Indvielsen af Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Det var en lang og besværlig vej, inden man den 29. juni 1927 kunne indvie Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ). Forud var gået de nærmest obligatoriske lokale stridigheder og rivaliseringer, som ofte fulgte i kølvandet på bestræbelserne for at anlægge en jernbane i Danmark. Banen blev fra starten kendt som en vigtig forbindelse, især for kultransport til Viborg, men gennemgik efter Anden Verdenskrig en omskiftelig tid med skiftende trafikunderlag. En del af banens ejere, som bestod af sognekommuner, blev dog mindre indstillet på at dække omkostningerne ved driften, hvilket førte til banens lukning i 1965, selvom en kort strækning ved Mariager blev bevaret til senere brug som veteranbane.
Planer om en Jernbane til Mariager
De første planer om at forbinde Mariager med jernbanenettet stammer fra omkring 1905. Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt planer for en bane fra et punkt på Randers-Hobro-banen til Mariager, eller en bane, der skulle forbinde Randers-Hobro-banen med Randers-Hadsund Jernbane via Mariager. Loven indeholdt også planer om en forbindelse mellem Viborg og Fårup, men der blev ikke gjort yderligere fremskridt på daværende tidspunkt. Først ved loven af 20. marts 1918 blev to nye baner optaget: en fra Viborg til Fårup og en anden fra Fårup til Mariager. Den 16. august 1919 blev eneretsbevilling meddelt for Mariager-Fårup-banen, og samme år den 22. december blev der givet eneretsbevilling for Viborg-Fårup-banen.
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane Bliver Til
De to baner indgik fra starten i et driftsfællesskab under det fælles navn Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ), og anlægsarbejdet begyndte i 1922. Den 58,4 km lange strækning blev officielt indviet den 28. juni 1927, og den daglige drift påbegyndtes den 1. juli 1927. MFVJ havde sit hovedkontor i Viborg, delt med Vestsallingbanen, mens remise og værksted lå i Mariager. I Viborg havde banen faciliteter til lokomotiver i en tilbygning til DSB's ringremise.
Banens Rute og Stationer
Fra Viborg strakte MFVJ sig sydøst ud af stationen og fulgte DSB's strækninger mod Herning og Langå. I Fårup ankom MFVJ sydfra og tilsluttede sig DSB's strækning fra Randers på stationens nordøstlige side. Herfra fortsatte banen mod Hobro i cirka 2 km, før den drejede østpå, syd om Glenstrup Sø, og videre mod nord til Mariager Fjord, hvor den sluttede ved Mariager station tæt på havnen.
Stationer og trinbrætter: Mariager, Lunddalen, Fjeldsted, True, Brødløs, Vester Tørslev, Frugtplantagen, Glenstrup, Handest og Fårup.
Trafik og Betydning
Selvom banen blev betragtet som en "havnebane" for Viborg, lykkedes det aldrig at tiltrække den store trafikmængde, der var forventet. Gennem årene transporterede MFVJ dog store mængder kul, olie og tømmer fra Mariager havn til Viborg. Men i længden var disse transporter ikke tilstrækkelige til at sikre banens overlevelse, især da persontrafikken også faldt. Ved køreplansskiftet den 29. maj 1965 ophørte persontrafikken på Viborg-Fårup-strækningen, og ved udgangen af marts 1966 blev MFVJ nedlagt totalt.
Godstransport og Bevaring
Lukningen af MFVJ betød dog ikke, at al trafik ophørte, eller at alle spor blev optaget. Ved Mariager havn havde et asfaltfirma etableret et tankanlæg for bitumen, som jævnligt blev transporteret til området fra Tyskland med banevogne. I True lå en skærvefabrik, der sendte sine produkter via banen. For at bevare sporforbindelsen til disse virksomheder overtog Mariager kommune strækningen Mariager-Fårup som en kommunal godsbane med udveksling af gods udført af DSB fra Randers. Desuden arbejdede Dansk Jernbane-Klub på at etablere veteranbanedrift på strækningen, og efter vedtagelsen af en lov om veteranjernbaner den 21. februar 1969 fik Mariager kommune eneretsbevilling til at drive veteranbanedrift mellem Mariager og Fårup.
Mariager-Handest Veteranjernbane
I 1970 blev Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ) etableret, og i dag kører veterantog på strækningen Mariager-Handest om sommeren. Banen gennemløber nogle af Danmarks smukkeste landskaber og tilbyder en historisk rejseoplevelse for besøgende. I 1990 spillede veteranbanen en vigtig rolle i anlægsarbejdet af den jyske motorvej Randers-Hobro ved at transportere over 10.000 tons grus fra Gunderup til motorvejsbroen over banen.
Konkurrence fra Biler og Lukning
Som en af de sidste jernbaner, der blev anlagt i Danmark, var MFVJ fra starten hæmmet af konkurrencen fra biler. Den havde ikke tid nok til at "slå rod" før privatbilismen for alvor overtog transportbehovene. Mariager blev desuden den sidste jyske købstad, der fik jernbane. Allerede i 1905 var der blevet fremsat forslag om en bane fra Onsild Stationsby til Mariager, men forskellige lokale interesser stod i vejen.
Lovgivning og Selskabsdannelse
Jernbaneloven fra 1908 indeholdt to muligheder for en forbindelse fra Randers-Hobro-banen til Mariager: enten stoppede banen i Mariager, eller den blev ført videre til Randers-Hadsund-banen. Der var også planer om en bane fra Viborg gennem Nørreå-dalen, men den endte med at blive oprettet i Fårup i stedet for Randers, hvilket påvirkede ruten og finansieringen. Resultatet blev, at banerne blev opdelt i to selskaber, men de blev drevet som én samlet enhed.
Trafikken og Økonomien
MFVJ gav Viborg en havneforbindelse til Mariager, og i mange år var kultransporter fra Mariager til Viborg Gasværk og Brændselskompagni den vigtigste godstransport. I 1960'erne kom nye kunder til med Deutsche Erdöls bitumenanlæg i Mariager og en skærvefabrik i True. Disse transporter holdt banen i gang lidt længere, men efterhånden måtte man erkende, at godstransport alene ikke kunne bære banens økonomi.
Stationer og Trinbrætter
MFVJ anlagde flere stationer og trinbrætter, herunder uofficielle trinbrætter, der ikke var med i køreplanerne, men alligevel godkendt af Ministeriet for offentlige Arbejder. Alle banens stationsbygninger er stadig bevaret, og de fremstår som historiske monumenter fra en tid, hvor jernbanerne spillede en afgørende rolle i at forbinde landdistrikterne.
Design og Arkitektur
De fire stationsbygninger og remisen i Mariager blev tegnet af arkitekt Carl Lundquist, som skabte strukturer, der stadig vidner om jernbanens tidligere glansdage. Disse bygninger er blevet bevaret og står som en del af områdets kulturarv, der kan opleves på veteranbanens rejser.
