Horsens-Bryrup Jernbane - operatør: HBS (Oprindelig: HBJ)






Horsens-Bryrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev etableret som en vigtig transportforbindelse i det østlige Jylland. Banen åbnede den 23. april 1899 og strakte sig over 31,4 km fra Horsens via Lund til Bryrup. Den blev en central del af lokalområdet, ikke mindst for de byer, som den forbandt, og spillede en afgørende rolle i udviklingen af regional handel og transport. Denne artikel gennemgår jernbanens historie, drift og indflydelse på området.

Anlægget af Horsens-Bryrup Jernbane

Horsens-Bryrup Jernbane blev opført i en tid, hvor jernbanenettet i Danmark ekspanderede hurtigt. Banen blev anlagt som smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm og lette skinner på 12,5 kg/m. Dette var nødvendigt for at holde omkostningerne nede, da området ikke havde et stort befolkningsgrundlag eller høj tæthed af industri.

Strækningen mellem Horsens og Lund eksisterede allerede som en del af Horsens-Tørring Banen (HTB), der var åbnet i 1891. For at undgå at bygge en helt ny strækning lejede HBJ sig ind på HTB's spor mellem Horsens og Lund, hvilket gjorde det muligt at dele infrastrukturen mellem de to baner.

Den oprindelige rute var berygtet for sine mange sving og stigninger. Kurverne var ofte skarpe, og den maksimale stigning nåede 1:70, hvilket stillede store krav til lokomotiverne. Slagballe Station var en af de mest bemærkelsesværdige stationer, da den var Danmarks højst beliggende jernbanestation med en højde på 120 m over havet.

Vigtige Mellemstationer

Blandt de mest betydningsfulde stationer langs banen var Brædstrup og Østbirk, som allerede inden banens åbning var veludviklede byer med erhvervsliv og beboelse. Derimod var Bryrup ved banens åbning en ganske lille by med kun få faciliteter. I løbet af de følgende årtier oplevede Bryrup dog en voldsom vækst. I 1929 havde byen hele 52 forskellige forretninger og erhvervsvirksomheder, hvilket gjorde den til banens tredjevigtigste station efter Horsens og Brædstrup.

Efter at Diagonalbanen Randers-Esbjerg åbnede i 1920, mistede Bryrup en del af sin godstrafik til denne bane, som løb tæt på Bryrup, hvilket reducerede byens vækstpotentiale.

Lokomotiver og Vognmateriel

Til trods for de udfordrende forhold på Bryrupbanen blev der valgt en Mallet-type lokomotiv fra Arnold Jung Lokomotivfabrik i Tyskland. Denne type blev allerede anvendt på Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) og havde en særlig konstruktion med dobbelte cylindre og en drejelig bogie. Dette design skabte dog mange problemer i de første år, og det var først efter flere justeringer, at de kunne operere stabilt.

Da HBJ i 1908 skulle udvide lokomotivflåden, valgte man en mere traditionel 1C-koblet type fra Krauss & Cie i München. Vognmateriellet omfattede både 2. og 3. klasses bogievogne fra Beuchelt & Co. i Tyskland, samt almindelige 2-akslede godsvogne. Vogne blev også leveret af danske producenter som Scandia i Randers og Vulcan i Maribo. Til transport af de smalsporede vogne til og fra Horsens Havn blev der anvendt normalsporede transportører.

Økonomien Bag Banen

Økonomisk set havde banen en svær start. I de første 16-17 år genererede banen et overskud på 170.000 kr., men i 1920'erne ændrede økonomien sig drastisk. Bilernes stigende popularitet pressede jernbanens økonomi, og kommunen måtte til sidst dække et underskud på 50.000 kr. I 1930 blev HBJ likvideret og erstattet af det nye selskab Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som overtog et underskud på 12.380 kr.

Ombygning til Normalspor

For at forbedre banens økonomi og håndtere den stigende efterspørgsel på godstransport blev banen i 1929 ombygget til normalspor og forlænget til Silkeborg. Samtidig blev banens navn ændret til Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS). Denne ombygning forbedrede banens kapacitet og gjorde det lettere at tiltrække både passagerer og gods.

