Ebeltoft-Trustrup Jernbane - operatør: ETJ, en artikel om Ebeltoft-Trustrup Jernbane

Ebeltoft-Trustrup Jernbane: En Vigtig Forbindelse i Djurslands Historie

Ebeltoft-Trustrup Jernbane, ofte kaldet Ebeltoftbanen, spillede en central rolle i at forbinde Ebeltoft med resten af Djursland og det danske jernbanenet. Banen åbnede i 1901 som en del af Danmarks infrastrukturudvikling og bidrog til regionens økonomiske vækst.

Banens Historiske Betydning

Allerede i 1869 blev Ebeltoft overvejet som endestation for en jernbanelinje fra Randers til Djursland. Dog blev Grenaa valgt som endestation på grund af havneudvidelsesplaner. Senere blev der fremsat forslag om en jernbaneforbindelse fra Ebeltoft til Aarhus via Ryomgård eller Thorsager, men disse blev afvist på grund af modstand fra Randers, som ønskede at bevare sit opland.

Den endelige beslutning om at etablere Ebeltoft-Trustrup Jernbane kom med jernbaneloven af 1894, som oprindeligt foreslog en strækning til Thorsager. Valget faldt dog på Trustrup, da det var en billigere løsning og gav bedre adgang til kalkstensressourcer ved Rosmus og Balle.

Ebeltoftbanen og Godstrafik

En væsentlig del af jernbanens succes var dens rolle som transportvej for gods, især kul, kalk og stenmaterialer fra lokale virksomheder som De Jyske Skærvefabrikker og Danske Patentkalkværker. Denne forbindelse var vigtig for den industrielle udvikling i området, da den muliggjorde effektiv transport af råmaterialer til og fra regionen.

Udfordringer i 1920'erne og 1930'erne

Trods sin betydning blev Ebeltoftbanen hurtigt ramt af konkurrencen fra de nye rutebilruter i 1920'erne og 1930'erne, specielt den populære rute mellem Ebeltoft og Aarhus via Femmøller og Rønde. Dette førte til et kraftigt fald i passagerindtægterne. For at imødegå dette indførte jernbanen motorvogne for at reducere driftsomkostningerne og søgte koncessioner til egne rutebilruter.

På trods af de gode intentioner oplevede jernbanen økonomiske vanskeligheder, især efter 1920. Selv om godstransporten fra lokale virksomheder steg, var det ikke nok til at opveje de faldende passagerindtægter. I 1934 stod banen tæt på konkurs, hovedsageligt på grund af uregelmæssigheder i regnskaberne og tvivlsomme indkøb.

Nedlæggelse og Eftermæle

På trods af de økonomiske vanskeligheder forblev Ebeltoft-Trustrup Jernbane i drift indtil 1968, hvor den endeligt blev lukket. Den lukkede bane efterlod dog et dybt aftryk i regionen. Den havde bidraget væsentligt til udviklingen af transportmuligheder og industrialisering i området og hjalp med at integrere Ebeltoft bedre med resten af Djursland og Danmark. I dag lever minderne om banen videre, og dens betydning for regionens historie er stadig værdsat.

Ebeltoft Station var i næsten hele Ebeltoft-Trustrup Jernbanes levetid Ebeltofts stateligste bygning. Opførelsen af Ebeltoft Station voldte mange problemer, da den blev tæt på strandens fugtige grund. Bygningen tjente dog som banens hovedstation indtil nedlæggelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbanen i 1968. Ebeltoft Station var derefter i nogen tid rutebilstation indtil den blev nedrevet i forbindelse med anlægget af kystvej i 1970.

Der var allerede i 1869 tale om at lave en jernbane til Ebeltoft fra Randers, men Grenaa blev valgt, bl.a. fordi man der havde planer om at udvide havnen.

I 1876-1877 åbnedes strækningerne Randers-Ryomgård-Grenaa og Aarhus-Ryomgård (Grenaa), men der blev stadig snakket om at lave en bane med forbindelse mellem Ebeltoft og Ryomgård eller Thorsager, hvilket ville give Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus.

Jernbaneloven i 1894 indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men i 1898 blev formuleringen ændret til Trustrup eller Thorsager. Den endelige linjeføring til Trustrup blev senere valgt som den mest økonomiske fordelagtige da den var billigst og ville passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Banens transport af kul, brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de privatbaner, der havde den størst godsmængde.

