter. Til sammenligning var krydsningssporet i Jordrup blot 300 meter. Dette gjorde Gesten til et vigtigt knudepunkt for togkrydsninger på strækningen.
Godsfaciliteterne omfattede et læssespor på 115 meter, placeret vest for pakhuset. Her fandtes kvægrampe, overdækket svinefold, stikspor til pakhuset samt vejerbod. Læssesporet blev flittigt benyttet til landbrugsvarer, levende dyr og byggematerialer.
Vandforsyning og signaler
Som en større station var Gesten udstyret med flere vandstandere, placeret både ved samlingen af spor II og III samt i remisen, hvor der var indbygget en vandbeholder. Vandforsyningen var afgørende for damplokomotivernes drift, og placeringen af stationen midt på strækningen gjorde den velegnet som påfyldningssted.Signaleringen bestod af tre armsignaler, et for hver indkørsel. De blev betjent med viretræk fra perronen. Stationens placering og de mange spor gjorde det nødvendigt at styre trafikken nøje, og Gesten blev tidligt forsynet med et jernrækværk mellem spor I og II for at forhindre passagerer i at krydse sporene uhensigtsmæssigt.
Personale og drift
Ved åbningen i august 1917 var Gesten bemandet med stationsforstander, trafikassistent, trafikmedhjælper, trafikelev og to portører. Desuden havde baneafdelingen til huse i Gesten, ledet af banemester J. G. Knudsen. Afdelingen bestod af en formand, en næstformand og en banearbejder. Stationen havde også tre landpostbude tilknyttet postekspeditionen. Gesten blev hurtigt centrum for banens trafikledelse og vognfordeling, især på grund af de store mængder tørv, der i de første år blev transporteret fra hede- og moseområderne. Under Anden Verdenskrig og i årene efter oplevede stationen en stor trafikmængde. Person- og godstrafikken var høj, men allerede i slutningen af 1940'erne begyndte nedgangen, der for alvor satte ind med lukningen af sidelinjen til Vejen i 1951.Gesten-Vejen linjen
Sidelinjen til Vejen var fra begyndelsen et vigtigt supplement til hovedstrækningen. Den forbandt Gesten med Vejen over en kort strækning, men havde aldrig det store trafikgrundlag. Gods som margarine fra Alfa-fabrikken i Vejen blev dog transporteret via linjen.Motortoget "Lille Johannes" blev symbolet på Vejen-linjen. Det lille tog bestod af motorvognen M5, ofte med en enkelt eller to godsvogne. Under krigen kørte toget tungere transporter, men efter krigen var trafikken meget begrænset. I 1950 blev der registreret 14.300 rejsende og 6.700 tons gods, svarende til cirka 500 vognladninger om året.
Den 31. marts 1951 kørte "Lille Johannes" sin sidste tur mellem Gesten og Vejen. Dagen blev markeret af lokale beboere, banens bestyrelse og personale, men vejret var dårligt, og afskeden blev afdæmpet. Strækningen blev nedlagt fra og med den 1. april 1951.
Realisering af materiel og spor
Efter nedlæggelsen blev materiel og spor solgt. Privatbaner rundt om i landet manglede skinner og sporskifter, og Vejen-Gesten-linjen blev derfor hurtigt demonteret. Aalborg Privatbaner købte syv kilometer spor, mens andre privatbaner som Nordvestfynske og Lollandsbanen overtog dele af materiellet. DSB købte drejeskiven i Vejen, mens Nordfynske Jernbane erhvervede Gestens drejeskive. Selv sveller og telefonmaster blev solgt på auktioner i Kolding og Holsted.Gesten som almindelig landstation
Efter sidelinjens nedlæggelse blev Gesten ombygget til en almindelig landstation. Spor I blev hovedspor, spor II krydsningsspor, mens blindsporet og læssesporet blev bibeholdt. I 1950'erne og 1960'erne blev stationen gradvist reduceret, og efterhånden som trafikken faldt, blev Gesten mindre central.Der blev opført en garage til rutebiler bag pakhuset, da TKVJ overtog rutebildriften mellem Gesten og Vejen. Her blev "Lille Johannes" genoplivet som rutebil, først med en Opel Blitz, senere med en Austin og en Mercedes O 319 minibus. Rutebilen kørte til 1968, men ruten fik aldrig et reelt passagergrundlag for at være rentabel.
Gesten by og stationens betydning
Gesten by lå tæt op ad stationen, hvilket gjorde den til et naturligt centrum for transport og handel. Stationens placering sikrede, at både landmænd og handlende havde let adgang til jernbanen. Samtidig var Gesten et knudepunkt for post, hvilket styrkede byens betydning i sognet.Flere af banens ansatte i Gesten gjorde sig bemærket lokalt og nationalt. Karl Nielsen, der havde arbejdet ved banen, blev aktiv i Socialdemokratiet og sad seks år i Folketinget, valgt i Grindstedkredsen. Han blev kendt som en engageret forkæmper for kollegernes vilkår.
| Andre navne og stavemåder | Før 15. maj 1931: Gjesten |
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Stadion Alle 20, 6621 Gesten |
| Stednavneforkortelse | Gs |
| Højdeplacering over havet | 46,7 meter |
| GPS koordinater | 55.527150,9.204014 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Gesten Station.
Titel: - 1953 - Gesten Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vejen
Vejnavn: Stadion Alle
Husnummer: 20
Lokalitet: Postnummer: 6621
By: Gesten
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1953
Note: Id: H03418_028b.tif
Øster Gesten Trinbræt (Øg) lå 65,0 km. fra første station.
Øster Gesten Trinbræt – et beskedent stoppested på Troldhedebanen
Øster Gesten Trinbræt var et af de mindre og mest uanselige stoppesteder på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet bestod af en kort grusperron og et lille delvis nedgravet blikskur, der med tiden blev så forfaldent, at det nærmest var farligt at opholde sig i. Det lave terræn og den delvise nedgravning af venteskuret gjorde, at trinbrættet ofte stod under vand ved kraftig regn, og passagerer i bogstaveligste forstand kunne komme til at stå i vand, hvis de søgte ly i skuret.Placeringen var i et yderst tyndt befolket område med få huse og enkelte gårde, hvilket betød, at trinbrættet aldrig opnåede nogen større betydning for trafikken, hvor det især i banens sidste årtier kun sjældent var passagerer der skulle med alle af.
Beliggenhed og opland
Øster Gesten Trinbræt lå tæt ved Øster Gesten Mosevej, en lille grusvej, der krydsede banen i niveau. Der var ingen bomme eller blinklys ved overkørslen, hvilket gjorde krydset afhængigt af oversigt og de rejsendes agtpågivenhed. Oplandet bestod primært af få små landbrug og spredte huse. Der var således aldrig grundlag for stor persontrafik, og trinbrættet fik hurtigt karakter af at være et lavt prioriteret stoppested.Venteskuret og forholdene for de rejsende
Det lille blikskur var lavtloftet og ikke specielt funktionelt. Det var uden vinduer, hvilket betød, at passagerer, der ventede indendørs, ikke kunne se toget komme. Udsynet var begrænset til døråbningen, og da skuret var delvist nedgravet for at skabe bedre oversigtsforhold til vejskæringen, var det reelt vanskeligt at orientere sig.Indvendigt var skuret ofte præget af fugt og kryb. Det var ikke usædvanligt, at rejsende delte pladsen med edderkopper, bænkebidere og andre smådyr, der havde fundet tilhold i det fugtige miljø. Skurets tilstand forværredes op gennem årene, og i banens sidste tid blev det betragtet som næsten uforsvarligt at opholde sig i.
På trods af disse forhold var skuret et typisk eksempel på den form for minimale passagerfaciliteter, som privatbanerne ofte opstillede ved trinbrætter. Fokus var på funktion frem for komfort, og det vigtigste var at markere stedet som officielt stoppested.