Arkitekter og Stationsbygninger

De fleste stationsbygninger på Horsens-Bryrup Jernbane blev tegnet af arkitekten Viggo Bertram, der også var involveret i andre jernbaneprojekter i Danmark. Hans stationsbygninger var præget af et karakteristisk valmtag og detaljer som murbånd, der skabte et genkendeligt design. Østbirk, Brædstrup og Bryrup havde store bystationer, mens de mindre stationer som Gammelstrup og Lundum var enklere i deres design.

Samarbejde med Andre Baner

HBJ havde fra begyndelsen et tæt samarbejde med Horsens-Tørring Banen. Begge baner delte infrastrukturen på strækningen mellem Horsens og Lund, og de havde fælles station og værksteder i Horsens. Dette samarbejde blev udvidet i 1951, hvor HBJ gik sammen med Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane i selskabet Horsens Privatbaner. Dette resulterede i en centralisering af driftsledelsen, der blev flyttet tilbage til Horsens Station i 1952, hvor der blev bygget en stor remise til vedligeholdelse af alle fire baner.

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Efter banens lukning den 30. marts 1968 opstod der et ønske om at bevare en del af banen som veteranbane. Lokale initiativer i Bryrup fik opbakning til at bevare strækningen mellem Bryrup og Vrads, hvor alternative cykelruter kunne etableres. I 1968 blev der vedtaget en lov om veteranbaner, som gjorde det muligt for kommuner at søge koncession på museumsbaner og overdrage driften til private klubber.

Veteranbanen blev en realitet, og den 26. april 1969 afgik det første tog på Veteranbanen Bryrup-Vrads (VBV). Siden har veteranbanen været en populær attraktion i området, og togene kører stadig på strækningen som en del af Danmarks jernbanehistoriske arv.

Likvidation og Bevarelse af Tracéet

Efter jernbanens endelige lukning blev strækningen solgt på auktion, og materiellet blev købt af veteranbanen og lokale samlere. Fredningsplanudvalget købte 50,4 km af banelegemet, hvilket dannede grundlaget for den Bryrupbanesti, der i dag strækker sig over 60 km.

Af de oprindelige 61 km af banen er 51 km bevaret og tilgængelig som cykel- og gangsti. Den mest kendte strækning er Bryrupbanestien, som løber gennem det naturskønne landskab i det midtjyske område. Stien giver besøgende mulighed for at opleve den historiske rute og de naturskønne omgivelser, som jernbanen engang betjente.

Vigtige stamdata for Horsens-Bryrup Jernbane

Jernbanens længde i km 37,8
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88
BaneforkortelseHBJ
Dato for Koncession1896.05.20
Jernbanen åbnet1899.04.23
Persontrafik nedlagt1929.05.10
Godstrafik nedlagt1929.05.10
Jernbanen nedlagt1929.05.10
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.000 mm
BallastGrus
El driftNej
Bane statusPrivatbane


Horsens-Bryrup Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1929.05.101968.03.31Horsens-Byrup-Silkeborg JernbaneHBS
1899.04.231929.05.10Horsens-Bryrup Jernbane, senere HBSHBJ


Horsens-Bryrup Jernbane havde følgende stoppesteder



Banekort over Horsens-Bryrup Jernbane

Banekort fra Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ).
Banekort fra Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 24. oktober 2011 - LINK til kilde.


Horsens Privatbanestation var Horsens-Bryrup Jernbane banens første station

Horsens Privatbanestation blev bygget til åbningen af den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane i 1899. Tørringbanen fik samtidigt en ordentlig station at holde ved og Tørringtogene havde hidtil holdt ved et lille gruset areal uden perron, men Tørringbanen havde dog egen godsekspedition. - Den høje privatbanestationsbygning lå ret nær den gamle statsbanegård og indeholdt foruden de sædvanlige jernbanefaciliteter hovedkontor for privatbanerne og boliger.

HBJ fik fra starten driftsbestyrer Carl Frederik Sophus Holmblad (1864-1939) fælles med HJJ samt stationsbygning og værksted fælles med HTB, der også var smalsporbane med en sporvidde på 1.000 mm. Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ), havde oprindeligt hovedkontor, værksted og maskindepot i Juelsminde, men i 1901 flyttede HJJ hovedkontoret fra Juelsminde til Horsens.

