Fåborg - Ringe - Nyborg banen har altid været ejet af staten, men banen var straks efter dens åbning drevet af SFJ. Banen blev anlagt i to tempi. 1878 tilbød SFJ at overtage driften af en eventuel Fåborg - Ringe bane. Ved loven 16. juni 1879 blev det besluttet at anlægge denne bane for statens regning. Det blev allerede nævnt i forbindelse med loven af 16. juni 1879 at banen kunne forlænges til Nyborg, men først ved lov af 8. maj 1894 kom der realiteter bag.
Anlægget blev forestået af SFJ, men finansieret af staten. SFJ overtog ligeledes driften denne strækning. Ved statens overtagelse af SFJ fortsatte man driften på banen frem til 1962 og herefter forblev banen i drift som godsbane. Det er lidt af en tilsnigelse at opføre banen som nedlagt idet den af Banestyrelsen stadig føres som godsbane på strækningen Korinth - Ringe.
Ringe - Fåborg: I 1880 begyndte man anlægget af banen og det stod meget hurtigt klart at det ikke var muligt at skaffe lokal fynsk arbejdskraft til anlægsarbejdet men man måtte hente svensk arbejdskraft for at løfte opgaven. I maj 1881 kunne sporlægningen begynde. Skinnerne blev leveret af Union Gieserei i Dortmund og leveredes til banen via Svendborg og Ringe. Materiellet til anlægsarbejdet var åbne vogne fra Ringe - Fåborg banen. Lokomotivet var fremdeles SFJ nr 4 "Sct Jørgen". Den 21. september 1881 kunne "Sct Jørgen" førte gang rulle ind i Fåborg via de nyanlagte skinner. Den 15. marts 1882 blev banen prøvekørt og samme dag tiltrådte det nyudnævnte personale på banen. Selve indvielsen fandt sted den 31. marts 1882. Ringe - Fåborg banen havde sit eget hovedspor i Ringe. Ved Fåborgbanens pakhus i Ringe lå en 30 fods drejeskive og lidt vest herfor blev der opført en funktionærbolig idet banens personale havde hjemsted i Ringe. Desuden blev der i Ringe opført en tosporet remise til banens lokomotiver.
Ringe - Nyborg: Der gik ikke længe før kravet om en forlængelse af banen fra Ringe til Nyborg begyndte af dukke op. At fremskaffe de nødvendige midler frembød som sådan heller ikke de store problemer men der var nogle forhold omkring anlæg og forpagtning der skulle afklares. Sagen var den at indenrigsminister Ingerslev i 1890 -1891 fremlagde et forslag om en jernbane mellem Ringe og Nyborg i landstinget. Forslaget indebar en strækning på 26,8 kilometer og med udgangspunkt på statsbanestationen i Nyborg og med mellemstationer i Vindinge, Refs Vindinge, Ørbæk, Ellested og Ryslinge inden den nåede Ringe. Lovforslaget gav ministeren mulighed for at lade SFJ forpagte banen på samme vilkår som Ringe - Fåborg banen hvilket indebar at forpagtningsafgiften skulle være på 3 procent af anlægssummen. SFJ var dog kun villig til at betale 2 procent. Efter megen forhandlen frem og tilbage endte det med de 2 procents afgift men med forskellige sindrige klausuler der gjorde det muligt i gode år at opkræve 3 procent. Samtidigt blev der ændret på en række private finansieringskrav således at banen kunne vedtages med loven af 8. maj 1894. I løbet af 1896 kom der gang i anlægsarbejderne og det var i det store hele afsluttet på den krævede dato 1. maj 1897. Der var dog problemer med et par anlæg hvilket forsinkede banens endelige indvielse til 1. september 1897 hvor den ordinære drift blev optaget med 5 daglige tog i hver retning.
Vigtige stamdata for Faaborg-Ringe-Nyborg banen (DSB)
Nyborg har i tidens løb har haft hele 4 statsbanestationer, hvor den første stammer fra åbningen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart den 8. september 1865. Nyborgs første Station lå lidt sydøst for Nyborg Borgs voldgrav, men upraktisk for havn og skibstrafik.
Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.
Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.
Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.
Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.
Ørbæk Station åbnede sammen med Ringe-Nyborg Banen den 1. september 1897. Ørbæk Station var en af de større på strækningen. Ringe-Nyborg Banen var statsbane, men forpagtet af Sydfynske Jernbaner indtil 1949, hvor DSB overtog Sydfynske Jernbaner. Ørbæk Station blev nedlagt sammen med Ringe-Nyborg Banen den 27. maj 1962.
Ørbæk Station blev revet ned i 1968 for at vige pladsen til Ørbæk rådhus. I 2016 blev rådhusbygningerne nedrevet og der er i dag private boliger på den gamle stationsplads.
Ringe Station har været en stor og vigtig station for 3 baner.: Odense-Svendborg, åbnet 12. juli 1876 Ringe-Faaborg RFJ (29,4 km), åbnet 1. april 1882 - Ringe-Nyborg RNJ (26,4 km), åbnet 1. september 1897
Ringe-Nyborg og Ringe-Faaborg banerne bliver nedlagt 27. maj 1962, men en beskeden mængde godstrafik fortsætter mellem Ringe-Faaborg indtil 1987 og nogle år længere mellem Ringe-Korinth.
Boltinge Trinbræt åbnede i 1929, men allerede i 1930 blev Boltinge ophøjet til billetsalgssted og blev også ved den lejlighed omdøbt til Boltingegaard efter den store gård: Boltingegaard vest for billetsalgsstedet. Billetsalget fandt sted fra vogterhus nr. 1, som lå ca. 800 meter sydvest for standsningsstedet. Senere skiftede Billetsalget navn fra Boltingegaard til Boltinggård – altså uden "binde" e og med bolle å.
Billetsalgsstedet eller Vogterhuset findes stadig i dag, men er stærkt ombygget og det er ikke synlige træk tilbage fra det gamle vogterhus. Vogterhuset havde oprindeligt tagryg vinkelret på sporet, men efter ombygninger er tagryg parallelt med sporet. Ligeledes er bygningens grundplan ca. fordoblet.
Fra 1954 blev Boltinggård Billetsalgssted nedsat til trinbræt.
Byggeår
1880
Åbnet
1954
Nedlagt
1962.05.27
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Boltinggårdvej, 5750 Ringe
Stednavneforkortelse
Bts
Højdeplacering over havet
66,7 meter
GPS koordinater
55.22228752486331,10.468652550094829
Billede af Boltinggård Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Boltinggård Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.10.17 09:18:46
Espe Station var ikke planlagt da banen åbnede. I 1883 blev det besluttet at bygge en lille station i Espe, hvilket kun tog ni uger. Stationen blev siden udvidet af flere omgange.
Grønderup billetsalgssted åbnede først den 1. oktober 1882 med salg i banehuset. Blev senere nedsat til trinbræt - formentlig i 1957 samtidig med Hågerup.
Byggeår
1882
Åbnet
1882.10.01
Nedlagt
1962.05.27
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Grønderupvej 17, 5600 Faaborg
Højdeplacering over havet
43,7 meter
GPS koordinater
55.114019,10.341742
Billede af Grønderup Billetsalgssted. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.09.01 09:57:58
