Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding - operatør: TKVJ

Artikel oprettet: 2016-09-03 08:34:06 af: danskejernbaner.dk
Artikel opdateret: 2024-11-14 07:52:23 af: danskejernbaner.dk

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane: Strækningen Troldhede-Kolding

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), også kendt som Troldhedebanen, blev oprettet som Danmarks længste privatbane og åbnede for drift den 24. august 1917. Strækningen Troldhede-Kolding udgjorde hovedlinjen på denne rute, mens en sidebane forbandt Gesten med Vejen. Troldhedebanen blev godkendt som en del af den store jernbanelov fra 1908, og koncessionen blev formelt udstedt den 11. juni 1913.

Initiativtagerne til projektet, maskinfabrikant K. Konstantin Hansen fra Kolding og politikeren Johannes Lauridsen fra Vejen, spillede begge en vigtig rolle i banens opstart og tidlige drift. Civilingeniør Møller-Holst blev ansat som anlægsingeniør, og arkitekt Robert Schmidt fra Kolding fik til opgave at designe banens stationer. Byggeriet begyndte i 1913, og i 1917 var banen klar til at transportere gods midlertidigt mellem Kolding og Grindsted, inden den officielle åbning i august samme år.

Banens Driftsperiode og Økonomiske Udfordringer

I begyndelsen klarede Troldhedebanen sig økonomisk godt og tiltrak mange passagerer og godstransporter. Men fra 1924 begyndte en økonomisk nedtur, og selvom efterspørgslen steg under Anden Verdenskrig på grund af transport af brunkul og andet brændsel, blev det vanskeligt at opretholde driften efter krigen. Banen kæmpede med faldende trafiktal og stigende omkostninger, og i 1965 nægtede Lejrskov Sognekommune at dække det voksende underskud. Dette førte til en beslutning om at lukke Troldhedebanen i marts 1968.

Beskrivelse af Strækningen Troldhede-Kolding

Strækningen mellem Troldhede og Kolding strakte sig over en længde på omkring 87,9 kilometer og blev drevet som en enkeltsporet bane. Banen gik gennem flere landsbyer og mindre byer, hvilket gav lokalbefolkningen mulighed for nemt at transportere både gods og passagerer. Hovedlinjen blev betjent af stationer og trinbrætter på udvalgte punkter langs ruten, hvilket gjorde den tilgængelig for de beboere og virksomheder, der lå langs strækningen.

Stationerne langs Troldhede-Kolding-strækningen inkluderede en række bemærkelsesværdige stop: fra Troldhede til Sdr. Felding, Sdr. Omme, Grindsted, Vorbasse og til slut Kolding. Desuden var der mange trinbrætter og mindre stationer, som blev brugt til at betjene passagerer i de mindre byer og landsbyer. Disse mindre stop spillede en vigtig rolle for den lokale befolkning, der brugte banen som et vigtigt transportmiddel i dagligdagen.

Banens Infrastruktur og Materiel

Til Troldhedebanens åbning blev der indkøbt fire lokomotiver fra Winterthur i Schweiz samt to mindre lokomotiver fra Vandelbanen. Banen havde hovedkontor, værksteder og remiser i Kolding samt remiser i Troldhede og Grindsted. Materiellet bestod af store og små damplokomotiver, og senere blev motorvogne fra Triangel samt skinnebusser indført for at kunne håndtere de mindre trafikkerede ruter.

Banens infrastruktur blev løbende vedligeholdt og tilpasset efter trafikbehovet. Sporet var oprindeligt bygget til at klare tung transport og var af god kvalitet, hvilket gjorde det muligt at opretholde en forholdsvis stabil drift gennem årene. Banen blev en vigtig transportkorridor for brunkul og andet brændsel under Anden Verdenskrig, hvor TKVJ transporterede store mængder fra Troldhede og videre til Kolding.

Nedlæggelse og Efterliv

Troldhedebanen oplevede en faldende passagertrafik og stigende underskud efter Anden Verdenskrig, hvilket gjorde det vanskeligt at opretholde en økonomisk levedygtig drift. Som følge heraf blev den lille sidebane mellem Gesten og Vejen lukket den 1. april 1951 og erstattet af en rutebil. Efter flere år med økonomiske vanskeligheder blev den resterende hovedlinje, Troldhede-Kolding, nedlagt ved udgangen af marts 1968.

I dag er banens tracé bevaret på udvalgte strækninger og anvendes som rekreative stier, blandt andet Troldhedestien mellem Kolding og Ferup på 10 kilometer og en 8 kilometer lang sti mellem Grindsted og Sønder Omme. Disse stier giver besøgende mulighed for at opleve en del af jernbanens historiske landskab og byder på naturskønne områder langs den gamle bane.

Bevarede Stationer og Kulturarv

Banens stationsbygninger, tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt, er alle bevaret og står som et historisk vidnesbyrd om Troldhedebanens rolle i lokalområdet. Stationerne repræsenterer en klassisk, enkel arkitektonisk stil, der var typisk for privatbaner i begyndelsen af det 20. århundrede. I dag fungerer flere af stationerne som boliger eller bruges til andre formål og bevares som en del af områdets kulturarv.

