Skagensbanen (SB)


Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) eller Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.

I det 19. århundrede var det svært at komme til Skagen, da havnen først blev anlagt i 1907 og den første brugbare landevej mellem Ålbæk og Skagen først var færdig i 1933. Landtransport foregik med hestevogn i strandkanten. Sidst i 1880'erne blev det besluttet at anlægge jernbane gennem klitterne.

Anlægsarbejdet startede 26. juli 1889, og banen blev åbnet 24. juli 1890. Pga. den svage økonomi var banen anlagt som smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm. Skinnevægten var kun 12,5 kg/m, og togene måtte højest køre 30 km/t. Skagensbanen fik adgang til Frederikshavn Havnebane, idet sporet til havnen var trestrenget indtil 1924.

Der var kun én regulær mellemstation (Ålbæk). De øvrige standsningssteder var 4 vogterhuse med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor (Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen), og 3 stoppesteder med ventesale (Elling, Napstjert og Bunken). De første bygninger var tegnet af Thomas Arboe. I 1916 blev der oprettet trinbræt ved Sandmilen. Elling og Napstjert fik med tiden også læssespor.

Med flere turister og fisketransporter blev banen en stor succes, og den smalsporede bane måtte ombygges for at klare transporterne. 6. juni 1924 blev banen genåbnet med normalspor (1.435 mm). Samtidig havde man benyttet lejligheden til at ændre dens linjeføring to steder. Den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup blev forlagt længere mod øst, så der kunne bygges station i den opvoksende fiskerihavneby Strandby. Elling mistede dermed sin holdeplads på Skagensbanen, men fik i stedet et trinbræt på Vendsysselbanen 2 km mod sydvest 1929-55.

I Skagen by blev banen forlagt mod nord for at give plads til et større stationsområde.

Holdepladsen i Rimmen måtte flyttes lidt mod øst, hvor der blev opført en rigtig stationsbygning i stedet for vogterhuset. Den blev tegnet af Ulrik Plesner, som også tegnede udvidelser af stationsbygningerne i Skagen (1914-19), Hulsig (1921) og Napstjert (1922) samt en ny station i Ålbæk (1933).

Med skiftet til normalspor skiftede FSJ navn til SB (Skagensbanen)

Fra starten benyttede Skagensbanen damplokomotiver. Først i 1930'erne erkendte banen, at brugen af damp ikke kunne betale sig. I 1935 blev diesellokomotivet SB M 4 købt. Under 2. verdenskrig stod damplokomotiverne dog for 75 % af transporterne. Da skinnebusser ikke passede til Skagensbanen, fordi de ikke kunne medtage fiskevogne, blev de gamle damplokomotiver renoveret efter krigen. Desuden blev der indkøbt et brugt damplokomotiv.

I 1950, 1952 og 1960 blev der købt dieselmotorvogne. I 1952 blev der også købt et nyt diesellokomotiv, SB M 6. Med denne brogede vognpark var damplokomotiverne overflødige, og i 1968-71 blev de taget ud af drift.

Sidst i 1960'erne var lokomotiverne og vognene så nedslidte, at der blev købt moderne Y-tog. 1. marts 1968 ankom det første til Skagen, og i de følgende år blev der købt i alt 4 motorvogne, 2 mellemvogne og 2 styrevogne. Yderligere en motorvogn og to mellemvogne blev købt i 1983-84.

I 1969 blev et Frichs-diesellokomotiv ("Marcipanbrødet") købt til de store skoletog og som trækkræft til godstogene. Endnu et "Marcipanbrød" blev købt i 1991, da godstransporterne var på 72.000 tons. Der blev også købt to Mx-lokomotiver fra DSB i hhv. 1992 og 1994.

I 1993 blev en Frichs-rangertraktor købt fra Mariager-Handest Veteranjernbane, og året efter blev en nyere Köf III-rangertraktor anskaffet.

6 august 2017 skal Nordjyske Jernbaner overtage strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg samt nærbanen mellem Aalborg og Skørping. Hertil er der indkøbt 13 stk. Lint 41, hvoraf de første 3 ankom 21 december 2016 og de resterende togsæt primo 2017.

