Kjellerupbanen, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane - operatør: SKRJ

Baggrunden for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ), populært kendt som Kjellerupbanen, var en dansk privatbane, der forbandt byerne Silkeborg, Kjellerup og Rødkærsbro. Banen spillede en vigtig rolle i Midtjyllands transporthistorie og var et resultat af flere års planlægning og politisk beslutningstagen.

Tidlige Planer og Anlæggelse

En jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg var inkluderet i den store jernbanelov fra 1894, men projektet blev ikke realiseret på det tidspunkt. Banen blev overført til den næste store jernbanelov fra 1908, men kun som en strækning mellem Rødkærsbro og Kjellerup. Eneretsbevillingen blev meddelt den 6. juni 1910, og Rødkærsbro-Kjellerup Banen (RKB) åbnede den 23. juli 1912.

I Silkeborg var der utilfredshed med, at Kjellerup på den måde blev orienteret mere mod Viborg. Derfor arbejdede man på at få forlænget banen til Silkeborg. I den tredje store jernbanelov fra 1918 blev forlængelsen til Silkeborg inkluderet. Eneretsbevillingen blev meddelt den 13. marts 1919, og strækningen blev indviet den 1. august 1924. Banen skiftede herefter navn til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane.

Linjeføring og Lokale Interesser

Loven specificerede, at forlængelsen skulle gå over Hindbjerg, Hinge og Lysbro. I Kjellerup havde man ønsket en linjeføring over Vinderslev og Kragelund til Funder, som i 1920 havde fået forbindelse med Langå-Bramming-banen til Esbjerg. Silkeborgs projekt sejrede imidlertid, og banen fik et ret snoet forløb, fordi der på den direkte vej mellem Kjellerup og Silkeborg ikke lå byer af betydning.

Først i 1949, da SKRJ overtog rutebildriften Viborg-Kjellerup-Silkeborg, fik Kjellerup en nogenlunde direkte forbindelse med Silkeborg. Dette afspejler de lokale interesser og konkurrence mellem byerne om at tiltrække trafik og økonomisk aktivitet.

Banen var bygget som enkeltsporet normalsporbane med solide skinner på mellem 22,45 og 24,39 kg/m, hvilket tillod en maksimal hastighed på 70 km/t. Dette var i overensstemmelse med standarderne for privatbaner i Danmark på det tidspunkt.

Stationer og Standsningssteder

Stationerne på banen havde enten separate eller kombinerede omløbs- og læssespor. Trinbrætterne mellem Rødkærsbro og Kjellerup havde murede venteskure, mens de mellem Silkeborg og Kjellerup havde venteskure af træ. De sidste havde til gengæld sidespor indtil 1959, hvilket indikerer en vis grad af godstrafik og lokal betydning.

Driften og Organisationen

Banens værksted og remise lå fra starten i Kjellerup. Hovedkontoret var også placeret her, idet driftsbestyreren samtidig fungerede som kasserer, regnskabsfører og stationsforstander i Kjellerup. Den 1. april 1930 blev værksted og hovedkontor flyttet til Silkeborg. Efter forlængelsen i 1924 var driftsbestyreren ikke længere stationsforstander, men Kjellerup blev ledet af en overassistent indtil 1931, hvor den igen fik en stationsforstander.

Alle øvrige stationer var såkaldte "konestationer", altså betjent af kvindelige ekspeditricer. Dette var almindeligt på mindre stationer og afspejlede tidens sociale forhold.

Samarbejde med DSB

DSB varetog stationstjenesten både i Rødkærsbro og Silkeborg. I Silkeborg var der dog ikke plads til SKRJ på selve stationen, så den havde perron ude på Drewsensvej. Dette betød, at passagererne skulle gå en smule længere for at skifte mellem DSB og SKRJ, men det sikrede dog en vis grad af integration mellem de to selskaber.

Godstransport og Materiel

I 1926 lejede Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane tre åbne godsvogne til transport af kul fra Polen. Disse vogne blev indregistreret hos DSB som litra ZØ 501001-501003. Dette viser, at banen havde godstransport der involveret i internationale handelsaktiviteter.

Konkurrence fra Bilismen og Nedlæggelse

Som mange andre af landets privatbaner mærkede SKRJ også bilismens fremmarch i 1960'erne. Øget privatbilisme og bedre vejnet gjorde det svært for banen at konkurrere. Til sidst ønskede amtet og kommunerne ikke at blive ved med at dække underskuddet. Den 31. marts 1968 kørte det sidste tog fra Rødkærsbro til Silkeborg, hvorefter banen blev nedlagt.

