Ved loven af 27. april 1900 blev det vedtaget at anlægge en jernbane mellem Viborg og Herning. Allerede dengang fattedes riget penge og derfor blev banen anlagt som uindhegnet bane uden telegraf. Banen blev indviet den 25. juni 1906 og normal drift blev indledt dagen efter med 3 daglige tog i hver retning.
I sine første år kaldte man også denne bane for konebanen. Det skyldtes det forhold at alle mindre holdepladser blev bestyret af kvinder. Der blev ikke gjort meget ud af uniformeringen. Et rødt og hvidt armbind hvori der var vævet et vingehjul. Ud over dette fik de en kåbe af mørkeblåt stof til brug om vinteren. Det var dog ikke længe at banen fik lov til at forblive som konebane.
En stigende godstrafik gjorde at man nødtvunget måtte opgradere banen. Og i det betød blandt andet at banen fik telegraf. Medvirkende til den stigende godsmængde var de mange mergeltransporter.
Persontrafikken på banen ophørte i 1971. Godstrafikken fortsatte mellem Karup og Viborg til 1972. Banen blev officielt nedlagt i 1977, og sporet blev taget op i løbet af det følgende år. I 1995 blev Alhedestien mellem Herning og Viborg indviet. Den følger på 45 km banens tracé.
Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.
Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.
I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.
Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.
I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.
Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.
Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.
Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck
Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.
En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.
Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.
Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.
I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.
Grove Trinbræt blev oprettet den 16. juni 1941 over for flyvestationens forgænger, tyskernes Fliegerhorst Grove.
Grove Trinbræt ændrede navn til Kølvrå Station den 23. maj 1954, hvor ekspeditionen blev foretaget fra vogterhuset på den østlige side af sporet og der var en lille ventebygning på den vestlige side af sporet. Kølvrå fik en "rigtig" stationsbygning den 20. januar 1956 lidt nord for vogterhuset. Det var bidende koldt med sne og frost den 20. januar 1956, da Kølvrå Station blev indviet under overværelse af de fleste af byens borgere. Kort tid efter blev ledvogterhuset nedrevet. Kølvrå Station fik aldrig anlagt side- eller krydsningsspor og der var derfor kun hovedsporet ud for Kølvrå Station.
Kølvrå Station blev hurtigt den mest benyttede station på banen med flere passagerer end alle de andre tilsammen pga. de mange værnepligtige og ansatte på flyvestationen. Til denne målgruppe blev der indført iltog, der kun standsede i Karup, Kølvrå og Gedhus. Fra 1964 havde fredagsiltoget en gennemgående vogn, der blev kørt videre med et andet iltog til Vejle, hvor der var forbindelse med et eksprestog til København.
Kølvrå Station havde en kiosk, som ellers kun var noget købstadsstationerne havde. Kølvrå Station havde desuden noget helt specielt, da var ventesalen i 1965-1966 var terminal for den nyoprettede lufthavn, så man ved billetkontoret både kunne købe tog- og flybilletter.
Efter ophør som station lejede Post- og Telegrafvæsenet Kølvrå Station til værksted, samtidig med var der postkontor. For at bevare postkontoret købte Karup Kommune i sin tid bygningen.
Byggeår
1955
Åbnet
1956.01.20
Nedlagt
1971.05.23
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationspladsen 1, 7470 Karup J
Stednavneforkortelse
Got
Højdeplacering over havet
45,4 meter
GPS koordinater
56.294662,9.142575
Billede af Kølvrå Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.09.26 13:42:41
Skelhøje startede som Holdeplads på Herning-Viborg banen i 1906. Skelhøje Holdeplads var DSB's første "konebane", idet stationerne oprindeligt var bestyret af ekspeditricer (kvinder). Ekspeditricer kæmpede en brav kamp for at klare den voksende trafik, men måtte i 1909 erstattes af mandlige stationsmestre. Skelhøje Holdeplads blev opgraderet til station i 1922.
Det var dog ikke af den grund, banen ofte kaldtes "hugormebanen", men fordi den gik gennem store hedestrækninger
Persontrafik på Karup-Viborg blev indstillet i 1971, og strækningen Karup-Viborg nedlagdes året efter.
Stanghede Trinbræt var placeret ved et mergelspor.
Byggeår
1912
Åbnet
1912
Nedlagt
1947
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
59,7 meter
GPS koordinater
56.390523,9.303655
Billede af Stanghede Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Stanghede Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.09.26 12:59:27
Bækkelund Holdeplads åbnede sammen med Herning-Viborg banen den 25. juni 1906 og havde banens største og flotteste stationsbygning. Årsagen var formentligt, at ejeren af Hald Hovedgård, Aage Christopher Krabbe, ønskede en så imponerende bygning som overhovedet muligt til gæsterne på Bækkelund Kro og Pavillon, som han også ejede.
Med Bækkelund Holdeplads blev det også lettere at komme til kroen og pavillonen, som lå ca. 800 m syd for jernbanen. Krabbe var tillige aktionær og medstifter af jernbanen.
Bækkelund Holdeplads var betjent af en ekspeditrice frem til 1918 og fik status af station i 1922. Den 1. oktober 1949 blev Bækkelund Station nedrykket til trinbræt og den 26. maj 1963 blev Bækkelund Trinbræt nedlagt. Perronen til Bækkelund blev bevaret i nogle år, hvor den blev brugt til enkelte udflugtstog. Sidesporet på Bækkelund blev fjernet i 1965.
Bækkelunds Stationsbygning er bevaret, hvor bygningen efter nedrykningen til trinbræt stod ubenyttet frem til 1956, hvor Bækkelund Papirværk overtog bygningen og opførte nogle tilbygninger, bl.a. en lagerhal. I 2014 blev Bækkelund Papirværk solgt til den tyske papirfabrik Mank, som flyttede produktionen til Tyskland, men beholdt bygningen som afdeling for Danmark med lager og salg.
Hald Ege Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Viborg Station (Vg) var Herning-Viborg's endestation og lå 47,8 km. fra første station.
Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.
Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.
Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.
Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.
Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv: • Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865). • Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).
