Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - operatør: APB (Oprindelig: FNSJ)

Historien om Nørresundby-Fjerritslev Jernbanen

Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en vigtig rolle i udviklingen af Nordjyllands jernbaneinfrastruktur i slutningen af 1800-tallet. Begge strækninger blev vedtaget som en del af den store jernbanelov fra 1894. Den oprindelige plan var, at de to baner skulle være selvstændige, men ved koncessionen udstedt 26. juni 1896 blev de samlet under ét selskab, FFJ (Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane). På trods af denne samling blev de to strækninger dog drevet hver for sig.

En ambition om at skabe Danmarks længste privatbane

Selvom man drømte om at etablere en sammenhængende rute mellem Fjerritslev og Frederikshavn, hvilket ville have skabt Danmarks længste privatbane på 129 km, blev denne vision aldrig realiseret. Alligevel opnåede Sæbybanen at være den længste privatbane i Danmark indtil Troldhedebanen blev åbnet i 1917.

De to jernbanestrækninger blev designet til at benytte DSB's spor mellem Nørresundby og Aalborg. Dog skulle Aalborg Station udvides, før det kunne blive endestation for begge baner. Indtil da startede Fjerritslevbanen fra Nørresundby Station, mens Sæbybanen brugte en midlertidig station på Nørresundby Havnebane, anlagt i 1874. FFJ overtog senere havnebanen i 1900 og etablerede en skarp højrekurve, kaldet "Krøllen", for at undgå, at Sæby-togene skulle rebroussere på Nørresundby Station.

Sæby-Frederikshavn Banens unikke placering

Mens Nørresundby Havnestation var tænkt som hovedstation for FFJ, blev dette ikke til virkelighed. I stedet skabte FFJ et samarbejde med de to andre nordjyske privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Dette samarbejde kulminerede i opførelsen af et fælles værksted og remise i 1901, og i 1902 blev den fælles togleder- og godsstation Aalborg G indviet. Samme år blev Aalborg Station udvidet, hvilket muliggjorde, at de fleste privatbanetog fik endestation her.

I oktober 1902 dannede de tre selskaber driftsselskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, som senere skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915, da også Hjørring Privatbaner kom til. Dette var et vigtigt skridt i effektiviseringen af jernbanedriften i Nordjylland.

Banestrækningerne i dag

Selvom banerne ikke længere eksisterer som jernbanestrækninger, er en del af tracéet stadig bevaret og genanvendt som cykel- og vandrestier. Hele 32,5 km af banens tracé er bevaret, og flere dele er blevet omdannet til banestier. For eksempel blev Vadum Banesti indviet i 2014 og følger 6 km af det gamle banetracé mellem Aalborg Vandskistadion og Biersted. En anden del af banestrækningen, kendt som Banestien, går mellem Biersted og Aabybro og strækker sig over 5 km.

Derudover er 12,5 km af banestrækningen mellem Årup og Fjerritslev bevaret som en grusvej, der også kan bruges af personbiler. Det er et af de længste bevarede stræk af jernbanen, og det giver i dag besøgende mulighed for at opleve den gamle banes forløb og landskabets udvikling.

Nedlagte stationer

Desværre er nogle af de gamle stationsbygninger blevet revet ned. Blandt de stationer, der ikke længere eksisterer, er Vadum, Brovst, Arentsminde og Fjerritslev. Disse stationer var tidligere vigtige knudepunkter for jernbanens passagerer og gods, men de er nu blot en del af Nordjyllands jernbanehistorie.

Jernbanens betydning for Nordjylland

Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Nordjyllands infrastruktur. De bidrog til, at både mennesker og gods kunne transporteres hurtigt og effektivt gennem regionen. Selvom banerne nu kun er et minde om fortidens transportmidler, var de i deres tid et afgørende element i Nordjyllands industrielle og økonomiske vækst.

