Der var tidligt et antal projekter der alle mere eller mindre gik ud på at etablere en nordlig bane fra Kolding i retning Grindsted. Først med loven af 27. maj 1908 blev disse forslag konkretiseret i et projekt der kunne vedtages. Troldhedebanen, der i folkemunde blev kaldt "Trolden", blev anlagt mellem 1914 og 1917. Banen blev kompletteret med forbindelse til Troldhede i nord. Desuden etableredes forbindelse fra Gesten til Vejen. TKVJ var engang Danmarks længste privatbane.
I mange år var banen var en af landets betydeligste transportører af tørv og brunkul. Betydelige mængder tørv og brunkul er blevet fragtet med banen til Kolding og derfra udskibet til resten af landet. Fra moserne i hedeegnene især fra Sandet og Stakkroge nord for Grindsted, blev der under de to verdenskrige transporteret store mængder tørv. Omvendt transporterede Troldhedebanen i starten af 1920'erne store mængder mergel og gødning til de magre hedeegne.
Under anden verdenskrig og helt op til 1950'erne var der en livlig transport af brunkul fra de store lejer mellem Grindsted og Troldhede. På trods af effektiv drift og vedligehold måtte banen som mange andre se en nedgangsperiode efter Anden Verdenskrig. Det endelige resultat var som ved så mange andre baner en langsom bortgang der blev fuldbyrdet med lukningen i 1968.
Sønder Felding Station var med 248 m læssespor, privat varehus, fold og to private sidespor, hvor det ene blev anlagt under 2. verdenskrig og nedlagt i starten af 1960'erne.
Kærhede startede som sidespor fra 1918 til 1927. Fra 1929 blev Kærhede trinbræt med jordperron Kærhede fik fra 1941 igen læssespor på 134 m, som blev forlænget til 252 m i 1942. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.
Sandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med et 150 m langt krydsningsspor, og frem til 1945 et 66 m læssespor ved den tilstødende hestedrevne 600 mm tørvebane, som var placeret på en høj jordrampe, hvorefter krydsningssporet også blev læssespor. Hed også Sandet Jylland. Sandet blev senere nedsat til trinbræt.
Stakroge Station var med 294 m krydsnings- og læssespor og 136 m læssespor med fold, kartoffellager og 700 mm tørvebane med høj rampe ved briketfabrik.
Sønder Omme station var med 350 m krydsningsspor, troljeskur, vognvægt og fik i 1918 sidespor til kartoffelmelfabrik. Vest for bygningen var der et 190 m læssespor med sporskifte i begge ender, fold, rampe, private varehuse og et blindspor til offentligt varehus.
Den første station i Grindsted var en beskeden midlertidig træbygning, der ibrugtoges som stationsbygning ved Vejle-Vandel-Grindsted banens forlængelse til Grindsted den 21. maj 1914. Den første station, som var tegnet af arkitekt Axel Giersing, havde en stationsbygning, der lå som en isoleret ø midt i et gigantisk byggerod, da der var ved at blive etableret andre baner til både Bramming (åbnet den 12. november 2016), Brande (åbnede den 1. december 1917), Troldhede (åbnede den 25. august 1917) og Kolding (åbnede den 25. august 1917).
Grindsted anden Station åbnede den 12. november 2016 sammen med strækningen til Bramming, var med remise og fik i løbet af det første åbningssår baner i hele seks retninger.
Vandelbanen blev nedlagt 31. marts 1957, Troldhedebanen fulgte efter 31. marts 1968, og Varde-Grindsted blev som den sidste af privatbanerne nedlagt 31. marts 1972.
For Diagonalbanen blev persontrafikken indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken Grindsted-Filskov fortsatte til 1977. På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog 3. juni 2012 og banen blev spærret for trafik dagen efter.
Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, kørte afskedstur 31. maj 2012.
Grindsted Station har både haft forkortelsen Gs og Gi
Rishøj sidespor fra 1918 skiftede navn i 1928 til Fugdal sidespor, som blev nedlagt omkring 1932. Fra 1929 blev Fugdal trinbræt med jordperron og svellekant.
Hejnsvig Station var med 293 m krydsningsspor og vognvægt. Nordvest for bygningen lå et 110 m læssespor med sporskifte i begge ender, fold og 2 ramper.
Vorbasse Station var med 284 m krydsningsspor. Nordvest for bygningen var der anlagt et 114 m læssespor med sporskifte i begge ender og fold og blindspor til offentligt og privat varehus.
Skødebjerg Nord var med et sidespor på 212 m og var også med tørverampe og spor til tørvemose. I 1927 blev Skødebjerg Nord omdøbt til Højmose sidespor.
Gesten station havde 4 gennemgående spor og vest for bygningen et sidespor med blindspor til varehuset, drejeskive, tosporet remise, vandtårn og vognvægt. De 2 spor nord for ø-perronen blev fjernet efter 1951 da Gesten-Vejen banen blev nedlagt.
Dybvadbro Station havde øst for bygningen et 142 m læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe. Dybvadbro blev nedsat til trinbræt fra 1. februar 1968.
Bramdrupdam Trinbræt åbnede sammen med Troldhede-Kolding (TKVJ) banen den 25. august 1917. Bramdrupdam Trinbræt var med grusperron, et rødbrunt venteskur af træ og en kiosk, hvilket var usædvanligt for et trinbræt. Kiosken har solgt billetter indtil den lukkede.
Bramdrupdam Trinbræt lå for enden af Damstien i Bramdrupdam, som nu er en bydel i Kolding, ved den gamle dam.
Øst for Bramdrupdam Trinbrættet gik banen gennem 3 viadukter under hovedvejen Kolding-Vejle, en gangsti og Kolding-Egtved Jernbane. Kolding-Egtved Jernbane havde Bramdrup Holdeplads tæt på Bramdrupdam Trinbræt, men Bramdrup Holdeplads blev nedlagt allerede den 31. maj 1930.
Den efterhånden temmelig misligholdte ekspeditionsbygning blev nedrevet kort efter Troldhede-Kolding banens nedlæggelse den 31. marts 1968.
Komarkshusene Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Kolding Banegård (Kd) var Troldhede-Kolding's endestation og lå 87,9 km. fra første station.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
