Kjellerupbanen, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane - operatør: SKRJ

Baggrunden for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ), populært kendt som Kjellerupbanen, var en dansk privatbane, der forbandt byerne Silkeborg, Kjellerup og Rødkærsbro. Banen spillede en vigtig rolle i Midtjyllands transporthistorie og var et resultat af flere års planlægning og politisk beslutningstagen.

Tidlige Planer og Anlæggelse

En jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg var inkluderet i den store jernbanelov fra 1894, men projektet blev ikke realiseret på det tidspunkt. Banen blev overført til den næste store jernbanelov fra 1908, men kun som en strækning mellem Rødkærsbro og Kjellerup. Eneretsbevillingen blev meddelt den 6. juni 1910, og Rødkærsbro-Kjellerup Banen (RKB) åbnede den 23. juli 1912.

I Silkeborg var der utilfredshed med, at Kjellerup på den måde blev orienteret mere mod Viborg. Derfor arbejdede man på at få forlænget banen til Silkeborg. I den tredje store jernbanelov fra 1918 blev forlængelsen til Silkeborg inkluderet. Eneretsbevillingen blev meddelt den 13. marts 1919, og strækningen blev indviet den 1. august 1924. Banen skiftede herefter navn til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane.

Linjeføring og Lokale Interesser

Loven specificerede, at forlængelsen skulle gå over Hindbjerg, Hinge og Lysbro. I Kjellerup havde man ønsket en linjeføring over Vinderslev og Kragelund til Funder, som i 1920 havde fået forbindelse med Langå-Bramming-banen til Esbjerg. Silkeborgs projekt sejrede imidlertid, og banen fik et ret snoet forløb, fordi der på den direkte vej mellem Kjellerup og Silkeborg ikke lå byer af betydning.

Først i 1949, da SKRJ overtog rutebildriften Viborg-Kjellerup-Silkeborg, fik Kjellerup en nogenlunde direkte forbindelse med Silkeborg. Dette afspejler de lokale interesser og konkurrence mellem byerne om at tiltrække trafik og økonomisk aktivitet.

Banen var bygget som enkeltsporet normalsporbane med solide skinner på mellem 22,45 og 24,39 kg/m, hvilket tillod en maksimal hastighed på 70 km/t. Dette var i overensstemmelse med standarderne for privatbaner i Danmark på det tidspunkt.

Stationer og Standsningssteder

Stationerne på banen havde enten separate eller kombinerede omløbs- og læssespor. Trinbrætterne mellem Rødkærsbro og Kjellerup havde murede venteskure, mens de mellem Silkeborg og Kjellerup havde venteskure af træ. De sidste havde til gengæld sidespor indtil 1959, hvilket indikerer en vis grad af godstrafik og lokal betydning.

Driften og Organisationen

Banens værksted og remise lå fra starten i Kjellerup. Hovedkontoret var også placeret her, idet driftsbestyreren samtidig fungerede som kasserer, regnskabsfører og stationsforstander i Kjellerup. Den 1. april 1930 blev værksted og hovedkontor flyttet til Silkeborg. Efter forlængelsen i 1924 var driftsbestyreren ikke længere stationsforstander, men Kjellerup blev ledet af en overassistent indtil 1931, hvor den igen fik en stationsforstander.

Alle øvrige stationer var såkaldte "konestationer", altså betjent af kvindelige ekspeditricer. Dette var almindeligt på mindre stationer og afspejlede tidens sociale forhold.

Samarbejde med DSB

DSB varetog stationstjenesten både i Rødkærsbro og Silkeborg. I Silkeborg var der dog ikke plads til SKRJ på selve stationen, så den havde perron ude på Drewsensvej. Dette betød, at passagererne skulle gå en smule længere for at skifte mellem DSB og SKRJ, men det sikrede dog en vis grad af integration mellem de to selskaber.

Godstransport og Materiel

I 1926 lejede Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane tre åbne godsvogne til transport af kul fra Polen. Disse vogne blev indregistreret hos DSB som litra ZØ 501001-501003. Dette viser, at banen havde godstransport der involveret i internationale handelsaktiviteter.

