Skagensbanen - operatør: NJJ (Oprindelig: SB), en artikel om Skagensbanen

Skagensbanen - Fra Smalsporet Til Modernisering

Skagensbanen, der tidligere hed Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ), er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel, som strækker sig fra Frederikshavn til Skagen. Banen blev etableret i slutningen af 1800-tallet som en nødvendighed for at forbinde Skagen med resten af Danmark, da byen på det tidspunkt ikke havde nogen havn og heller ingen brugbar landevej.

Baggrund og Anlæggelse af Skagensbanen

I det 19. århundrede var Skagen isoleret fra resten af landet, og transport til byen foregik primært via hestevogn langs strandkanten. I 1880'erne blev der fremlagt planer om at bygge en jernbane, der kunne forbinde Skagen med Frederikshavn og dermed det danske jernbanenet. Anlægsarbejdet begyndte den 26. juli 1889, og banen åbnede officielt den 24. juli 1890.

Skagensbanen blev anlagt som en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm og en skinnevægt på blot 12,5 kg pr. meter. Dette gjorde, at togene kun kunne køre med en maksimal hastighed på 30 km/t. Trods begrænsningerne blev banen hurtigt en succes, da den forbedrede transportmulighederne til og fra Skagen.

Tidlige Stationer og Infrastruktur

Skagensbanen havde kun én regulær mellemstation, nemlig Ålbæk. Derudover var der fire vogterhuse med ventesale, der fungerede som mindre holdepladser ved Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen. Flere trinbrætter blev etableret senere, såsom Elling, Napstjert og Bunken. Disse mellemstationer og holdepladser blev udvidet over tid, og med flere passagerer og stigende godstransport begyndte banen at tiltrække opmærksomhed fra både turister og fiskeribranchen.

Fra Smalspor Til Normalspor

Skagensbanen blev hurtigt udfordret af stigende trafik. Med flere turister og en blomstrende fiskeribranche blev det klart, at den smalsporede bane ikke kunne håndtere de store transportmængder. Dette førte til en beslutning om at ombygge banen til normalspor med en sporvidde på 1.435 mm. Den 6. juni 1924 blev Skagensbanen genåbnet som normalsporet bane.

Samtidig med ombygningen blev linjeføringen ændret flere steder. Strækningen fra Frederikshavn til Jerup blev forlagt længere mod øst, og der blev opført en station i den hurtigt voksende fiskeriby Strandby. Denne ændring betød, at Elling mistede sin holdeplads, men der blev oprettet et trinbræt på Vendsysselbanen, der var i brug fra 1929 til 1955.

Modernisering og Nye Stationer

Med overgangen til normalspor skiftede Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) navn til Skagensbanen (SB). I denne periode blev der foretaget flere moderniseringer af stationsbygningerne. For eksempel blev en ny stationsbygning i Rimmen opført af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, der også stod bag flere udvidelser af andre stationer langs banen, såsom Ålbæk (1933), Napstjert (1922) og Hulsig (1921).

Overgang Til Dieseldrift

Skagensbanen benyttede oprindeligt damplokomotiver, men i 1930'erne blev det klart, at dampdriften var dyr og ineffektiv. I 1935 blev diesellokomotivet SB M4 indkøbt som det første skridt mod modernisering. Under 2. verdenskrig vendte banen dog midlertidigt tilbage til damplokomotiver, som stod for 75 % af transporterne, da brændstof til diesel var en mangelvare. Efter krigen blev de gamle damplokomotiver renoveret, men banen begyndte også at investere i mere moderne dieselmotorvogne.

I 1950'erne og 60'erne fortsatte Skagensbanen med at modernisere sin vognpark. Der blev indkøbt nye dieselmotorvogne og lokomotiver, hvilket gjorde, at de gamle damplokomotiver gradvist blev udfaset. Sidst i 1960'erne blev de sidste damplokomotiver taget ud af drift og erstattet af moderne Y-tog.