Trinbrætsignalet
Som på de øvrige trinbrætter langs TKVJ var Øster Gesten udstyret med et trinbrætsignal. Det bestod af en cirka tre meter høj mast, malet i rød og hvid, med et rektangulært signal øverst. Passagerer, der ønskede toget skulle standse, kunne dreje signalet ud, så det blev synligt for lokomotivføreren.Denne form for signal var en simpel, men effektiv metode til at regulere stop på de små trinbrætter. Det betød, at toget kun standsede, hvis der var passagerer, hvilket sparede tid og energi på strækninger, hvor stoppene ellers ville have været uden formål.
Trafikal betydning
Øster Gesten Trinbræt havde fra begyndelsen en meget begrænset rolle i trafikken. Områdets tynde befolkning gjorde, at der sjældent var mange påstigende eller afstigende passagerer. De fleste benyttede i stedet stationerne i Gesten eller andre nærliggende steder, hvor der var bedre faciliteter.I de første årtier blev trinbrættet dog brugt af lokale landmænd eller arbejdere, der havde behov for at komme til Kolding eller Vejen. Men i takt med at privatbilismen og busdriften tog over, faldt behovet markant. I de sidste årtier op til banens lukning i 1968 blev trinbrættet kun brugt yderst sporadisk.
Sammenligning med andre trinbrætter
Øster Gesten Trinbræt var på mange måder typisk for TKVJ's mindre stoppesteder. De fleste bestod af en kort perron og et enkelt skur, af træ eller blik. Mange af disse trinbrætter var ligeledes placeret i tyndt befolkede områder og havde primært symbolsk betydning som tilgængelighedspunkter.Det, der adskilte Øster Gesten fra flere af de andre, var dels skurets dårlige tilstand i banens senere år, dels den særligt uheldige kombination af placering i lavt terræn og manglende udsyn. Hvor de fleste andre trinbrætter havde en vis regelmæssig trafik, blev Øster Gesten hurtigt marginaliseret.
Oplandsmæssige forhold
Området omkring Øster Gesten var præget af små landbrug, hedeområder og mose. Hvor andre stationer og trinbrætter kunne trække på større landsbyer i oplandet, havde Øster Gesten kun et meget spinkelt kundegrundlag. Denne placering gjorde trinbrættet til et af de mest perifere på strækningen og det er med undren at det forblev åben frem til bnens lukning.Nedgang og lukning
Efterhånden som TKVJ oplevede faldende passager- og godsmængder i efterkrigstiden, blev de små trinbrætter endnu mindre relevante. Øster Gesten var blandt de steder, hvor trafikken næsten forsvandt i de sidste år. Ved banens lukning i 1968 stod det klart, at trinbrættet for længst havde mistet enhver praktisk betydning.| Byggeår | 1929 |
| Åbnet | 1929.05.15 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | 1968 |
| Stednavneforkortelse | Øg |
| Højdeplacering over havet | 50,3 meter |
| GPS koordinater | 55.533640,9.226078 |
Verst Station (Vs) lå 67,9 km. fra første station.
Verst Station – fra Veerst til stationsby på Troldhedebanen
Verst Station, der indtil den 15. maj 1939 bar navnet Veerst, var en af de mellemstore stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen åbnede sammen med resten af banen i 1917 og var udstyret med en seksfags stationsbygning, som var tegnet af arkitekt Robert Valdemar Schmidt, og et mellemstort pakhus, placeret nord for hovedsporet. Placeringen blev valgt for at sikre nærhed til landsbyens bebyggelse. Selve stationen lå i en kurve på banen, hvilket havde driftsmæssige konsekvenser og medførte, at der i tidens løb måtte indføres særlige signalforanstaltninger for at sikre oversigten.Verst Station fik aldrig karakter af travl stationsby, men den spillede en ikke uvæsentlig rolle for det lokale opland, både som personstation og som afsætningssted for skov- og landbrugsprodukter. Særligt i stationens første årtier havde den en funktion som omladningssted for store mængder trækævler fra de omkringliggende løvskove.
Navneskiftet fra Veerst til Verst
Stationen hed oprindeligt Veerst, i overensstemmelse med landsbyens navn. Den 15. maj 1939 ændredes stavemåden officielt til Verst. Baggrunden var en generel tendens til forenkling af stednavne og en tilpasning til daglig sprogbrug. Mange lokale fortsatte dog med at bruge den gamle stavemåde, og i ældre dokumenter og protokoller kan navnet Veerst stadig findes.Bygninger og anlæg
Verst Station havde en seksfags stationsbygning i røde mursten, opført i den standardiserede TKVJ-stil. Bygningen rummede ventesal, billetkontor, pakhus og bolig til personalet. Ved siden af lå et mellemstort pakhus til godsopbevaring.Der var ikke anlagt krydsningsspor, men stationen havde et læssespor på 117 meter. Dette spor var placeret nord for hovedsporet, foran stationsbygningen, og havde sporskifter i begge ender. Sporarealet omfattede en kreaturrampe, en overdækket svinefold og en galgekran. Galgekranen havde en løfteevne på tre tons og blev fremstillet af Danske Mejeriers Maskinfabrik i Kolding. Den gjorde det lettere at læsse tunge trækævler og andet gods på banevognene.
Stationens beliggenhed i en kurve betød, at der i begyndelsen blev rejst en høj signalmast for at forbedre oversigten. Senere blev der indført dagslyssignaler med fremskudte signaler ved begge indkørsler til stationen, hvilket forbedrede sikkerheden og gav lokomotivførerne bedre tid til at reagere.
Trafik og funktion
Verst Station havde en vis, men begrænset, persontrafik. Mange rejsende benyttede toget til Kolding, hvor de kunne handle eller fortsætte rejsen med statsbanens tog. Godsdriften spillede dog en større rolle, især i de første årtier. De store skovområder i nærheden leverede løvtræ til banen, og både Veerst og Jordrup Station blev brugt til at laste trækævler.Lastningen fra hestevogne op på jernbanevogne var en krævende proces, og derfor ansøgte skovejerne TKVJ om at opstille lastkraner. Ønsket blev imødekommet, og både Veerst og Jordrup fik installeret galgekraner, som var i brug indtil de sidste år af banens levetid.
Ud over træ blev der sendt landbrugsprodukter som mælk, korn, roer og levende dyr via stationen. Den overdækkede svinefold og kreaturrampen blev benyttet af de omkringliggende gårde til afsendelse af grise og kvæg til slagterierne i Kolding.
Personalet gennem tiden
Verst Station var fra begyndelsen betjent af ekspeditrice D. Nielsen, der stod for den daglige drift fra 1917. Fra 1. september 1919 blev der ansat en stationsmester, H. A. Nielsen, som varetog stillingen frem til 31. oktober 1926. Efter hans afgang overtog ekspeditrice D. Christiansen ansvaret, en stilling hun beholdt indtil 1. maj 1932. Herefter blev M. Bødker ansat som ekspeditrice. Hun betjente stationen i en længere årrække frem til 30. november 1946. Herefter blev Edith Fonnesbæk Mikkelsen udnævnt til ekspeditrice.Personalet havde mangeartede opgaver. De skulle sælge billetter, håndtere gods, ekspedere post, betjene signaler og bomme samt føre protokol over togenes ankomst og afgang. På små stationer som Verst var der ofte tale om kombination af flere funktioner, hvilket krævede stor fleksibilitet.