Vigtige stamdata for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding

Jernbanens længde i km	87,9
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
Baneforkortelse	TKVJ
Dato for Koncession	1913.06.11
Jernbanen indviet	1917.08.24
Jernbanen åbnet	1917.08.25
Persontrafik nedlagt	1968.03.31
Godstrafik nedlagt	1968.03.31
Jernbanen nedlagt	1968.03.31
Sportype	Enkeltsporet
Sporvidde	1.435 mm
Skinnevægt	24,39 kg/m
Ballast	Grus
Max stigning	13,5 ‰
Kurveradius	300 meter
El drift	Nej

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	Troldhede Trinbræt (Td)	0,0 km
	Overby Trinbræt	3,5 km
	Sønder Felding Station (Sdf)	6,4 km
	Kærhede Trinbræt med Sidespor	9,4 km
	Sandet Station	11,6 km
	Odinsgård Trinbræt	13,0 km
	Stakroge Station	14,2 km
	Skærsig Trinbræt	16,5 km
	Sønder Omme Station	20,9 km
	Birkebæk Trinbræt	21,9 km
	Hjortlund Trinbræt	25,3 km
	Simmelbæk Trinbræt	26,1 km
	Grindsted Station (Gi)	30,7 km
	Fugdal Trinbræt med Sidespor	35,3 km
	Hejnsvig Station (Hjv)	38,5 km
	Lyngsminde Trinbræt	41,7 km
	Gilbjerg Trinbræt med Sidespor	43,1 km
	Vorbasse Station (Vba)	47,7 km
	Højmose Trinbræt	49,7 km
	Skødebjerg Nord Sidespor	50,1 km
	Skødebjerg Syd Trinbræt med Sidespor	50,5 km
	Fitting Station	52,1 km
	Skødebro Trinbræt	53,5 km
	Klebæk Trinbræt	55,2 km
	Bække Station (Bæk)	57,1 km
	Staushede Trinbræt	60,1 km
	Gesten Station (Gtn)	63,4 km
	Øster Gesten Trinbræt	65,0 km
	Veerst Station	67,9 km
	Hundsholt Trinbræt	70,5 km
	Jordrup Station (Jop)	72,4 km
	Korsvang Station	74,9 km
	Ferup Station	77,2 km
	Dybvadbro Station	79,9 km
	Bramdrupdam Trinbræt (Bm)	83,3 km
	Kolding Skov Trinbræt	85,3 km
	Kolding Banegård (Kd)	87,9 km

Banekort over Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding

Banekort fra Troldhede-Kolding (TKVJ).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 3. oktober 2011 - LINK til kilde.

Troldhede Trinbræt (Td) var Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding banens første station

Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.

Troldhede Station, var endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, men Troldhede Station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.

Troldhede Station har været trinbræt siden 1973.

Byggeår	1880
Åbnet	1973
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse	Td
Højdeplacering over havet	27,0 meter
GPS koordinater	55.990549,8.744770

Billede af Troldhede Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2023 Download billede

Overby Trinbræt lå 3,5 km. fra første station.

Overby Trinbræt var med jordperron og skur inde på marken.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	23,5 meter
GPS koordinater	55.962163,8.758655

Sønder Felding Station (Sdf) lå 6,4 km. fra første station.

Sønder Felding Station var med 248 meter læssespor, privat varehus, fold og to private sidespor, hvor det ene blev anlagt under 2. verdenskrig og nedlagt i starten af 1960'erne.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Strøget 23, 7280 Sønder Felding
Stednavneforkortelse	Sdf
Højdeplacering over havet	15,7 meter
GPS koordinater	55.942689,8.783330

Billede af Sønder Felding Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Sønder Felding Station.

Titel: - 1956 - Sønder Felding By
Person: Bygningsnavn: Sønder Felding By
Sted: Danmark, Jylland, Sønder Felding
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7280
By: Sønder Felding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B01773_004C.tif

Kærhede Trinbræt med Sidespor lå 9,4 km. fra første station.

Kærhede startede som sidespor fra 1918 til 1927. Fra 1929 blev Kærhede trinbræt med jordperron
Kærhede fik fra 1941 igen læssespor på 134 m, som blev forlænget til 252 meter i 1942. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	21,7 meter
GPS koordinater	55.926803,8.826495

Billede af læsserampe af træ ved Kærhede Trinbræt med Sidespor. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af læsserampe af træ ved Kærhede Trinbræt med Sidespor. Ved læssesporet var der fra 1942 til 1944 en læsserampe af træ for den smalsporede bane til brunkuls lejren.

Titel: Sønder Felding Mejeri
Person: Jørgensen, bestyrer
Bygningsnavn: Sønder Felding Mejeri
Sted: Danmark, Jylland, Brande, Sønder Felding
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: Id: L02597_029.tif

Sandet Station lå 11,6 km. fra første station.

Sandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med et 150 meter langt krydsningsspor, og frem til 1945 et 66 meter læssespor ved den tilstødende hestedrevne 600 mm tørvebane, som var placeret på en høj jordrampe, hvorefter krydsningssporet også blev læssespor.
Hed også Sandet Jylland. Sandet blev senere nedsat til trinbræt.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Lillevej 6, 7270 Stakroge
Højdeplacering over havet	31,3 meter
GPS koordinater	55.913041,8.846888

Billede af Sandet Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Sandet Station.

Titel: - 1952 - Sandet Station
Person: Kristensen, Johanne
Bygningsnavn: Sandet Stationsbygning - Troldhede-Kolding jernbane
Sted: Danmark, Jylland, Stakroge, Sandet
Vejnavn: Lillevej
Husnummer: 6
Lokalitet: Sandet
Postnummer: 7270
By: Stakroge
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD00978_023.tif

Odinsgård Trinbræt lå 13,0 km. fra første station.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	1921
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	25,0 meter
GPS koordinater	55.904620,8.847214

Billede af Odinsgård Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1966 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Odinsgård Trinbræt.

Titel: Vium Jensen, Chr., gårdejer - 1966 -
Person: Vium Jensen, Chr., gårdejer
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Stakroge, Kjølhede
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1966
Note: Id: H13440_027.tif

Stakroge Station lå 14,2 km. fra første station.

Stakroge Station var med 294 meter krydsnings- og læssespor og 136 meter læssespor med fold, kartoffellager og 700 mm tørvebane med høj rampe ved briketfabrik.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Vinkelvej 12, 7270 Stakroge
Højdeplacering over havet	32,0 meter
GPS koordinater	55.890142,8.845715

Billede af Stakroge Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Stakroge Station.

Titel: - 1952 - Stakroge Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønder-Omme
Vejnavn: Vinkelvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Postnummer: 7270
By: Stakroge
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD00923_024.tif

Skærsig Trinbræt lå 16,5 km. fra første station.

Skærsig Trinbræt var med jordperron.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	32,6 meter
GPS koordinater	55.870902,8.854722

Sønder Omme Station lå 20,9 km. fra første station.

