Man talte allerede i 1874 om etablering af en jernbane fra Ebeltoft. Dette fordi Grenå - Randers banen var blevet anlagt og nu ville man gerne have Ebeltoft med i jernbanenettet. Ligeledes var der i 1876 planer fremme om en jernbane til Trustrup men begge projekter blev skrinlagt fordi de ikke nød fremme på "det Høje Ting" (så pænt omtalte man Folketinget dengang). Siden var der et mere eksotisk forslag fremme om anlæg af en bane efter Decauvilles system (600 mm sporvidde). Det endte dog med at man til sidst enedes om en normalsporet jernbane fra Ebeltoft til Thorsager.
Med loven af 8. maj 1894 blev det vedtaget at anlægge en bane fra Ebeltoft til Thorsager. Det viste sig dog vanskeligt at skaffe kapital på lokalt plan til dette forehavende og derfor måtte der en justering af den oprindelige lov til. Denne kom 19. marts 1898 og foresslo nu en jernbane fra Ebeltoft til enten Thorsager eller Trustrup. Som man kan regne ud endte det med at blive Trustrup der vandt den strid.
Banen fik i Ebeltoft anlagt et havnespor og i Trustrup blev banen ført ind til Statsbanestationen. ETJ kom til at koste godt 1 mio. kroner at anlægge. Staten blev største aktionær med 508.306 kroner og de øvrige store aktionærer var Ebeltoft købstad med 141.526 kroner, Randers Amt 126.000 kroner, Hyllested - Rosmus kommune med 54.049 kroner. Private investorer tegnede sig for 87.478 kroner. Ebeltoft landsogn stod for 12.601 kroner og Ebeltoft 13.538 kroner.
Vigtige stamdata for Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ)
Ebeltoft Station var i næsten hele Ebeltoft-Trustrup Jernbanes levetid Ebeltofts stateligste bygning. Opførelsen af Ebeltoft Station voldte mange problemer, da den blev tæt på strandens fugtige grund. Bygningen tjente dog som banens hovedstation indtil nedlæggelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbanen i 1968. Ebeltoft Station var derefter i nogen tid rutebilstation indtil den blev nedrevet i forbindelse med anlægget af kystvej i 1970.
Der var allerede i 1869 tale om at lave en jernbane til Ebeltoft fra Randers, men Grenaa blev valgt, bl.a. fordi man der havde planer om at udvide havnen.
I 1876-1877 åbnedes strækningerne Randers-Ryomgård-Grenaa og Aarhus-Ryomgård (Grenaa), men der blev stadig snakket om at lave en bane med forbindelse mellem Ebeltoft og Ryomgård eller Thorsager, hvilket ville give Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus.
Jernbaneloven i 1894 indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men i 1898 blev formuleringen ændret til Trustrup eller Thorsager. Den endelige linjeføring til Trustrup blev senere valgt som den mest økonomiske fordelagtige da den var billigst og ville passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Banens transport af kul, brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de privatbaner, der havde den størst godsmængde.
Dette bildet av Ebeltoft station, fotograferte jeg sommeren 1967. Jeg synes det er trist at denne fine bygningen senere ble revet. Alf Steinar Grønvold. Fotograf: Alf Steinar Grønvold (Norge) - Dato: 1967 (Juni)
Stubbe Trinbræt åbnede i 1925 og lå mellem Skærsø og Gravlev på Ebeltoft-Trustrup Jernbane. Stubbe Trinbræt havde en fin lukket ventebygning med klinkbeklædning af træ. Ventebygningen var med dør ud mod perron og vinduer i enderne, så man kunne se toget på afstand. Perronen var en jordperron med svelleforkant ud mod sporet og på perronen var der et trinbrætssignal til at signalere at der var passagerer der ønskede at påstige.
Ved Stubbe Trinbræt har der i en kort periode fra 1943 til 1949 været et sidespor til brug for tørvetransporterne. Der har muligvis også været tørvesidesporet under 1. verdenskrig.
