Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) eller Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.
I det 19. århundrede var det svært at komme til Skagen, da havnen først blev anlagt i 1907 og den første brugbare landevej mellem Ålbæk og Skagen først var færdig i 1933. Landtransport foregik med hestevogn i strandkanten. Sidst i 1880'erne blev det besluttet at anlægge jernbane gennem klitterne.
Anlægsarbejdet startede 26. juli 1889, og banen blev åbnet 24. juli 1890. Pga. den svage økonomi var banen anlagt som smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm. Skinnevægten var kun 12,5 kg/m, og togene måtte højest køre 30 km/t. Skagensbanen fik adgang til Frederikshavn Havnebane, idet sporet til havnen var trestrenget indtil 1924.
Der var kun én regulær mellemstation (Ålbæk). De øvrige standsningssteder var 4 vogterhuse med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor (Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen), og 3 stoppesteder med ventesale (Elling, Napstjert og Bunken). De første bygninger var tegnet af Thomas Arboe. I 1916 blev der oprettet trinbræt ved Sandmilen. Elling og Napstjert fik med tiden også læssespor.
Med flere turister og fisketransporter blev banen en stor succes, og den smalsporede bane måtte ombygges for at klare transporterne. 6. juni 1924 blev banen genåbnet med normalspor (1.435 mm). Samtidig havde man benyttet lejligheden til at ændre dens linjeføring to steder. Den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup blev forlagt længere mod øst, så der kunne bygges station i den opvoksende fiskerihavneby Strandby. Elling mistede dermed sin holdeplads på Skagensbanen, men fik i stedet et trinbræt på Vendsysselbanen 2 km mod sydvest 1929-55.
I Skagen by blev banen forlagt mod nord for at give plads til et større stationsområde.
Holdepladsen i Rimmen måtte flyttes lidt mod øst, hvor der blev opført en rigtig stationsbygning i stedet for vogterhuset. Den blev tegnet af Ulrik Plesner, som også tegnede udvidelser af stationsbygningerne i Skagen (1914-19), Hulsig (1921) og Napstjert (1922) samt en ny station i Ålbæk (1933).
Med skiftet til normalspor skiftede FSJ navn til SB (Skagensbanen)
Fra starten benyttede Skagensbanen damplokomotiver. Først i 1930'erne erkendte banen, at brugen af damp ikke kunne betale sig. I 1935 blev diesellokomotivet SB M 4 købt. Under 2. verdenskrig stod damplokomotiverne dog for 75 % af transporterne. Da skinnebusser ikke passede til Skagensbanen, fordi de ikke kunne medtage fiskevogne, blev de gamle damplokomotiver renoveret efter krigen. Desuden blev der indkøbt et brugt damplokomotiv.
I 1950, 1952 og 1960 blev der købt dieselmotorvogne. I 1952 blev der også købt et nyt diesellokomotiv, SB M 6. Med denne brogede vognpark var damplokomotiverne overflødige, og i 1968-71 blev de taget ud af drift.
Sidst i 1960'erne var lokomotiverne og vognene så nedslidte, at der blev købt moderne Y-tog. 1. marts 1968 ankom det første til Skagen, og i de følgende år blev der købt i alt 4 motorvogne, 2 mellemvogne og 2 styrevogne. Yderligere en motorvogn og to mellemvogne blev købt i 1983-84.
I 1969 blev et Frichs-diesellokomotiv ("Marcipanbrødet") købt til de store skoletog og som trækkræft til godstogene. Endnu et "Marcipanbrød" blev købt i 1991, da godstransporterne var på 72.000 tons. Der blev også købt to Mx-lokomotiver fra DSB i hhv. 1992 og 1994.
I 1993 blev en Frichs-rangertraktor købt fra Mariager-Handest Veteranjernbane, og året efter blev en nyere Köf III-rangertraktor anskaffet.