Godstransport af træ
Et vigtigt kapitel i Verst Stations historie var transporten af trækævler. Området var rigt på løvskov, og efterspørgslen på træ var stor, især til brug i møbel- og byggeindustrien. Lastningen foregik fra de hestevogne, som bragte kævlerne frem til stationen. Galgekranen gjorde det muligt at løfte kævlerne fra jorden og svinge dem op på banevognene. Kranerne kunne løfte op til tre tons, hvilket dækkede behovet for de fleste kævler. Transporten af træ foregik i stor stil i 1920'erne og 1930'erne, men aftog i efterkrigstiden, da mekaniseret transport og savværker overtog en større del af opgaverne.Stationsbygningens indretning
Ventesalen på Verst Station fulgte samme mønster som mange andre TKVJ-stationer. Murene var i røde sten, mens træværket indvendigt ofte var malet i blå eller grønne nuancer. Et simpelt brændekomfur eller en brændeovn sørgede for opvarmning. Stationsbygningen havde også privatbolig til ekspeditricen eller stationsmesteren, hvilket betød, at personalet ofte havde tæt tilknytning til stedet og fungerede som en del af det lille lokalsamfund.Nedgang og ophør
Som mange andre stationer på TKVJ oplevede Verst et fald i både person- og godstrafik efter 2. verdenskrig. Persontrafikken blev gradvist overtaget af busser og privatbiler, mens lastbiler tog sig af gods. Den lille stations funktion blev dermed udhulet, selvom man forsøgte at opretholde driften med få ansatte. Da Troldhedebanen blev nedlagt i marts 1968 blev stationsbygningen solgt som privat bolig.| Andre navne og stavemåder | Veerst - navn frem til den 15. maj 1939 |
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Kronborgvej 12, 6600 Vejen |
| Stednavneforkortelse | Vs |
| Højdeplacering over havet | 66,2 meter |
| GPS koordinater | 55.554637,9.248377 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Veerst Station.
Titel: - 1948-1952 - Veerst Station
Person: Bygningsnavn: Veerst station
Sted: Danmark, Jylland, Veerst
Vejnavn: Kronborgvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Veerst
Postnummer: 6600
By: Vejen
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Veerst station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Id: AAL_BL36-A1_253_018.tif
Hundsholt Trinbræt (Hu) lå 70,5 km. fra første station.
Hundsholt Trinbræt – En enkel jernbanestop i landlige omgivelser
Hundsholt Trinbræt lå på den tidligere Troldhede–Kolding–Vejen Jernbane (TKVJ) mellem stationerne Jordrup og Veerst. Det var et lille, ubemandet trinbræt, som gennem hele banens drift fungerede som stoppested for de lokale beboere i det nærliggende område. Trinbrættet var placeret i et åbent landskab præget af spredte trægrupper, hovedsageligt løvtræer, og landbrugsarealer, som i sig selv ikke udgjorde noget markant landskabeligt træk. Alligevel var det netop i sådanne omgivelser, at trinbrætter som Hundsholt fik deres rolle som lokale forbindelser til det bredere jernbanenet.Trinbrættet var placeret i en kurve på banen, hvilket gav både visuelle og tekniske udfordringer, men dog ikke i en grad, der gjorde det uhensigtsmæssigt som stop. Der var ingen sidespor anlagt, men der var gjort plads til, at man kunne etablere et sidespor til et sidespor til vognladningsgods, hvis behovet skulle opstå. Det skete dog aldrig, og Hundsholt forblev et trinbræt uden faciliteter for godshåndtering.
Venteskur og perron
Det lille venteskur, der var opstillet på trinbrættet, fulgte TKVJ's standard for sådanne bygninger. Det var opført i træ og malet i den karakteristiske rødbrune farve, som mange danske jernbaneselskaber benyttede i første halvdel af det 20. århundrede. Skuret havde et halvtag beklædt med tagpap, som gav passagererne et minimum af læ for vejret, men det var ellers spartansk indrettet. Der var hverken dør, vinduer eller nogen form for komfort, og skuret tjente alene som et primitivt læ for ventende passagerer.Over indgangen til skuret var opsat et buet navneskilt – et trinbrætskilt – i samme stil som DSB brugte i første halvdel af det 19. århundrede. Skiltet var udført i emalje, hvidt med sort skrift og buet øverst, en type som i dag er eftertragtet blandt samlere af jernbanememorabilia.
Perronen ved Hundsholt Trinbræt var usædvanligt lang for et trinbræt. Den målte næsten 70 meter og var belagt med grus. I den vestlige ende var perronen stabiliseret med en lav cementkant mod sporet, hvilket forhindrede gruset i at skride. Der var adgang til perronen direkte fra Hundsholtvej, en lokal landevej, som også var den primære adgangsvej for beboerne i området.
Signalanlæg og stopsignal
En af de særlige detaljer ved Hundsholt Trinbræt var det drejelige stopsignal, som var monteret på en rød-hvidmalet stolpe. Signalet bestod af et emaljeret, vindfløjslignende skilt med indbygget reflekterende katteøje, og blev drejet af de rejsende selv, hvis de ønskede at blive optaget af det næste tog. Dette var en del af et moderniseret system indført på TKVJ i stedet for de tidligere runde, gennembrudte metalskiver, som var sværere at se for lokoførerne.Dette selvbetjeningssystem fungerede godt, hvor personalebetjening ikke var økonomisk forsvarligt. Det betød dog også, at trinbrættets synlighed og vedligeholdelse var afhængig af passagerernes omhu og viden om proceduren.
I trinbrættets sidste årtier blev det eksisterende signal suppleret af et kontrolsignal for en nærliggende blinklyssikret overkørsel. Dette nye signal var placeret tæt ved skuret og var en del af de sikkerhedsforanstaltninger, der blev udrullet på TKVJ i efterkrigstiden, hvor stigende biltrafik stillede nye krav til oversigtsforhold og sikkerhed ved overkørsler.
Hundsholts funktion i banens trafikmønster
Hundsholt Trinbræt var ikke blandt TKVJ's mest benyttede stoppesteder, men havde alligevel en stabil rolle i den daglige drift. Det blev især benyttet af lokale landboere, skolebørn og arbejdere, som havde behov for transport til større byer som Kolding, eller til mindre samfund langs linjen. Den lave befolkningstæthed i området gjorde, at trinbrættets eksistens blev opretholdt af hensynet til fleksibilitet og tilgængelighed snarere end rentabilitet.| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | 1968 |
| Stednavneforkortelse | Hu |
| Højdeplacering over havet | 59,1 meter |
| GPS koordinater | 55.546102,9.286260 |
Jordrup Station (Jd) lå 72,4 km. fra første station.
Jordrup Station – en større mellemstation på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Jordrup Station var en af de større stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen lå 15,5 kilometer fra Kolding og blot 2,4 kilometer fra Korsvang Station. Med sin seksfags stationsbygning, et mellemstort pakhus, lange sporforbindelser og særlige faciliteter adskilte Jordrup sig fra mange af banens øvrige mindre stationer. Den blev anlagt nord for banelinjen, hvilket var usædvanligt for TKVJ, men formentlig skete dette for at sikre en tættere tilknytning til den nærliggende bymæssige bebyggelse i Jordrup.Stationens opbygning gjorde den til et lokalt trafikknudepunkt, både for persontrafik og for gods. Den var udstyret med et krydsningsspor på 300 meter, placeret over for stationsbygningen. Læssesporet, der målte 144 meter, var beliggende syd for og parallelt med krydsningssporet. Denne placering var særlig, idet de fleste læssespor på TKVJ ellers lå på samme side som stationsbygningen. Jordrup havde desuden en ensidig grusperron med kant mod krydsningssporet, hvilket gav en funktionel indretning for både passagerer og togdrift.