Yderligere Udvidelser og Investeringer

Skagensbanen oplevede et opsving i slutningen af 1960'erne med introduktionen af moderne Y-tog. Det første Y-tog ankom til Skagen den 1. marts 1968, og i de efterfølgende år blev der indkøbt yderligere motorvogne, mellemvogne og styrevogne. Disse moderniseringer gjorde, at banen fortsat kunne konkurrere med andre transportmidler, og trafikken, især godstransporterne, steg markant.

For at kunne imødekomme de store godstransporter, særligt fisketransporterne, blev der i 1969 indkøbt et Frichs-diesellokomotiv, populært kaldet "Marcipanbrødet". Dette lokomotiv blev brugt til både skoletog og godstog. Senere blev endnu et "Marcipanbrød" indkøbt i 1991, da godstransporterne nåede et rekordniveau på 72.000 tons årligt.

Fusion og Overtagelse

Den 1. januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier i både Hjørring Privatbaner og Skagensbanen. Dette markerede et skift i ejerskabet og ansvaret for drift og infrastruktur. De to baner blev samme år fusioneret til Nordjyske Jernbaner AS. Dermed ophørte Skagensbanen som et selvstændigt selskab, og den blev en del af det større regionale jernbanenetværk.

Fortsat Modernisering og Drift

Selvom Skagensbanen ikke længere eksisterer som en selvstændig privatbane, fortsætter strækningen med at spille en vigtig rolle i den regionale transport i Nordjylland. Banen er blevet moderniseret løbende, og der er blevet etableret nye holdepladser som Frederikshavnsvej i Skagen og Apholmen ved Frederikshavn for bedre at kunne servicere oplandet. Desuden er Skagensbanen fortsat en vigtig transportkorridor for gods, særligt fisk.

I august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner driften af strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg samt nærbanen mellem Aalborg og Skørping. Hertil blev der indkøbt nye Lint 41-togsæt, som stadigvæk er i brug på Skagensbanen i dag. Den løbende modernisering og opgradering af jernbanenettet i Nordjylland sikrer, at Skagensbanen fortsat kan spille en vigtig rolle i både passager- og godstransport.

Afslutning

Skagensbanen har gennemgået en imponerende udvikling fra sin oprindelige etablering som smalsporet bane til en moderne, effektiv transportkorridor i det nordligste Danmark. Selvom den ikke længere eksisterer som et selvstændigt selskab, lever den videre som en del af Nordjyske Jernbaner og har fortsat stor betydning for både passager- og godstransport i regionen.

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.

Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.

Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.

Da Frederikshavn Havnestation blev flyttet i 1960, kunne en del af havnesporet genbruges som spor til færgeterminalen. Desuden blev der fra det nye godsbaneterræn anlagt 3 spor til Fragthavnen.

Sporet til færgeterminalen er lukket, men skinnerne er stort set bevaret til Færgehavnsvej. Enkelte steder er de taget op, eller der er asfalteret mellem dem, og banetracéet er skiltet som gangsti mellem færgeterminalen og jernbanestationen. Det sydligste spor til fragthavnen er fjernet. Sporet til Andelskaj krydser en parkeringsplads og er på selve kajen fyldt op med asfalt. Så kun det nordligste spor er umiddelbart farbart for tog. Det fører bl.a. ud til Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærgeleje, hvor den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt sejler til og fra Gøteborg. Efter åbningen af Øresundsbroen i 2000 er svensk godstrafik på skinner gået den vej, så Stena har kun overført en enkelt godsvogn eller et veterantog i ny og næ.

Apholmen Trinbræt er fra 1996, men allerede i 2005 blev det nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Apholmen Trinbræt blev ikke genåbnet.

Strandby Stationen blev bygget i 1924 sammen med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Stationsbygningen og det murede varehus, der stadig findes, blev tegnet af Ulrik Plesner.

