Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev etableret og åbnede den 23. april 1899 med en strækning på 31,4 km mellem Lund og Bryrup. For at sikre togtrafikken til og fra Horsens lejede selskabet sig ind på den eksisterende 6,6 km lange strækning mellem Horsens og Lund, som var en del af Horsens-Tørring Banen (åbnet 1. december 1891). Da både Tørringbanen og Bryrupbanen havde samme sporvidde (meterspor, 1.000 mm), kunne de dele denne strækning. Selvom anlæggelsen af den smalsporede bane var økonomisk fordelagtig, blev det hurtigt en udfordring, da den maksimale hastighed var begrænset til 30 km/t. Derudover var det nødvendigt at omlæsse gods til vogne med normalspor for videre transport fra Horsens med Statsbanerne, hvilket var besværligt og kostbart.
Opførelse af Horsens Privatbanestation
Tilføjelsen af Bryrupbanen førte til opførelsen af Horsens Privatbanestation, der blev bygget for at håndtere både person- og godstrafik uden om statsbanestationen. Passagererne kunne få adgang mellem privatbanestationen og statsbanestationen via en trappeovergang over DSB-sporene. Denne løsning gjorde det muligt for passagerer at skifte mellem banerne, men det var stadig en udfordring for godstransporten.
Udviklingen af Stationerne og Banens Udfordringer
De største mellemstationer, Brædstrup og Østbirk, lå i allerede etablerede byer, inden banen kom til. Til gengæld var Bryrup i 1899 en lille by med kun en kirke, en skole og en fattiggård. Bryrup oplevede imidlertid en markant vækst i de følgende årtier og blev den tredjevigtigste station på banen efter Horsens og Brædstrup. Da Diagonalbanen Randers-Esbjerg blev fuldført, måtte Bryrup dog afgive en betydelig del af sin godstrafik til denne nye bane. Slagballe Station på Bryrupbanen var Danmarks højest beliggende station, beliggende 120 m over havet.
Forlængelse til Silkeborg og Overgang til Normalspor
I 1929 blev Bryrup-Silkeborg-strækningen åbnet, og både Bryrupbanen og Tørringbanen blev omlagt fra smalspor til normalspor som en del af deres forlængelser. Tørringbanen blev integreret i Horsens Vestbaner (HV) og forlænget fra Tørring til Thyregod med en sidegren fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Samtidig blev Bryrupbanen forlænget til Silkeborg, hvilket førte til en ændring af linjeføringen gennem Bryrup, så banen kunne krydse landevejen på et fladt sted og passere syd om Kvindsø i stedet for nord om. Ved denne lejlighed blev en ny Bryrup Station opført.
Strækningen mellem Horsens og Lund blev dobbeltsporet i 1929 ved at give hver bane sit eget spor. Den gamle normalsporede strækning blev taget i brug den 15. april 1929, mens den nye strækning mellem Bryrup og Silkeborg åbnede den 10. maj 1929. Tidsforbruget på turen mellem Horsens og Silkeborg blev reduceret til 3 timer med damptog og 2 timer med motortog. Motortogene gjorde det muligt at etablere fem nye trinbrætter i 1930'erne og yderligere tre i 1950'erne.
Den Samlede Strækning
Den samlede længde af strækningen mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg blev på 60,9 km, hvilket var cirka 1 km længere end den tilsvarende strækning med statsbanen via Skanderborg.
Horsens Privatbanestation blev bygget til åbningen af den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane i 1899. Tørringbanen fik samtidigt en ordentlig station at holde ved og Tørringtogene havde hidtil holdt ved et lille gruset areal uden perron, men Tørringbanen havde dog egen godsekspedition. - Den høje privatbanestationsbygning lå ret nær den gamle statsbanegård og indeholdt foruden de sædvanlige jernbanefaciliteter hovedkontor for privatbanerne og boliger.
HBJ fik fra starten driftsbestyrer Carl Frederik Sophus Holmblad (1864-1939) fælles med HJJ samt stationsbygning og værksted fælles med HTB, der også var smalsporbane med en sporvidde på 1.000 mm. Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ), havde oprindeligt hovedkontor, værksted og maskindepot i Juelsminde, men i 1901 flyttede HJJ hovedkontoret fra Juelsminde til Horsens.
Privatbane passagerer kunne gå fra privatbanestationen via en "trappeviadukt" over til statsbane sporene til Horsens første station (1868-1929).
Da den ny statsbanegård blev taget i brug i 1929, fik de fire privatbaner fuld optagelse hos DSB, og privatbanestationen blev nedlagt som station, men fortsatte som hovedkontor og delvis som rutebilstation indtil nedrivningen i 1949.
Billede af Horsens Privatbanestation - Privatbanestation er nedrevet, men Horsens Privatbanestation har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022 Download billede
Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.
Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.
Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.
Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.
Byggeår
1891
Åbnet
1953.10.10
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
7,0 meter
GPS koordinater
55.872625,9.829028
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022 Download billede
Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.
Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.
Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.
Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.
Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.
Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.
Byggeår
1899
Åbnet
1964.10.01
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet (Trinbrættet)
Adresse
Stenbjergvej 9, 8752 Østbirk
Stednavneforkortelse
St
Højdeplacering over havet
46,4 meter
GPS koordinater
55.94514907824916,9.785210685140678
Billede af Stenbjerg Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