Sønder Omme station var med 350 meter krydsningsspor, troljeskur, vognvægt og fik i 1918 sidespor til kartoffelmelfabrik. Vest for bygningen var der et 190 meter læssespor med sporskifte i begge ender, fold, rampe, private varehuse og et blindspor til offentligt varehus.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Kirke Alle 11, 7260 Sønder Omme
Højdeplacering over havet	34,2 meter
GPS koordinater	55.840128,8.892052

Billede af Sønder Omme Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Sønder Omme Station.

Titel: - 1957 - Sønder Omme Station
Person: Nielsen, A, stationsmester
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sdr. Omme
Vejnavn: Kirke Alle
Husnummer: 11
Lokalitet: Postnummer: 7260
By: Sønder Omme
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1957
Note: Id: OD02550_008.tif

Birkebæk Trinbræt lå 21,9 km. fra første station.

Birkebæk Trinbræt blev etableret før 1942 og var med jordperron og træskur.

Byggeår	1942
Åbnet	1942
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	29,3 meter
GPS koordinater	55.835052,8.903318

Billede af Birkebæk Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Birkebæk Trinbræt.

Titel: - 1959 - Sønder Omme
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønder Omme
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7260
By: Sønder Omme
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B02737_003.tif

Hjortlund Trinbræt lå 25,3 km. fra første station.

Hjortlund Trinbræt er etableret før 1942 og var med jordperron.

Byggeår	1942
Åbnet	1942
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	36,3 meter
GPS koordinater	55.807255,8.922001

Simmelbæk Trinbræt lå 26,1 km. fra første station.

Simmelbæk Trinbræt var med jordperron og lukket træskur.

Byggeår	1919
Åbnet	1919
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	38,1 meter
GPS koordinater	55.799486,8.922615

Billede af Simmelbæk Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Simmelbæk Trinbræt.

Titel: - 1962 - Plantagevej 29
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Grindsted, Nollund
Vejnavn: Plantagevej
Husnummer: 29
Lokalitet: Simmelbæk
Postnummer: 7200
By: Grindsted
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Simmelbæk trinbræt ses i baggrunden
Id: H12328_030.tif

Grindsted Station (Gi) lå 30,7 km. fra første station.

Grindsted Station – Et Centralt Jernbaneknudepunkt

Den første station i Grindsted blev etableret som en midlertidig træbygning og taget i brug den 21. maj 1914 i forbindelse med Vejle-Vandel-Grindsted Banens forlængelse til Grindsted. Stationen var tegnet af arkitekt Axel Giersing og lå som en isoleret ø midt i et omfattende byggeri, da flere jernbanelinjer var under anlæg til Bramming, Brande, Troldhede og Kolding.

Udviklingen af Grindsted Station

Den 12. november 1916 åbnede Grindsteds anden station sammen med strækningen til Bramming. Denne nye station var en mere permanent konstruktion, der omfattede en remise og hurtigt udviklede sig til et af Danmarks vigtigste jernbaneknudepunkter. Allerede i løbet af stationens første år havde den forbindelse til seks forskellige jernbanelinjer, hvilket styrkede Grindsteds position som et centralt trafikknudepunkt i Jylland.

Nedlæggelser af Privatbanerne

Som mange andre danske privatbaner oplevede Grindsted en række nedlæggelser i midten af det 20. århundrede. Vandelbanen blev nedlagt den 31. marts 1957, efterfulgt af Troldhedebanen den 31. marts 1968 og Varde-Grindsted Banen den 31. marts 1972.

For Diagonalbanen, som gik gennem Grindsted, blev persontrafikken indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken mellem Grindsted og Filskov fortsatte frem til 1977.

Godstrafik og Veterantog

På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog den 3. juni 2012, hvorefter banen blev spærret for trafik dagen efter. Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, gennemførte deres sidste tur den 31. maj 2012, hvilket markerede enden på jernbanedriften i området.

Grindsted Stations Historiske Betydning

Grindsted Station har været et vigtigt bindeled mellem flere jernbanestrækninger og har spillet en central rolle i transporten af både passagerer og gods gennem det meste af det 20. århundrede. Stationen har i tidens løb haft forkortelserne Gs og Gi, og dens historie afspejler den generelle udvikling og afvikling af jernbanerne i Danmark.

Byggeår	1914
Åbnet	1916.11.12
Nedlagt	2012.06.03
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Østergade 25, 7200 Grindsted
Stednavneforkortelse	Gi
Højdeplacering over havet	41,7 meter
GPS koordinater	55.758920,8.931499

Billede af Grindsted Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fugdal Trinbræt med Sidespor lå 35,3 km. fra første station.

Rishøj sidespor fra 1918 skiftede navn i 1928 til Fugdal sidespor, som blev nedlagt omkring 1932. Fra 1929 blev Fugdal trinbræt med jordperron og svellekant.

Andre navne og stavemåder	Rishøj frem til 1928, hvor navnet blev ændret til Fugdal
Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	1932
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	53,9 meter
GPS koordinater	55.723494,8.973701

Hejnsvig Station (Hjv) lå 38,5 km. fra første station.

Hejnsvig Station var med 293 meter krydsningsspor og vognvægt. Nordvest for bygningen lå et 110 meter læssespor med sporskifte i begge ender, fold og 2 ramper.

Byggeår	1916
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Bredgade 31, 7250 Hejnsvig
Stednavneforkortelse	Hjv
Højdeplacering over havet	77,5 meter
GPS koordinater	55.697961,8.992102

Billede af Hejnsvig Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Hejnsvig Station.

Titel: - 1962 - Hejnsvig Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Hejnsvig, Trøllund
Vejnavn: Bredgade
Husnummer: 31
Lokalitet: Postnummer: 7250
By: Hejnsvig
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Id: H12236_009.tif

Lyngsminde Trinbræt lå 41,7 km. fra første station.

Lyngsminde Trinbræt var med grusperron og svellekant.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	68,1 meter
GPS koordinater	55.680120,9.031694

Billede af Lyngsminde Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Lyngsminde Trinbræt.