Stationens udstyr og faciliteter
Jordrup Station var udstyret med en række faciliteter, som understregede dens rolle som en mellemstor station på TKVJ. Ud over krydsnings- og læssespor omfattede anlægget en galgekran til læsning af trækævler, en svinefold, kvægrampe, et privat varehus, baneafdelingens skur samt et troljespor til vedligeholdelsesarbejde.Galgekranen var i brug indtil omkring 1960 og muliggjorde effektiv lastning og losning af tunge emner, især trækævler fra det nærliggende skovbrug. Svinefolden og kvægrampen gjorde det muligt at håndtere transport af levende dyr, hvilket var en vigtig del af godstrafikken i en egn præget af landbrug. De private små pakhuse i tilknytning til stationen blev anvendt af lokale handlende og bønder, som kunne opbevare varer midlertidigt, før de blev sendt afsted eller afhentet.
Person- og godstrafik
Persontrafikken på Jordrup Station omfattede både pendlere, skolebørn og handlende, som brugte banen til at komme til Kolding eller videre til de andre stationer på linjen. Den korte afstand til Korsvang Station illustrerer, hvor tæt stationerne kunne ligge på TKVJ, men alligevel havde Jordrup et større opland og dermed et mere stabilt passagergrundlag.Godstrafikken var i mange år betydelig. Landbruget i området benyttede stationen til transport af sukkerroer, ost, foderstoffer og levende dyr. I 1952 viser stationens optegnelser, at der blev afsendt 28 vognladninger – primært ost og sukkerroer – mens der blev modtaget 48 vogne med foderstoffer, gødning og materialer som eternit. Fem år senere, i 1957, var omfanget faldet markant til blot 15 afsendte og 16 modtagne vognladninger. Faldet i godstrafik var et udtryk for den generelle udvikling, hvor lastbiler i stigende grad overtog transportopgaverne fra jernbanen.
Ventesalen og stationsbygningen
Stationsbygningen i Jordrup var præget af klassisk TKVJ-arkitektur med røde murstensvægge. Ventesalen havde blåmalet træværk og pudsede vægge i en gylden gul farve øverst. Interiøret fremstod i 1960'erne stort set uændret siden banens åbning. En brændeovn, firkantet af form, stod fortsat i hjørnet af ventesalen frem til stationens lukning i 1968. Den eneste moderne tilføjelse var et elektrisk ur placeret over billetlugen.Bygningen rummede både billetkontor, ventesal, pakhus og lejlighed til personalet. Som en af de større stationer havde Jordrup fast personale og en bredere funktion end de mange trinbrætter og mindre stationer på linjen.
Vejrstationen under Anden Verdenskrig
Et særligt kapitel i Jordrup Stations historie var rollen som vejrstation under Anden Verdenskrig. For at sikre pålidelige meldinger om vejret blev der i samarbejde med den tyske værnemagt oprettet en række målestationer i Danmark, hvorfra vejrmeldinger skulle telegraferes dagligt med korte intervaller. Jordrup Station blev udvalgt som en af disse stationer. Stationen fik derfor tilført ekstra funktioner og ansvar, idet personalet skulle indrapportere vejrobservationer. Denne opgave gav TKVJ en ekstra indtægtskilde gennem betaling for telegrammerne. Funktionen ophørte dog efter en relativt kort periode.Godstrafikkens nedgang
Som nævnt var godstrafikken i Jordrup vigtig i stationens første årtier. Landbruget udgjorde den største kundegruppe, og sukkerroer, ost og kreaturer var centrale i de årlige transporter. Men allerede i 1950'erne begyndte trafikken at falde. I 1952 blev der registreret 76 vognladninger (28 afsendte og 48 modtagne), mens tallet i 1957 kun var 31 (15 afsendte og 16 modtagne). Faldet var markant og afspejlede en landsdækkende tendens, hvor transport med lastbiler og forbedrede veje gjorde jernbanens godstrafik mindre konkurrencedygtig. Selvom stationen havde gode faciliteter, inklusive kvægrampe, svinefold og pakhuse, kunne det ikke opveje udviklingen.Den daglige drift
Arbejdet på Jordrup Station omfattede billetsalg, ekspedition af gods, håndtering af levende dyr og kontakt med banens centraladministration. Personalet havde ansvaret for at føre nøjagtige optegnelser over alle transporter. Som en del af driften indgik også vedligeholdelse af bygninger udenomsarealer og signaler. Stationens personale havde derfor en bred vifte af opgaver, hvilket var typisk for de mindre baner, hvor der ikke fandtes specialiserede funktioner i samme omfang som ved statsbanerne.Jordrup by og sogn
Jordrup by ligger i Sydjylland og hører i dag til Kolding Kommune i Region Syddanmark. Byen har i 2025 et indbyggertal på 518 og fungerer som en mindre landsby med kirke, skole og lokal foreningsaktivitet. Jordrup Sogn udgør det historiske tilhørsforhold, og Jordrup Kirke, opført i 1884, ligger i den nordvestlige del af byen.Byens beliggenhed, 9 kilometer syd for Egtved, 11 kilometer nord for Lunderskov og 15 kilometer nordvest for Kolding, gjorde den til et naturligt opland for jernbanen. Trods sin beskedne størrelse havde byen et behov for forbindelse til de større købstæder, hvilket stationen leverede i mere end 50 år.
I nyere tid blev Jordrup kåret til "Årets Landsby" i 1997 af JydskeVestkysten og den daværende Lunderskov Kommune. Til minde om kåringen blev der opstillet en jernskulptur ved Hovedgaden med indgraveringen "Årets Landsby 1997".
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Kløvervej 6, 6064 Jordrup |
| Stednavneforkortelse | Jd |
| Højdeplacering over havet | 68,8 meter |
| GPS koordinater | 55.550238,9.315484 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Jordrup Station.
Titel: - 1948-1952 - Jordrup Station
Person: Bygningsnavn: Jordrup station
Sted: Danmark, Jylland, Jordrup
Vejnavn: Kløvervej
Husnummer: 6
Lokalitet: Postnummer: 6064
By: Jordrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Jordrup station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Id: AAL_BL36-A1_242_002.tif
Korsvang Station (Kv) lå 74,9 km. fra første station.
Korsvang Station – et lille lokalt stoppested på Troldhedebanen
Korsvang Station var en af de små stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), beliggende mellem Kolding og Jordrup. Den blev anlagt som en type 2-station, identisk i tegninger og udformning med stationerne i Dybvadbro og Ferup. Stationen lå i et øde område, omgivet af få gårde og huse, hvilket gjorde passagergrundlaget beskedent. Trods den stille beliggenhed fik Korsvang Station en hvis betydning som lokaltrafikknudepunkt, især for landbruget og for beboerne i Lejrskov-Jordrup kommune. Navnet Korsvang kom fra den nærliggende store gård syd for Ferup Skov.Stationen havde et kort læsse- og sidespor på 96 meter, udstyret med sporskifter i begge ender og en siderampe. Anlægget gjorde det muligt at håndtere gods, om end i beskedent omfang. På perronen stod oprindeligt en høj signalmast med dobbeltvinger.
Stationens opførelse og omgivelser
Korsvang Station var placeret i et landskab domineret af skov og agerbrug. Nord for lå Ferup Skov, mens store landbrugsgårde satte præg på området mod syd. Stationens nærmeste nabo var gården Korsvang, som også gav navnet til stationen. På anlægstidspunktet lå der blot ca. ti huse og gårde i nærområdet, hvilket understreger den spredte bosætning.Trods den spinkle bebyggelse havde stationen en praktisk funktion for oplandets bønder. Siderampen og sporet gjorde det muligt at sende varer, især landbrugsprodukter, med banen til Kolding eller videre mod Troldhede. Gods- og kreaturtransporter blev en vigtig del af stationens drift. Passagertrafikken var derimod begrænset, men stationen gav alligevel lokale beboere adgang til regelmæssig transport.
