Rødekro-Bredebro - operatør: DSB, en artikel om Rødekro-Bredebro

Rødekro-Bredebro Jernbane: Historien om Klosterbanen

Rødekro-Bredebro Jernbane, også kaldet Klosterbanen, var en dansk jernbanestrækning, der forbandt Rødekro og Bredebro via Løgumkloster i Sønderjylland. Banen blev anlagt som en tværgående forbindelse for at skabe bedre transportmuligheder mellem øst og vest i regionen, og den eksisterede fra 1927 til 1936. Klosterbanen blev kendt for sin korte levetid og var en del af de regionale jernbaneprojekter, som blev initieret efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Strækningen blev stykket sammen af flere eksisterende og nyanlagte spor og fik hurtigt stor lokal betydning. Den blev dog lukket efter mindre end ni års drift på grund af økonomiske udfordringer og stigende konkurrence fra vejtransport.

Genforeningen og Nye Jernbaneprojekter

Efter genforeningen i 1920 blev de tidligere tyske jernbaneselskaber i Sønderjylland overtaget af DSB. Dette betød, at Sønderjylland kom under dansk jernbaneforvaltning, men det gav også anledning til udfordringer i forhold til integrationen af lokale baner. En af disse var behovet for en tværgående jernbane mellem Rødekro og Bredebro, der kunne forbedre forbindelserne mellem øst og vest i regionen. Banen skulle skabe et sammenhængende transportsystem, men det var også et projekt præget af en vis skepsis, da området allerede var tyndt befolket, og der fandtes en parallel bane sydpå mellem Tønder og Tinglev.

Etableringen af Klosterbanen

Planerne for Klosterbanen blev vedtaget ved lov den 29. marts 1924, og anlægsarbejdet begyndte året efter. Banen blev anlagt som en blanding af genbrugte tracéer og nyanlagte spor. Det var en ambitiøs opgave, hvor dele af strækningen fulgte det eksisterende spor fra den tidligere amtsbane Bredebro-Løgumkloster. En anden del af banen erstattede den gamle smalsporede linje fra Aabenraa til Løgumkloster. Efter mange debatter om linjeføringen og diverse tekniske udfordringer blev banen indviet den 2. oktober 1927. Den daglige drift begyndte dagen efter med en maksimal hastighed på 45 km/t og en strækning, der tilbagelagde cirka 36,5 km mellem Rødekro og Bredebro.

Fra Rødekro til Bredebro: Banens Linjeføring og Opbygning

Klosterbanen var sammensat af både genbrugte og nyanlagte strækninger:

• Bredebro-Løgumkloster: Denne strækning blev oprindeligt anlagt af det tyske selskab Schleswig-Holsteinische Marschbahn Gesellschaft i 1888 som en del af banen mellem Heide og Hviding. Banen blev overtaget af den prøjsiske stat i 1890 og af DSB i 1920. På grund af dens relativt gode stand blev der kun behov for at udskifte nogle få sveller for at integrere den i Klosterbanen.
• Rødekro-Løgumkloster: Strækningen mellem Rødekro og Løgumkloster blev tilpasset fra en eksisterende smalsporet amtsbane, som tidligere havde forbundet Aabenraa og Hovslund med Løgumkloster. Denne gamle amtsbane blev anset for urentabel og blev nedlagt i 1926. I stedet blev en mere direkte forbindelse mellem Rødekro og Løgumkloster anlagt, hvor dele af det gamle tracé blev genbrugt. 

Anlægsarbejde og Infrastruktur

Klosterbanens anlægsarbejde begyndte i 1925 og blev afsluttet i 1927. Anlægsarbejdet omfattede både genbrug af eksisterende tracéer og anlæg af nye spor i de mere ubeboede områder. Flere standsningssteder og billetsalgssteder blev etableret langs ruten for at kunne betjene lokaltrafikken. På nogle strækninger blev amtsbanens tidligere smalspor (1.000 mm) erstattet af normalspor (1.435 mm), hvilket forenklede arbejdet betydeligt. Den mest krævende del af projektet var den nyanlagte linje mellem Bedsted Løgum og Løgumkloster, hvor amtsbanens gamle standsningssteder blev erstattet af færre men nye stationer med moderne stationsbygninger.

Banens Stationsbygninger

De nye stationsbygninger langs Klosterbanen blev tegnet af DSB's overarkitekt, K.T. Seest, som stod for opførelsen af både stationsbygninger og mindre billetsalgssteder. Arkitekturen afveg fra det tyske Kleinbahn-koncept, hvor stationer ofte bestod af en kro eller en gård. Stationsbygningerne ved Klosterbanen var af solid dansk karakter og blev bygget til at kunne modstå tidens slid, selvom mange af dem i dag ikke længere er bevaret.

Strækningsdata og Tekniske Specifikationer

Klosterbanen havde en samlet længde på 36,5 km med en sporvidde på 1.435 mm. Skinnerne vejede 32-33,4 kg/m, og banen kunne håndtere et maksimalt akseltryk på 13,5 ton. På grund af banens tekniske begrænsninger og økonomiske faktorer var hastigheden begrænset til 45 km/t, hvilket var relativt lavt sammenlignet med andre jernbanestrækninger på daværende tidspunkt.

Trafik og Drift på Klosterbanen

Med åbningen af Klosterbanen i 1927 fik sønderjyderne en langt hurtigere forbindelse mellem Rødekro og Løgumkloster. Tidligere kunne det tage op til 3-4 timer at tilbagelægge ruten, men Klosterbanen reducerede rejsetiden til kun 5 kvarter. Banen havde forbindelser til både Aabenraa og Tønder, og i 1930 blev der indsat damplokomotiver, som kørte mellem Aabenraa og Bredebro. Trods den forbedrede rejsetid og nye materiel havde banen problemer med at tiltrække passagerer, og godstrafikken faldt støt i de følgende år på grund af konkurrencen fra biler og lastbiler.

Nedgang og Lukning

I begyndelsen af 1930'erne begyndte både person- og godstrafikken at falde markant på Klosterbanen. Den stigende konkurrence fra vejtransport var en afgørende faktor, da biltransport blev mere tilgængelig og fleksibel. I 1933 vedtog Folketinget en lov om at lukke de fem mest urentable DSB-strækninger, heriblandt Klosterbanen. Den endelige beslutning om at nedlægge banen blev truffet den 20. maj 1933, og banen kørte sit sidste tog den 15. maj 1936. Klosterbanens nedlæggelse kom således kun otte og et halvt år efter, at den var åbnet, hvilket gør den til en af de kortest levetidsjernbaner i Danmark.

Bevarede Stationsbygninger og Banetracé

Selvom størstedelen af Klosterbanen blev fjernet efter nedlæggelsen, er der stadig enkelte bevarede dele af tracéet og stationsbygningerne. De nye stationsbygninger, som blev tegnet af K.T. Seest, havde et karakteristisk udseende og er nogle steder bevaret som mindesmærker over Klosterbanens korte men vigtige levetid i Sønderjylland. Kun en lille strækning på cirka én kilometer af banens tracé er tilgængelig for offentligheden i dag.

Selvom Klosterbanen havde en kort levetid, spillede den en vigtig rolle i forbindelse med transport og handel i Sønderjylland i en kort periode. Banen styrkede forbindelsen mellem øst og vest og gav lokalbefolkningen hurtigere og billigere transportmuligheder. Det blev dog hurtigt klart, at banens økonomiske fundament ikke var bæredygtigt på længere sigt, og den blev et eksempel på de udfordringer, som privat- og lokalbaner stod overfor i 1930'erne.

Rødekro Station ligger på Padborg-Vojens strækningen.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Rødekro blev jernbaneknudepunkt den 12. september 1868, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Persontrafikken på denne strækning blev indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken fortsatte til begyndelsen af 1990'erne.

Rødekro Station fik også en kortvarig forbindelse mod vest, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Det gav mulighed for at køre gennemgående tog Aabenraa-Bredebro, men de blev ikke benyttet meget, så "Klosterbanen" blev nedlagt allerede den 15. maj 1936.

Rødekros første Station var tegnet af Arkitekt: N. P. Holsøe og blev opført i 1864 og blev nedrevet i 1968, hvor den blev udskiftet af den nuværende station, som blev indviet 1969.

I 1996 blev der lagt dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev, strækningen fik ATC og blev elektrificeret. El-driften startede i 1997.

Nørre Hostrup Billetsalgssted var med offentligt sidespor på ca. 50 m.

Hellevad Station var krydsningsstationer med et 180 meter krydsningsspor og 70 meter læssespor.

Klovtoft Billetsalgssted var med offentligt sidespor på ca. 50 m.

Alslev Kro Billetsalgssted var med offentligt sidespor på ca. 50 m.

Løgumkloster var endestation for statsbanestrækningen fra Bredebro. Stationsbygningen var langstrakt med en toetagers afdeling i den østlige ende.

Løgumkloster Statsbanegård blev ombygget fra endestation til krydsningsstation i1927 da man nedlagden den gamle kringlede amtsbane fra Aabenraa-Løgumkloster og lavede en mere ret bane fra Rødekro-Bredebro.

Ellum stationsbygning var af type "udvidet vogterhus Marskbane" og der var ikke meget plads til en tjenestebolig. Da Ellum station ligger ret øde blev der bygge et dobbelthus til personalet i 1914 efter preussisk standardtype, men kan dog være opført tidligere, da Marskbaneselskabet blev overtaget af KPEV i 1891.


På gavlen af tjenesteboligen er det et lille emaljeskilt med et "2" på som er kommet på efter overtagelse af DSB, da det er det nummerskilt type, som DSB brugte på tjenesteboliger og vogterhuse.

Bredebro Station havde fra den 8. maj 1901 en sidebane til Løgumkloster med mellemstation i Ellum. I 1927 blev den tidligere amtsbane ombygget til en normalsporet statsbane mellem Rødekro og Løgumkloster men hele strækningen fra Bredebro til Rødekro blev allerede i 1936 nedlagt.

Stationen er blevet revet ned august 2002.