Vejle-Give Jernbane - operatør: VGJ, en artikel om Vejle-Give Jernbane

Vejle-Give Jernbane: Fra Privatbane til Statsbane

Vejle-Give Jernbane (VGJ) blev til som resultat af en intens rivalisering mellem Vejle og Horsens om at blive Østjyllands toneangivende købstad. Vejle vandt kapløbet, og den 2. august 1894 åbnede jernbanen officielt for ordinær drift. Banens strækning gennem Grejsdalen var en af de mest spektakulære jernbanestrækninger i Danmark med dens stejle skråninger og frodige omgivelser.

Privatbanens Tilblivelse og Åbning

Anlæggelsen af jernbanen mellem Vejle og Give blev godkendt af Rigsdagen den 12. april 1889 efter flere afvisninger i 1882 og 1887. Der blev oprindeligt planlagt en smalsporet bane, men beslutningen blev ændret til normalspor. Koncessionen til Vejle-Give Jernbaneselskab blev udstedt den 15. juni 1892 med krav om, at banen skulle åbne senest den 1. maj 1896.

Ingeniørfirmaet Gluud, Werner og Winkel stod for anlægsarbejdet, som forløb uden større problemer. Den officielle åbning fandt sted den 8. september 1894, men allerede fra 2. august samme år kunne banen benyttes til almindelig trafik.

Banens Rute og Stationer

Vejle-Give Jernbane startede ved den private station Vejle Nord, som lå tæt på statsbanernes station, men havde sin egen stationsbygning og faciliteter. Ruten strakte sig fra Vejle gennem Grejsdalen og videre over en række landsbyer og stationer:

• Vejle Nord: Banens endestation ved åbningen.
• Grejsdal Station: Banens første mellemstation.
• Højgaard og Hørup: To små holdepladser.
• Jelling Station: En vigtig station, som betjente området omkring Jelling-stenene.
• Mølvang Holdeplads: Et mindre stoppested.
• Gadbjerg Station: En af de større stationer på strækningen.
• Farre Station: En mellemstation tæt på landsbyen Farre.
• Give Station: Banens oprindelige endestation.

Materiel og Drift

Ved åbningen bestod banens materiel af to damplokomotiver fra Jung og 20 vogne – heraf 16 bygget i Görlitz og 4 i Frederikshavn af Smedemester Mørch. Hurtigt viste det sig, at to lokomotiver ikke var nok til at håndtere trafikken. Da Vandelbanen (VVGJ) åbnede med endestation i Vejle Nord, måtte VGJ ofte låne lokomotiver derfra.

For at styrke kapaciteten købte VGJ i 1907 et brugt lokomotiv fra Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ nr. 10) for 20.000 kr. I 1912 lejede banen desuden DSB H 41 for 500 kr. årligt. Materiellet blev oprindeligt mærket med forkortelsen "VGB", som i 1906 blev ændret til "VGJ".

Banen kørte typisk tre togpar om dagen, og køretiden mellem Vejle og Give var cirka 1,5 time for den 30 kilometer lange strækning.

Statsbanens Overtagelse

I 1908 blev det besluttet, at staten skulle forlænge banen fra Give til Herning og overtage driften af strækningen Vejle-Give. Arbejdet med anlæggelsen af Give-Herning-delen startede i 1911, og banen åbnede for trafik den 1. januar 1914. Ejerskabet af VGJ overgik formelt til staten den 1. april 1912, men først den 1. oktober 1914 overtog DSB driften fuldt ud. Den private station Vejle Nord blev nedlagt, og strækningen blev ombygget til statsbanestandard.

Jernbanens Betydning i Det Midtjyske Transportnet

Med statsbanens overtagelse blev Vejle-Give Jernbane en del af den vigtige Vejle-Holstebro-bane. Den nye strækning mellem Herning og Holstebro åbnede allerede i 1904, hvilket skabte en direkte forbindelse til Vestjylland. Banen fungerede som en vigtig transportvej for både passagerer og gods.

Modernisering og Krigstid

I 1933 blev banen gennem Vejle by omlagt til en viadukt, også kaldet højbane, hvilket lettede den trafikale situation og fjernede krydsende vejbaner. Under Anden Verdenskrig oplevede banen et opsving, da benzinmanglen øgede efterspørgslen på jernbanetransport. Dog blev jernbanen også udsat for sabotagehandlinger, hvilket krævede hyppige reparationer.