Nordjyllands Amt overtog januar 2001 statens aktier og dermed ansvaret for drift og infrastruktur i de to jernbaneselskaber Hjørring Privatbaner og Skagensbanen. De to baner blev samme år fusioneret til Nordjyske Jernbaner AS. Dermed er Skagensbanen ophørt som selvstændigt selskab hvorfor den er at finde blandt de forsvundne baner. Skagensbanen var Danmarks nordligste privatbane.

Skagensbanen har løbende gennemgået modernisering og har blandt andet noteret en stor vækst på godsområdet. Samtidigt etablerede Skagensbanen en række nye holdepladser, f.eks. Frederikshavnsvej i Skagen og Apholmen ved Frederikshavn for bedre at kunne servicere oplandet. Banen er som nævnt i 2001 fusioneret med Hjørring Privatbaner i selskabet Nordjyllands Jernbaner AS.

Vigtige stamdata for Skagensbanen (SB)

Jernbanens længde i km 38,8
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 30. marts 1889
BaneforkortelseSB
Dato for Koncession1889.06.27
Jernbanen åbnet1924.06.06
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagt2016
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt1924 -1960/1973: 24,39 kg/m skiftet til 1960/1973 -2003/2004: 37 kg/m skiftet til 2003/2004: 60 kg/m
BalastSkærveballast
Hastighed max1890-1924: 30 km/t - 1924-nu: Skagen-Hulsig: 120 km/t, Hulsig-Frederikshavn: 100 km/t
Banedanmark banenummer78
Bane statusPrivatbane

Skagensbanen (SB) har følgende stationer


Banekort over Skagensbanen (SB)

Banekort fra Skagensbanen (SB).
Banekort fra Skagensbanen (SB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.11.10 - LINK til kilde.


Frederikshavn Station (Fh) er Skagensbanen banens første station

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 m vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

15. august 1891 tog man et 1.400 m langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.

Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.

Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.

Da Frederikshavn Havnestation blev flyttet i 1960, kunne en del af havnesporet genbruges som spor til færgeterminalen. Desuden blev der fra det nye godsbaneterræn anlagt 3 spor til Fragthavnen.

Sporet til færgeterminalen er lukket, men skinnerne er stort set bevaret til Færgehavnsvej. Enkelte steder er de taget op, eller der er asfalteret mellem dem, og banetracéet er skiltet som gangsti mellem færgeterminalen og jernbanestationen. Det sydligste spor til fragthavnen er fjernet. Sporet til Andelskaj krydser en parkeringsplads og er på selve kajen fyldt op med asfalt. Så kun det nordligste spor er umiddelbart farbart for tog. Det fører bl.a. ud til Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærgeleje, hvor den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt sejler til og fra Gøteborg. Efter åbningen af Øresundsbroen i 2000 er svensk godstrafik på skinner gået den vej, så Stena har kun overført en enkelt godsvogn eller et veterantog i ny og næ.


Byggeår1979
Åbnet1979
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHavnepladsen 30, 9900 Frederikshavn
StednavneforkortelseFh
Højdeplacering over havet3,8 meter
GPS koordinater57.441149,10.540107
Frederikshavn Station.
Frederikshavn Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 10:34:50


Kort over Frederikshavn Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederikshavn Station

Historisk kort over Frederikshavn Station
Frederikshavn Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Apholmen Trinbræt (Aph) ligger 2,6 km. fra første station.

Apholmen Trinbræt er fra 1996, men allerede i 2005 blev det nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Apholmen Trinbræt blev ikke genåbnet.


Byggeår1996
Åbnet1996
Nedlagt2005
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseAph
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater57.462907,10.523312
Apholmen Trinbræt.
Apholmen Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 10:24:49


Kort over Apholmen Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Apholmen Trinbræt

Historisk kort over Apholmen Trinbræt
Apholmen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strandby Trinbræt (Stb) ligger 6,3 km. fra første station.

Strandby Stationen blev bygget i 1924 sammen med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Stationsbygningen og det murede varehus, der stadig findes, blev tegnet af Ulrik Plesner.