I 1943 anlagdes Stubbe Syd Trinbræt, som lå ca. 175 meter syd for Stubbe Trinbræt. Stubbe Syd Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og det var bare en simpel jordperron og der var intet læskur. Stubbe Syd Trinbræt var anlagt "inde" i kurven på det sving der var på banen der. Placeringen gjorde det svært for togene at se eventuelle passagerer der måtte ønske at påstige. Derfor blev Stubbe Syd Trinbræt i 1962 flyttet 30 meter længere mod nord og over på den anden side af sporet, så trinbrættet nu lå i yderkurven. Ved denne lejlighed fik Stubbe Syd Trinbræt et læskur, som muligvis var en tidligere bremsehytte fra en godsvogn. Perronen var en simpel jordperron med en svelleforkant, men Stubbe Syd Trinbræt fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på banen.
Stubbe Trinbræt åbnede i 1925 og lå mellem Skærsø og Gravlev på Ebeltoft-Trustrup Jernbane. Stubbe Trinbræt havde en fin lukket ventebygning med klinkbeklædning af træ. Ventebygningen var med dør ud mod perron og vinduer i enderne, så man kunne se toget på afstand. Perronen var en jordperron med svelleforkant ud mod sporet og på perronen var der et trinbrætssignal til at signalere at der var passagerer der ønskede at påstige.
Ved Stubbe Trinbræt har der i en kort periode fra 1943 til 1949 været et sidespor til brug for tørvetransporterne. Der har muligvis også været tørvesidesporet under 1. verdenskrig.
I 1943 anlagdes Stubbe Syd Trinbræt, som lå ca. 175 meter syd for Stubbe Trinbræt. Stubbe Syd Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og det var bare en simpel jordperron og der var intet læskur. Stubbe Syd Trinbræt var anlagt "inde" i kurven på det sving der var på banen der. Placeringen gjorde det svært for togene at se eventuelle passagerer der måtte ønske at påstige. Derfor blev Stubbe Syd Trinbræt i 1962 flyttet 30 meter længere mod nord og over på den anden side af sporet, så trinbrættet nu lå i yderkurven. Ved denne lejlighed fik Stubbe Syd Trinbræt et læskur, som muligvis var en tidligere bremsehytte fra en godsvogn. Perronen var en simpel jordperron med en svelleforkant, men Stubbe Syd Trinbræt fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på banen.
Byggeår
1925
Åbnet
1925
Nedlagt
1968.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
4,2 meter
GPS koordinater
56.255009,10.732054
Billede af Stubbe Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Stubbe Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.10.20 11:23:07
Gravlev station blev i februar 1933 nedsat til trinbræt med sidespor.
I 1944 påbegyndte den tyske besættelsesmagt anlæggelsen af et sidespor fra ETJ ca. 500 meter nordøst for Gravlev station til Tirstrup Lufthavn. Man nåede at fuldføre det meste af jordarbejdet, men der nåede kun at blive lagt et par hundrede meter af sporene inden kapitulationen satte en stopper for anlægget.
Byggeår
1900
Åbnet
1933 (februar)
Nedlagt
1968.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Møllebækvej 2, 8400 Ebeltoft
Højdeplacering over havet
20,0 meter
GPS koordinater
56.273911,10.730211
Billede af Gravlev Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Grenåvej Trinbræt åbnede i 1953 og lå syd for landevejen mellem Aarhus og Grenaa på Ebeltoft-Trustrup Jernbane.
Grenåvej Trinbræt var ikke et officielt trinbræt og havde bare en simpel jordperron med en svelleforkant. Grenåvej Trinbræt havde ikke læskur, fik aldrig et trinbrætsignal og blev heller aldrig et officielt standsningssted på Ebeltoft-Trustrup Jernbane.
Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.
Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.
Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) den 26. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.
Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.
Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.
Ebeltoftbanen blev nedlagt 31. marts 1968 og Trustrup Station blev nedsat til trinbræt den 28. maj 1978, hvor signalerne blev fjernet året efter den 14. marts 1979.
Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