Privatbane passagerer kunne gå fra privatbanestationen via en "trappeviadukt" over til statsbane sporene til Horsens første station (1868-1929).

Da den ny statsbanegård blev taget i brug i 1929, fik de fire privatbaner fuld optagelse hos DSB, og privatbanestationen blev nedlagt som station, men fortsatte som hovedkontor og delvis som rutebilstation indtil nedrivningen i 1949.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1929.05.10
Nedrevet1949
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
Højdeplacering over havet3,6 meter
GPS koordinater55.862104,9.842312


Billede af Horsens Privatbanestation - Privatbanestation er nedrevet, men Horsens Privatbanestation har ligget her.
Billede af Horsens Privatbanestation - Privatbanestation er nedrevet, men Horsens Privatbanestation har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022
Download billede



Bygholm Trinbræt lå 0,5 km. fra første station.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Byggeår1891
Åbnet1953.10.10
Nedlagt1968.03.30
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet7,0 meter
GPS koordinater55.872625,9.829028


Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her.
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022
Download billede



Lund Station (Ld) lå 6,3 km. fra første station.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Byggeår1891
Åbnet1891.12.01
Nedlagt1968.03.30
Nedrevet1970
ArkitektThomas Arboe
StednavneforkortelseLd
Højdeplacering over havet35,3 meter
GPS koordinater55.895455,9.766044


Billede af Lund Station.
Billede af Lund Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Lund Station.

Titel: - 1957 - Silkeborgvej
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Lund
Vejnavn: Silkeborgvej
Husnummer: 200
Lokalitet: Lund
Postnummer: 8700
By: Horsens
Sogn: Tamdrup
Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1957
Note: Id: OD02379_015.tif




Lundum Station (Lm) lå 10,3 km. fra første station.

Lundum station var udstyrret med mastekran.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseTorpvej 48, 8700 Horsens
StednavneforkortelseLm
Højdeplacering over havet22,8 meter
GPS koordinater55.925846,9.768801


Billede af Lundum Station.
Billede af Lundum Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Lundum Station.

Titel: - 1959 - Torpvej 43
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Lundum
Vejnavn: Torpvej
Husnummer: 43
Lokalitet: Lundum
Postnummer: 8700
By: Horsens
Sogn: Lundum
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B04824_017.tif




Stenbjerg Trinbræt (St) lå 12,7 km. fra første station.

Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.

Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.

Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.

Byggeår1899
Åbnet1964.10.01
Nedlagt1968.03.30
NedrevetNedrevet (Trinbrættet)
AdresseStenbjergvej 9, 8752 Østbirk
StednavneforkortelseSt
Højdeplacering over havet46,4 meter
GPS koordinater55.94514907824916,9.785210685140678


Billede af Stenbjerg Trinbræt.
Billede af Stenbjerg Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Stenbjerg Trinbræt.

Titel: - 1959 - Stenbjerg Station
Person: Bygningsnavn: Stenbjerg station
Sted: Danmark, Jylland, Sattrup
Vejnavn: Stenbjergvej
Husnummer: 9
Lokalitet: Stenbjerg
Postnummer: 8752
By: Østbirk
Sogn: Østbirk
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B04825_015.tif




Østbirk Station (Øb) lå 16,5 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseRyvej 6, 8752 Østbirk
StednavneforkortelseØb
Højdeplacering over havet52,3 meter
GPS koordinater55.968874,9.748208


Billede af Østbirk Station.
Billede af Østbirk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2012
Download billede



Vestbirk Station (Vb) lå 18,6 km. fra første station.

Vestbirk startede som trinbræt med svinefold, men blev fra den 1. oktober 1913 opløftet til station.

Byggeår1913
Åbnet1913.10.01
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseBirknæsvej 2, 8752 Østbirk
StednavneforkortelseVb
Højdeplacering over havet55,4 meter
GPS koordinater55.971126,9.716910


Billede af Vestbirk Station.
Billede af Vestbirk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. september 2019
Download billede



Gammelstrup Station (Gm) lå 21,2 km. fra første station.