Deres historie afspejler også de større skift, der skete i den danske jernbaneindustri i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor privatbanerne spillede en vigtig rolle i landets transportinfrastruktur. Med etableringen af driftssamarbejder som Aalborg Privatbaner blev jernbanerne mere effektive og økonomisk rentable.

Selvom disse baner ikke længere er i drift, kan man stadig opleve deres betydning ved at vandre eller cykle på de bevarede strækninger, der er blevet omdannet til stier. Dette giver en unik mulighed for at se, hvordan jernbanerne engang snoede sig gennem det nordjyske landskab og forbandt byerne med resten af Danmark.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Den første Station i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen (Nørresundby til Frederikshavn), der blev indviet den 15. august 1871. Den 8. januar 1879 kom der forbindelse til Aalborg Banegård via den nye jernbanebro over Limfjorden.

Den første stationsbygning blev opført i træ som en midlertidige stationsbygning. Stationsbygningen var Fredericias første banegård fra 1866, som var en simpel lav træbygning, der blev flyttet til Nørresundby, hvor den i lidt udvidet form tjente som "midlertidig" stationsbygning. Den midlertidige station kom dog til at stå frem til 1907, før den blev afløst af en ny station og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Nørresundby station blev et vigtigt knudepunkt i jernbanetrafikken i Nordjylland. Der åbnede mange baner med tilslutning til Nørresundby station: både Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) den 19. marts 1897 og den 18. september 1899 åbnede Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn). Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede den 19. marts 1897, fik banen tilslutning til DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene i et vist omfang ført frem til et midlertidigt trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn kunne tages i brug den 18. juli 1899 sammen med banens anden etape til Frederikshavn. Stationen blev hurtigt en stor godsstation med en mængde firmaspor og overtog DSB's havnebane i år 1900.

Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane.

De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede den 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. Den 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.

Efter forbindelse til Aalborg station udgik næsten alle tog fra Aalborg station, og det var kun togene til Fjerritslev og via Vendsysselbanen, der standsede på Nørresundby Station. Togene mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede på Nørresundby Havnestation. Fjerritslevbanen blev nedlagt den 1. april 1969 og Nørresundby havnestation lukkede sammen med Sæbybanen, der blev nedlagt den 31. marts 1968 og stationsbygningen blev nedrevet få år senere.

Nørresundby Station blev nedlagt i 1972.

I 2003 åbnede den nye Lindholm Station (trinbræt) ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station.

Voerbjerg Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Vadum Kirke Trinbræt havde et læskur der var bygget af blokhusbrædder og lå ca. 50 meter øst for trinbrættet - formentlig for at det samtidigt kunne benyttet til læ for buspassagerer. Trinbrættet var en meget simpel grus/jordperron og en enkelt svellerække ud mod skinnerne. Trinbrætsignalet var en vendeskive med lys monteret i enden af en gammel lang jernbaneskinne.

Vadum Station åbnede sammen med Fjerritslev-Nørresundby banen den 19. marts 1897. Vadum Station lå i udkanten mod nord af Vadum by. Stationsbygningen havde en karnap der gik ud på perronen og et stort varehus i træ øst for stationen. Stationen var med overhalingsspor og et stikspor der gik mod øst, og endte i en jordvold. På modsatte side af sporet, i forhold til stationen, var der en Kvægfold.

Vadum Station havde kun en beskeden trafikmængde, som ikke ændrede sig før i 1942, hvor der blev anlagt et sidespor mellem Vadum og Nørresundby til brug for "Luftwaffe" til den sydlige del af "Fliegerhorst Aalborg West". Sidesporet blev benævnt som "Vadum Syd". I 1943 blev der anlagt et nyt sidespor "Vadum Nord" til den nordlige del af flyvepladsen. De to nye sidespor gav mange store transporter til Vadum og i en periode var der så store godsmængder, at flyvepladsen havde sin egen rangermaskine.

Vadum Station blev nedlagsammen med Fjerritslev-Nørresundby banen den 1. april 1969. Stationsbygningerne blev revet ned i 1978 for at give plads til nye boliger.