Strandby Station havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Mod syd udgik fra krydsningssporet et stikspor til en lergrav, som blev benytter frem til 1927. På østsiden af hovedsporet fandtes nord for stationsbygningen endnu et krydsningsspor samt et sidespor til den tidligere skærvefabrik. Strandby Stationen havde en galgekran, kvægfold og siderampe.

Sidesporene blev fjernet ved spormoderniseringen i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993. Foruden hovedperronen er der også perron ved krydsningssporet. I 1983 blev stationsbygningen ombygget for at skaffe bedre lokaler til Postvæsenet. Bygningen blev senere frasolgt til privat erhverv. I 2006 blev stationen renoveret med nye perroner og nyt venteskur.

Rimmen Stationen blev bygget i 1924 samtidig med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Det medførte at Rimmen Station flyttede næsten en kilometer nordpå til Skagensvej 339. Her blev opført en "rigtig" stationsbygning, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Rimmen Station blev lukket i 1936, men genåbnet i 1944 og senere nedrykket til trinbræt i 1967. Rimmen Stationen blev solgt i 1978 til privat bolig, og der blev i stedet opsat en læskærm. I 2008 blev trinbrættet renoveret med ny perron og et nyt venteskur omtrent hvor varehuset havde ligget.

Jerup Station ligger syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.

Jerup Station, var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Rimmen, Hulsig og Højen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor. Først i 1899 opførtes varehus og svinefolde ved Jerup Station. Jerup Station blev stærkt ombygget i 1922 efter tegning af Ulrik Plesner, således at det oprindelige vogterhus med ventesal blev en ny stationsbygning. Efter ombygning til normalspor i 1924, var der både krydsnings- som læssespor, siderampe, fold og varehus.

Ved spormoderniseringen i 1971 bibeholdtes kun det ene krydsningsspor, mens det andet krydsningsspor blev blindspor med forbindelse til krydsningssporet nord for stationen. I dag er der kun et krydsningsspor ved Jerup Station (2020).

Jerup by har udviklet sig med en beskeden bebyggelse langs landevejen ud for stationen, men efter anlægget af fængslet Kragskovhede fik stationen større betydning for persontrafikken af personale, indsatte og besøgende til fængslet.

Ved Skagensbanens åbning den 24. juli 1890 var Napstjert billetsalgssted, og det lille billetsalgshus blev i 1922 udvidet til en "rigtig" stationsbygning. Ved banens ombygning fra smalspor til normalspor i 1924 blev der anlagt et læssespor af hensyn til et nærliggende privat mergelselskab. Mergeltransporterne ophørte efter af et par år, og sidesporet blev fjernet i 1929.

I 1935 blev Napstjert nedrykket til trinbræt, men stationsbygningen blev brugt til ventesal frem til det blev solgt som privat bolig i 1968, hvorefter der blev opsat et simpelt venteskur på perronen. Trinbrættet blev lukket i januar 2005 sammen med trinbrætterne Apholmen og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum.

Stationsbygningens røde mursten er senere malet hvide og det lille varehus fra 1908 er revet ned.

Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget gods til Ålbæk station.

Det var planen at Ålbæk Station skulle være tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Udsættelserne af denne bane, udsatte desværre også en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af Ålbæk station. Da banen til Vellingshøj blev droppet i 1933, var den oprindelige stationsbygningen i Ålbæk i en så dårlig stand, at man valgte at rive den ned i 1934 og opføre en ny station efter tegninger af Ulrik Plesner.

Ulrik Plesner var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne til Ålbæk station er dateret 1932, og stationen er bygget i 1934 - så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller på anden måde fik indflydelse på byggeriet.

Bunken Trinbræt ligger i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved baneoverskæringen med Råbjergvej. Trinbrættet har altid været ringe benyttet, hvor det primært har været benyttet som et "skovturstrinbræt".

