Bryrupbanen blev åbnet som Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) 23. april 1899 og var 31,4 km lang. Horsens-Bryrup Jernbane delte den 6,6 km lange strækning mellem Horsens-Lund, der allerede eksisterede som en del af Horsens-Tørring Banen (åbnet 1. december 1891). Det var muligt at dele banestrækningen da både Tørringbanen og Bryrupbanen havde samme sporvidde på 1.000 mm.
Med tilføjelsen af Bryrupbanen blev der opført en privatbanestationen, så der både kunne ekspederes person- og godstrafik uden om statsbanestationen. Passagerene havde adgang mellem privatbane stationen og statsbanestationen stationen via en trappeovergang over statsbanestationens sporareal.
De største mellemstationer, Brædstrup og Østbirk, lå i allerede betydelige byer inden banen kom, hvorimod Bryrup i 1899 stort set kun havde en kirke, en skole og en fattiggård. Bryrup voksede stærkt de næste årtier og den blev banens tredjevigtigste station efter Horsens og Brædstrup Ved etableringen af sidste etape af Diagonalbanen Randers-Esbjerg, måtte Bryrup afgive meget godstrafik til denne banes stationer. På banens strækning var Slagballe Station Danmarks højest beliggende station 120 m over havet.
Bryrup-Silkeborg strækningen åbnede i 1929 og både Bryrupbanen og Tørringbanens smalspor blev omlagt til normalspor samtidig med forlængelserne. Tørringbanen indgik i Horsens Vestbaner (HV), blev forlænget fra Tørring til Thyregod og fik en sidegren fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Bryrupbanen blev forlænget fra Bryrup til Silkeborg hvor man derfor i Bryrup ændrede linjeføringen gennem byen, så banen kunne krydse landevejen på et vandret sted og gå syd om Kvindsø i stedet for nord om. Ved denne lejlighed blev der opført en ny Bryrup Station.
På strækningen Horsens-Lund blev banen dobbeltsporet i 1929 - på den måde at hver bane havde sit eget spor.
Da både Horsens-Bryrup-Silkeborg, Horsens-Tørring-Thyregod og Ejstrupholm var blevet oprettet med og konverteret til normalspor, blev det besluttet at de skulle føres ind på Horsens statsbanestation. Derfor oprettede man en helt ny Horsens Station lidt længere mod vest.
Normalsporet på den gamle strækning blev taget i brug 15. april 1929. Den nye strækning Bryrup-Silkeborg blev åbnet 10. maj 1929. Turen Horsens-Silkeborg tog nu 3 timer med damptog og 2 timer med motortog. Ved indsættelse af motortog blev det muligt at oprette 5 trinbrætter i 1930'erne og yderligere 3 i 1950'erne.
Den samlede strækning Horsens-Bryrup-Silkeborg blev på 60,9 km, hvilket var ca. 1 km længere med statsbanen Horsens-Silkeborg via Skanderborg.
Vigtige stamdata for Horsens-Bryrup Jernbane (HBS)
Horsens Privatbanestation blev bygget til åbningen af den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane i 1899. Tørringbanen fik samtidigt en ordentlig station at holde ved og Tørringtogene havde hidtil holdt ved et lille gruset areal uden perron, men Tørringbanen havde dog egen godsekspedition. - Den høje privatbanestationsbygning lå ret nær den gamle statsbanegård og indeholdt foruden de sædvanlige jernbanefaciliteter hovedkontor for privatbanerne og boliger.
HBJ fik fra starten driftsbestyrer Carl Frederik Sophus Holmblad (1864-1939) fælles med HJJ samt stationsbygning og værksted fælles med HTB, der også var smalsporbane med en sporvidde på 1.000 mm. Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ), havde oprindeligt hovedkontor, værksted og maskindepot i Juelsminde, men i 1901 flyttede HJJ hovedkontoret fra Juelsminde til Horsens.
Privatbane passagerer kunne gå fra privatbanestationen via en "trappeviadukt" over til statsbane sporene til Horsens første station (1868-1929).
Da den ny statsbanegård blev taget i brug i 1929, fik de fire privatbaner fuld optagelse hos DSB, og privatbanestationen blev nedlagt som station, men fortsatte som hovedkontor og delvis som rutebilstation indtil nedrivningen i 1949.
Billede af Horsens Privatbanestation - Privatbanestation er nedrevet, men Horsens Privatbanestation har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.14 14:35:18
Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.
Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.
Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.
Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.
Byggeår
1891
Åbnet
1953.10.10
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
7,0 meter
GPS koordinater
55.872625,9.829028
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.14 14:10:10
Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.
Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.
Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.
Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.
Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.
Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.
Byggeår
1899
Åbnet
1964.10.01
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet (Trinbrættet)
Adresse
Stenbjergvej 9, 8752 Østbirk
Stednavneforkortelse
St
Højdeplacering over havet
46,4 meter
GPS koordinater
55.94514907824916,9.785210685140678
Billede af Stenbjerg Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