Titel: - 1952 - Gilbjergvej 43
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Hejnsvig
Vejnavn: Gilbjergvej
Husnummer: 43
Lokalitet: Gilbjerg
Postnummer: 7250
By: Hejnsvig
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1952
Note: Id: OD01009_020.tif

Gilbjerg Trinbræt med Sidespor lå 43,1 km. fra første station.

Gilbjerg Trinbræt var med jordperron og blikskur neden for en trappe, var fra 1918 til 1928 også med sidespor.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	58,8 meter
GPS koordinater	55.669289,9.042458

Vorbasse Station (Vba) lå 47,7 km. fra første station.

Vorbasse Station var med 284 meter krydsningsspor. Nordvest for bygningen var der anlagt et 114 meter læssespor med sporskifte i begge ender og fold og blindspor til offentligt og privat varehus.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Dalgasvej 10, 6623 Vorbasse
Stednavneforkortelse	Vba
Højdeplacering over havet	76,9 meter
GPS koordinater	55.634099,9.080406

Billede af Vorbasse Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Vorbasse Station.

Titel: - 1953 - Vorbasse Station
Person: Bygningsnavn: Vorbasse Station
Sted: Danmark, Jylland, Vorbasse
Vejnavn: Dalgasvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Postnummer: 6623
By: Vorbasse
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01079_008.tif

Højmose Trinbræt lå 49,7 km. fra første station.

Højmose Trinbræt var med jordperron.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	76,0 meter
GPS koordinater	55.624178,9.102995

Skødebjerg Nord Sidespor lå 50,1 km. fra første station.

Skødebjerg Nord var med et sidespor på 212 meter og var også med tørverampe og spor til tørvemose.
I 1927 blev Skødebjerg Nord omdøbt til Højmose sidespor.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	1960
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	74,4 meter
GPS koordinater	55.617945,9.116026

Skødebjerg Syd Trinbræt med Sidespor lå 50,5 km. fra første station.

Skødebjerg Syd havde et sidespor på 96 meter I 1927 blev Skødebjerg Syd omdøbt til Skødebjerg sidespor.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	1960
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	75,9 meter
GPS koordinater	55.613520,9.125331

Fitting Station lå 52,1 km. fra første station.

Fitting Trinbræt blev i 1918 opgraderet til station med et 88 meter læssespor og sidespor til privat kartoffellager.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Fitting Stationsvej 14, 6623 Vorbasse
Højdeplacering over havet	74,7 meter
GPS koordinater	55.609373,9.133583

Billede af Fitting Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Fitting Station.

Titel: - 1955 - Fitting Stationsvej 10
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vorbasse
Vejnavn: Fitting Stationsvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Fitting Krat
Postnummer: 6623
By: Vorbasse
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1955
Note: Id: H06401_006.tif

Skødebro Trinbræt lå 53,5 km. fra første station.

Byggeår	1932
Åbnet	1932
Nedlagt	1939
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	67,1 meter
GPS koordinater	55.599703,9.148155

Klebæk Trinbræt lå 55,2 km. fra første station.

Klebæk Trinbræt var med jordperron.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	76,7 meter
GPS koordinater	55.584227,9.149955

Bække Station (Bæk) lå 57,1 km. fra første station.

Bække Station var med 260 meter krydsningsspor og vognvægt. Syd for bygningen lå et 114 meter læssespor med sporskifte i begge ender og en fold.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Stationsvej 7, 6622 Bække
Stednavneforkortelse	Bæk
Højdeplacering over havet	61,4 meter
GPS koordinater	55.569072,9.141472

Billede af Bække Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Bække Station.

Titel: - 1948-1952 - Bække Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Bække
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 7
Lokalitet: Postnummer: 6622
By: Bække
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Id: AAL_BL36-A1_259_025.tif

Staushede Trinbræt lå 60,1 km. fra første station.

Staushede Trinbræt var med kort grusperron og blikskur lidt væk fra banen.

Byggeår	1925
Åbnet	1925
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	49,4 meter
GPS koordinater	55.548074,9.169610

Billede af Staushede Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Staushede Trinbræt.

Titel: - 1947 - Staushedevejen 31
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Bække
Vejnavn: Staushedevejen
Husnummer: 31
Lokalitet: Stavshede
Postnummer: 6621
By: Gesten
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: I baggrunden ses Staushede trinbræt.
Id: L02474_021.tif

Gesten Station (Gtn) lå 63,4 km. fra første station.

Gesten station havde 4 gennemgående spor og vest for bygningen et sidespor med blindspor til varehuset, drejeskive, tosporet remise, vandtårn og vognvægt. De 2 spor nord for ø-perronen blev fjernet efter 1951 da Gesten-Vejen banen blev nedlagt.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Stadion Alle 20, 6621 Gesten
Stednavneforkortelse	Gtn
Højdeplacering over havet	46,7 meter
GPS koordinater	55.527150,9.204014

Billede af Gesten Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Gesten Station.

Titel: - 1953 - Gesten Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vejen
Vejnavn: Stadion Alle
Husnummer: 20
Lokalitet: Postnummer: 6621
By: Gesten
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1953
Note: Id: H03418_028b.tif

Øster Gesten Trinbræt lå 65,0 km. fra første station.

Øster Gesten Trinbræt var med kort grusperron og blikskur.

Byggeår	1929
Åbnet	1929
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	49,7 meter
GPS koordinater	55.528999,9.214570

Billede af Øster Gesten Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Øster Gesten Trinbræt.

Titel: - 1947 -
Person: Bygningsnavn: Lindegaard
Sted: Danmark, Jylland, Gesten
Vejnavn: Stilundvej
Husnummer: 4
Lokalitet: Øster Gesten
Postnummer: 6621
By: Gesten
Sogn: Gesten
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: Id: L02161_023.tif

Veerst Station lå 67,9 km. fra første station.

Veerst Station havde øst for bygningen et 117 meter læssespor med sporskifte i begge ender, galgekran og siderampe.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Kronborgvej 12, 6600 Vejen
Højdeplacering over havet	66,2 meter
GPS koordinater	55.554637,9.248377

Billede af Veerst Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Veerst Station.