Brevpost og den forsvundne korrespondance
Korsvang Station havde, ligesom andre små stationer, funktion som postekspedition. Posthåndteringen var dog ikke altid uden problemer. En beretning fra kæmner Richard Andersen i Lejrskov-Jordrup kommune fortæller om en episode, hvor flere breve forsvandt. Andersen havde sendt skrivelser til gårdmænd i området, men modtagerne reagerede ikke. Da han senere kom på kontrolbesøg, viste det sig, at ingen havde modtaget brevene. Forklaringen kom senere, da en banearbejder fandt et bundt breve ved jernbanen tæt på Korsvang Station. Brevene var sandsynligvis blæst væk under sorteringen i postvognen. Episoden illustrerer både de praktiske udfordringer ved håndtering af post på små stationer og den afhængighed, som lokalsamfundet havde af jernbanens service.Personalet på Korsvang Station
Stationen blev fra begyndelsen bemandet med ekspeditrice og baneformand. Den første ekspeditrice var J. Meter. Nielsen, født 10. april 1887. Samtidig blev baneformand Niels Møller Nielsen, født 29. januar 1888, ansat. Begge startede deres arbejde ved TKVJ den 1. april 1917, samme år banen åbnede.Som på andre små stationer var ekspeditricens arbejde omfattende. Hun skulle sælge billetter, håndtere post, sætte signaler, betjene bomme og føre protokoller over togenes ankomst og afgang. Baneformanden havde ansvaret for sporvedligeholdelsen, herunder at sikre, at sveller, ballast og grøfter var i god stand, samt at beskære bevoksningen langs banen.
Efterfølgende overtog ekspeditrice K. Rasmussen driften af stationen. Hun var gift med baneformand Chr. Rasmussen, hvilket viser det mønster, at ægtepar ofte delte opgaverne mellem stationsarbejde og banetilsyn.
I 1949 blev en ny æra indledt, da Vera Thaarup, blot 20 år gammel, blev ansat som ekspeditrice. Hun blev anerkendt som Danmarks yngste ekspeditrice. Vera var gift med Svend Thaarup, som var trafikassistent ved Troldhedebanen. Da Korsvang Station blev ledig, blev Vera ansat som ekspeditrice, hvilket betød, at familien fik en fast tilknytning til stationen. For Svend betød det, at han fortsat kunne arbejde ved banen, mens Vera stod for den daglige drift på Korsvang. Historien om de unge Thaarups understreger, hvordan jernbanen skabte levebrød og tilknytning for familier i selv de mest øde egne.
Driftsmæssige forhold
Korsvang Station var anlagt som type 2-station, hvilket betød en standardiseret bygning med fem fag, ventesal, kontor og bolig til ekspeditricen og dennes familie. Bygningstypen var enkel, men funktionel, og blev brugt flere steder på strækningen.Godsanlægget bestod af et kort sidespor på 96 meter. Sporskifter i begge ender gjorde det muligt at manøvrere vogne ind og ud, mens en siderampe gjorde læsning og losning lettere. Særligt landbrugsvarer blev sendt herfra, men det begrænsede opland betød, at mængderne aldrig blev store.
Korsvang Station og lokalområdet
Selvom Korsvang Station lå i et område med begrænset bebyggelse, havde den en hvis betydning for oplandet. Landmændene kunne sende varer til Kolding, og stationen fungerede som forbindelsesled for lokalbefolkningen. Den nære relation til gården Korsvang understreger stationens lokale præg. Større gårde i området havde ofte en central rolle i landsbyfællesskabet, og navnet blev derfor valgt til stationen frem for de mere udbredte stednavne.Senere udvikling og afvikling
Som på resten af TKVJ faldt passagertrafikken på Korsvang Station i efterkrigstiden. Konkurrencen fra biler og busser betød, at færre benyttede toget til daglig transport. Godsarbejdet blev også gradvist mindre, da lastbiler overtog transportopgaverne. Selv om stationen fortsatte som bemandet ekspeditionssted i mange år, mistede den gradvist sin funktion.| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Fynslundvej 64, 6064 Jordrup |
| Stednavneforkortelse | Kv |
| Højdeplacering over havet | 59,6 meter |
| GPS koordinater | 55.535026,9.341828 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af skinnebus ud for Korsvang Station.
Titel: - 1949 - Korsvang Station
Person: Bygningsnavn: Korsvang Station
Sted: Danmark, Jylland, Lejrskov, Vrå
Vejnavn: Fynslundvej
Husnummer: 64
Lokalitet: Vrå
Postnummer: 6064
By: Jordrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Dana Luftfoto
År: 1949
Note: Id: DA00178_001b.tif
Ferup Station (Fe) lå 77,2 km. fra første station.
Ferup Station – En mindre Mellemstation
Ferup Station indgik som en mindre mellemstation. Stationen var, som mange andre på denne strækning, anlagt i landlige omgivelser og tjente primært det nærliggende opland med gods- og passagertransport i beskedent omfang. Dens placering syd for banelegemet var typisk for banens arkitektoniske disponering, og stationen lå ved en mindre landevej, hvor der oprindeligt var bomanlæg til overgang, senere erstattet af et blinklysanlæg som følge af teknologisk modernisering.Arkitektonisk var Ferup Station opført i 1916, og bygningens udformning fulgte det stilideal, som mange andre mindre stationer på private jernbaner i Danmark i denne periode blev opført efter. Bygningen havde fem fag og var tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt, der også havde stået for udformningen af flere stationer på banen. Byggeriet blev udført af murermester Anton Jeppesen fra Taulov. Bygningen var enkel og funktionel med hensyn til både ekspedition og beboelse, og rummede både ventesal, billetsalg, postlokale og bolig for stationspersonalet.
Et læssespor på 92 meter var anlagt på sydsiden af hovedsporet, vest for det tilhørende pakhus. Læssesporet havde sporskifte i begge ender og var udstyret med en siderampe. Dette gav mulighed for læsning og losning af vogne med varer til og fra det omkringliggende opland, selvom den samlede godsmængde i stationens levetid forblev begrænset.
Trafikmæssig anvendelse og stationens funktion
Ferup Station fungerede som en klassisk landstation med relativt lav, men stabil aktivitet. Passagertallet lå på et beskedent niveau gennem hele banens levetid, men stationen blev aldrig nedgraderet til trinbræt. Det skyldtes ikke mindst dens funktion som postekspedition og vigtigheden af dens logistiske funktion for det omkringliggende landbrugsområde. Der var jævn trafik med daglige tog, hvor især skolebørn, landmænd, handlende og pendlere benyttede sig af forbindelsen til især Kolding.Stationens betjening blev varetaget af en ekspeditrice – en stillingsbetegnelse der især i det 20. århundredes første halvdel var almindelig ved de mindre landstationer, hvor posten ofte blev kombineret med billetsalg og ekspedition af gods. Det gav mulighed for, at kvinder, ofte enker eller hustruer til tidligere banearbejdere, kunne varetage stationsdrift og sikre fortsat tilstedeværelse og nærhed til det lokalsamfund, som stationen skulle betjene.
Ferup Station fik aldrig stor trafikalt betydning i forhold til banens samlede volumen, men blev derimod kendetegnet ved en kontinuerlig, stille drift, hvor den daglige rytme med postvogn, godsleverancer og lokal pendling var en del af hverdagen. Stationen blev således et fast punkt for lokalbefolkningen i en tid, hvor de fleste rejsende endnu ikke havde adgang til bil.
Læssespor og godstransportens rolle
Læssesporet på 92 meter, som var beliggende parallelt med hovedsporet på sydsiden, havde en tydelig praktisk funktion i forhold til transport af landbrugsprodukter. De nærliggende gårde og landbrug kunne her aflevere produkter som korn, kartofler og foderstoffer samt modtage varer, der blev sendt med banen fra større handelsbyer. Godsmængderne ikke var store, og ekspeditionen af gods må antages at have fundet sted med højst én til to vogne ad gangen.Efterhånden som privatbilisme og motordrevne køretøjer fik større udbredelse i 1950'erne og 1960'erne, mistede læssespor som det i Ferup sin betydning. Gods, der tidligere blev sendt via jernbane, blev nu i stigende grad fragtet med lastbiler, hvilket førte til at stationens betydning stille svandt ind.