Gammelstrup Station var med svinefold. Gammelstrup blev fra 1. november 1958 nedsat til trinbræt med læskur af typen med bølgeplast.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseVestbirkvej 1, 8740 Brædstrup
StednavneforkortelseGm
Højdeplacering over havet51,8 meter
GPS koordinater55.976380,9.690260


Billede af Gammelstrup Station.
Billede af Gammelstrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Gammelstrup Station.

Titel: - 1954 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Tønning
Vejnavn: Vestbirkvej
Husnummer: 3
Lokalitet: Gammelstrup
Postnummer: By: Sogn: Tønning
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1954
Note: Id: H04270_027.tif




Tønning Station (Tn) lå 23,6 km. fra første station.

Tønning Station var med svinefold.

Byggeår1897
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseStationsvej 1, 8740 Brædstrup
StednavneforkortelseTn
Højdeplacering over havet83,9 meter
GPS koordinater55.984313,9.664647


Billede af Tønning Station.
Billede af Tønning Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Tønning Station.

Titel: - 1959 - Tønning Station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Tønning
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 1
Lokalitet: Tønning
Postnummer: 8740
By: Brædstrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B05282_022.tif




Brædstrup Station (Bup) lå 27,4 km. fra første station.

Brædstrup Station var forsynet med vandkran.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseJernbanegade 3, 8740 Brædstrup
StednavneforkortelseBup
Højdeplacering over havet110,7 meter
GPS koordinater55.972410,9.610294


Billede af Brædstrup Station.
Billede af Brædstrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. april 2022
Download billede



Slagballe Station (Sb) lå 30,7 km. fra første station.

Slagballe Station var med svinefold.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseSlagballevej 13, 8740 Brædstrup
StednavneforkortelseSb
Højdeplacering over havet116,3 meter
GPS koordinater55.996811,9.589560


Billede af Slagballe Station.
Billede af Slagballe Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Slagballe Station.

Titel: - 1953 - Slagballe Station
Person: Bygningsnavn: Slagballe station
Sted: Danmark, Jylland, Slagballe
Vejnavn: Slagballevej
Husnummer: 13
Lokalitet: Slagballe
Postnummer: 8740
By: Brædstrup
Sogn: Grædstrup
Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01307_f_006.tif




Vinding Station (Vd) lå 34,2 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1968.03.30
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektArnold Viggo Eduard Bertram
AdresseBurgårdevej 11, 8654 Bryrup
StednavneforkortelseVd
Højdeplacering over havet104,3 meter
GPS koordinater56.022901,9.567907


Billede af Vinding Station.
Billede af Vinding Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Vinding Station.

Titel: - 1959 - Vinding Station
Person: Bygningsnavn: Vinding Station
Sted: Danmark, Jylland, Vinding
Vejnavn: Burgårdevej
Husnummer: 11
Lokalitet: Vinding
Postnummer: 8654
By: Bryrup
Sogn: Vinding
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B04709_007.tif




Bryrup (smalspor) Station (Bry) var Horsens-Bryrup Jernbane's endestation og lå 37,8 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1899.04.23
Nedlagt1929.05.10
NedrevetEksisterer stadig
AdresseByvej 14, 8654 Bryrup
StednavneforkortelseBry
Højdeplacering over havet61,1 meter
GPS koordinater56.024208,9.513894


Billede af Bryrup (smalspor) Station.
Billede af Bryrup (smalspor) Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. september 2019
Download billede



Litteratur for: Horsens-Bryrup Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Dampen over Midtjylland
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dampen over Midtjylland
Jens Bloch
2019
54

Kahrius
9788771532951
Danmarks smukkeste jernbane. Bryrup-banen 1899-1968
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Danmarks smukkeste jernbane. Bryrup-banen 1899-1968
Vigand Rasmussen
2010
156
Smørum
Bane Bøger
978-87-91434-24-2
De tog vestpå - Horsens vestbaner 1929-1962
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
De tog vestpå - Horsens vestbaner 1929-1962
Vigand Rasmussen
2004
108
Smørum
Bane Bøger Aps
9788791434006
Horsens privatbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Horsens privatbaner
Hardy Nikolajsen
2016
208
Danmark
Hardy Nikolajsen
978-87-999060-0-0
Veteranbaner i Norden
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Veteranbaner i Norden
Niels Jensen
1974
95

J. Fr. Clausens Forlag
87-11-03645-1
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7