Titel: - 1948-1952 - Veerst Station
Person: Bygningsnavn: Veerst station
Sted: Danmark, Jylland, Veerst
Vejnavn: Kronborgvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Veerst
Postnummer: 6600
By: Vejen
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Veerst station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Id: AAL_BL36-A1_253_018.tif

Hundsholt Trinbræt lå 70,5 km. fra første station.

Hundsholt Trinbræt var med grusperron og træskur.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	59,1 meter
GPS koordinater	55.546102,9.286260

Jordrup Station (Jop) lå 72,4 km. fra første station.

Jordrup Station var med 300 meter krydsningsspor og et 144 meter læssespor, galgekran, svinefold, privat varehus og troljespor.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Kløvervej 6, 6064 Jordrup
Stednavneforkortelse	Jop
Højdeplacering over havet	68,8 meter
GPS koordinater	55.550238,9.315484

Billede af Jordrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Jordrup Station.

Titel: - 1948-1952 - Jordrup Station
Person: Bygningsnavn: Jordrup station
Sted: Danmark, Jylland, Jordrup
Vejnavn: Kløvervej
Husnummer: 6
Lokalitet: Postnummer: 6064
By: Jordrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Jordrup station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Id: AAL_BL36-A1_242_002.tif

Korsvang Station lå 74,9 km. fra første station.

Korsvang Station havde øst for bygningen 96 meter læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Fynslundvej 64, 6064 Jordrup
Højdeplacering over havet	59,6 meter
GPS koordinater	55.535026,9.341828

Billede af skinnebus ud for Korsvang Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af skinnebus ud for Korsvang Station.

Titel: - 1949 - Korsvang Station
Person: Bygningsnavn: Korsvang Station
Sted: Danmark, Jylland, Lejrskov, Vrå
Vejnavn: Fynslundvej
Husnummer: 64
Lokalitet: Vrå
Postnummer: 6064
By: Jordrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Dana Luftfoto
År: 1949
Note: Id: DA00178_001b.tif

Ferup Station lå 77,2 km. fra første station.

Ferup Station havde Vest for bygningen et 92 meter læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Harager 7, 6640 Lunderskov
Højdeplacering over havet	48,1 meter
GPS koordinater	55.536456,9.377946

Billede af Ferup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Ferup Station.

Titel: - 1953 - Ferup Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Stubdrup
Vejnavn: Harager
Husnummer: 7
Lokalitet: Ferup
Postnummer: 6640
By: Lunderskov
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01378_015.tif

Dybvadbro Station lå 79,9 km. fra første station.

Dybvadbro Station – et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Dybvadbro Station var en mindre, men vigtig station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), strategisk placeret syd for banelinjen med udsigt over det naturskønne område omkring Donssøerne. Stationen blev opført med en femfags stationsbygning, der også rummede postekspedition, og fungerede som betjent station gennem hele driftsperioden frem til nedgraderingen til trinbræt den 1. februar 1968. Med sin placering i en kurve med begrænset oversigt og nær en trafikeret overkørsel ved Kolding-Egtvedvejen, var Dybvadbro et sted, hvor både driftssikkerhed og signalteknik spillede en central rolle.

Stationen var fra starten forsynet med et læssespor på 142 meter, beliggende øst for stationsbygningen. Læssesporet havde sporskifte i begge ender og en siderampe, som muliggjorde lastning og losning af gods. Dette gjorde stationen til et mindre lokalcenter for varetransport, især for landbruget i området.

Signaler og sikkerhed

På grund af de vanskelige oversigtsforhold ved indkørsel til stationen blev der etableret fremskudte signaler i begge retninger. Signalmasten på stationen var 20 meter høj for at sikre, at togførerne kunne se signalerne i god tid, selv med kurvens begrænsede udsyn. Før indførelsen af elektriske anlæg blev signalerne betjent manuelt, og under mørke forhold blev der anvendt petroleumslamper. Lampen til signalmasten blev hejst op, så den kunne oplyse vippearmen, mens sporskifterne fik opsat lygter, så togpersonalet kunne kontrollere deres stilling.

I 1958 blev der installeret et blinklysanlæg ved overkørslen ved Kolding-Egtvedvejen, hvilket erstattede den tidligere manuelle bom- og signalbetjening. Indtil da havde stationens personale ansvar for at sænke bommene, når tog nærmede sig, og for at give besked til nabostationerne om togafgange.

Stationens personale

Dybvadbro Station blev gennem næsten hele sin aktive tid betjent af ekspeditrice Maren Thomsen. Hun blev født den 20. februar 1888 og blev ansat ved stationens åbning. Hendes arbejde omfattede både billetsalg, postekspedition, signalbetjening og overvågning af overkørslen. Maren Thomsen var gift med Christian P. Thomsen, født den 22. september 1884, som arbejdede som baneformand ved TKVJ.

Christian P. Thomsen var oprindelig landbrugsmedhjælper på forskellige gårde, men blev involveret i jernbanen under anlægsarbejdet. I 1917 fik han fast ansættelse som baneformand med ansvaret for strækningen mellem Bramdrupdam og Ferup – en distance på 6-7 kilometer. Han havde to baneassistenter til hjælp, og opgaverne omfattede blandt andet understoppning af sveller, beskæring af bevoksning langs banen og sikring af, at sporene altid var i forsvarlig stand. Om vinteren var snerydning en central del af arbejdet for at holde banen åben for trafik.

Arbejdsdagens rytme

Arbejdsdagen på Dybvadbro Station var lang. Om sommeren begyndte arbejdet klokken 7.00 og sluttede klokken 17.00, mens vinterens kortere dage betød arbejdstid fra 8.00 til 16.00 – seks dage om ugen. For Maren Thomsen begyndte dagen ofte allerede klokken 5.20, når det første tog ankom fra Kolding, og sluttede først omkring midnat, når det sidste tog fra Troldhede passerede. Hvert tog blev registreret i stationens protokol med ankomst- og afgangstid.