Det menneskelige islæt – ekspeditricen Signe Pedersen
Et særligt kapitel i Ferup Stations historie knytter sig til ekspeditricen Signe Pedersen, som var den sidste ekspeditrice før banens lukning. Hun var et kendt ansigt på stationen og satte sit præg på både den daglige drift og på de sociale relationer omkring banen. Hun havde en nøgtern og ligefrem facon og gik altid i kittel om formiddagen – et påklædningsvalg hun selv forklarede med ordene: "De må tage mig, som jeg er."Signe Pedersen blev betragtet som en slags "banemoder" af det personale, der havde deres gang på stationen og langs strækningen. Hun var kendt for sin gæstfrihed og tilbød ofte både kaffe og en uformel samtale til både motorførere, postbude og banearbejdere. Hendes rolle rakte derfor langt ud over det rent administrative og blev en del af det lokale banekulturelle miljø, hvor relationer og nærhed spillede en vigtig rolle.
Hun repræsenterede en type banepersonale, som i dag stort set er forsvundet – en kombination af lokalkendskab, faglig indsigt og menneskelig varme, som gjorde mindre stationer som Ferup til mere end blot logistikpunkter. I dag huskes hun som et menneskeligt ansigt på en epoke i jernbanens historie, hvor det personlige samspil havde stor betydning.
| Byggeår | 1916 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Harager 7, 6640 Lunderskov |
| Stednavneforkortelse | Fe |
| Højdeplacering over havet | 48,1 meter |
| GPS koordinater | 55.536456,9.377946 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ferup Station.
Titel: - 1953 - Ferup Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Stubdrup
Vejnavn: Harager
Husnummer: 7
Lokalitet: Ferup
Postnummer: 6640
By: Lunderskov
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01378_015.tif
Dybvadbro Station (Db) lå 79,9 km. fra første station.
Dybvadbro Station – et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Dybvadbro Station var en mindre men ikke uvæsentlig station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), strategisk placeret syd for banelinjen med udsigt over det naturskønne område omkring Donssøerne. Stationen blev opført med en femfags stationsbygning, der også rummede postekspedition, og fungerede som betjent station gennem hele driftsperioden frem til nedgraderingen til trinbræt den 1. februar 1968. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt og opført i 1916 af murermester Anton Jeppesen fra Taulov. Med sin placering i en kurve med begrænset oversigt og nær en trafikeret overkørsel ved Kolding-Egtvedvejen, var Dybvadbro et sted, hvor både driftssikkerhed og signalteknik spillede en central rolle.Stationen var fra starten forsynet med et læssespor på 142 meter, beliggende øst for stationsbygningen. Læssesporet havde sporskifte i begge ender og en siderampe, som muliggjorde lastning og losning af gods.
Signaler og sikkerhed
På grund af de vanskelige oversigtsforhold ved indkørsel til stationen blev der etableret fremskudte signaler i begge retninger. Signalmasten på stationen var 20 meter høj for at sikre, at togførerne kunne se signalerne i god tid, selv med kurvens begrænsede udsyn. Før indførelsen af elektriske anlæg blev signalerne betjent manuelt, og under mørke forhold blev der anvendt petroleumslamper. Lampen til signalmasten blev hejst op, så den kunne oplyse vippearmen, mens sporskifterne fik opsat lygter, så togpersonalet kunne kontrollere deres stilling.I 1958 blev der installeret et blinklysanlæg ved overkørslen ved Kolding-Egtvedvejen, hvilket erstattede den tidligere manuelle bom- og signalbetjening. Indtil da havde stationens personale ansvar for at sænke bommene, når tog nærmede sig, og for at give besked til nabostationerne om togafgange. Den høje signalmast blev fjernet i 1961, men fundamentet kan stadig ses (2025).
Stationens personale
Dybvadbro Station blev gennem næsten hele sin aktive tid betjent af ekspeditrice Maren Thomsen. Hun blev født den 20. februar 1888 og blev ansat ved stationens åbning. Hendes arbejde omfattede både billetsalg, postekspedition, signalbetjening og overvågning af overkørslen. Maren Thomsen var gift med Christian P. Thomsen, født den 22. september 1884, som arbejdede som baneformand ved TKVJ.Christian P. Thomsen var oprindelig landbrugsmedhjælper på forskellige gårde, men blev involveret i jernbanen under anlægsarbejdet. I 1917 fik han fast ansættelse som baneformand med ansvaret for strækningen mellem Bramdrupdam og Ferup – en distance på 6-7 kilometer. Han havde to baneassistenter til hjælp, og opgaverne omfattede blandt andet understoppning af sveller, beskæring af bevoksning langs banen og sikring af, at sporene altid var i forsvarlig stand. Om vinteren var snerydning en central del af arbejdet for at holde banen åben for trafik.
Arbejdsdagens rytme
Arbejdsdagen på Dybvadbro Station var lang. Om sommeren begyndte arbejdet klokken 7.00 og sluttede klokken 17.00, mens vinterens kortere dage betød arbejdstid fra 8.00 til 16.00 – seks dage om ugen. For Maren Thomsen begyndte dagen ofte allerede klokken 5.20, når det første tog ankom fra Kolding, og sluttede først omkring midnat, når det sidste tog fra Troldhede passerede. Hvert tog blev registreret i stationens protokol med ankomst- og afgangstid.Foruden billetsalg og postekspedition betød arbejdet, at ekspeditricen skulle holde opsyn med signalerne og sikre, at bommene ved overkørslen blev betjent korrekt. I perioder med tæt trafik kunne dette være krævende, særligt før automatiseringen i 1958. Det krævede præcision og konstant opmærksomhed at holde trafikken sikker for både tog og vejtrafikanter.
Elektrificering og modernisering
Indtil 1940 blev stationen udelukkende oplyst af petroleumslamper. Dette ændrede sig, da der blev installeret elektrisk belysning, hvilket både forbedrede arbejdsforholdene og øgede sikkerheden. Elektriciteten gjorde det muligt at indføre mere effektiv signalbelysning og bedre arbejdslys ved perronen og læssesporet.Moderniseringen i 1958 med blinklysanlægget ved overkørslen markerede et væsentligt skridt i retning af automatisering. Denne ændring reducerede behovet for manuel bomtjeneste, men betød ikke, at personalets rolle blev mindre omfattende. Stationen fortsatte med at have postekspedition og passagerbetjening frem til nedgraderingen i 1968.
Beliggenhed og omgivelser
Stationen lå smukt ved Donssøerne, et område kendt for sit rige fugleliv og naturskønne omgivelser. Jernbanen skar sig gennem landskabet i en kurve, hvilket både gav udfordringer for driften og en markant karakter til stedet. For de rejsende betød placeringen, at stationen ofte blev brugt som udgangspunkt for udflugter til søerne og det omkringliggende naturområde.Samtidig lå Dybvadbro Station strategisk i forhold til landbruget i området. Læssesporet med siderampe gjorde det muligt for lokale bønder at sende varer som korn, mælk og kreaturer videre med toget. Dette var især vigtigt i de første årtier, hvor vejnettet ikke var så veludbygget som i dag.
