I anledning af Grenå Banens tilslutning til Statsbanen på Randers banegård blev der lavet en meget betydelig ombygning og udvidelse af Randers Banegård, som i lang tid havde været for lille, både med person- og godstrafikken.
Randers - Ryomgård - Grenå banen. Historien bag dette er at efter Århus og Randers var blevet forbundet med en jernbane ønskede man en forbindelse mod østkysten og den isfrie Grenå havn ved Kattegat. Der var meget stor interesse for denne bane både på lokalt plan og i Rigsdagen. Det var såldes uden større vanskeligheder at man fik fremsat og endelig vedtaget en lov om en jernbane mellem Randers og Ryomgård den 23. maj 1874.
Der blev givet koncession til det nystiftede "Randers - Grenaa Jernbaneselskab" den 5. juni 1874. Anlægsarbejderne voldte egentlig ikke de store problemer. Dog måtte man undervejs skifte entreprenør da den berømte jernbaneentreprenør Baron G. H. A. Gedalia gik konkurs. Forinden var arbejdet dog kommet i gang og derfor fik dette forhold ikke nævneværdig indflydelse på projektet. Således kunne man den 24. august 1876 holde indvielse på banen.
Det fornødne materiel i form af vogne, blev leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og lokomotiverne blev bygget i Hannover.
Banens betydning og den kreds af mennesker der stod bag er nok bedst illustreret ved at Danmarks mægtigste mand konceilspræsident Estrup var tilstede ved indvielsen. Normal drift blev optaget den 26. august 1876. Randers - Grenaa Jernbaneselskab fik alvorlige økonomiske problemer allerede i 1881 og som følge af lov af 18. februar 1881 overtog staten banen. Randers-Ryomgård-banen blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa af det danske privatbaneselskab Randers-Grenaa Jernbaneselskab. Da strækningen Aarhus-Ryomgård kom til den 1. december 1877 blev de to jernbaner drevet af det fælles selskab som kom til at hedde Østjyske Jernbane (ØJJ).
Persontrafikken på banen blev indstillet den 22. maj 1971 og 1993 nedlagte man tillige strækningen Randers - Pindstrup. Dog har man opretholdt cirka 1 km spor i Randers.
Efter få år blev Randers-Ryomgård en sidebane til hovedstrækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa (Grenaabanen), som stadig eksisterer og i 2012 blev lagt sammen med Odderbanen til Aarhus Nærbane.
Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)
Byggeår
1862
Åbnet
1862.09.02
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanegade 29, 8900 Randers C
Stednavneforkortelse
Rd
Højdeplacering over havet
4,8 meter
GPS koordinater
56.461878,10.021968
Billede af Randers Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.23 18:04:16
Strømmen første station åbnede den 24. august 1876 og station lå på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor lå øst for landevejen. Det blev hurtigt upraktisk, da rangering hele tiden generede vejtrafikken. Ekspedition af vognladningsgods og banepakker tilkom først i 1877, året efter åbningen.
Efter DSB's overtagelse af banen i 1881, blev Strømmen Station nedrykket til holdeplads.
DSB rationaliserede trafikken i 1883 på Randers-Ryomgaard-Grenaa banen så godsekspeditionen og trafikken kun var mellem Randers og Ryomgaard. Gods mellem Ryomgaard og Grenaa blev begrænset til Aarhus-Ryomgaard-Grenaa banen.
Strømmen første station blev nedlagt i 1905 og en ny stationsbygning blev bygget på østsiden af Århusvej efter tegninger af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Strømmen første station blev nedrevet i 1925 og arealet beplantet.
Strømmen anden stationen var aktiv frem til nedlæggelse af persontrafikken den 2. maj 1971 og stationsbygningen blev fredet i 2006.
Volkmølle Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 6, men blev i 1907 opgraderet til station med en ny stationsbygning og flyttet 100 meter mod vest.
Volkmølle Stationen er solgt til privat beboelse i 1969.
Andre navne og stavemåder
Før __.__1___ Volk Mølle, før __.__.1___ Volk-Mølle.
Floes Billetsalgssted foregik fra vogterhuset nummer 10, som lå nord for sporet medens perron var syd for sporet. Floes var placeret et sted, hvor der ikke var bebyggelse af betydning, men der var et udskibningssted nordøst for billetsalgsstedet.
Byggeår
1876
Åbnet
1876.08.24
Nedlagt
1971.05.02
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Sommerlystvej 18, 8960 Randers SØ
Stednavneforkortelse
Flo
Højdeplacering over havet
1,8 meter
GPS koordinater
56.4672748380891,10.241888422495794
Billede af Floes Billetsalgssted. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.07.21 12:04:53
Auning eller Ohning er kendt helt tilbage til middelalderen. Helt frem til omkring 1850'erne, har tiden næsten stået stille og man havde nok at gøre med at skaffe det daglige brød på den magre jord. I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen, hvilket gav byen butikker, som i dag stadig er et vigtigt aktiv for Auning og det nærmeste opland.
Da jernbanen kom til byen i 1876, bestod den kun af en mindre samling gårde, lidt bebyggelse en skole og kirken. Auning var tidlig til at få telefoncentral, og med oprettelse af stationen fik denne også telefon med nummeret: "08 - Auning Jernbanestation"
Persontrafik ophørte i 1971 godstrafikken fortsatte til 1993 og skinnerne blev fjernet i 2005.
Pindstrup Station blev nedlagt som regulær station med persontrafikkens ophør. Men station blev stadig brugt som endestation for godstrafik mellem Randers og Pindstrup, som der var en del af frem til 1993. Efter nedlæggelsen af godstrafikken i 1993 blev stationen solgt til spånpladefabrikken Novopan - stationsarealet blev ryddet og stationsbygningen blev revet ned.
Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vogn fabrikken Scandia i Randers.
Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.
Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.
På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.
Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.
Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.
Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.
Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:
Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.
I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 meter lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.
I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.
Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.
Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spagnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet for længst.
Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.
Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.
Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.
Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.
maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.
Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.
Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