Konkurrence fra Privatbilismen og Nye Investeringer

Efter krigen stod banen over for nye udfordringer. Privatbilismen tog til i 1960'erne, og mange foretrak bilen frem for toget. Dette medførte et fald i passagertallet. I 1960'erne og 1970'erne gennemførte DSB en række moderniseringer for at gøre banen mere konkurrencedygtig. Nye sikringsanlæg blev installeret i 1969-1970 og senere opgraderet i 1980-1981.

Trods moderniseringerne blev damplokomotiver anvendt på strækningen helt frem til 1970, hvilket gjorde banen til en af de sidste i Danmark med dampdrift.

ERTMS og Den Digitale Jernbane

I maj 2022 påbegyndte Banedanmark implementeringen af det europæiske signalsystem ERTMS niveau 2 på strækningen. Arbejdet blev afsluttet i sommeren 2022, hvilket gjorde Vejle-Give-banen til en af de første i Danmark med fuld digital signalstyring. ERTMS har forbedret sikkerheden og gjort det muligt at øge kapaciteten på banen.

Vejle-Give-banens Rolle i Nutiden

I dag er strækningen en vigtig del af regionaltrafikken i Midtjylland og Østjylland.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Grejsdal første station fra Vejle-Give Jernbanes åbning i 1894 var en lille og alene station placeret i meget smukke omgivelser. Men netop disse smukke omgivelser gjorde, sammen med flere traktørsteder, stationen til en betydelig udflugtsstation.

I 1912 overtog den Danske Stat Givebanen, som skulle ombygges og forlænges til Herning. Da kurveforholdene ved Grejsdal var uhensigtsmæssige, blev der i forbindelse med banens ombygning opført en ny station i 1914 og den gamle blev samtidig nedrevet.

Efterhånden blev dalens industri nedlagt eller den gik over til bilbefordring, og stadig mere af udflugtstrafikken blev overtaget af biler og busser. Stationen blev derfor nedlagt i 1968 og læssesporet i 1977. I 1972 lukkede postekspeditionen og i foråret 1976 blev den "nye" Grejsdal Station nedrevet.

Grejsdal Station blev Teknisk Station i 1968 med fjernstyret ubemandet togkrydsning.

Hørup Station blev nedsat til trinbræt i 1958 og helt nedlagt i 1963.

Jelling Station åbnedes sammen med Vejle-Give banen den 2. august 1894. Ved åbningen af Jelling Station var Jellinge by kun en stor landsby med et udpræget gårdsamfund, men Jellinge by voksede hurtig efter jernbanen kom til byen. Jelling Station blev hurtig en af banens bedste mellemstationer målt på persontrafik. I starten var det primært på grund af turistattraktioner som kirken med Jellingestenen og vikingegravhøjene, der tiltrak, men senere også som udflugts by.

Da statsbanerne overtog Jelling Station i 1914 i forbindelse med givebanens forlængelse til Herning den 1. januar 1914, blev Jelling Station nedsat til holdeplads med sidespor. Efter kraftige protester for borgere i Jellinge ophøjede DSB Jellinge Holdeplads til Station i 1918

Vejle-Give-Herning strækningen blev fjernstyres fra Herning i 1969, dette sammen med en faldende trafikmængde gjorde at Jellinge Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1973. Sidesporet blev nedlagt i 1988.

I 1978 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af et posthus med tilhørende venterum.

Gadbjerg Station er fra åbningen i 1894 af den private Vejle-Give Jernbane.

Gadbjerg Station fik som så mange andre stationer en svigtende og vigende trafik op igennem 1950'erne og 1960'erne, hvilket medførte at Gadbjerg Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1969. I 1970 blev Gadbjerg Tekniskstation som ubemandet fjernstyret togkrydsningsstation.

Trinbrættet nedlagdes i 1979 og stationsbygningen, der havde været anvendt til beboelse, blev nedrevet i 1983.

Farre Holdeplads med sidespor åbnede den 2. august 1894, som et af de mere beskedne ekspeditionssteder på Vejle-Give banen. Farre Holdeplads blev i 1906 ophøjet til station, men blev igen nedrykket til Holdeplads, da DSB overtog banen i 1914 ved banens forlængede til Herning.

I årene 1918-1920 gennemgik Farre Holdeplads en gennemgribende modernisering, hvor det midlertidige centralsikringsanlæg fra 1914 i 1918-1919 blev erstattet med et permanent anlæg og den oprindelige hovedbygning fra 1894 blev i den nordlige ende forlænget til omkring dobbelt størrelse i 1920.

I 1922 afskaffede DSB holdepladsbegrebet, og Farre Holdeplads blev ophøjet til station. Farre Station blev nedsat til trinbræt i 1969, som blev nedlagt i 1979.