Foruden billetsalg og postekspedition betød arbejdet, at ekspeditricen skulle holde opsyn med signalerne og sikre, at bommene ved overkørslen blev betjent korrekt. I perioder med tæt trafik kunne dette være krævende, særligt før automatiseringen i 1958. Det krævede præcision og konstant opmærksomhed at holde trafikken sikker for både tog og vejtrafikanter.

Elektrificering og modernisering

Indtil 1940 blev stationen udelukkende oplyst af petroleumslamper. Dette ændrede sig, da der blev installeret elektrisk belysning, hvilket både forbedrede arbejdsforholdene og øgede sikkerheden. Elektriciteten gjorde det muligt at indføre mere effektiv signalbelysning og bedre arbejdslys ved perronen og læssesporet.

Moderniseringen i 1958 med blinklysanlægget ved overkørslen markerede et væsentligt skridt i retning af automatisering. Denne ændring reducerede behovet for manuel bomtjeneste, men betød ikke, at personalets rolle blev mindre omfattende. Stationen fortsatte med at have postekspedition og passagerbetjening frem til nedgraderingen i 1968.

Beliggenhed og omgivelser

Stationen lå smukt ved Donssøerne, et område kendt for sit rige fugleliv og naturskønne omgivelser. Jernbanen skar sig gennem landskabet i en kurve, hvilket både gav udfordringer for driften og en markant karakter til stedet. For de rejsende betød placeringen, at stationen ofte blev brugt som udgangspunkt for udflugter til søerne og det omkringliggende naturområde.

Samtidig lå Dybvadbro Station strategisk i forhold til landbruget i området. Læssesporet med siderampe gjorde det muligt for lokale bønder at sende varer som korn, mælk og kreaturer videre med toget. Dette var især vigtigt i de første årtier, hvor vejnettet ikke var så veludbygget som i dag.

Nedgradering til trinbræt

Den 1. februar 1968 blev Dybvadbro Station officielt nedgraderet til trinbræt. Denne ændring var en del af en bredere tilpasning af driften på TKVJ, hvor flere mindre stationer blev lukket eller nedgraderet som følge af faldende passagertal og stigende konkurrence fra biltrafikken. Efter nedgraderingen ophørte postekspeditionen, og personalet blev flyttet til andre opgaver eller stationer.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Robert Valdemar Schmidt
Adresse	Egtvedvej 132, 6000 Kolding
Højdeplacering over havet	27,7 meter
GPS koordinater	55.538598,9.419196

Billede af Dybvadbro Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Dybvadbro Station.

Titel: - 1953 - Dybvadbro Station - Forrest ses Koldingvej 104,

nedrevet. Midt i billedet Koldingvej 105
Person: Bygningsnavn: Dybvadbro Station
Sted: Danmark, Jylland, Vester Nebel
Vejnavn: Egtvedvej
Husnummer: 132
Lokalitet: Dybvadbro
Postnummer: 6000
By: Kolding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01379_023.tif

Bramdrupdam Trinbræt (Bm) lå 83,3 km. fra første station.

Bramdrupdam Trinbræt – et lokalt knudepunkt på Troldhedebanen

Bramdrupdam Trinbræt blev åbnet den 25. august 1917 samtidig med indvielsen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå for enden af Damstien i Bramdrupdam, en bydel i Kolding, og var et beskedent, men funktionelt stoppested for både lokale pendlere og besøgende. Placeringen gjorde det let for beboere i Bramdrupdam og de nærliggende villakvarterer at komme til Kolding eller videre ud på banen.

Perronen var af grus med en træperronkant, og passagererne kunne søge ly i et rødbrunt træskur, som var opført i den oprindelige, enkle stil med små vinduer og et tydeligt stationsskilt. Dette venteskur var i brug gennem størstedelen af banens levetid og blev et kendt syn for områdets beboere. I 1960'erne, hvor Bramdrupdam oplevede en betydelig byudvikling med nye boligkvarterer, var trinbrættet en praktisk løsning for mange pendlere, der arbejdede i Kolding.

Beliggenhed og adgang

Bramdrupdam Trinbræt lå umiddelbart bag Bramdrupdam Mejeri. Adgangen til trinbrættet foregik via en smal grusvej, der stadig eksisterer i dag. Øst for trinbrættet passerede Troldhedebanen under tre viadukter. Disse førte under henholdsvis hovedvejen Kolding-Vejle, en gangsti og Kolding-Egtved Jernbane. Denne sidste strækning var særlig, da de to baner krydsede hinanden tæt ved, men uden fysisk forbindelse.

I nærheden lå Bramdrup Holdeplads på Kolding-Egtved Jernbane, men denne blev nedlagt allerede den 31. maj 1930. Det betød, at Bramdrupdam Trinbræt efter 1930 var det nærmeste jernbanestop for lokalbefolkningen. Landsbyen Bramdrup, som lå ved kirken, var historisk centrum for området, mens Bramdrupdam voksede op omkring dammen og de senere jernbaneanlæg.

Historiske træk ved Bramdrupdam og Bramdrup

Landsbyen Bramdrup havde siden 1800-tallet en række vigtige funktioner for lokalområdet. Bramdrup Kirke ligger centralt, og på kirkegården står et mindesmærke fra 1874 over 11 danske soldater, der faldt i slaget ved Kolding den 23. april 1849. Monumentet er et af de tydelige historiske spor, der knytter området til 1800-tallets krige.

Omkring en kilometer vest for kirken ligger landevejen Kolding-Vejle, nu kendt som sekundærrute 170. Her blev Bramdrupdam Kro opført i 1848, og bevillingen til krodrift blev godkendt i 1854. Kroen blev et naturligt mødested for rejsende og lokale, længe før jernbanerne kom til området.

I begyndelsen af 1900-tallet var Bramdrupdam også hjemsted for forskellige mindre erhverv, herunder et andelsmejeri, en mølle og en smedje. Den industrielle aktivitet blev yderligere udvidet, da legetøjsproducenten Bilofix i en periode fra 1923 til 1969 havde produktion i Bramdrupdam.