6 august 2017 skal Nordjyske Jernbaner overtage strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg samt nærbanen mellem Aalborg og Skørping. Hertil er der indkøbt 13 stk. Lint 41, hvoraf de første 3 ankom 21 december 2016 og de resterende togsæt primo 2017.
Nordjyllands Amt overtog januar 2001 statens aktier og dermed ansvaret for drift og infrastruktur i de to jernbaneselskaber Hjørring Privatbaner og Skagensbanen. De to baner blev samme år fusioneret til Nordjyske Jernbaner AS. Dermed er Skagensbanen ophørt som selvstændigt selskab hvorfor den er at finde blandt de forsvundne baner. Skagensbanen var Danmarks nordligste privatbane.
Skagensbanen har løbende gennemgået modernisering og har blandt andet noteret en stor vækst på godsområdet. Samtidigt etablerede Skagensbanen en række nye holdepladser, f.eks. Frederikshavnsvej i Skagen og Apholmen ved Frederikshavn for bedre at kunne servicere oplandet. Banen er som nævnt i 2001 fusioneret med Hjørring Privatbaner i selskabet Nordjyllands Jernbaner AS.
Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.
Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.
Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.
Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.
Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.
Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.
15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.
Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.
Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.
Da Frederikshavn Havnestation blev flyttet i 1960, kunne en del af havnesporet genbruges som spor til færgeterminalen. Desuden blev der fra det nye godsbaneterræn anlagt 3 spor til Fragthavnen.
Sporet til færgeterminalen er lukket, men skinnerne er stort set bevaret til Færgehavnsvej. Enkelte steder er de taget op, eller der er asfalteret mellem dem, og banetracéet er skiltet som gangsti mellem færgeterminalen og jernbanestationen. Det sydligste spor til fragthavnen er fjernet. Sporet til Andelskaj krydser en parkeringsplads og er på selve kajen fyldt op med asfalt. Så kun det nordligste spor er umiddelbart farbart for tog. Det fører bl.a. ud til Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærgeleje, hvor den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt sejler til og fra Gøteborg. Efter åbningen af Øresundsbroen i 2000 er svensk godstrafik på skinner gået den vej, så Stena har kun overført en enkelt godsvogn eller et veterantog i ny og næ.
Byggeår
1979
Åbnet
1979
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn
Stednavneforkortelse
Fh
Højdeplacering over havet
3,8 meter
GPS koordinater
57.441149,10.540107
Frederikshavn Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 10:34:50
Apholmen Trinbræt er fra 1996, men allerede i 2005 blev det nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.
Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Apholmen Trinbræt blev ikke genåbnet.
Byggeår
1996
Åbnet
1996
Nedlagt
2005
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Aph
Højdeplacering over havet
3,3 meter
GPS koordinater
57.462907,10.523312
Apholmen Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 10:24:49
Strandby Stationen blev bygget i 1924 sammen med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Stationsbygningen og det murede varehus, der stadig findes, blev tegnet af Ulrik Plesner.
Strandby Station havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Mod syd udgik fra krydsningssporet et stikspor til en lergrav, som blev benytter frem til 1927. På østsiden af hovedsporet fandtes nord for stationsbygningen endnu et krydsningsspor samt et sidespor til den tidligere skærvefabrik. Strandby Stationen havde en galgekran, kvægfold og siderampe.
Sidesporene blev fjernet ved spormoderniseringen i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993. Foruden hovedperronen er der også perron ved krydsningssporet. I 1983 blev stationsbygningen ombygget for at skaffe bedre lokaler til Postvæsenet. Bygningen blev senere frasolgt til privat erhverv. I 2006 blev stationen renoveret med nye perroner og nyt venteskur.
Rimmen Stationen blev bygget i 1924 samtidig med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Det medførte at Rimmen Station flyttede næsten en kilometer nordpå til Skagensvej 339. Her blev opført en "rigtig" stationsbygning, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.
