Troldhede-Kolding (TKVJ)

Der var tidligt et antal projekter der alle mere eller mindre gik ud på at etablere en nordlig bane fra Kolding i retning Grindsted. Først med loven af 27. maj 1908 blev disse forslag konkretiseret i et projekt der kunne vedtages. Troldhedebanen, der i folkemunde blev kaldt "Trolden", blev anlagt mellem 1914 og 1917. Banen blev kompletteret med forbindelse til Troldhede i nord. Desuden etableredes forbindelse fra Gesten til Vejen. TKVJ var engang Danmarks længste privatbane.


I mange år var banen var en af landets betydeligste transportører af tørv og brunkul. Betydelige mængder tørv og brunkul er blevet fragtet med banen til Kolding og derfra udskibet til resten af landet. Fra moserne i hedeegnene især fra Sandet og Stakkroge nord for Grindsted, blev der under de to verdenskrige transporteret store mængder tørv. Omvendt transporterede Troldhedebanen i starten af 1920'erne store mængder mergel og gødning til de magre hedeegne.

Under anden verdenskrig og helt op til 1950'erne var der en livlig transport af brunkul fra de store lejer mellem Grindsted og Troldhede. På trods af effektiv drift og vedligehold måtte banen som mange andre se en nedgangsperiode efter Anden Verdenskrig. Det endelige resultat var som ved så mange andre baner en langsom bortgang der blev fuldbyrdet med lukningen i 1968.

Troldhede Station (Td) var Troldhede-Kolding banens første station

Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.

Troldhede station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.

Overby Trinbræt lå 3,5 km. fra første station.

Overby Trinbræt var med jordperron og skur inde på marken.

Sønder Felding Station (Sdf) lå 6,4 km. fra første station.

Sønder Felding Station var med 248 m læssespor, privat varehus, fold og to private sidespor, hvor det ene blev anlagt under 2. verdenskrig og nedlagt i starten af 1960'erne.

Kærhede Trinbræt med Sidespor lå 9,4 km. fra første station.

Kærhede startede som sidespor fra 1918 til 1927. Fra 1929 blev Kærhede trinbræt med jordperron
Kærhede fik fra 1941 igen læssespor på 134 m, som blev forlænget til 252 m i 1942. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.

Sandet Station lå 11,6 km. fra første station.

Sandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med et 150 m langt krydsningsspor, og frem til 1945 et 66 m læssespor ved den tilstødende hestedrevne 600 mm tørvebane, som var placeret på en høj jordrampe, hvorefter krydsningssporet også blev læssespor.
Hed også Sandet Jylland. Sandet blev senere nedsat til trinbræt.

Odinsgård Trinbræt lå 13,0 km. fra første station.

Stakroge Station lå 14,2 km. fra første station.

Stakroge Station var med 294 m krydsnings- og læssespor og 136 m læssespor med fold, kartoffellager og 700 mm tørvebane med høj rampe ved briketfabrik.

Skærsig Trinbræt lå 16,5 km. fra første station.

Skærsig Trinbræt var med jordperron.

Sønder Omme Station lå 20,9 km. fra første station.

Sønder Omme station var med 350 m krydsningsspor, troljeskur, vognvægt og fik i 1918 sidespor til kartoffelmelfabrik. Vest for bygningen var der et 190 m læssespor med sporskifte i begge ender, fold, rampe, private varehuse og et blindspor til offentligt varehus.

Birkebæk Trinbræt lå 21,9 km. fra første station.

Birkebæk Trinbræt blev etableret før 1942 og var med jordperron og træskur.

Hjortlund Trinbræt lå 25,3 km. fra første station.

Hjortlund Trinbræt er etableret før 1942 og var med jordperron.

Simmelbæk Trinbræt lå 26,1 km. fra første station.

Simmelbæk Trinbræt var med jordperron og lukket træskur.

Grindsted Station (Gi) lå 30,7 km. fra første station.

Grindsted station var med remise og havde forbindelse med Diagonalbanen, Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane og Varde-Grindsted Jernbane.

Vandelbanen blev nedlagt 31. marts 1957, Troldhedebanen fulgte efter 31. marts 1968, og Varde-Grindsted blev som den sidste af privatbanerne nedlagt 31. marts 1972.
For Diagonalbanen blev persontrafikken indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken Grindsted-Filskov fortsatte til 1977. På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog 3. juni 2012 og banen blev spærret for trafik dagen efter.

Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, kørte afskedstur 31. maj 2012.

Grindsted Station har både haft forkortelsen Gs og Gi

Rishøj (Fugdal) Trinbræt med Sidespor lå 35,3 km. fra første station.