Strandby Station havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Mod syd udgik fra krydsningssporet et stikspor til en lergrav, som blev benytter frem til 1927. På østsiden af hovedsporet fandtes nord for stationsbygningen endnu et krydsningsspor samt et sidespor til den tidligere skærvefabrik. Strandby Stationen havde en galgekran, kvægfold og siderampe.

Sidesporene blev fjernet ved spormoderniseringen i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993. Foruden hovedperronen er der også perron ved krydsningssporet. I 1983 blev stationsbygningen ombygget for at skaffe bedre lokaler til Postvæsenet. Bygningen blev senere frasolgt til privat erhverv. I 2006 blev stationen renoveret med nye perroner og nyt venteskur.


Byggeår1923
Åbnet1967.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektUlrik Adolph Plesner
AdresseJernbanevej 13, 9970 Strandby
StednavneforkortelseStb
Højdeplacering over havet4,8 meter
GPS koordinater57.48983428189423,10.490454626181501
Billede af tog ud for Strandby Trinbræt.
Billede af tog ud for Strandby Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 09:23:42


Kort over Strandby Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Strandby Trinbræt

Historisk kort over Strandby Trinbræt
Strandby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rimmen Trinbræt (Rim) ligger 9,5 km. fra første station.

Rimmen Stationen blev bygget i 1924 samtidig med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Det medførte at Rimmen Station flyttede næsten en kilometer nordpå til Skagensvej 339. Her blev opført en "rigtig" stationsbygning, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Rimmen Station blev lukket i 1936, men genåbnet i 1944 og senere nedrykket til trinbræt i 1967. Rimmen Stationen blev solgt i 1978 til privat bolig, og der blev i stedet opsat en læskærm. I 2008 blev trinbrættet renoveret med ny perron og et nyt venteskur omtrent hvor varehuset havde ligget.


Byggeår1967
Åbnet1967.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSkagensvej 341, 9981 Jerup
StednavneforkortelseRim
Højdeplacering over havet6,5 meter
GPS koordinater57.50482014462024,10.445400225588422
Billede af Rimmen Trinbræt.
Billede af Rimmen Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:58:03


Kort over Rimmen Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Rimmen Trinbræt

Historisk kort over Rimmen Trinbræt
Rimmen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jerup Trinbræt (Jeu) ligger 13,0 km. fra første station.

Jerup Station ligger syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.

Jerup Station, var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Rimmen, Hulsig og Højen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor. Først i 1899 opførtes varehus og svinefolde ved Jerup Station. Jerup Station blev stærkt ombygget i 1922 efter tegning af Ulrik Plesner, således at det oprindelige vogterhus med ventesal blev en ny stationsbygning. Efter ombygning til normalspor i 1924, var der både krydsnings- som læssespor, siderampe, fold og varehus.

Ved spormoderniseringen i 1971 bibeholdtes kun det ene krydsningsspor, mens det andet krydsningsspor blev blindspor med forbindelse til krydsningssporet nord for stationen. I dag er der kun et krydsningsspor ved Jerup Station (2020).

Jerup by har udviklet sig med en beskeden bebyggelse langs landevejen ud for stationen, men efter anlægget af fængslet Kragskovhede fik stationen større betydning for persontrafikken af personale, indsatte og besøgende til fængslet.


Byggeår1890
Åbnet1967.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSøndergårdsvej 23, 9981 Jerup
StednavneforkortelseJeu
Højdeplacering over havet4,0 meter
GPS koordinater57.53210965854835,10.41735410166032
Billede af Jerup Trinbræt.
Billede af Jerup Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:43:29


Kort over Jerup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jerup Trinbræt

Historisk kort over Jerup Trinbræt
Jerup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Napstjert Trinbræt (Nap) ligger 15,6 km. fra første station.

Ved Skagensbanens åbning den 24. juli 1890 var Napstjert billetsalgssted, og det lille billetsalgshus blev i 1922 udvidet til en "rigtig" stationsbygning. Ved banens ombygning fra smalspor til normalspor i 1924 blev der anlagt et læssespor af hensyn til et nærliggende privat mergelselskab. Mergeltransporterne ophørte efter af et par år, og sidesporet blev fjernet i 1929.