Bunken Trinbræt havde oprindeligt en simpel træbygning som venteskur, hvor ekspeditionen foregik i plantørboligen, som lå ca 200 meter sydvest for trinbrættet. Efter århundredskiftet flyttede ekspeditionen af billetter og banepakker ind i venteskuret, hvor den trange plads må have givet visse udfordringer. Billetsalget ophørte i 1921, men banepakkeekspedition fortsatte til 1922.

Efter at Skagensbanen var ombygget til normalspor i 1924, hvor der skete en mindre udretning af banens linjeføringen ved Bunken Trinbræt, det resulterede i at ventesalsbygningen kom til at ligge et stykke fra perronen.

Bunken Trinbræt har i periode 1910-1934 haft sidespor.

Ventesalsbygningen blev fortsat vedligeholdt, indtil det til sidst blev opgivet i 1975 og nedrevet i 1977.

Hulsig Station ligger i den østlige side af den lille Hulsig by. Hulsig Station ligger lidt nord for overkørslen for Tranevej tæt på Hotel og feriecenter "Skagen Strand", der ligger øst for banen.

Hulsig Station , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Højen og Rimmen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor.

Hulsig Station havde oprindeligt både krydsningsspor og læssespor, i 1967 fjernedes krydsningssporet, Hulsig Station blev ved samme lejlighed nedsat til trinbræt.

Hulsig stationsbygning blev solgt til privat beboelse og købmandshandel i 1969.

Sandmilen Trinbræt er fra smalsporstiden og blev etableret som "skovturstrinbræt" i 1916. Sandmilen Trinbræt nåede at blive godt 50 år gammelt inden nedlæggelsen ifm. overgangen til vinterkøreplanen i 1967.

Trinbrættet bestod af en simpel græsperron med et stationsnavneskilt og et trinbrætsignal, hvor passagerne kunne tilkendegive at de ønskede at toget standsede, så de kunne komme med.

Sandmilen Trinbræt lå helt øde ude i Skagen Klitplantage og det er navngivet efter enaf egnens seværdigheder, Sandmilen. Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en "ung" vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en "gammel" vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.

Højen Station startede som billetsalgssted ved åbningen i 1890, men var pga. det meget ringe opland, var stationen kun betjent i sommersæsonen. Højen Station havde fra starten et stikspor. Året efter fik Højen krydsnings- og læssespor og et varehus. Krydsnings- og læssespor blev nedlagt i 1962. I 1964 blev stationen nedsat til trinbræt, som var åbent frem til 2005, hvor det blev nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Apholmen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005.

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Højen Trinbræt blev ikke genåbnet.

Stationens bevarede trævarehus er en af de få bygninger på banen, som har overlevet fra smalsporsbanetiden.

Højen Station var beliggende i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagens-banen.

Frederikshavnvej Trinbræt åbnede i 1992. Trinbrættet har været meget benyttet af de mange studerende, som pendler hver dag mellem Skagen og Frederikshavn. I dag er trinbrættet den næstmest benyttede standsningssted på banen, næst efter Skagen Station.

Skagen Station er endestation på Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn og er den nordligste jernbanestation i Danmark. Skagen Station åbnede den 24. juli 1890 som smalsporsstation for Frederikshavn-Skagen Jernbane. Smalsporet (1.000 mm) gik oprindeligt ind til stationen fra den nuværende Christian X's Vej, som delvis er anlagt på det gamle banetracé. I 1924 blev banen ombygget til normalspor (1.435 mm), og i den forbindelse fik banen en ny linjeføring gennem byen, og sporarealet ved stationen blev ændret.

Den oprindelige hovedbygning fra 1890 var efter tegninger af arkitekten Thomas Arboe og bestod af et midterparti i to etager og to sidefløje i én etage. I 1913 hyrede Frederikshavn-Skagen Jernbane, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Efter nogle års arbejde, stod den nye større Skagen Station færdig i 1919. Skagen Station blev gjort dybere i hele dens bredde, sammenbygget med to udhuse og der blev tegnet en ny facade og på første salen blev der indrettet bolig til direktøren.