Nedgradering til trinbræt og nedlæggelsen
Den 1. februar 1968 blev Dybvadbro Station officielt nedgraderet til trinbræt. Denne ændring var en del af en bredere tilpasning af driften på TKVJ, hvor flere mindre stationer blev lukket eller nedgraderet som følge af faldende passagertal og stigende konkurrence fra biltrafikken.Stationsbygningen blev efter nedlæggelsen købt af Vejle Amt og senere overtaget af Naturstyrelsen. Kolding Kommune købte bygningerne i 2014 for at oprette et naturcenter. Varehuset bruges til en udstilling om Troldhedebanen.
| Byggeår | 1916 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Adresse | Egtvedvej 132, 6000 Kolding |
| Stednavneforkortelse | Db |
| Højdeplacering over havet | 27,7 meter |
| GPS koordinater | 55.538598,9.419196 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Dybvadbro Station.
Titel: - 1953 - Dybvadbro Station - Forrest ses Koldingvej 104,
nedrevet. Midt i billedet Koldingvej 105
Person: Bygningsnavn: Dybvadbro Station
Sted: Danmark, Jylland, Vester Nebel
Vejnavn: Egtvedvej
Husnummer: 132
Lokalitet: Dybvadbro
Postnummer: 6000
By: Kolding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01379_023.tif
Bramdrupdam Trinbræt (Bm) lå 83,3 km. fra første station.
Bramdrupdam Trinbræt – et lokalt knudepunkt på Troldhedebanen
Bramdrupdam Trinbræt blev åbnet den 25. august 1917 samtidig med indvielsen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå for enden af Damstien i Bramdrupdam, en bydel i Kolding, og var et beskedent, men funktionelt stoppested for både lokale pendlere og besøgende. Placeringen gjorde det let for beboere i Bramdrupdam og de nærliggende villakvarterer at komme til Kolding eller videre ud på banen.Perronen var af grus med en træperronkant, og passagererne kunne søge ly i et rødbrunt træskur, som var opført i den oprindelige, enkle stil med små vinduer og et tydeligt stationsskilt. Dette venteskur var i brug gennem størstedelen af banens levetid og blev et kendt syn for områdets beboere. I 1960'erne, hvor Bramdrupdam oplevede en betydelig byudvikling med nye boligkvarterer, var trinbrættet en praktisk løsning for mange pendlere, der arbejdede i Kolding.
Beliggenhed og adgang
Bramdrupdam Trinbræt lå umiddelbart bag Bramdrupdam Mejeri. Adgangen til trinbrættet foregik via en smal grusvej, der stadig eksisterer i dag. Øst for trinbrættet passerede Troldhedebanen under tre viadukter. Disse førte under henholdsvis hovedvejen Kolding-Vejle, en gangsti og Kolding-Egtved Jernbane. Denne sidste strækning var særlig, da de to baner krydsede hinanden tæt ved, men uden fysisk forbindelse.I nærheden lå Bramdrup Holdeplads på Kolding-Egtved Jernbane, men denne blev nedlagt allerede den 31. maj 1930. Det betød, at Bramdrupdam Trinbræt efter 1930 var det nærmeste jernbanestop for lokalbefolkningen. Landsbyen Bramdrup, som lå ved kirken, var historisk centrum for området, mens Bramdrupdam voksede op omkring dammen og de senere jernbaneanlæg.
Historiske træk ved Bramdrupdam og Bramdrup
Landsbyen Bramdrup havde siden 1800-tallet en række vigtige funktioner for lokalområdet. Bramdrup Kirke ligger centralt, og på kirkegården står et mindesmærke fra 1874 over 11 danske soldater, der faldt i slaget ved Kolding den 23. april 1849. Monumentet er et af de tydelige historiske spor, der knytter området til 1800-tallets krige.Omkring en kilometer vest for kirken ligger landevejen Kolding-Vejle, nu kendt som sekundærrute 170. Her blev Bramdrupdam Kro opført i 1848, og bevillingen til krodrift blev godkendt i 1854. Kroen blev et naturligt mødested for rejsende og lokale, længe før jernbanerne kom til området.
I begyndelsen af 1900-tallet var Bramdrupdam også hjemsted for forskellige mindre erhverv, herunder et andelsmejeri, en mølle og en smedje. Den industrielle aktivitet blev yderligere udvidet, da legetøjsproducenten Bilofix i en periode fra 1923 til 1969 havde produktion i Bramdrupdam.
Jernbanerne i Bramdrupdam
Bramdrupdam blev betjent af to forskellige jernbaner. Først kom Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930), der havde en holdeplads i Bramdrup nær kroen. Denne bane forbandt Kolding med Egtved og var vigtig for både person- og godstransport. Den lille stationsbygning herfra er stadig bevaret på Bramdrupvej 6.Da Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane åbnede i 1917, fik Bramdrupdam et nyt jernbanestop – Bramdrupdam Trinbræt – som lå på et andet tracé end Egtvedbanen. Troldhedebanen kom ind i Bramdrupdam næsten vinkelret på Egtvedbanens høje dæmning, der stadig kan ses i dag. Den gamle dam, som havde givet byen sit navn, blev delvis udtørret for at gøre plads til jernbanens anlæg.
Kiosken og de særlige faciliteter
Venteskuret ved Bramdrupdam Trinbræt blev i løbet af Anden Verdenskrig udvidet med en kiosk og der blev installeret elektrisk belysning, hvilket forbedrede forholdene for rejsende, særligt i de mørke vintermåneder. Udvidelsen betød, at trinbrættet fik en rolle, der mindede mere om en mindre station end et traditionelt trinbræt. Denne kiosk fungerede både som billetsalg og som sted for køb af forfriskninger, hvilket var usædvanligt for et trinbræt.Som det eneste trinbræt på TKVJ fik Bramdrupdam et rundt elektrisk stopsignal. Passagerer kunne aktivere signalet via en kontakt på venteskuret, så lokomotivføreren blev opmærksom på, at der skulle foretages stop. Denne løsning var effektiv, men også unik i forhold til de øvrige trinbrætter på banen, som normalt anvendte mere simple trinbrætssignal.
I trinbrættets senere år var venteskuret præget af manglende vedligeholdelse, og kiosken blev lukket. Bygningens forfald afspejlede den generelle nedgang i persontrafikken på banen i 1960'erne, hvor busser og biler i stigende grad overtog transportbehovet.
Troldhedebanens rolle
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane var anlagt for at forbinde Kolding med Troldhede via Vejen. Den spillede en central rolle for både passager- og godstransport gennem store dele af 1900-tallet. Bramdrupdam Trinbræt blev hurtigt en praktisk på- og afstigningsmulighed for beboere, der arbejdede i Kolding eller skulle videre mod Vejen. I takt med, at persontrafikken faldt i 1950'erne og 1960'erne, blev trinbrættets betydning dog mindre.I dag følger Troldhedestien den tidligere banestrækning. Stien er omkring 12 km lang og fungerer som cykel- og gangsti mellem Parkskolen i Kolding og Ferup Station. Den passerer det sted, hvor Bramdrupdam Trinbræt lå, men uden synlige spor af perron eller bygninger.
Nedlæggelse og forsvinden
Den 31. marts 1968 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane nedlagt. For Bramdrupdam Trinbræt betød det en hurtig afslutning. Perronen blev fjernet, kiosken og venteskuret forfaldt, og kort tid efter blev bygningerne revet ned.| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | 1968 |
| Arkitekt | Robert Valdemar Schmidt |
| Stednavneforkortelse | Bm |
| Højdeplacering over havet | 40,5 meter |
| GPS koordinater | 55.523276,9.460841 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Bramdrupdam Trinbræt.
Titel: - 1953 - Paabyvej
Person: Bygningsnavn: Mejeri, nedrevet
Sted: Danmark, Jylland, Lilballe
Vejnavn: Paabyvej
Husnummer: Lokalitet: Bramdrupdam
Postnummer: 6000
By: Kolding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01363_015.tif
Kolding Skov Trinbræt (Ks) lå 85,3 km. fra første station.