I 1935 blev Napstjert nedrykket til trinbræt, men stationsbygningen blev brugt til ventesal frem til det blev solgt som privat bolig i 1968, hvorefter der blev opsat et simpelt venteskur på perronen. Trinbrættet blev lukket i januar 2005 sammen med trinbrætterne Apholmen og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum.

Stationsbygningens røde mursten er senere malet hvide og det lille varehus fra 1908 er revet ned.


Byggeår2006
Åbnet2006
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNapstjert Mose Vej 15, 9981 Jerup
StednavneforkortelseNap
Højdeplacering over havet4,8 meter
GPS koordinater57.554560,10.408287
Billede af Napstjert Trinbræt.
Billede af Napstjert Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:34:31


Kort over Napstjert Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Napstjert Trinbræt

Historisk kort over Napstjert Trinbræt
Napstjert Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ålbæk Trinbræt (Ålb) ligger 19,8 km. fra første station.

Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget gods til Ålbæk station.

Det var planen at Ålbæk Station skulle være tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Udsættelserne af denne bane, udsatte desværre også en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af Ålbæk station. Da banen til Vellingshøj blev droppet i 1933, var den oprindelige stationsbygningen i Ålbæk i en så dårlig stand, at man valgte at rive den ned i 1934 og opføre en ny station efter tegninger af Ulrik Plesner.

Ulrik Plesner var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne til Ålbæk station er dateret 1932, og stationen er bygget i 1934 - så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller på anden måde fik indflydelse på byggeriet.


Byggeår1934
Åbnet1967.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 21, 9982 Ålbæk
StednavneforkortelseÅlb
Højdeplacering over havet4,7 meter
GPS koordinater57.592599027439746,10.408393771882714
Billede af Ålbæk Trinbræt.
Billede af Ålbæk Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:17:34


Kort over Ålbæk Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ålbæk Trinbræt

Historisk kort over Ålbæk Trinbræt
Ålbæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bunken Trinbræt (Buk) ligger 24,5 km. fra første station.

Bunken Trinbræt ligger i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved baneoverskæringen med Råbjergvej. Trinbrættet har altid været ringe benyttet, hvor det primært har været benyttet som et "skovturstrinbræt".

Bunken Trinbræt havde oprindeligt en simpel træbygning som venteskur, hvor ekspeditionen foregik i plantørboligen, som lå ca 200 meter sydvest for trinbrættet. Efter århundredskiftet flyttede ekspeditionen af billetter og banepakker ind i venteskuret, hvor den trange plads må have givet visse udfordringer. Billetsalget ophørte i 1921, men banepakkeekspedition fortsatte til 1922.

Efter at Skagensbanen var ombygget til normalspor i 1924, hvor der skete en mindre udretning af banens linjeføringen ved Bunken Trinbræt, det resulterede i at ventesalsbygningen kom til at ligge et stykke fra perronen.

Bunken Trinbræt har i periode 1910-1934 haft sidespor.

Ventesalsbygningen blev fortsat vedligeholdt, indtil det til sidst blev opgivet i 1975 og nedrevet i 1977.


Byggeår1890
Åbnet1921
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseRåbjergvej 10, 9982 Ålbæk
StednavneforkortelseBuk
Højdeplacering over havet6,2 meter
GPS koordinater57.630111,10.439441
Billede af Bunken Trinbræt.
Billede af Bunken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:07:49


Kort over Bunken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bunken Trinbræt

Historisk kort over Bunken Trinbræt
Bunken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hulsig Trinbræt (Hul) ligger 28,0 km. fra første station.

Hulsig Station ligger i den østlige side af den lille Hulsig by. Hulsig Station ligger lidt nord for overkørslen for Tranevej tæt på Hotel og feriecenter "Skagen Strand", der ligger øst for banen.

Hulsig Station , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Højen og Rimmen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor.

Hulsig Station havde oprindeligt både krydsningsspor og læssespor, i 1967 fjernedes krydsningssporet, Hulsig Station blev ved samme lejlighed nedsat til trinbræt.

Hulsig stationsbygning blev solgt til privat beboelse og købmandshandel i 1969.