Konkurrence fra Bilismen og Nedlæggelse

Som mange andre af landets privatbaner mærkede SKRJ også bilismens fremmarch i 1960'erne. Øget privatbilisme og bedre vejnet gjorde det svært for banen at konkurrere. Til sidst ønskede amtet og kommunerne ikke at blive ved med at dække underskuddet. Den 31. marts 1968 kørte det sidste tog fra Rødkærsbro til Silkeborg, hvorefter banen blev nedlagt.

Forsøg på Bevarelse og Likvidation

Inden nedlæggelsen blev der gjort et forgæves forsøg på at bevare strækningen Rødkærsbro-Kjellerup som godsbane. Fra 1963 havde SKRJ fælles ledelse med Randers-Hadsund Jernbane, først i Randers og fra 1966 i Silkeborg. Herfra blev forretningerne også varetaget i likvidationsperioden, der strakte sig helt til 1977.

Eftermæle og Bevarede Strækninger

Af banens 35 km er banetracéet bevaret og tilgængeligt på 15,5 km. Heraf er 10,5 km en del af Kjellerupstien mellem Lysbro og Lemming Station. Disse strækninger bruges i dag til rekreative formål som vandre- og cykelstier og er med til at bevare mindet om banen.

Bevarede Stationsbygninger

Alle banens stationsbygninger er bevaret. De står som historiske monumenter over en tid, hvor jernbanen var afgørende for transport og kommunikation i Midtjylland.

Banens Betydning for Lokalsamfundet

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane var ikke blot en transportvej, men også en vigtig faktor for udviklingen af lokalsamfundene langs banen. Den muliggjorde hurtigere og mere effektiv transport af både mennesker og gods, hvilket bidrog til økonomisk vækst og social sammenhængskraft.

Sammenligning med Andre Privatbaner

SKRJ er et eksempel på de mange privatbaner, der blev etableret i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Ligesom mange andre blev den udfordret af den stigende bilisme og måtte til sidst give op. Men dens historie giver indsigt i en periode med stor infrastrukturel udvikling og lokal initiativkraft.

Nedlæggelsen af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane markerede enden på en æra for de mindre privatbaner i Danmark. Selvom.

Silkeborg SKRJ Trinbræt – Endestation for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Silkeborg SKRJ Trinbræt var endestationen for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, en bane med en noget besværlig opstartshistorie og en utraditionel placering. Til forskel fra de fleste jernbanelinjer, der sluttede inde på hovedstationens område, blev Silkeborg SKRJ Trinbræt placeret på forpladsen foran Silkeborg Station.

Beslutningen om denne placering var resultatet af en række strategiske og økonomiske overvejelser. Da banen fra Horsens over Bryrup til Silkeborg samtidig blev planlagt, opstod der en interessekonflikt mellem de to baner. Da godstrafikken forventedes at være større på Horsens-Bryrup-Silkeborg-banen, fik denne en ordinær optagelse på Silkeborg Station. Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane måtte derfor nøjes med en placering udenfor stationsområdet, hvilket førte til oprettelsen af Silkeborg SKRJ Trinbræt.

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbanes vanskelige start

Den oprindelige plan for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane blev vedtaget i jernbaneloven af 8. maj 1894. Strækningen skulle forbinde Rødkærsbro med Kjellerup og fortsætte videre til Silkeborg, hvilket ville give byen en ny transportforbindelse og forbedre infrastrukturen i det midtjyske område.

Projektet blev imidlertid ramt af økonomiske vanskeligheder, og den nødvendige kapital blev aldrig skaffet. Som følge heraf blev det besluttet at opdele projektet i etaper. Først blev strækningen mellem Kjellerup og Rødkærsbro prioriteret, og denne bane kom med i jernbaneloven af 27. maj 1908. Koncessionen til anlægget blev tildelt den 6. juni 1910, og efter flere års arbejde blev jernbanen endelig indviet den 23. juli 1912.

Efter banens åbning fortsatte arbejdet med at forlænge den til Silkeborg. I februar 1917 blev der indsendt en officiel begæring om at fortsætte banen mod syd, og den 20. marts 1918 blev loven om forlængelsen vedtaget. Koncessionen blev givet den 13. marts 1919, hvilket banede vejen for opførelsen af den sidste del af strækningen.