Rishøj sidespor fra 1918 skiftede navn i 1928 til Fugdal sidespor, som blev nedlagt omkring 1932. Fra 1929 blev Fugdal trinbræt med jordperron og svellekant.

Hejnsvig Station (Hjv) lå 38,5 km. fra første station.

Hejnsvig Station var med 293 m krydsningsspor og vognvægt. Nordvest for bygningen lå et 110 m læssespor med sporskifte i begge ender, fold og 2 ramper.

Lyngsminde Trinbræt lå 41,7 km. fra første station.

Lyngsminde Trinbræt var med grusperron og svellekant.

Gilbjerg Trinbræt med Sidespor lå 43,1 km. fra første station.

Gilbjerg Trinbræt var med jordperron og blikskur neden for en trappe, var fra 1918 til 1928 også med sidespor.

Vorbasse Station (Vba) lå 47,7 km. fra første station.

Vorbasse Station var med 284 m krydsningsspor. Nordvest for bygningen var der anlagt et 114 m læssespor med sporskifte i begge ender og fold og blindspor til offentligt og privat varehus.

Højmose Trinbræt lå 49,7 km. fra første station.

Højmose Trinbræt var med jordperron.

Skødebjerg Nord Sidespor lå 50,1 km. fra første station.

Skødebjerg Nord var med et sidespor på 212 m og var også med tørverampe og spor til tørvemose.
I 1927 blev Skødebjerg Nord omdøbt til Højmose sidespor.

Skødebjerg Syd Trinbræt med Sidespor lå 50,5 km. fra første station.

Skødebjerg Syd havde et sidespor på 96 m. I 1927 blev Skødebjerg Syd omdøbt til Skødebjerg sidespor.

Fitting Station lå 52,1 km. fra første station.

Fitting Trinbræt blev i 1918 opgraderet til station med et 88 m læssespor og sidespor til privat kartoffellager.

Skødebro Trinbræt lå 53,5 km. fra første station.

Klebæk Trinbræt lå 55,2 km. fra første station.

Klebæk Trinbræt var med jordperron.

Bække Station (Bæk) lå 57,1 km. fra første station.

Bække Station var med 260 m krydsningsspor og vognvægt. Syd for bygningen lå et 114 m læssespor med sporskifte i begge ender og en fold.

Staushede Trinbræt lå 60,1 km. fra første station.

Staushede Trinbræt var med kort grusperron og blikskur lidt væk fra banen.

Gesten Station (Gtn) lå 63,4 km. fra første station.

Gesten station havde 4 gennemgående spor og vest for bygningen et sidespor med blindspor til varehuset, drejeskive, tosporet remise, vandtårn og vognvægt. De 2 spor nord for ø-perronen blev fjernet efter 1951 da Gesten-Vejen banen blev nedlagt.

Øster Gesten Trinbræt lå 65,0 km. fra første station.

Øster Gesten Trinbræt var med kort grusperron og blikskur.

Veerst Station lå 67,9 km. fra første station.

Veerst Station havde øst for bygningen et 117 m læssespor med sporskifte i begge ender, galgekran og siderampe.

Hundsholt Trinbræt lå 70,5 km. fra første station.

Hundsholt Trinbræt var med grusperron og træskur.

Jordrup Station (Jop) lå 72,4 km. fra første station.

Jordrup Station var med 300 m krydsningsspor og et 144 m læssespor, galgekran, svinefold, privat varehus og troljespor.

Korsvang Station lå 74,9 km. fra første station.

Korsvang Station havde øst for bygningen 96 m læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe.

Ferup Station lå 77,2 km. fra første station.

Ferup Station havde Vest for bygningen et 92 m læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe.

Dybvadbro Station lå 79,9 km. fra første station.

Dybvadbro Station havde øst for bygningen et 142 m læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe. Dybvadbro blev nedsat til trinbræt fra 1. februar 1968.

Bramdrupdam Trinbræt lå 83,3 km. fra første station.

Bramdrupdam Trinbræt var med grusperron, træskur og kiosk.

Komarkshusene Trinbræt lå 85,3 km. fra første station.

Komarkshusene Trinbræt var med grusperron. Komarkshusene blev i 1918 omdøbt til Kolding Skov trinbræt.

Kolding Banegård (Kd) var Troldhede-Kolding's endestation og lå 87,9 km. fra første station.

Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.

Den nuværende Kolding banegård er opført mellem 1882-1883 og indviet i 1884. Den er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten, Thomas Arboe.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.

Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.