Ved ombygningen af Skagen Station fik stationen, som en af de få stationer i Danmark, egen kongelig ventesal. Den kongelig ventesal blev bygget som delvis en hyldest ifm. kroningen af Kong Christian X i 1912 og hans hustru Dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og af praktiske årsager, da kongefamilien i 1914 opførte sommerhuset "Klitgården", som kongefamiliens sommerbolig ved Kattegatkysten sydvest for Skagen. Når de kongelige besøgte deres sommerhus i Skagen benyttede de denne smukke ventesal. Den kongelige ventesal blev endda udstyret med Skagens første telefon.

Ombygningen af Skagen Station i 1913-1919, var så omfattende, at der ikke er meget genbrug fra den oprindelige station fra 1890.

Med omlægningen til normalspor i 1924 fik banen ny linjeføring skråt ind til stationen, og det gamle varehus øst for hovedbygningen blev nedlagt men blev senere indrettet til beboelse. Det nye varehus blev opført vest for Skagen Station, og lå parallelt med den nye sporføring. I starten af 1920'erne blev et nyt maskinværksted opført, der var bygget sammen med smedje, kontor og lokomotivremise. I 1925 kom der en ny vognremise og den gamle remise til smalsporslokomotiverne blev revet ned i 1926. I 1929 kom yderligere to motorvognsremiser til.

Frem til 2006 holdt Skagen Turistbureau til i den kongelige ventesal. I 2007 blev den tidligere direktørlejlighed på stationens 1. sal ombygget til 3 lejligheder.

Efter mange års forfald og manglende vedligeholdelse gennemgik Skagen Station i 2017 en stor renoveringsproces, hvor der blandt andet blev isat nye vinduer og facaderne renoveret. Ved renoveringen af Skagen Station, dukkede det fine håndmalede kontor skilt frem og de originale terrazzogulve og utallige håndskrevne graffiti i murstenene i den almindelige ventesal. De udendørs lamper ud mod parkeringspladsen, er de originale og er muligvis fra starten af 1930'erne og virkelig et særsyn i dag. Ud mod perronen er den delvis skjulte kældernedgang bibeholdt.

Den 13. april 2017 åbnede Café Skagen i Christian X's gamle kongelige ventesal i nordfløjen. I 2018 overtog butikken, Bellevue Vintage I/S hele stueetagen på Skagen Station, og passer godt sammen med de fine omgivelser i den kongelige ventesal og den øvrige del af stationen. Bellevue Vintage I/S er med Edith Piaf i højtaleren, duften fra de sydfranske sæber og de 360 kvm butik på Skagen Station, er fyldt med de særlige og nøje udvalgte franske ting som indehaverne af butikken selv finder på indkøbsture i Frankrig – det er en fantastisk oplevelse at komme forbi her.

Skagen Station betjenes i dag tog fra Nordjyske Jernbaner, der kører hyppige lokaltog mellem Skagen og Frederikshavn. I starten af 1990'erne kørte DSB InterCity-tog mellem København og Skagen, men fra den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner regionaltrafikken fra Frederikshavn via Hjørring og Aalborg ned til Skørping.

Vest for Skagen Station er der læsseplads og 3 opstillingsspor til brug for godstrafik. Godstrafikken stagnerede i 1980'erne, men fik et stort opsving i starten af 1990'erne, da Fiskernes Fiskeindustri begyndte at sende containertog med fiskemel, fiskeolie og frossen fisk via havnebanen. Fiskernes Fiskeindustri fik anlagt et 400 meter havnespor hen til fabrikken, hvor der blev anlagt to parallelle opstillingsspor. Skagen Havnebane er senere renoveret og forstærket, og i 2004 blev sporskifter på havnen fornyet. Havnebanen blev dog nedlagt i 2016.