Rimmen Station blev lukket i 1936, men genåbnet i 1944 og senere nedrykket til trinbræt i 1967. Rimmen Stationen blev solgt i 1978 til privat bolig, og der blev i stedet opsat en læskærm. I 2008 blev trinbrættet renoveret med ny perron og et nyt venteskur omtrent hvor varehuset havde ligget.
Byggeår
1967
Åbnet
1967.09.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Skagensvej 341, 9981 Jerup
Stednavneforkortelse
Rim
Højdeplacering over havet
6,5 meter
GPS koordinater
57.50482014462024,10.445400225588422
Billede af Rimmen Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:58:03
Jerup Station ligger syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.
Jerup Station, var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Rimmen, Hulsig og Højen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor. Først i 1899 opførtes varehus og svinefolde ved Jerup Station. Jerup Station blev stærkt ombygget i 1922 efter tegning af Ulrik Plesner, således at det oprindelige vogterhus med ventesal blev en ny stationsbygning. Efter ombygning til normalspor i 1924, var der både krydsnings- som læssespor, siderampe, fold og varehus.
Ved spormoderniseringen i 1971 bibeholdtes kun det ene krydsningsspor, mens det andet krydsningsspor blev blindspor med forbindelse til krydsningssporet nord for stationen. I dag er der kun et krydsningsspor ved Jerup Station (2020).
Jerup by har udviklet sig med en beskeden bebyggelse langs landevejen ud for stationen, men efter anlægget af fængslet Kragskovhede fik stationen større betydning for persontrafikken af personale, indsatte og besøgende til fængslet.
Byggeår
1890
Åbnet
1967.09.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Søndergårdsvej 23, 9981 Jerup
Stednavneforkortelse
Jeu
Højdeplacering over havet
4,0 meter
GPS koordinater
57.53210965854835,10.41735410166032
Billede af Jerup Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:43:29
Ved Skagensbanens åbning den 24. juli 1890 var Napstjert billetsalgssted, og det lille billetsalgshus blev i 1922 udvidet til en "rigtig" stationsbygning. Ved banens ombygning fra smalspor til normalspor i 1924 blev der anlagt et læssespor af hensyn til et nærliggende privat mergelselskab. Mergeltransporterne ophørte efter af et par år, og sidesporet blev fjernet i 1929.
I 1935 blev Napstjert nedrykket til trinbræt, men stationsbygningen blev brugt til ventesal frem til det blev solgt som privat bolig i 1968, hvorefter der blev opsat et simpelt venteskur på perronen. Trinbrættet blev lukket i januar 2005 sammen med trinbrætterne Apholmen og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.
Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum.
Stationsbygningens røde mursten er senere malet hvide og det lille varehus fra 1908 er revet ned.
Byggeår
2006
Åbnet
2006
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Napstjert Mose Vej 15, 9981 Jerup
Stednavneforkortelse
Nap
Højdeplacering over havet
4,8 meter
GPS koordinater
57.554560,10.408287
Billede af Napstjert Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:34:31
Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget gods til Ålbæk station.
Det var planen at Ålbæk Station skulle være tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Udsættelserne af denne bane, udsatte desværre også en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af Ålbæk station. Da banen til Vellingshøj blev droppet i 1933, var den oprindelige stationsbygningen i Ålbæk i en så dårlig stand, at man valgte at rive den ned i 1934 og opføre en ny station efter tegninger af Ulrik Plesner.
Ulrik Plesner var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne til Ålbæk station er dateret 1932, og stationen er bygget i 1934 - så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller på anden måde fik indflydelse på byggeriet.
Byggeår
1934
Åbnet
1967.09.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationsvej 21, 9982 Ålbæk
Stednavneforkortelse
Ålb
Højdeplacering over havet
4,7 meter
GPS koordinater
57.592599027439746,10.408393771882714
Billede af Ålbæk Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:17:34
Bunken Trinbræt ligger i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved baneoverskæringen med Råbjergvej. Trinbrættet har altid været ringe benyttet, hvor det primært har været benyttet som et "skovturstrinbræt".