Byggeår1967
Åbnet1967.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHulsigvej 10, 9990 Skagen
StednavneforkortelseHul
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater57.65971169745099,10.463395371362422
Billede af Hulsig Trinbræt.
Billede af Hulsig Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:52:58


Kort over Hulsig Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hulsig Trinbræt

Historisk kort over Hulsig Trinbræt
Hulsig Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sandmilen Trinbræt (Sat) ligger 33,2 km. fra første station.

Sandmilen Trinbræt er fra smalsporstiden og blev etableret som "skovturstrinbræt" i 1916. Sandmilen Trinbræt nåede at blive godt 50 år gammelt inden nedlæggelsen ifm. overgangen til vinterkøreplanen i 1967.

Trinbrættet bestod af en simpel græsperron med et stationsnavneskilt og et trinbrætsignal, hvor passagerne kunne tilkendegive at de ønskede at toget standsede, så de kunne komme med.

Sandmilen Trinbræt lå helt øde ude i Skagen Klitplantage og det er navngivet efter enaf egnens seværdigheder, Sandmilen. Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en "ung" vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en "gammel" vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.


Byggeår1916
Åbnet1916
Nedlagt1967.09.01
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSat
Højdeplacering over havet8,6 meter
GPS koordinater57.700445,10.503471
Billede af Sandmilen Trinbræt.
Billede af Sandmilen Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 09:00:07


Kort over Sandmilen Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sandmilen Trinbræt

Historisk kort over Sandmilen Trinbræt
Sandmilen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Højen Trinbræt (Høj) ligger 36,2 km. fra første station.

Højen Station startede som billetsalgssted ved åbningen i 1890, men var pga. det meget ringe opland, var stationen kun betjent i sommersæsonen. Højen Station havde fra starten et stikspor. Året efter fik Højen krydsnings- og læssespor og et varehus. Krydsnings- og læssespor blev nedlagt i 1962. I 1964 blev stationen nedsat til trinbræt, som var åbent frem til 2005, hvor det blev nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Apholmen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Højen Trinbræt blev ikke genåbnet.

Stationens bevarede trævarehus er en af de få bygninger på banen, som har overlevet fra smalsporsbanetiden.

Højen Station var beliggende i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagens-banen.


Byggeår1964
Åbnet1964
Nedlagt2005.01.09
NedrevetNedrevet
AdresseFlagbakkevej 30, 9990 Skagen
StednavneforkortelseHøj
Højdeplacering over havet6,1 meter
GPS koordinater57.71968171082158,10.537725530057491
Billede af Højen Trinbræt.
Billede af Højen Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:40:27


Kort over Højen Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Højen Trinbræt

Historisk kort over Højen Trinbræt
Højen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Frederikshavnsvej Trinbræt (Fhv) ligger 37,1 km. fra første station.

Frederikshavnvej Trinbræt åbnede i 1992. Trinbrættet har været meget benyttet af de mange studerende, som pendler hver dag mellem Skagen og Frederikshavn. I dag er trinbrættet den næstmest benyttede standsningssted på banen, næst efter Skagen Station.


Byggeår1992
Åbnet1992
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseFhv
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater57.724691,10.563545
Billede af Frederikshavnsvej Trinbræt.
Billede af Frederikshavnsvej Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:31:36


Kort over Frederikshavnsvej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederikshavnsvej Trinbræt

Historisk kort over Frederikshavnsvej Trinbræt
Frederikshavnsvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skagen Station (Sgb) er Skagensbanen banens endestation og ligger 38,8 km. fra første station.

Skagen Station er endestation på Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn og er den nordligste jernbanestation i Danmark. Skagen Station åbnede i 1890 som smalsporsstation for Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ). Smalsporet (1.000 mm) gik oprindeligt ind til stationen fra den nuværende Christian X's Vej, som delvis er anlagt på det gamle banetracé. I 1924 blev banen ombygget til normalspor (1.435 mm), og i den forbindelse fik banen en ny linjeføring gennem byen, og sporarealet ved stationen blev ændret.