Forsøg på Bevarelse og Likvidation

Inden nedlæggelsen blev der gjort et forgæves forsøg på at bevare strækningen Rødkærsbro-Kjellerup som godsbane. Fra 1963 havde SKRJ fælles ledelse med Randers-Hadsund Jernbane, først i Randers og fra 1966 i Silkeborg. Herfra blev forretningerne også varetaget i likvidationsperioden, der strakte sig helt til 1977.

Eftermæle og Bevarede Strækninger

Af banens 35 km er banetracéet bevaret og tilgængeligt på 15,5 km. Heraf er 10,5 km en del af Kjellerupstien mellem Lysbro og Lemming Station. Disse strækninger bruges i dag til rekreative formål som vandre- og cykelstier og er med til at bevare mindet om banen.

Bevarede Stationsbygninger

Alle banens stationsbygninger er bevaret. De står som historiske monumenter over en tid, hvor jernbanen var afgørende for transport og kommunikation i Midtjylland.

Banens Betydning for Lokalsamfundet

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane var ikke blot en transportvej, men også en vigtig faktor for udviklingen af lokalsamfundene langs banen. Den muliggjorde hurtigere og mere effektiv transport af både mennesker og gods, hvilket bidrog til økonomisk vækst og social sammenhængskraft.

Sammenligning med Andre Privatbaner

SKRJ er et eksempel på de mange privatbaner, der blev etableret i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Ligesom mange andre blev den udfordret af den stigende bilisme og måtte til sidst give op. Men dens historie giver indsigt i en periode med stor infrastrukturel udvikling og lokal initiativkraft.

Nedlæggelsen af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane markerede enden på en æra for de mindre privatbaner i Danmark. Selvom.

Silkeborg SKRJ Trinbræt var endestation på Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane. For at forstå den umage placering af Silkeborg SKRJ Trinbræt ud for Silkeborg Station, er man nødsaget til at få lidt af forhistorien med.

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane fik en noget besværlig fødselshistorie. I første omgang lykkedes det at få vedtaget en jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg i loven af 8. maj 1894. Desværre lykkedes det ikke at skaffe den fornødne kapital til at gennemføre projektet og man besluttede derfor at ændre projektet til en jernbane mellem Kjellerup og Rødkærsbro.

Denne jernbane kom med på loven af 27. maj 1908 og fik koncession den 6. juni 1910. Den festlige indvielse fandt sted den 23. juli 1912 der også var første dag for normal drift med hele 5 daglige tog i hver retning.

Efter noget besvær indgav man februar 1917 begæring om forlængelse af banen til Silkeborg. Med loven af den 20. marts 1918 blev dette godkendt og der blev tildelt koncession den 13. marts 1919. Forlængelsen af Horsens-Bryrup banen til Silkeborg var med i samme lov af den 20. marts 1918. Hvis man optog begge baner på Silkeborg Station ville det give udfordringer. Udsigten til større godsmængde på Horsens-Bryrup-Silkeborg banen og en mulig lavere tilslutningsafgift for Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro banen, blev det sådan at Horsens-Bryrup-Silkeborg fik ordinær tilslutning og optag på Silkeborg Station og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro fik en tilslutning på forpladsen til Silkeborg Station.

Anlægsarbejdet af strækningen Silkeborg-Kjellerup blev påbegyndt i løbet af januar 1920 og indvielsen blev foretaget den 1. august 1924.

Kjellerupbanens tog holdt på stationens forplads fra åbningen den 1. august 1924 til lukningen den 31. marts 1968.

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Banen

Hinge Station var med svinefold.

Kjellerup Station var med tosporet remise, hvor det ene spor havde drejeskive.

Bredmose Trinbræt åbnede den 23. juli 1912 sammen med den kun 9,7 km lange privatbane Rødkærsbro-Kjellerup.

Bredmose Trinbræt lå meget øde med kun et par gårde og en tørvemose i nærheden. Trods det beskedne opland fik Bredmose Trinbræt en meget fornem lille muret ventebygning.

Ventebygningen ved Bredmose Trinbræt stod og forfaldt efter nedlæggelsen af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane den 31. marts 1968. Efter 25 år med forfald blev bygningsresterne fjernet i 1990'erne, men det gamle fundament findes stadig.

Rødkærsbro første Station blev opført på strækningen Langå-Viborg til åbningen i 1863. Rødkærsbro første Station var en god jysk landstation i starten. Da beslutningen om Rødkjærsbro-Kjellerup Banen fik tilslutning i Rødkærsbro, blev Rødkærsbro første Station vurderet uegnet og en ny, større og mere pompøs station blev besluttet. Rødkærsbro anden Station nuværende stationsbygning blev opført i 1911 året inden åbningen af Rødkjærsbro-Kjellerup Banen i 1912.