Vibæk trinbræt lå oprindeligt øst for Vibæk Strandvej, men blev i sommeren 1964 flyttet til vestsiden af vejen tættere på campingpladsen.

Skærsø eller Skjærsø Station.

Stubbe Trinbræt åbnede i 1925 og lå mellem Skærsø og Gravlev på Ebeltoft-Trustrup Jernbane. Stubbe Trinbræt havde en fin lukket ventebygning med klinkbeklædning af træ. Ventebygningen var med dør ud mod perron og vinduer i enderne, så man kunne se toget på afstand. Perronen var en jordperron med svelleforkant ud mod sporet og på perronen var der et trinbrætssignal til at signalere at der var passagerer der ønskede at påstige.

Ved Stubbe Trinbræt har der i en kort periode fra 1943 til 1949 været et sidespor til brug for tørvetransporterne. Der har muligvis også været tørvesidesporet under 1. verdenskrig.

I 1943 anlagdes Stubbe Syd Trinbræt, som lå ca. 175 meter syd for Stubbe Trinbræt. Stubbe Syd Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og det var bare en simpel jordperron og der var intet læskur. Stubbe Syd Trinbræt var anlagt "inde" i kurven på det sving der var på banen der. Placeringen gjorde det svært for togene at se eventuelle passagerer der måtte ønske at påstige. Derfor blev Stubbe Syd Trinbræt i 1962 flyttet 30 meter længere mod nord og over på den anden side af sporet, så trinbrættet nu lå i yderkurven. Ved denne lejlighed fik Stubbe Syd Trinbræt et læskur, som muligvis var en tidligere bremsehytte fra en godsvogn. Perronen var en simpel jordperron med en svelleforkant, men Stubbe Syd Trinbræt fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på banen.

Stubbe Trinbræt åbnede i 1925 og lå mellem Skærsø og Gravlev på Ebeltoft-Trustrup Jernbane. Stubbe Trinbræt havde en fin lukket ventebygning med klinkbeklædning af træ. Ventebygningen var med dør ud mod perron og vinduer i enderne, så man kunne se toget på afstand. Perronen var en jordperron med svelleforkant ud mod sporet og på perronen var der et trinbrætssignal til at signalere at der var passagerer der ønskede at påstige.

Ved Stubbe Trinbræt har der i en kort periode fra 1943 til 1949 været et sidespor til brug for tørvetransporterne. Der har muligvis også været tørvesidesporet under 1. verdenskrig.

I 1943 anlagdes Stubbe Syd Trinbræt, som lå ca. 175 meter syd for Stubbe Trinbræt. Stubbe Syd Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og det var bare en simpel jordperron og der var intet læskur. Stubbe Syd Trinbræt var anlagt "inde" i kurven på det sving der var på banen der. Placeringen gjorde det svært for togene at se eventuelle passagerer der måtte ønske at påstige. Derfor blev Stubbe Syd Trinbræt i 1962 flyttet 30 meter længere mod nord og over på den anden side af sporet, så trinbrættet nu lå i yderkurven. Ved denne lejlighed fik Stubbe Syd Trinbræt et læskur, som muligvis var en tidligere bremsehytte fra en godsvogn. Perronen var en simpel jordperron med en svelleforkant, men Stubbe Syd Trinbræt fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på banen.

Gravlev station blev i februar 1933 nedsat til trinbræt med sidespor.

I 1944 påbegyndte den tyske besættelsesmagt anlæggelsen af et sidespor fra ETJ ca. 500 meter nordøst for Gravlev station til Tirstrup Lufthavn. Man nåede at fuldføre det meste af jordarbejdet, men der nåede kun at blive lagt et par hundrede meter af sporene inden kapitulationen satte en stopper for anlægget.

Rosmus station blev fra februar 1933 nedsat til trinbræt med sidespor.

Ny Balle trinbræt lå ved De jydske Kalkværker.

Grenåvej Trinbræt åbnede i 1953 og lå syd for landevejen mellem Aarhus og Grenaa på Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

Grenåvej Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og havde bare en simpel jordperron med en svelleforkant. Grenåvej Trinbræt havde ikke læskur, fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.

Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.

Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) den 26. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.

Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.

Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.

Ebeltoftbanen blev nedlagt 31. marts 1968 og Trustrup Station blev nedsat til trinbræt den 28. maj 1978, hvor signalerne blev fjernet året efter den 14. marts 1979.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.