Horsens - Tørring banen blev oprindeligt anlagt som metersporet bane. I dag kan det virke meget eksotisk overhovedet at have tænkt på at anlægge en metersporet jernbane men på det tidspunkt hvor banen blev ført ud i livet i årene 1880'erne var det slet ikke så tosset en tanke endda. Syd for grænsen var der flere metersporede baner undervejs og inden for rigets grænser var der jernbanerne på Bornholm, Kolding - Egtved og Skagensbanen, for blot at nævne nogle få. Som tilsynsførende for banens anlæg og drift i årene 1890 - 1902 fungerede M.H. Rosenørn. Han gennemførte i 1890 en besigtigelse af banens påtænkte linieføring. Rosenørn havde ligeledes tilsynet da man i 1890 - 1891 gennemførte ekspropriationsforretningerne i forbindelse med banens anlæg. Som tiden skred frem blev det dog mere og mere åbenlyst at det var et dårligt sted at spare.
Samarbejdet med de øvrige jernbaner i området var besværligt og forbindelsen til det voksende normalsporede jernbanenet var også et problem. Det endte med at banen blev ombygget og integreret i Horsens Vestbaner. Den normalsporede Horsens - Tørring bane, der nu var en del af Horsens Vestbaner, blev indviet 16. maj 1929. En del af banens lokomotiver blev ved den lejlighed overført til Kolding - Egtved banen hvor de kørte en kort periode indtil den blev nedlagt. Horsens - Tørring banen led samme skæbne som de fleste andre privatbaner i Danmark. I perioden frem mod 1940'erne havde banen ganske trange kår, men krigsårenes trafikrestriktioner gav banen en kort periode med opsving.
Efter krigen led banen som mange andre af krigsårenes mangel på vedligeholdelse og adgang til selv de almindeligste midler til vedligehold og drift. Dårlig kvalitet i transportydelsen sætter sine spor hos kunderne og resultatet er en ond cirkel der bliver værre af den tiltagende privatbilisme. Resultatet er det klassiske. Persontrafikken bliver indstillet den 31. december 1957 og banen lever endnu 5 år som godsbane inden den nedlægges den 31. marts 1962.
Vigtige stamdata for Horsens-Tørring Banen (HTB) jernbanen
Bygholm startede som trinbræt, men blev billetsalgssted mellem 1901 og 1920. Trinbrættet formodentlig officelt nedlagt 1929. Brugtes uofficielt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra 18. november 1940 og til genoprettelsen igen 10. oktober 1953.
Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere station. Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration til banens, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.
Dortheasminde trinbræt blev etableret som trinbræt i 1892 med sidespor til tagpapfabrikken Dortheasminde. Tagpapfabrikken opførte i 1899 stationen, og derfor ligner stationen heller ikke Horsens-Tørring Banens andre stationer. Stationen er formentlig bygget af lokale håndværkere, og derfor er arkitekten ukendt. Stationen blev senere overdraget til Horsens-Tørring Banen, som drev stationen frem til banens lukning.
Ølholm Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Tørring Station (Tø)
var Horsens-Tørring Banen's endestation og lå 27,8 km. fra første station.
Byggeår
1891
Åbnet
1891.12.01
Nedlagt
1962.03.31
Nedrevet
1978
Arkitekt
N.P.C. Holsøe
Stednavneforkortelse
Tø
GPS koordinater
55.850279,9.481457
Tørring station var endestation Horsens-Tørring Banen frem til 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod. Remisen blev nedrevet i 1949 og stationsbygningen i 1978.