Bunken Trinbræt havde oprindeligt en simpel træbygning som venteskur, hvor ekspeditionen foregik i plantørboligen, som lå ca 200 meter sydvest for trinbrættet. Efter århundredskiftet flyttede ekspeditionen af billetter og banepakker ind i venteskuret, hvor den trange plads må have givet visse udfordringer. Billetsalget ophørte i 1921, men banepakkeekspedition fortsatte til 1922.
Efter at Skagensbanen var ombygget til normalspor i 1924, hvor der skete en mindre udretning af banens linjeføringen ved Bunken Trinbræt, det resulterede i at ventesalsbygningen kom til at ligge et stykke fra perronen.
Bunken Trinbræt har i periode 1910-1934 haft sidespor.
Ventesalsbygningen blev fortsat vedligeholdt, indtil det til sidst blev opgivet i 1975 og nedrevet i 1977.
Byggeår
1890
Åbnet
1921
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Råbjergvej 10, 9982 Ålbæk
Stednavneforkortelse
Buk
Højdeplacering over havet
6,2 meter
GPS koordinater
57.630111,10.439441
Billede af Bunken Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 08:07:49
Hulsig Station ligger i den østlige side af den lille Hulsig by. Hulsig Station ligger lidt nord for overkørslen for Tranevej tæt på Hotel og feriecenter "Skagen Strand", der ligger øst for banen.
Hulsig Station , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Højen og Rimmen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor.
Hulsig Station havde oprindeligt både krydsningsspor og læssespor, i 1967 fjernedes krydsningssporet, Hulsig Station blev ved samme lejlighed nedsat til trinbræt.
Hulsig stationsbygning blev solgt til privat beboelse og købmandshandel i 1969.
Byggeår
1967
Åbnet
1967.09.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Hulsigvej 10, 9990 Skagen
Stednavneforkortelse
Hul
Højdeplacering over havet
9,3 meter
GPS koordinater
57.65971169745099,10.463395371362422
Billede af Hulsig Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:52:58
Sandmilen Trinbræt er fra smalsporstiden og blev etableret som "skovturstrinbræt" i 1916. Sandmilen Trinbræt nåede at blive godt 50 år gammelt inden nedlæggelsen ifm. overgangen til vinterkøreplanen i 1967.
Trinbrættet bestod af en simpel græsperron med et stationsnavneskilt og et trinbrætsignal, hvor passagerne kunne tilkendegive at de ønskede at toget standsede, så de kunne komme med.
Sandmilen Trinbræt lå helt øde ude i Skagen Klitplantage og det er navngivet efter enaf egnens seværdigheder, Sandmilen. Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en "ung" vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en "gammel" vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.
Byggeår
1916
Åbnet
1916
Nedlagt
1967.09.01
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Sat
Højdeplacering over havet
8,6 meter
GPS koordinater
57.700445,10.503471
Billede af Sandmilen Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.31 09:00:07
Højen Station startede som billetsalgssted ved åbningen i 1890, men var pga. det meget ringe opland, var stationen kun betjent i sommersæsonen. Højen Station havde fra starten et stikspor. Året efter fik Højen krydsnings- og læssespor og et varehus. Krydsnings- og læssespor blev nedlagt i 1962. I 1964 blev stationen nedsat til trinbræt, som var åbent frem til 2005, hvor det blev nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Apholmen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.
Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Højen Trinbræt blev ikke genåbnet.
Stationens bevarede trævarehus er en af de få bygninger på banen, som har overlevet fra smalsporsbanetiden.
Højen Station var beliggende i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagens-banen.
Byggeår
1964
Åbnet
1964
Nedlagt
2005.01.09
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Flagbakkevej 30, 9990 Skagen
Stednavneforkortelse
Høj
Højdeplacering over havet
6,1 meter
GPS koordinater
57.71968171082158,10.537725530057491
Billede af Højen Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:40:27
Frederikshavnvej Trinbræt åbnede i 1992. Trinbrættet har været meget benyttet af de mange studerende, som pendler hver dag mellem Skagen og Frederikshavn. I dag er trinbrættet den næstmest benyttede standsningssted på banen, næst efter Skagen Station.
