Slangerupbanen, København-Slangerup Banen - operatør: DSB (Oprindelig: KSB)

Slangerupbanen: En Rejse Gennem Danmarks Jernbanehistorie

Omtrent samtidig med at Det Sjællandske Jernbaneselskab begyndte at arbejde på planerne om en jernbane fra København til Frederikssund, opstod der også tanker om en bane til Slangerup. Det Sjællandske Jernbaneselskab foreslog, at man førte Frederikssundbanen gennem Slangerup, men dette forslag vakte ikke stor interesse i Slangerup. Byen havde større ambitioner og ønskede sin egen bane. Derfor måtte man i Slangerup se til fra sidelinjen, da Frederikssundbanen åbnede i 1879.

Danmarks Første Autobusrute

På grund af manglen på en jernbaneforbindelse blev Slangerup pioner på et andet område. I 1904 åbnede Danmarks første autobusrute fra København til Slangerup. Dette var en milepæl i dansk transporthistorie og viste byens vilje til at skabe bedre forbindelser til hovedstaden.

Anlægget af Slangerupbanen

Slangerupbanen blev åbnet den 20. april 1906 af det private jernbaneselskab København-Slangerup Banen (KSB). I København havde banen sin egen station, København L, også kendt som Lygten Station, beliggende lige overfor Nørrebro Station. Passagererne måtte gå mellem de to stationer, da kun godstrafikken var forbundet med det øvrige jernbanenet via et besværligt forbindelsesspor.

Byggeriet og Udfordringerne

Ved lov af 13. april 1894 blev der givet eneret på anlæg og drift af en jernbane fra Nørrebro over Utterslev, nord om Gladsaxe, over Bagsværd til Lille Værløse. Eneretsbevillingen blev udstedt den 9. december 1903 til aktieselskabet Slangerupbanen, og i maj 1904 påbegyndtes arbejdet. Anlægskapitalen på knap 3 millioner kroner blev tilvejebragt dels ved aktietegning, dels ved lån fordelt med 60% hos kommunerne og 40% hos private aktionærer.

Hele anlægsarbejdet blev udført under ledelse af ingeniørfirmaet Winkel, Werner og Madsen og var ikke uden udfordringer. Ved Bispebjerg måtte der anlægges en dæmning hen over Lersøen, og ved Emdrup Banke blev der lavet en lang gennemskæring. Overgangen over Mølleåen syd for Farum voldte også problemer og krævede innovative løsninger.

Banens Indvielse og Drift

København-Slangerup Banen blev indviet den 19. april 1906 under festlige former, og den følgende dag åbnede den 34,2 kilometer lange bane for ordinær drift. Ved åbningen kørte der fire tog dagligt på hele strækningen og to ekstra tog til Farum på hverdage, mens der på søn- og helligdage var fem tog til Slangerup og fire til Farum, især for at imødekomme de mange lystrejsende københavnere.

Stationer og Trinbrætter

Slangerupbanen startede fra København L, en smuk stationsbygning tegnet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Herfra løb banen i en blød bue mod nord frem til Emdrup Station. Undervejs passerede den flere stationer og trinbrætter.

I Farum var der to perronspor, læssevej, pakhus og en enkeltsporet remise med drejeskive. Herfra fortsatte banen mod nordvest til Slangerup Station der, ligesom Farum, to perronspor, læssevej, pakhus og en enkeltsporet remise med drejeskive. Stationsbygningen overlevede indtil 2004, hvor den efter en brand blev genopført med blandt andet et ekstra fag.

Materiel og Teknologiske Fremskridt

Slangerupbanens fire første lokomotiver, nr. 1-4, viste sig hurtigt at være for små og led ofte under dampmangel. Disse blev i 1909 solgt til DSB som litra T 357-360. Lokomotiverne nr. 5 og 6 blev mest brugt til rangering og lokale tog til Bagsværd, mens nr. 7-10 var kraftigere maskiner.

I 1930 leverede B&W to 200 HK diesellokomotiver, efterfulgt i 1932 af yderligere to 330 HK diesellokomotiver. Disse blev indsat for at modernisere driften og muliggøre en tættere toggang. Banen var pioner inden for brugen af diesellokomotiver, men de var ofte overbelastede og krævede hyppig vedligeholdelse.

Til driften sammen med de nye diesellokomotiver blev to bogiepersonvogne ombygget til Danmarks første styrevogne, S 1-2, som senere blev overtaget af DSB som FG 4991-4992. Oprindeligt var der både 1., 2. og 3. klasse på banen, men 1. klasse blev afskaffet i 1911 og 2. klasse i 1930.

Trafik og Udvikling

Den sydlige del af Slangerupbanen havde naturligt flest rejsende. I de første 10-15 år var erhvervskørslen til København begrænset, men i begyndelsen af 1920'erne begyndte pendlertrafikken at vokse, efterhånden som folk flyttede ud langs banen til Farum. Deling af persontogene i Farum begyndte i 1930'erne, primært på søn- og helligdage.

Antallet af rejsende steg markant fra 1907 til 1917 og var næsten tredoblet i 1920. Derefter fulgte en nedgang frem til 1929, men fra begyndelsen af 1930'erne skete der en stigning på grund af forbedret toggang. Under Anden Verdenskrig steg trafikken igen kraftigt. Den nordlige del af banen, fra Farum til Slangerup, oplevede derimod kun små ændringer i passagertal og så endda et fald efter krigen.

Godstrafik og Økonomi

Godstrafikken på banen var i mange år solid, om end svingende. Et mærkbart fald kom i 1930'erne, men under krigen steg mængden igen betydeligt. Farum Sten- og Gruskompagni i Nymølle var banens bedste kunde. Selskabet transporterede sine vogne med egen trækkraft på eget spor fra grusgraven til Vassingerød Station, hvor KSB overtog transporten.

Overdragelse til DSB og Nedlæggelse af Strækningen til Slangerup

Efter Anden Verdenskrig vurderede Trafikministeriet, at staten burde overtage driften af Slangerupbanen. Materiellet var gammelt og nedslidt, og driften nærmede sig det uansvarlige, selvom banens personale gjorde deres yderste for at opretholde en planmæssig drift. Nedbrud med trækkraften var ikke usædvanligt.

Efter lov af 15. marts 1948 overtog DSB Slangerupbanen med personale og materiel den 1. april 1948. Delstrækningen Farum-Slangerup på 13,6 km blev nedlagt den 22. maj 1954, hvorefter banen blev omdøbt til Farumbanen. I folkemunde fortsatte den dog med at blive kaldt Hareskovbanen.

Ombygning til S-bane og Moderne Drift

I 1976 blev banens tilslutning til det øvrige jernbanenet flyttet fra Nørrebro til Svanemøllen. Den 29. september 1977 blev strækningen fra Svanemøllen til Farum omdannet til en dobbeltsporet S-bane, og S-togene overtog trafikken. Dette markerede afslutningen på en æra og begyndelsen på en ny, mere moderne jernbanedrift i området.

Bevarelse af Kulturarven

Den gamle København L Station ved Lygten er et ikonisk minder om Slangerupbanen. Bygningen, tegnet af Heinrich Wenck, er bevaret og tjener i dag som et kulturelt mødested. Bevarelsen af denne bygning er vigtig for forståelsen af banens historie og dens betydning for udviklingen af forstæderne nord for København.

Den smukke stationsbygning, som ligger på hjørnet af Nørrebrogade og Lygten blev nedlagt den 25. april 1976, hvor togene i stedet fik endestation ved Svanemøllen. I 1992 blev bygningen fredet.

København Lygten Station hed i daglig tale kun "Lygten", og var opkaldt efter kvarteret, som havde sit navn efter Lygtekroen og Lygteåen.

Emdrup Station blev oprettet som station på den private København-Slangerup Banen 20. april 1906. Stationen blev nedlagt for persontog 31. marts 1948, i forbindelse med at banen blev overtaget af DSB, mens godsbetjeningen ophørte 28. september 1974.

Emdrup Station havde en stationsbygning af KSB's mindste type.

Dyssegård trinbræt var med billetsalg og kom først til efter motordriftens indførelse, den 22. maj 1932. Det oprindelige billetsalg er nedrevet og erstattet af S togs trinbræt/station.

Vangede holdeplads kom til fra Slangerupbanens åbning den 20. april 1906 og man måtte nøjes med et billetsalg fra vogterhuset, da man ikke ville ofre meget på "fattigbyen" Vangede. I 1908 kom der en stationsbygning tegnet af Axel Preisler - nogle steder er årstallet fejlagtigt angivet til 1938 og fejlagtigt at Vangede Stationsbygning er tegnet af arkitekt S. O. Thrue. Vangede Stationsbygningen først blev opført i 1908 og Axel Preisler tegning af bygningen var derfor lidt anderledes end de andre stationer på Slangerupbanen, som var tegnet af Heinrich Wenck.

Vangede Stationen lå nord for Vangedevej og havde adgang fra Ericavej. Der var overhalingsspor og et læssespor modsat stationsbygningen og trafikken blev væsentlig bedre end forventet.

Viadukten for Vangedevej er fra midten af 1930'erne, men ved Hareskovbanens forestående elektrificering og etablering af 2. spor, opførtes en ny viadukt, læssesporet nedlagdes i 1964, og opførelsen af en ny stationsbygning strakte sig over tidsrummet 1965-1968, og flytning til den modsatte side af viadukten, som kunne tages i brug og Vangede Station blev revet ned i 1968.

Vangede historisk oversigt:
Vangede Trinbræt fra den 20. april 1906 til den 1. juni 1908.
Vangede Station fra den 1. juni 1908 til den 1. december 1964.
Vangede Billetsalgssted fra den 1. december 1964 til den 22. maj 1966.
Vangede Trinbræt fra den 22. maj 1966 til den 24. februar 1968.
Vangede Station fra den 24. februar 1968 til den 25. september 1977 (Og flytning til den modsatte side af viadukten).
Vangede S-togstrinbræt fra den 25. september 1977 til i dag.

Den 25. september 1977 blev Vangede Stationen en del af den nye S-Banelinje som i dag kendes som Linje B/Bx.

Kildebakke Trinbræt åbnede den 15. maj 1935 på Slangerupbanen og der blev ved lejligheden oprettet en fin rummelig ventebygning bygget i bungalow stil. På Kildebakke Trinbræt blev der ikke etableret billetsalg.

DSB overtog Slangerupbanen i 1948, og efter overtagelse af banen skete der også strukturelle ændringer i brugen af banen. Op igennem 1950'erne ændredes trafikken sig fra at banen var en typisk "skovtursbane", til i større omfang at være "pendlerbane" for de mange nye boligbyggerier der kom i banens opland.

I 1960 startede DSB med en modernisering af banen og man gik i gang med at bygge en ny Kildebakke Station. I byggeperioden gav det manglende billetsalg udfordringer og DSB løste problemet, ikke ved at indrette en et midlertidigt billetsalgskontor i den gamle bygning, men ved at udsende en medarbejder fra Buddinge station, som med et bærbart billetsalg, vandrede frem og tilbage på perronen i al slags vejr på Kildebakke Trinbræt.

Dette stod på indtil 1964, hvor den nuværende ekspeditionsbygning kunne ibrugtages og den forrige bygning blev nedrevet samme år.

Buddinge Station var fra Slangerupbanens åbning i 1906, og var i mange år en jævn og god landstation med periodemæssige ret betydelig godstransport. Efter statens overtagelse af Slangerupbanen i 1949 steg både person- og godstrafikken stærkt, og en ny og moderne stationsbygning for persontrafikken opførtes ved den lige så ny viadukt. Buddinge fik selvstændig godsekspedition med vognbjørnsanlæg, og der var godsbetjening i den gamle stationsbygning til 1976.

Den oprindelige Buddinge station blev nedrevet i 1978.

Stengården åbnet 15. maj 1929 som billetsalgssted.

Det nye Bagsvær trinbræt er flyttet ca. 400 meter væk fra den gamle station, ind mod københavn.

Skovbrynet Billetsalg blev anlagt den 1. oktober 1930 for at tage andel i den store udflugtstrafik til Hareskoven, hvilket var Slangerupbanens bestyrelse motivation til at igangsætte bygningen. Skovbrynet station var en lille og hyggelig bindingsværksbygning og der var kun én perron, men et stykke fra Hareskovvejen, så sydgående tog ikke udløste blink og bomme ved overkørslen, før de rent faktisk skulle passere den.

Skovbrynet Station havde kun billetsalg i sommerhalvåret på søndage og helligdage samt på større rejsedage. Da DSB overtog Slangerupbanen den 1. april 1948 fortsatte DSB denne praksis frem til Skovbrynet Billetsalg ophørte i 1955.

Den store ombygning med motorvejsbroer og hvad dertil hører, begyndte i 1964 med nedrivning af den gamle Skovbrynet Billetsalg's bindingsværksbygning. Der blev lavet et Skovbrynet Trinbrættet ca. 100 meter mod vest og tættere på Hareskov Station, som fungerede frem til åbningen af S-banen den 25. september 1977, hvor Skovbrynet S-togstrinbræt blev etableret ca. 300 meter længere mod øst.

Hareskov Station var Slangerupbanens udflugtsstation og blev opført ved Slangerupbanens åbning i 1906. Som en stærkt benyttet skovtursstation for københavnerne var den i mange år en konkurrent til Klampenborgbanen, takket være Slangerupbanens energiske reklamering.

Slangerupbanens blev overtaget af staten i 1949 og efterhånden gik det ned ad bakke med stationens betydning.

I 1971 blev Hareskov Station billetsalgssted, og ved Hareskovbanens elektrificering i 1977 nedsattes Hareskov Station til Trinbræt, hvor bygningen blev nedrevet ved samme lejlighed.

I midten af 1920'erne var der i Værløses østre del skudt en del sommerhuse op, og i 1928 blev der fremsat ønske om et holdested her. Da kommunerne havde overtaget Slangerupbanen, gik ledelsen med nogen betænkelighed med til at oprette et trinbræt ved vejen mellem Hareskovby og Værløse. Syvstjernen trinbrættet blev oprettet og blev taget i brug den 15. maj 1930. Trinbrættet var udstyret med et lille skur til de ventende passagerer og en lille sparsom grusperron.

Da DSB i 1948 overtog banen ville DSB gerne nedlægge trinbrættet, men dette fremkaldte voldsomme protester fra såvel beboerne som kommunen, derfor blev det ikke blev til noget.

Bebyggelsen omkring Syvstjernen voksede i 1950'erne, og da DSB i 1958 atter luftede planer om at nedlægge trinbrættet, blev der igen protesteret, derfor blev det ikke blev til noget denne gang.

Omkring 1954 blev trinbrættet flyttet til daværende Brådervej (den næsten lodretgående vej), hvor der blev etableret perroner på begge sider af vejen. Brådervej er i dag opdelt i tre veje - syd for banen: Syvstjernevænget, lige nord for banen: Bøgemosen, og nord for den nu anlagte forbindelsesvej til Hillerødmotorvejen: Brådervej.

Ved omstillingen til S-togsdrift, blev trinbrættet den 8. marts 1973 flyttet tilbage til den oprindelige perron ved Syvstjernehusene, hvor der blev opstillet et nyt venteskur.

Det var slut med Syvstjernen trinbræt, som blev endeligt nedlagt ved køreplan-skiftet 29. september 1974.

Værløse Station åbnede sammen med Slangerupbanen den 20. april 1906. Værløse Station var en yderst fredelig landstation med skov og sø i nærheden, men Værløse Station kunne dog ikke turistmæssigt hamle op med Hareskov station. Men Værløse Station havde en ret stor persontrafik pga. Værløselejren og bilruten til Ganløse, som også gav en del passagerer. Persontrafikken steg efter DSB's overtagelse i 1948 da Værløse by voksede stærkt, men godstrafikken forsvandt forholdsvis hurtigt.

Værløse Station blev nedlagt den 29. september 1974, sammen med sidesporet, og billetsalget foregik fra en midlertidig træbygning under arbejdet med Hareskovbanens elektrificering og indtil den nuværende Værløse S-togstrinbræt kunne tages i brug den 25. september 1977.

Det nye Værløse S-togstrinbræt ved bymidten, er flyttet ca. 400 meter tættere på København, i forhold til Værløse Station.

Værløse Stations gamle stationsbygning var så medtaget af hærværk, at den blev nedrevet 1977, samme år som Værløse S-togstrinbræt åbnede.

Furesø trinbræt blev anlagt på grund af den smukke natur og på grund af Fiskebæk Kro.

Da Slangerupbanen åbnede i 1906, så kroen sin chance øge antallet af kunder, da banen gik lige forbi kroen. Slangerupbanen ville dog ikke anlægge et trinbræt her ved kroen da kroen lå i en lavning, med en stejl stigningen mod både Farum og Værløse. Man var bange for at togene ikke kunne sætte i gang på den stejle stigning efter stansning.

Aligevel blev Furesø trinbræt åbnet den 22. maj 1932.

Farum station på Slangerupbanen var ved privatbanens åbning en pæn landstation, hvis trafik hurtigt voksede, dels i takt med byen og dels takket være banens ihærdige reklamering med de mange tillokkende udflugtssteder.

Da DSB i 1948 overtog Slangerupbanen, varede det ikke længe, før Farum blev endestation for "Hareskovbanen", som den efterhånden kom til at hedde, for strækningen Farum-Slangerup nedlagdes i 1954.

Da den langvarige proces med elektrificering endelig tog form, blev Farum gamle station nedrevet i 1975, og en ny blev taget i brug, da S-banen åbnede i 1977.

Der, hvor placeringen af Vassingerød Station blev til, var der et normalsporet industrispor fra Vassingerød til Lillerød (Allerød). Industribanen havde overenskomsten med DSB for tilslutning til Lillerød (Allerød), som blev opsagt pr den 1. januar 1907, da kalkværket lavede en mere fordelagtig overenskomsten med KSB, som åbnede den 20. april 1906.

Uggeløse Skov trinbræt havde perron på begge sider af Uggeløse Skovvej. Trinbrættet blev åbnet for at få københavnerne til at tage toget til Uggeløse Skov, hvilket aldrig blev en succes, og trinbrættet blev det mindst benyttede standsningssted på Slangerupbanen.

Øst for Lindholm Station blev der ved anlæg af Slangerupbanen anlagt et sidespor til Langebjerg Grusgrav. Sporet blev nedlagt igen efter et par år.

Slangerup Station er fra 1906 og tegnet af statsbane arkitekt Heinrich Wenck og var station på Slangerupbanen frem til nedlæggelsen i 1954. I årene efter nedlæggelsen lå sporarealet øde og blev først taget op et par år efter nedlæggelsen. Remisen ved Slangerup Station blev nedrevet samtidig med optagelse af sporene, så der til sidst kun lå et tomt areal ved den tidligere station. Flere år efter skinnerne var blevet taget op, var der stadig hensatte vogne på Slangerup Station.

Efter Slangerupbanen nedlæggelse i 1954, overgik Slangerup Station til Postvæsnet, men bygningen blev også brugt til venterum for ventende passagerer til den nye rutebilsrute mellem Farum og Slangerup.

Kommunen købte Slangerup Station i 1988, efter Postvæsnet flyttede ud af stationsbygningen, til en større og ny bygning. Kommunen renoverede stationsbygningen og foretog flere indvendige ombygninger. I 1992 husede stationsbygningen et advokatfirma, men advokatfirmaet måtte i 1996 flyttede fra bygningen på grund af sammenstyrtningsfare, da de pæle, bygningen stod på, var rådnet væk. Slangerup Brugsforening købte efterfølgende stationsbygningen af kommunen, for at kunne bruge stationsarealet, når bygningen engang faldt helt sammen.

Fra 1996 og mange år frem, fremstod bygningen i dårligere og dårligere stand, og blev gentagende gange udsat for hærværk. En påsat brand natten mellem den 23. og 24. maj 2000 bevirkede at hele tagetagen udbrændte. Stationsbygningen blev efter de mange års misligholdelse og branden, taget ned og genopført så original som muligt. Den nye stationsbygning stod færdig i 2004 og denne bygning bruges i dag (2020) som institution.