Den oprindelige hovedbygning fra 1890 var efter tegninger af arkitekten Thomas Arboe og bestod af et midterparti i to etager og to sidefløje i én etage. I 1913 hyrede FSJ, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Efter nogle års arbejde, stod den nye større Skagen Station færdig i 1919. Skagen Station blev gjort dybere i hele dens bredde, sammenbygget med to udhuse og der blev tegnet en ny facade. Ombygningen af Skagen Station var så omfattende, at der ikke er meget genbrug fra den oprindelige station.

Med omlægningen til normalspor i 1924 kom banen skråt ind til stationen, og det gamle varehus øst for hovedbygningen blev nedlagt men blev senere indrettet til beboelse. Det nye varehus blev opført vest for Skagen Station, og lå parallelt med den nye sporføring. I starten af 1920'erne blev et nyt maskinværksted opført, som var bygget sammen med smedje, kontor og lokomotivremise. I 1925 kom der en ny vognremise og den gamle remise til smalsporslokomotiverne blev revet ned i 1926. I 1929 kom yderligere to motorvognsremiser til.

I 1914 blev den ene af Skagen Stations to ventesale "kongelig" da Klitgården blev opført som kongefamiliens sommerbolig ved Kattegatkysten sydvest for Skagen. Frem til 2006 holdt Skagen Turistbureau til i den kongelige ventesal. I 2007 blev den tidligere direktørlejlighed på stationens 1. sal ombygget til 3 lejligheder.

Efter mange års forfald og manglende vedligeholdelse gennemgik Skagen Station i 2017 en stor renoveringsproces, hvor der blandt andet blev isat nye vinduer, facaden renoveret, indretning af café, samt en tilbygning. Den 13. april 2017 åbnede Café Skagen i Christian X's gamle kongelige ventesal i nordfløjen.

Skagen Station betjenes i dag tog fra Nordjyske Jernbaner, der kører hyppige lokaltog mellem Skagen og Frederikshavn. I starten af 1990'erne kørte DSB InterCity-tog mellem København og Skagen, men fra den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner regionaltrafikken fra Frederikshavn via Hjørring og Aalborg ned til Skørping.

Vest for Skagen Station er der læsseplads og 3 opstillingsspor til brug for godstrafik. Godstrafikken stagnerede i 1980'erne, men fik et stort opsving i starten af 1990'erne, da Fiskernes Fiskeindustri begyndte at sende containertog med fiskemel, fiskeolie og frossen fisk via havnebanen. Fiskernes Fiskeindustri fik anlagt et 400 meter havnespor hen til fabrikken, hvor der blev anlagt to parallelle opstillingsspor. Skagen Havnebane er senere renoveret og forstærket, og i 2004 blev sporskifter på havnen fornyet. Havnebanen er nedlagt i 2016.


Byggeår1890
Åbnet1890.07.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
Arkitekt, som har stået for ombygningenUlrik Adolph Plesner
AdresseSct. Laurentii Vej 22A, 9990 Skagen
StednavneforkortelseSgb
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater57.723924,10.592187
Skagen Station.
Skagen Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.07.11 11:53:30


Kort over Skagen Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skagen Station

Historisk kort over Skagen Station
Skagen Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Skagensbanen (SB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Med tog til Løkken - Hjallerup - Skagen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Med tog til Løkken - Hjallerup - Skagen
Finn Madsen og Frank Sørensen
2012
27
Aalborg
Limfjordsbanen
Nordjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordjyske jernbaner
Niels Jensen
1976
119
København
J. Fr. Clausen
87-11-03756-3
Skagensbanen gennnem 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 45)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Skagensbanen gennnem 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 45)
Ole Chr. Munk Plum, Birger Wilche
1990
124

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-31-5
Jernbanehistorisk Årbog 90
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 90
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
1990
64
Holme-Olstrup
Bane Bøger ApS
87-88632-26-1
Skagensbanen 1890-1965
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Skagensbanen 1890-1965
A. Gregersen
1965
61


Skagensbanen 1890-1965 Banen (Dansk Jernbane-Klub: 12)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Skagensbanen 1890-1965 Banen (Dansk Jernbane-Klub: 12)
P. Thomassen & B. Wilcke
1965
86

Dansk Jernbane-Klub