Byggeår
1992
Åbnet
1992
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse
Fhv
Højdeplacering over havet
3,3 meter
GPS koordinater
57.724691,10.563545
Billede af Frederikshavnsvej Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.09.07 07:31:36
Frederikshavnsvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Skagen Station (Sgb) er Skagensbanen banens endestation og ligger 38,8 km. fra første station.
Skagen Station er endestation på Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn og er den nordligste jernbanestation i Danmark. Skagen Station åbnede i 1890 som smalsporsstation for Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ). Smalsporet (1.000 mm) gik oprindeligt ind til stationen fra den nuværende Christian X's Vej, som delvis er anlagt på det gamle banetracé. I 1924 blev banen ombygget til normalspor (1.435 mm), og i den forbindelse fik banen en ny linjeføring gennem byen, og sporarealet ved stationen blev ændret.
Den oprindelige hovedbygning fra 1890 var efter tegninger af arkitekten Thomas Arboe og bestod af et midterparti i to etager og to sidefløje i én etage. I 1913 hyrede FSJ, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Efter nogle års arbejde, stod den nye større Skagen Station færdig i 1919. Skagen Station blev gjort dybere i hele dens bredde, sammenbygget med to udhuse og der blev tegnet en ny facade. Ombygningen af Skagen Station var så omfattende, at der ikke er meget genbrug fra den oprindelige station.
Med omlægningen til normalspor i 1924 kom banen skråt ind til stationen, og det gamle varehus øst for hovedbygningen blev nedlagt men blev senere indrettet til beboelse. Det nye varehus blev opført vest for Skagen Station, og lå parallelt med den nye sporføring. I starten af 1920'erne blev et nyt maskinværksted opført, som var bygget sammen med smedje, kontor og lokomotivremise. I 1925 kom der en ny vognremise og den gamle remise til smalsporslokomotiverne blev revet ned i 1926. I 1929 kom yderligere to motorvognsremiser til.
I 1914 blev den ene af Skagen Stations to ventesale "kongelig" da Klitgården blev opført som kongefamiliens sommerbolig ved Kattegatkysten sydvest for Skagen. Frem til 2006 holdt Skagen Turistbureau til i den kongelige ventesal. I 2007 blev den tidligere direktørlejlighed på stationens 1. sal ombygget til 3 lejligheder.
Efter mange års forfald og manglende vedligeholdelse gennemgik Skagen Station i 2017 en stor renoveringsproces, hvor der blandt andet blev isat nye vinduer, facaden renoveret, indretning af café, samt en tilbygning. Den 13. april 2017 åbnede Café Skagen i Christian X's gamle kongelige ventesal i nordfløjen.
Skagen Station betjenes i dag tog fra Nordjyske Jernbaner, der kører hyppige lokaltog mellem Skagen og Frederikshavn. I starten af 1990'erne kørte DSB InterCity-tog mellem København og Skagen, men fra den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner regionaltrafikken fra Frederikshavn via Hjørring og Aalborg ned til Skørping.
Vest for Skagen Station er der læsseplads og 3 opstillingsspor til brug for godstrafik. Godstrafikken stagnerede i 1980'erne, men fik et stort opsving i starten af 1990'erne, da Fiskernes Fiskeindustri begyndte at sende containertog med fiskemel, fiskeolie og frossen fisk via havnebanen. Fiskernes Fiskeindustri fik anlagt et 400 meter havnespor hen til fabrikken, hvor der blev anlagt to parallelle opstillingsspor. Skagen Havnebane er senere renoveret og forstærket, og i 2004 blev sporskifter på havnen fornyet. Havnebanen er nedlagt i 2016.