Nørlang Trinbræt var med jordperron på hver side af Vævergårdsvej. Trinbræt blev oprettet 1949 ved det oprindeligt ledvogterhus. I ledvogterhuset boede der en banearbejder, som havde en trolje han brugte til baneekspedition. For at lette arbejdet med at få troljen ud på hovedsporet, var der etableret et spor fra trolje garagen og ud vinkelret på hovedsporet.

Biersted Station havde, trods det sparsomme opland, et forholdsvist stort stationsområde med overhalingsspor, grusperron og læssespor ud for stationen.

Knøsgaard Trinbræt var med standard korsformet læskærm i træ med navneskilt og et vinge trinbrætsignalet af træ.

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Birkelse Station havde en ø-perron (jordvold) ved overhalingssport og læssespor udfor stationsbygningen, samt et stikspor til enderampen i baneterrænets sydvestlige ende. Ved hovedsporet var der et større privat varehus.

Stationen havde et højt to armet vingesignal, som var fælles for begge kørselsretninger.

Ulveskov eller Ulveskoven Trinbræt blev først oprettet i 1949. Den havde en simpel perron af jord. Ulveskov var et yndet udflugtsmål og der kom tidligere hele foreninger med tog til stedet både via ordinære, men også med særtog.

Langelund, Langeslund-mark eller Langelunds mark Trinbræt blev først oprettet i 1953. Den havde en simpel perron af jord og et lille trinbræt vingesignal.

Historien om Arentsminde Station

Arentsminde Station var oprindeligt blot et billetsalgssted, men blev senere opgraderet til en station med en hovedbygning tegnet af arkitekten Poulsen. Hovedbygningen blev opført i gule sten, mens varehuset og retiraden blev bygget i træ. Stationen havde et toarmet vingesignal, der fungerede for begge retninger.

Infrastruktur og placering

Læssesporet ved stationen lå direkte ud for hovedbygningen, og overfor var der en svine- og kvægfold, der spillede en vigtig rolle for godstransporten i området. Stationsbygningen var ejet af Jammerbugt kommune og lå på Vensysselvej 5, men efter mange års forfald blev bygningerne revet ned i 2014, hvorefter brunden blev frasolgt via udbud.

Nedrivning og eftermæle

Arentsminde Station blev gradvist forladt og forfaldt med årene. I de sidste år inden nedrivningen var bygningen ubeboet. Varehuset og retiraden blev revet ned før hovedbygningen, som blev fjernet i juni 2014.

Halvrimmen var først billetsalgssted, men blev siden ophøjet til station med hovedbygning opført i gule sten og tegnet af Poulsen, hvor stationen senere blev udvidet til den lange type. Det tilhørende varehus var opført som træbygning og blev udvidet i 1909. Retiraden var op muret i gule sten.

Stationen havde et 146 meter langt krydsningsspor med Ø-perron, et blindspor fra læssesporet og en galgekran i jernprofiler.

Jægerum Trinbræt blev oprettet i 1949 og var et simpelt trinbræt med perron i jord og trinbrætsignal med vinge og trinbrætnavn opsat på en skinne.

Ved trinbrættet var der sidespor/læssespor til Jægerum grusgrav. Sidesporet blev lukket nogle år før banen blev lukket.

Brovst Station var trafikalt set en god mellemstation på jernbanestrækningen mellem Fjerritslev-Nørresundby. Brovst Stationsbygning var udvidet såvel mod perron med et vindfang af træ ind til ventesalen og udvidet ud mod vejen. Ud over stationsbygningen var der også et ekstra stort muret varehus. Brovst Station havde en kvægfold overfor stationen, et 450 meter langt krydsningsspor, samt et læssespor, der i nordvestenden havde blindspor der førte til en ende rampe. På perronen var der et meget klodsede armsignal.

