Herning-Viborg - (DSB)

Ved loven af 27. april 1900 blev det vedtaget at anlægge en jernbane mellem Viborg og Herning. Allerede dengang fattedes riget penge og derfor blev banen anlagt som uindhegnet bane uden telegraf. Banen blev indviet den 25. juni 1906 og normal drift blev indledt dagen efter med 3 daglige tog i hver retning. I sine første år kaldte man også denne bane for konebanen. Det skyldtes det forhold at alle mindre holdepladser blev bestyret af kvinder. Der blev ikke gjort meget ud af uniformeringen. Et rødt og hvidt armbind hvori der var vævet et vingehjul. Ud over dette fik de en kåbe af mørkeblåt stof til brug om vinteren. Det var dog ikke længe at banen fik lov til at forblive som konebane. En stigende godstrafik gjorde at man nødtvunget måtte opgradere banen. Og i det betød blandt andet at banen fik telegraf. Medvirkende til den stigende godsmængde var de mange mergeltransporter.
Strækningen blev nedlagt af DSB den 22. maj 1971.

Efter banens nedlæggelse og man endeligt havde besluttet ikke at anvende strækningen til andre formål blev sporene fjernet. På en den af strækningen er der i dag anlagt natur- og cykelsti.

Herning Banegårdscenter (Hr) var Herning-Viborg banens første station

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.

Nybo Billetsalgssted (Nb) lå 5,9 km. fra første station.

Nybo Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt fra d. 1. marts 1962 og helt nedlagt d. 26. maj 1963.

Sunds Holdeplads (Un) lå 8,9 km. fra første station.

Sunds Holdeplads var med ekspeditrice til 1920, men blev "rigtig" station fra 1922 og nedsat til trinbræt fra 7. september 1959.

Nørremark Trinbræt (Nøt) lå 11,6 km. fra første station.

Ilskov Holdeplads (Iv) lå 15,0 km. fra første station.

Ilskov holdeplads var med ekspeditrice frem til 1915, men blev "rigtig" station fra 1922, og nedsat til trinbræt fra 1. december 1970.

Gedhus Trinbræt med Sidespor (Ghs) lå 19,8 km. fra første station.

Gedhus startede som sidespor til mergelkørsel fra d. 30. juli 1921, men blev oprettet som trinbræt d. 20. januar 1926.

Grove Sidespor lå 21,5 km. fra første station.

Grove sidespor havde personførende særtog for Værnemagten fra d. 3. maj 1941.

Kølvrå Station (Got) lå 22,1 km. fra første station.

Grove Trinbræt ændrede navn fra d. 16. juni 1941 til Kølvrå station d. 23. maj 1954. Ny ekspeditionsbygning blev taget i brug d. 20. januar 1956, men der blev ikke anlagt et sidespor.

Karup Holdeplads (Kp) lå 24,3 km. fra første station.

Karup Holdeplads blev opgraderet til station i 1922.

Frederiks Holdeplads (Fe) lå 30,5 km. fra første station.

Frederiks Holdeplads var med ekspeditrice frem til 1909, men blev opgraderet til station i 1922.

Skelhøje Holdeplads (Sh) lå 34,5 km. fra første station.

Skelhøje Holdeplads var med ekspeditrice frem til 1909, men blev opgraderet til station i 1922.

Stanghede Trinbræt lå 38,2 km. fra første station.

Stanghede Trinbræt var placeret ved et mergelspor.

Bækkelund Holdeplads med sidespor (Bæ) lå 40,2 km. fra første station.

Bækkelund Holdeplads var med ekspeditrice frem til 1918. Bækkelund blev opgraderet til station fra 1922 og entreprisestation 1939, men blev nedsat til trinbræt fra d. 1. oktober 1949 og helt nedlagt d. 26. maj 1963. Perronen blev bevaret i nogle år og benyttet til udflugtstog. Sidesporet blev taget op i 1965. Bækkelund havde banens største og flotteste stationsbygning, dels pga. naboskabet med Hald Hovedgård, dels fordi den var udflugtsmål fra Viborg.

Stationen blev solgt som bolig i 1969.

Kuranstalten Trinbræt (Krt) lå 42,2 km. fra første station.

Kuranstalten Trinbræt fik læskur d. 18. december 1932 og skiftede navn til Hald Ege trinbræt d. 22. maj 1966.

Viborg Station (Vg) var Herning-Viborg's endestation og lå 47,8 km. fra første station.

Viborg fik station i 1863 da man forlængede banen fra Langå til Viborg, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers.

Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviget d. 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstations typen, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.

Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.

Viborg station blev udviddet med følgende baner:
Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865).
Viborg-Ålestrup indviet 14. september 1893 (nedlagt 1966).
Viborg-Herning 1906 (nedlagt 1971).
Viborg-Fårup-Mariager 1927 (lukket 1965).