Jernbanerne i Bramdrupdam

Bramdrupdam blev betjent af to forskellige jernbaner. Først kom Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930), der havde en holdeplads i Bramdrup nær kroen. Denne bane forbandt Kolding med Egtved og var vigtig for både person- og godstransport. Den lille stationsbygning herfra er stadig bevaret på Bramdrupvej 6.

Da Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane åbnede i 1917, fik Bramdrupdam et nyt jernbanestop – Bramdrupdam Trinbræt – som lå på et andet tracé end Egtvedbanen. Troldhedebanen kom ind i Bramdrupdam næsten vinkelret på Egtvedbanens høje dæmning, der stadig kan ses i dag. Den gamle dam, som havde givet byen sit navn, blev delvis udtørret for at gøre plads til jernbanens anlæg.

Kiosken og de særlige faciliteter

Venteskuret ved Bramdrupdam Trinbræt blev i løbet af Anden Verdenskrig udvidet med en kiosk og der blev installeret elektrisk belysning, hvilket forbedrede forholdene for rejsende, særligt i de mørke vintermåneder. Udvidelsen betød, at trinbrættet fik en rolle, der mindede mere om en mindre station end et traditionelt trinbræt. Denne kiosk fungerede både som billetsalg og som sted for køb af forfriskninger, hvilket var usædvanligt for et trinbræt.
Som det eneste trinbræt på TKVJ fik Bramdrupdam et rundt elektrisk stopsignal. Passagerer kunne aktivere signalet via en kontakt på venteskuret, så lokomotivføreren blev opmærksom på, at der skulle foretages stop. Denne løsning var effektiv, men også unik i forhold til de øvrige trinbrætter på banen, som normalt anvendte mere simple trinbrætssignal.

I trinbrættets senere år var venteskuret præget af manglende vedligeholdelse, og kiosken blev lukket. Bygningens forfald afspejlede den generelle nedgang i persontrafikken på banen i 1960'erne, hvor busser og biler i stigende grad overtog transportbehovet.

Troldhedebanens rolle

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane var anlagt for at forbinde Kolding med Troldhede via Vejen. Den spillede en central rolle for både passager- og godstransport gennem store dele af 1900-tallet. Bramdrupdam Trinbræt blev hurtigt en praktisk på- og afstigningsmulighed for beboere, der arbejdede i Kolding eller skulle videre mod Vejen. I takt med, at persontrafikken faldt i 1950'erne og 1960'erne, blev trinbrættets betydning dog mindre.

I dag følger Troldhedestien den tidligere banestrækning. Stien er omkring 12 km lang og fungerer som cykel- og gangsti mellem Parkskolen i Kolding og Ferup Station. Den passerer det sted, hvor Bramdrupdam Trinbræt lå, men uden synlige spor af perron eller bygninger.

Nedlæggelse og forsvinden

Den 31. marts 1968 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane nedlagt. For Bramdrupdam Trinbræt betød det en hurtig afslutning. Perronen blev fjernet, kiosken og venteskuret forfaldt, og kort tid efter blev bygningerne revet ned.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	1968
Stednavneforkortelse	Bm
Højdeplacering over havet	40,5 meter
GPS koordinater	55.523276,9.460841

Billede af Bramdrupdam Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Bramdrupdam Trinbræt.

Titel: - 1953 - Paabyvej
Person: Bygningsnavn: Mejeri, nedrevet
Sted: Danmark, Jylland, Lilballe
Vejnavn: Paabyvej
Husnummer: Lokalitet: Bramdrupdam
Postnummer: 6000
By: Kolding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01363_015.tif

Kolding Skov Trinbræt lå 85,3 km. fra første station.

Kolding Skov Trinbræt – fra Komarksbuskene til lokalt stoppested

Kolding Skov Trinbræt var et mindre jernbanestop på Troldhedebanen, beliggende i Marielundskoven øst for Kolding. Trinbrættet blev taget i brug fra banens åbning under navnet Komarksbuskene Trinbræt og havde en simpel grusperron med perronkant og tilhørende stopskilt. Under et år efter åbningen, den 1. juli 1918, ændredes navnet til Kolding Skov Trinbræt, selv om stedet i lokal omtale også blev kaldt Bramdrupskov Trinbræt. Placeringen var valgt for at give let adgang til skovområdet og det nærliggende Bramdrup Skov, som var et populært udflugtsmål for byens borgere. Om vinteren var området desuden kendt for kælkesport, hvilket af og til skabte problemer, når sporene blev krydset af kælketure, hvilket kunne medføre farlige situationer for togdriften og de kælkende.

Stopskiltet ved trinbrættet var malet i rødt og hvidt og monteret på en kort skinne. Af hensyn til lokomotiv- og motorførere i sydgående retning mod Kolding var skiltet placeret lidt nord for selve perronen, da udsynet var begrænset af en kurve lige før ankomst. Skiltet kunne drejes i position via et håndtag monteret på skinnestykket, en enkel men funktionel løsning, der gjorde det muligt at signalere til togføreren.

Offentlig interesse og åbning

Allerede ved åbningen fik trinbrættet opmærksomhed i pressen. Koldingposten beskrev stedet som en praktisk adgangsvej til Bramdrup Skov og et forventet populært udflugtsmål. Avisen noterede, at der i starten ikke fandtes serveringsmuligheder, men at der var planer om at opføre et mindre hus, hvor besøgende kunne købe vand og andre drikkevarer. Inspirationen kom fra Louisehøj, hvor en lignende ordning tidligere havde eksisteret.

Kolding Byråd fulgte udviklingen tæt. Under byrådets årlige inspektionstur den 11. juni 1918 blev området besøgt. Turen foregik med hestevogn via Nørremarksvej og Eksercermarken til Komarksbuskene, hvor man ventede på Troldhedebanens tog for at se, om trinbrættet blev anvendt. Fire passagerer stod af ved stoppet, hvilket bekræftede, at der var en vis interesse.

Etablering af Skovløberhuset

I november 1918 bevilligede Kolding Byråd 5.000 kr. til opførelse af et skovløberhus ved trinbrættet. Huset stod færdigt i foråret 1919, og en værtsfamilie flyttede ind. Der blev tilbudt kaffe og enkle forfriskninger til de besøgende. I juli samme år var byrådet på ny udflugt, denne gang for at besigtige bygningen, der af Kolding Avis blev omtalt som et nydeligt lille skovhus i rødt og hvidt med tegltag.

Oprindelse og flytning af bygningen

Skovløberhuset havde sin oprindelse i Starup Vestermark, hvor det blev opført mellem 1870 og 1872 på matrikel nr. 48. Området bestod af flere små husmandssteder, men beliggenheden gjorde det vanskeligt for beboerne at afsætte mælk til andelsmejeriet, hvilket førte til, at husene blev solgt. Bygningen blev flyttet til Komarksbuskene, hvor den fik ny funktion som både bolig for skovløberen og som traktørsted for udflugtsgæster.

Skovløbere og beboere gennem tiden

Den første skovopsynsmand i huset var A. Lauridsen, der beholdt stillingen indtil 1928, hvor sygdom tvang ham til at fratræde. Han blev afløst af J. Fuglsang, som døde efter blot tre år i embedet. Stillingen gik derefter til gartner Georg Petersen, der sammen med sin hustru Jenny Petersen boede i huset indtil deres pensionering i 1968.

Fra traktørsted til skovbørnehave

Efter banens lukning blev der gjort enkelte forsøg på at fortsætte driften af stedet som traktørsted, men initiativerne ophørte i begyndelsen af 1970'erne. Huset blev derefter anvendt som frokoststue for skovarbejdere og senere som naturskole. I 1993 blev bygningen omdannet til skovbørnehave, en funktion den stadig har i dag (2025) af daginstitutionen Skovbrynet.

Andre navne og stavemåder	Komarksbuskene, Bramdrupskov, Koldingskov
Byggeår	1917
Åbnet	1917.08.25
Nedlagt	1968.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	22,6 meter
GPS koordinater	55.512398,9.482848

Kolding Banegård (Kd) var Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding's endestation og lå 87,9 km. fra første station.

Kolding Banegård: Et vigtigt jernbaneknudepunkt gennem tiden

Kolding Banegård har siden sin åbning i 1866 spillet en central rolle i Danmarks jernbaneinfrastruktur. Stationen har gennemgået flere store forandringer og moderniseringer og har i dag en strategisk placering på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland. Den nuværende banegård, der blev indviet i 1884, er et arkitektonisk vartegn tegnet af Thomas Arboe og har i over et århundrede været et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstrafik.

Den første banegård i Kolding (1866-1883)

Den første jernbanestation i Kolding blev indviet den 1. november 1866 i forbindelse med åbningen af statsbanen mellem Fredericia og Vamdrup. Efter krigen i 1864 blev Vamdrup grænsestation mellem Danmark og Preussen, og Kolding blev dermed et vigtigt jernbaneknudepunkt på denne strækning.

Den oprindelige banegård var dog hurtigt for lille til at håndtere den stigende trafik, og allerede i 1883 blev den revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning. I den mellemliggende periode på cirka halvandet år blev en midlertidig ekspedition indrettet i lokomotivremisen, så jernbanedriften kunne fortsætte uden væsentlige forstyrrelser.

Den nuværende Kolding Banegård (1884-)

Den nye banegård, som blev indviet i 1884, blev tegnet af Statsbanernes arkitekt Thomas Arboe i en historicistisk stil med træk fra både barok og renæssance. Bygningen blev designet til at håndtere både passager- og godstrafik mere effektivt end sin forgænger.

Placeringen af Kolding Banegård var strategisk vigtig, da stationen lå på en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i Danmark. Den blev et vigtigt omstigningspunkt for togpassagerer, der rejste mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og samtidig en vigtig station for godstransport.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbanes tilknytning til Kolding Banegård

I 1917 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) åbnet. Denne bane havde ikke sin egen hovedstation i Kolding, men fik i stedet fuld optagelse på Kolding Banegård, hvor DSB også stod for godsekspeditionen.

TKVJ's tre spor blev placeret mellem DSB's spor og Egtvedbanens område, hvilket skabte en effektiv infrastruktur for godstransporten. Nordøst for stationen anlagde Troldhedebanen sit eget remise- og værkstedsområde. Jernbanen var i drift frem til 1968, hvor den blev nedlagt som en del af den generelle reduktion af privatbanerne i Danmark.

Kolding Banegård som godsknudepunkt

Foruden sin funktion som personbanegård har Kolding Banegård altid haft en betydelig rolle inden for godstrafik. Byens placering på den vigtigste nord-sydgående jernbanekorridor i Danmark har gjort stationen til et naturligt transithub for gods mellem Sverige og Tyskland.

Særligt efter elektrificeringen af denne transitrute er Kolding Banegård blevet en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark. Godsstrømme mellem Skandinavien og resten af Europa passerer dagligt gennem stationen, hvilket understreger dens fortsatte betydning i det danske og europæiske jernbanenet.

Byggeår	1884
Åbnet	1884
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Banegårdspladsen 4, 6000 Kolding
Stednavneforkortelse	Kd
Højdeplacering over havet	3,3 meter
GPS koordinater	55.490803,9.481189

Billede af Kolding Banegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. oktober 2014 Download billede

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Før og nu i Bramdrupdam. Bind 1 Lokalhistorisk Forening for Bramdrupdam 2008 111 Lunderskov Kolding Stadsarkiv 87-889-66-29-1
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Jernbanehistorisk Årbog 93 Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl. 93 64 Bane Bøger ApS 87-88632-42-3
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Midtjyske jernbaner Niels Jensen 1979 116 København J. Fr. Clausen 87-11-03904-3
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Troldhedebanen Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen 2002 368 Lunderskov Lokomotivklubben KLK 87-980484-1-4
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift Olaf Skov 2024 252 Olaf Skov 978-87-975142-0-7