Kolding Skov Trinbræt – fra Komarksbuskene til lokalt stoppested
Kolding Skov Trinbræt var et mindre jernbanestop på Troldhedebanen, beliggende i Marielundskoven øst for Kolding. Trinbrættet blev taget i brug fra banens åbning under navnet Komarksbuskene Trinbræt og havde en simpel grusperron med perronkant og tilhørende stopskilt. Under et år efter åbningen, den 1. juli 1918, ændredes navnet til Kolding Skov Trinbræt, selv om stedet i lokal omtale også blev kaldt Bramdrupskov Trinbræt. Placeringen var valgt for at give let adgang til skovområdet og det nærliggende Bramdrup Skov, som var et populært udflugtsmål for byens borgere. Om vinteren var området desuden kendt for kælkesport, hvilket af og til skabte problemer, når sporene blev krydset af kælketure, hvilket kunne medføre farlige situationer for togdriften og de kælkende.Stopskiltet ved trinbrættet var malet i rødt og hvidt og monteret på en kort skinne. Af hensyn til lokomotiv- og motorførere i sydgående retning mod Kolding var skiltet placeret lidt nord for selve perronen, da udsynet var begrænset af en kurve lige før ankomst. Skiltet kunne drejes i position via et håndtag monteret på skinnestykket, en enkel men funktionel løsning, der gjorde det muligt at signalere til togføreren.
Offentlig interesse og åbning
Allerede ved åbningen fik trinbrættet opmærksomhed i pressen. Koldingposten beskrev stedet som en praktisk adgangsvej til Bramdrup Skov og et forventet populært udflugtsmål. Avisen noterede, at der i starten ikke fandtes serveringsmuligheder, men at der var planer om at opføre et mindre hus, hvor besøgende kunne købe vand og andre drikkevarer. Inspirationen kom fra Louisehøj, hvor en lignende ordning tidligere havde eksisteret.Kolding Byråd fulgte udviklingen tæt. Under byrådets årlige inspektionstur den 11. juni 1918 blev området besøgt. Turen foregik med hestevogn via Nørremarksvej og Eksercermarken til Komarksbuskene, hvor man ventede på Troldhedebanens tog for at se, om trinbrættet blev anvendt. Fire passagerer stod af ved stoppet, hvilket bekræftede, at der var en vis interesse.
Etablering af Skovløberhuset
I november 1918 bevilligede Kolding Byråd 5.000 kr. til opførelse af et skovløberhus ved trinbrættet. Huset stod færdigt i foråret 1919, og en værtsfamilie flyttede ind. Der blev tilbudt kaffe og enkle forfriskninger til de besøgende. I juli samme år var byrådet på ny udflugt, denne gang for at besigtige bygningen, der af Kolding Avis blev omtalt som et nydeligt lille skovhus i rødt og hvidt med tegltag.Oprindelse og flytning af bygningen
Skovløberhuset havde sin oprindelse i Starup Vestermark, hvor det blev opført mellem 1870 og 1872 på matrikel nr. 48. Området bestod af flere små husmandssteder, men beliggenheden gjorde det vanskeligt for beboerne at afsætte mælk til andelsmejeriet, hvilket førte til, at husene blev solgt. Bygningen blev flyttet til Komarksbuskene, hvor den fik ny funktion som både bolig for skovløberen og som traktørsted for udflugtsgæster.Skovløbere og beboere gennem tiden
Den første skovopsynsmand i huset var A. Lauridsen, der beholdt stillingen indtil 1928, hvor sygdom tvang ham til at fratræde. Han blev afløst af J. Fuglsang, som døde efter blot tre år i embedet. Stillingen gik derefter til gartner Georg Petersen, der sammen med sin hustru Jenny Petersen boede i huset indtil deres pensionering i 1968.Fra traktørsted til skovbørnehave
Efter banens lukning blev der gjort enkelte forsøg på at fortsætte driften af stedet som traktørsted, men initiativerne ophørte i begyndelsen af 1970'erne. Huset blev derefter anvendt som frokoststue for skovarbejdere og senere som naturskole. I 1993 blev bygningen omdannet til skovbørnehave, en funktion den stadig har i dag (2025) af daginstitutionen Skovbrynet.| Andre navne og stavemåder | Komarksbuskene, Bramdrupskov, Koldingskov |
| Byggeår | 1917 |
| Åbnet | 1917.08.25 |
| Nedlagt | 1968.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Stednavneforkortelse | Ks |
| Højdeplacering over havet | 22,6 meter |
| GPS koordinater | 55.512398,9.482848 |
Kolding Banegård (Kd) var Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding's endestation og lå 87,9 km. fra første station.
Kolding Banegård: Et vigtigt jernbaneknudepunkt gennem tiden
Kolding Banegård har siden sin åbning i 1866 spillet en central rolle i Danmarks jernbaneinfrastruktur. Stationen har gennemgået flere store forandringer og moderniseringer og har i dag en strategisk placering på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland. Den nuværende banegård, der blev indviet i 1884, er et arkitektonisk vartegn tegnet af Thomas Arboe og har i over et århundrede været et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstrafik.Den første banegård i Kolding (1866-1883)
Den første jernbanestation i Kolding blev indviet den 1. november 1866 i forbindelse med åbningen af statsbanen mellem Fredericia og Vamdrup. Efter krigen i 1864 blev Vamdrup grænsestation mellem Danmark og Preussen, og Kolding blev dermed et vigtigt jernbaneknudepunkt på denne strækning.Den oprindelige banegård var dog hurtigt for lille til at håndtere den stigende trafik, og allerede i 1883 blev den revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning. I den mellemliggende periode på cirka halvandet år blev en midlertidig ekspedition indrettet i lokomotivremisen, så jernbanedriften kunne fortsætte uden væsentlige forstyrrelser.
Den nuværende Kolding Banegård (1884-)
Den nye banegård, som blev indviet i 1884, blev tegnet af Statsbanernes arkitekt Thomas Arboe i en historicistisk stil med træk fra både barok og renæssance. Bygningen blev designet til at håndtere både passager- og godstrafik mere effektivt end sin forgænger.Placeringen af Kolding Banegård var strategisk vigtig, da stationen lå på en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i Danmark. Den blev et vigtigt omstigningspunkt for togpassagerer, der rejste mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og samtidig en vigtig station for godstransport.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbanes tilknytning til Kolding Banegård
I 1917 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) åbnet. Denne bane havde ikke sin egen hovedstation i Kolding, men fik i stedet fuld optagelse på Kolding Banegård, hvor DSB også stod for godsekspeditionen.TKVJ's tre spor blev placeret mellem DSB's spor og Egtvedbanens område, hvilket skabte en effektiv infrastruktur for godstransporten. Nordøst for stationen anlagde Troldhedebanen sit eget remise- og værkstedsområde. Jernbanen var i drift frem til 1968, hvor den blev nedlagt som en del af den generelle reduktion af privatbanerne i Danmark.
Kolding Banegård som godsknudepunkt
Foruden sin funktion som personbanegård har Kolding Banegård altid haft en betydelig rolle inden for godstrafik. Byens placering på den vigtigste nord-sydgående jernbanekorridor i Danmark har gjort stationen til et naturligt transithub for gods mellem Sverige og Tyskland.Særligt efter elektrificeringen af denne transitrute er Kolding Banegård blevet en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark. Godsstrømme mellem Skandinavien og resten af Europa passerer dagligt gennem stationen, hvilket understreger dens fortsatte betydning i det danske og europæiske jernbanenet.
| Byggeår | 1884 |
| Åbnet | 1884 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Banegårdspladsen 4, 6000 Kolding |
| Stednavneforkortelse | Kd |
| Højdeplacering over havet | 3,3 meter |
| GPS koordinater | 55.490803,9.481189 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. oktober 2014 Download billede
