Vejle-Give Jernbane: Fra Privatbane til Statsbane
Vejle-Give Jernbane (VGJ) blev til som resultat af en intens rivalisering mellem Vejle og Horsens om at blive Østjyllands toneangivende købstad. Vejle vandt kapløbet, og den 2. august 1894 åbnede jernbanen officielt for ordinær drift. Banens strækning gennem Grejsdalen var en af de mest spektakulære jernbanestrækninger i Danmark med dens stejle skråninger og frodige omgivelser.
Privatbanens Tilblivelse og Åbning
Anlæggelsen af jernbanen mellem Vejle og Give blev godkendt af Rigsdagen den 12. april 1889 efter flere afvisninger i 1882 og 1887. Der blev oprindeligt planlagt en smalsporet bane, men beslutningen blev ændret til normalspor. Koncessionen til Vejle-Give Jernbaneselskab blev udstedt den 15. juni 1892 med krav om, at banen skulle åbne senest den 1. maj 1896. Ingeniørfirmaet Gluud, Werner og Winkel stod for anlægsarbejdet, som forløb uden større problemer. Den officielle åbning fandt sted den 8. september 1894, men allerede fra 2. august samme år kunne banen benyttes til almindelig trafik.
Banens Rute og Stationer
Vejle-Give Jernbane startede ved den private station Vejle Nord, som lå tæt på statsbanernes station, men havde sin egen stationsbygning og faciliteter. Ruten strakte sig fra Vejle gennem Grejsdalen og videre over en række landsbyer og stationer:
- Vejle Nord: Banens endestation ved åbningen.
- Grejsdal Station: Banens første mellemstation.
- Højgaard og Hørup: To små holdepladser.
- Jelling Station: En vigtig station, som betjente området omkring Jelling-stenene.
- Mølvang Holdeplads: Et mindre stoppested.
- Gadbjerg Station: En af de større stationer på strækningen.
- Farre Station: En mellemstation tæt på landsbyen Farre.
- Give Station: Banens oprindelige endestation.
Materiel og Drift
Ved åbningen bestod banens materiel af to damplokomotiver fra Jung og 20 vogne - heraf 16 bygget i Görlitz og 4 i Frederikshavn af Smedemester Mørch. Hurtigt viste det sig, at to lokomotiver ikke var nok til at håndtere trafikken. Da Vandelbanen (VVGJ) åbnede med endestation i Vejle Nord, måtte VGJ ofte låne lokomotiver derfra. For at styrke kapaciteten købte VGJ i 1907 et brugt lokomotiv fra Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ nr. 10) for 20.000 kr. I 1912 lejede banen desuden DSB H 41 for 500 kr. årligt. Materiellet blev oprindeligt mærket med forkortelsen "VGB", som i 1906 blev ændret til "VGJ". Banen kørte typisk tre togpar om dagen, og køretiden mellem Vejle og Give var cirka 1,5 time for den 30 kilometer lange strækning.
Statsbanens Overtagelse
I 1908 blev det besluttet, at staten skulle forlænge banen fra Give til Herning og overtage driften af strækningen Vejle-Give. Arbejdet med anlæggelsen af Give-Herning-delen startede i 1911, og banen åbnede for trafik den 1. januar 1914. Ejerskabet af VGJ overgik formelt til staten den 1. april 1912, men først den 1. oktober 1914 overtog DSB driften fuldt ud. Den private station Vejle Nord blev nedlagt, og strækningen blev ombygget til statsbanestandard.
Jernbanens Betydning i Det Midtjyske Transportnet
Med statsbanens overtagelse blev Vejle-Give Jernbane en del af den vigtige Vejle-Holstebro-bane. Den nye strækning mellem Herning og Holstebro åbnede allerede i 1904, hvilket skabte en direkte forbindelse til Vestjylland. Banen fungerede som en vigtig transportvej for både passagerer og gods.
Modernisering og Krigstid
I 1933 blev banen gennem Vejle by omlagt til en viadukt, også kaldet højbane, hvilket lettede den trafikale situation og fjernede krydsende vejbaner. Under Anden Verdenskrig oplevede banen et opsving, da benzinmanglen øgede efterspørgslen på jernbanetransport. Dog blev jernbanen også udsat for sabotagehandlinger, hvilket krævede hyppige reparationer.
Konkurrence fra Privatbilismen og Nye Investeringer
Efter krigen stod banen over for nye udfordringer. Privatbilismen tog til i 1960'erne, og mange foretrak bilen frem for toget. Dette medførte et fald i passagertallet. I 1960'erne og 1970'erne gennemførte DSB en række moderniseringer for at gøre banen mere konkurrencedygtig. Nye sikringsanlæg blev installeret i 1969-1970 og senere opgraderet i 1980-1981. Trods moderniseringerne blev damplokomotiver anvendt på strækningen helt frem til 1970, hvilket gjorde banen til en af de sidste i Danmark med dampdrift.
ERTMS og Den Digitale Jernbane
I maj 2022 påbegyndte Banedanmark implementeringen af det europæiske signalsystem ERTMS niveau 2 på strækningen. Arbejdet blev afsluttet i sommeren 2022, hvilket gjorde Vejle-Give-banen til en af de første i Danmark med fuld digital signalstyring. ERTMS har forbedret sikkerheden og gjort det muligt at øge kapaciteten på banen.
Vejle-Give-banens Rolle i Nutiden
I dag er strækningen en vigtig del af regionaltrafikken i Midtjylland og Østjylland.