Byggeriet af strækningen fra Kjellerup til Silkeborg

Anlægsarbejdet på strækningen mellem Kjellerup og Silkeborg blev påbegyndt i januar 1920. Arbejdet forløb over fire år, hvor man måtte overvinde en række tekniske og økonomiske udfordringer. Terrænet mellem Kjellerup og Silkeborg var præget af bakker og dale, hvilket krævede omfattende anlægsarbejde, herunder opførelse af broer og udgravning af skæringer i landskabet.

Efter fire års arbejde stod banen færdig, og den blev officielt indviet den 1. august 1924. Strækningen betød en markant forbedring af transportmulighederne for beboere og virksomheder i området, da den skabte en ny forbindelse mellem Silkeborg og de omkringliggende byer.

Den utraditionelle placering af Silkeborg SKRJ Trinbræt

Normalt blev nye jernbaner optaget på hovedstationerne, men i tilfældet med Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane blev tingene anderledes. Da både denne bane og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane skulle optages på Silkeborg Station, opstod en logistisk udfordring.

Den største godsmængde forventedes at komme fra Horsens-Bryrup-Silkeborg-banen, og det blev vurderet, at denne bane derfor skulle have prioritet. Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro-banen blev derimod henvist til en placering uden for stationsområdet. Dette betød, at togene fra Kjellerup ankom til en perron på forpladsen foran Silkeborg Station i stedet for inde på selve stationens område.

Denne placering var utraditionel, men det var ikke unormalt, at mindre privatbaner blev behandlet anderledes end de større statslige baner. Den alternative placering betød dog, at passagerer, der skulle skifte mellem Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane og de øvrige tog, måtte gå en vis afstand for at skifte tog.

Driften af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Fra åbningen i 1924 og frem til lukningen i 1968 var Silkeborg SKRJ Trinbræt en vigtig del af jernbanedriften i det midtjyske område.

Banen blev drevet med fem daglige tog i hver retning. Trafikken bestod primært af passagerer, men der blev også transporteret en betydelig mængde gods, herunder landbrugsvarer og materialer til de lokale virksomheder.

Banen var kendt for sin pålidelighed og blev flittigt brugt af befolkningen i de byer og landsbyer, den betjente. Dog betød stigende konkurrence fra vejtransport, at passagertallet faldt i løbet af 1950'erne og 1960'erne.

Nedlæggelsen af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Som mange andre privatbaner i Danmark blev Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane offer for den stigende bilisme og forbedrede vejnet i 1950'erne og 1960'erne.

Den 31. marts 1968 blev banen officielt lukket, og det betød også, at Silkeborg SKRJ Trinbræt mistede sin funktion. Nedlæggelsen var en del af en bredere tendens, hvor mange af de mindre privatbaner i Danmark blev lukket på grund af faldende passagertal og stigende omkostninger ved at drive dem.

Silkeborg SKRJ Trinbræts betydning i dag

Selvom Silkeborg SKRJ Trinbræt ikke længere eksisterer, har det efterladt sig spor i historien om den danske jernbaneinfrastruktur. Den særlige placering foran Silkeborg Station gør, at den stadig huskes som en af de mere utraditionelle endestationer i Danmark.

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Banen

Hinge Station var med svinefold.

Kjellerup Station var med tosporet remise, hvor det ene spor havde drejeskive.

Bredmose Trinbræt åbnede den 23. juli 1912 sammen med den kun 9,7 km lange privatbane Rødkærsbro-Kjellerup.

Bredmose Trinbræt lå meget øde med kun et par gårde og en tørvemose i nærheden. Trods det beskedne opland fik Bredmose Trinbræt en meget fornem lille muret ventebygning.

Ventebygningen ved Bredmose Trinbræt stod og forfaldt efter nedlæggelsen af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane den 31. marts 1968. Efter 25 år med forfald blev bygningsresterne fjernet i 1990'erne, men det gamle fundament findes stadig.

Rødkærsbro første Station blev opført på strækningen Langå-Viborg til åbningen i 1863. Rødkærsbro første Station var en god jysk landstation i starten. Da beslutningen om Rødkjærsbro-Kjellerup Banen fik tilslutning i Rødkærsbro, blev Rødkærsbro første Station vurderet uegnet og en ny, større og mere pompøs station blev besluttet. Rødkærsbro anden Station nuværende stationsbygning blev opført i 1911 året inden åbningen af Rødkjærsbro-Kjellerup Banen i 1912.