Efter nedlæggelsen af Fjerritslev-Nørresundby Jernbane den 1. april 1969 oprettede DSB et indleveringssted for stykgodsforsendelse med lastbil, som erstatning.

Brovst Station og alle de andre bygninger blev nedrevet i 1970'erne og der er ingen synlige rester af banen i byen.

Skovsgaard Station var med hovedbygning af Poulsen. Stationen lå i en kurve og var fra banens begyndelse en af de betydeligste strækningsstationer, endda bedre i begyndelsen end Brovst, i forhold til trafikmængde.

Pakhuset blev udvidet i 1908 og stationsbygningen var større end de andre strækningsstationer.

Stationsareal var stort og der var indkørselssignaler i hver ende at stationsterrænet. Sporarealet bestod af to spor, hvorfra der fra det 450 meter lange krydsningsspor mod øst var et lille blindspor til en ende rampe.

Aarupvej Trinbræt blev anlagt i 1949. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Flegumvej og togene til Aalborg standsede øst for Flegumvej. På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge.

Aarup Hede Trinbræt blev anlagt i 1961. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Aarup Hede (vej) og togene til Aalborg standsede øst for Aarup Hede (vej). På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge. Trods et næsten ikke eksisterende opland blev trinbrættet opretholdt og vedligeholdt frem til banens lukning i 1969.

Bonderup Station var som de andre stationer med hovedbygning af Poulsen. Stationsbygning var udvidet mod øst og varehuset var en større træbygning, der lå øst for stationen ud til hovedsporet. På modsatte side af stationen var der en kvægfold. Sporarealet var med et 450 meter langt overhalingsspor og der var signal ved begge indkørselsretninger.

Myager Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Skræm startede som holdeplads med billetsalgssted og de sidste årtier var Skræm nedsat til trinbræt. Bygningen havde et mindre udhus i træ, men der var ikke retirader. Der var ingen bebyggelser i nærhed af stationen.

Husby Trinbræt blev oprettet i 1936 og bestod af et rødmalet læskur og et højt trinbrætsignal. Bag læskuret lå der et frysehus. Trinbrætsignalet var anbragt på en høj mast med et vendesignal på toppen og var altså noget mere iøjnefaldende end standardsignalet ved trinbrætterne generelt. Der var en simpel jordvold som perron. Trinbrættet lå lige ved Husbyvej som var sikret med blinksignal.

Aagaard Skov Trinbræt blev oprettet i 1952 og lå et meget øde sted for enden af Aagaardskovvej, som var en simpel markvejen. Der var kun en jordperron med stationsskilt og et trinbrætsignal.

Fjerritslev Station havde forbindelse mellem Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) og blev fra tilslutningen af TFJ i 1904 overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg. Efter skinnebussernes fremkomst i begyndelsen af 1950'erne, gennemførtes størstedelen af de to baners persontog mellem Aalborg og Thisted.

Fjerritslev Station åbnede den 19. marts 1897 som endestation på strækningen Fjerritslev-Nørresundby. Fjerritslev Station var tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe eller efter inspiration af hans andre stationer. Fjerritslev var en stor station opført i gule sten med varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ.

Fjerritslev Station havde stor medgang og blev i 1915-1917 ombygget og udvidet, ligesom der blev foretaget en udretning og udvidelse af sporanlæg. Den tilhørende remise var med overnatningsfaciliteter for både lokomotiver og personale, og var tegnet af Heinrich Wenck.

Fjerritslev Station havde to perronspor, et 450 meter krydsningsspor, samt adskillige opstillings- og læssespor i alt et anseeligt sporareal med 19 sporskiftere.

Ved udkørslen mod Aalborg var vejoverskæringen med Aggersundvej sikret med bomme.

I 1969 blev både FFJ- og TFJ-banerne nedlagte, og persontrafikken overgik til rutebiler, hvor Fjerritslev Station fik et kort otium som rutebilstation, til stationen blev nedrevet i 1976.

I 1969 overgik stykgodstrafikken til DSB, som oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev.