Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane - operatør: VVGJ, en artikel om Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane

Vejle og Kolding var allerede dengang i konkurrence om at blive det dominerende trafikknudepunkt i området. Med loven af 8. maj 1894 blev der åbnet mulighed for Anlæg af en Jernbane fra Vejle gennem Vejledalen til Vandel. Der blev udstedt eneretsbevilling til Vejle Vandel Jernbaneselskab den 6. november 1894.

Staten skulle dække 50 procent af anlægsudgifterne der var udliciteret til entreprenør Lauritz Petersen. Arbejderne blev påbegyndt i 1895 og en af de store udfordringer bestod i opfyldningen af et område ved Ravning Enge. Den 9. september 1897 kunne banen mellem Vejle og Vandel indvies efter 2 års anlægsarbejde. Dagen efter begyndte den ordinære drift med 3 tog daglig i hver retning. Det nye VVJ selskab fik fælles driftbestyrer med Vejle - Give Jernbane. Samarbejdet med VGJ omfattede også brug af stationen i Vejle, herunder også brug af sporet til Statsbanen. Ved statens overtagelse af Vejle - Give Jernbane 1. januar 1914 blev disse overenskomster justeret så de passede til de ændrede forhold. Banen blev forlænget med strækningen Vandel - Grindsted der åbnedes den 21. maj 1914 og selskabet ændrede samtidigt navn til VVGJ.

Vejle Station [1868-1998]: Fra kamp til central jernbaneby

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er i dag en vigtig del af det danske jernbanenetværk. Men det var langt fra en selvfølge, at Vejle skulle blive en stationsby i midten af 1800-tallet. Der skulle kæmpes hårdt for at få jernbanen ført igennem byen, og denne kamp har haft en afgørende betydning for Vejles udvikling som industriby. I dag forbinder Vejle Station store dele af landet og er en central del af den østjyske længdebane.

Kampen for at blive en stationsby

I begyndelsen af 1860'erne så det længe ud til, at Vejle ikke ville blive en del af det jyske jernbanenet. Planerne for jernbanens linjeføring var nemlig lagt vest om byen, med en rute, der ville forbinde Horsens med Kolding via Jelling og Anst, uden at passere Vejle. Vejlenserne frygtede, at en sådan beslutning ville skade byens fremtidige udvikling og økonomi. I et bønskrift til Rigsdagen udtrykte de deres bekymringer med ordene: "ikke blot vil Byen standses i sin udvikling, men den vil – om end gradevis – dog sikkert gå til Grunde".

Tidligere amtmand Orla Lehmann var en af de stærkeste fortalere for at få jernbanen ført igennem Vejle. Hans store indsats i Landstinget spillede en afgørende rolle i, at Vejle endelig blev en del af jernbanenettet. Resultatet af denne kamp blev en stor sejr for byen, og d. 4. oktober 1868 blev Vejle officielt en stationsby, da jernbanen mellem Horsens, Vejle og Fredericia blev indviet.

Indvielsen af Vejle Station i 1868

Indvielsen af Vejle Station var en stor begivenhed, der tiltrak opmærksomhed fra hele byen. På dagen var byen pyntet med flag, guirlander og kranse, og kl. 17.25 rullede det festlige indvielsestog med 12 vogne ind på stationen. Musikkorps og en stor menneskemængde tog imod toget, og der blev holdt skåltaler og serveret forfriskninger i ventesalen. Denne dag markerede begyndelsen på en ny æra for Vejle, hvor byen blev en central spiller i Danmarks transportnet.

Vejle Station blev hurtigt et travlt knudepunkt, og den livlige trafik til og fra banegården på Borgvold bidrog til byens økonomiske vækst. Den nye jernbaneforbindelse havde en betydelig indvirkning på byens industrielle udvikling, og Vejles status som en vigtig industriby blev styrket.

Skepsis over for den nye jernbane

Selvom mange fejrede jernbanens ankomst til Vejle, var ikke alle lige begejstrede. Vejles vognmandslaug frygtede, at jernbanen ville ødelægge deres forretning, da togene gjorde deres monopol på dagsvognskørsel overflødigt. Smedene var også bekymrede, da de forudså et fald i behovet for at sko heste og reparere hestevogne. Disse grupper af håndværkere oplevede dog, at jernbanen skabte nye muligheder og økonomisk fremgang, som med tiden også kom dem til gavn.

Udbygning af jernbanenettet i Vejle

Efter indvielsen af Vejle Station i 1868 fulgte en række udvidelser af jernbanenettet, der yderligere forstærkede Vejles rolle som transportcentrum. I 1894 blev banen mellem Vejle, Give og Herning anlagt, hvilket gjorde det nemt at transportere varer mellem det indre Jylland og havnen i Vejle. Denne forbindelse styrkede Vejles position som en vigtig handelsby.

I 1897 blev banen mellem Vejle og Vandel anlagt, og i 1914 blev denne bane forlænget til Grindsted. Under Anden Verdenskrig spillede denne strækning en særlig rolle, da den blev brugt til transport af brunkul og andre nødvendigheder, især på grund af landingsbanen i Vandel.

Fra stationsby til moderne trafikcenter

Vejle Station har gennemgået flere moderniseringer siden dens opførelse i 1868. Den oprindelige banegård blev bygget på Borgvold, hvor den erstattede resterne af en gammel borg fra 1300-tallet, Castrum Wethæl. Bygningen blev fejret med manér, og festlighederne fortsatte længe efter indvielsen.

I dag er Vejle Station en moderne transporthub, der betjener både tog, regionalbusser og bybusser. Stationens centrale beliggenhed gør den til et vigtigt knudepunkt for både pendlertrafik og længere rejser. Med DSB's InterCity- og regionaltog kan rejsende fra Vejle hurtigt komme til store dele af Danmark, og stationens faciliteter, såsom billetautomater, bagagebokse og en 7-Eleven, gør rejsen komfortabel for de mange passagerer, der dagligt benytter stationen.

Vejle Station har spillet en central rolle i byens udvikling siden dens indvielse i 1868. Kampen for at få jernbanen ført gennem byen var afgørende for Vejles vækst som industriby, og stationen har siden været et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertransport. Gennem udbygning af jernbanenettet og moderniseringer har Vejle Station tilpasset sig tidens behov og er i dag en essentiel del af Danmarks jernbanesystem.

Nedrivningen af Vejle Station og åbningen af den nye station i 1998

Efter  130 år som et centralt knudepunkt for jernbanetrafikken i Østjylland, blev den oprindelige Vejle Station fra 1868 nedrevet i 1997. Byens behov for en moderniseret station, der kunne håndtere den stigende mængde af både tog- og buspassagerer, førte til beslutningen om at bygge en helt ny station. Den nye Vejle Station, som blev opført på samme centrale placering, åbnede i 1998. Med moderne faciliteter og et forbedret trafikcenter kunne stationen nu bedre imødekomme de krav, der var nødvendige for at sikre effektiv transport i en voksende by. Vejles nye station fortsætter med at være et vigtigt trafikalt knudepunkt for både tog, busser og pendlere i hele Danmark.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Trædballe blev officielt trinbræt fra 15. juli 1931, men inden da standsede toget (hvis dette var anmeldt i forvejen) med selskaber, der skulle til det landskendte forlystelsessted Trædballehus.

Skibet Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Haraldskær Fabrik Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Vingsted Mølle Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Der gik en tipvognsbane til et mergelleje på ved herregården Kjeldkærs til Keldkær Sidespor.

Ravning holdeplads var fra starten kun med et stikspor - men fra 1901 med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Søgård Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Bindeballe Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Bindeballe holdeplads blev anlagt efter en lang og sej stigning dert førte banen fra ådalen ved Lihmskov op til Randbøl Hede. Bindeballe Holdeplads blev passet af et ægtetepar, hvor konen tog sig af holdepladsen, mendens manden stod for eftersynet af banestrækningen.

Bindeballe var, en meget øde og den mest stille holdepladser på banestrækningen, mder var dog en rimelig trafik af gods bl.a. kunstgødning, tørv, fiskefoder og grangrønt.

Bindeballe var en meget stille Holdeplads, men stilheden blev imidlertid brudt den 2. maj 1944, da to tog stødte sammen på stationen. Takket være personalets snarrådige indsats blev den store katastrofe undgået. Fem måneder efter var der problemer med løbske vogne, der lavede ravage på holdepladsen. Derefter sænkede stilheden sig atter over Bindeballe.

Den gamle station Stationen blev købt af det offentlige i 1985, og banestrækningen fra Vejle til Bindeballe blev herefter genetableret og døbt Bindeballestien. En rekreativ sti med samme føring som den gamle Vandelbanes. Den gamle station i Bindeballe blev sat i stand i 1987, og samme år dannede en gruppe lokale togentusiaster foreningen Vandelbanegruppen. Bindeballe er blevet tilført et par gamle togvogne på skinner, og signalmasten er blev rejst. Drømmene om at rekonstruere den gamle station blev realiseret i samarbejde med amtet, statsskovvæsenet og museet. I 1995 blev stationens billetkontor og ventesal genskabt, med mange originale effekter fundet frem af personer med relation til banen, fra Vandelbanegruppens arkiver og fra Egnsmuseets. Sammen med købmandsgården ved stationen står stationen i dag som et vidnesbyrd om privatbanens tid.

I 1996 blev Bindeballe station genåbnet som museum for Vandel-banen. Banestrækningen fungerer i dag som vandre- og cykelsti.

Hofmansfeld Sidespor var med læsserampe og tipvognsbane til den nærliggende sten- og grusgrav, som Vejle Amts Vejvæsen benyttede.

Hofmansfeld Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Skærhølgård Holdeplads blev kun brugt under strejken i 1956 til læsning af olie på fri bane.

Randbøl Holdeplads var med ca. 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Vandel Station blev oprettet ifm. Vejle-Vandel jernbane den 10. september 1897. Senere blev banen forlænget fra Vandel-Grindsted den 21. maj 1914.

Vanden Station fik et sidespor til Flyvestation Vandel.

Østerby Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.
Østerby Holdeplads blev nedsat til trinbræt den 1. oktober 1950.

Elkjær Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Krog Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Løvlund Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Hinnum Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Den første station i Grindsted var en beskeden midlertidig træbygning, der ibrugtoges som stationsbygning ved Vejle-Vandel-Grindsted banens forlængelse til Grindsted den 21. maj 1914. Den første station, som var tegnet af arkitekt Axel Giersing, havde en stationsbygning, der lå som en isoleret ø midt i et gigantisk byggerod, da der var ved at blive etableret andre baner til både Bramming (åbnet den 12. november 1916 ), Brande (åbnede den 1. december 1917), Troldhede (åbnede den 25. august 1917) og Kolding (åbnede den 25. august 1917).

Grindsted anden Station åbnede den 12. november 1916 sammen med strækningen til Bramming, var med remise og fik i løbet af det første åbningssår baner i hele seks retninger.

Vandelbanen blev nedlagt 31. marts 1957, Troldhedebanen fulgte efter 31. marts 1968, og Varde-Grindsted blev som den sidste af privatbanerne nedlagt 31. marts 1972.

For Diagonalbanen blev persontrafikken indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken Grindsted-Filskov fortsatte til 1977. På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog 3. juni 2012 og banen blev spærret for trafik dagen efter.

Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, kørte afskedstur 31. maj 2012.

Grindsted Station har både haft forkortelsen Gs og Gi