Historien om Kolding Sydbaner: Fra Blomstring til Lukning
Jernbaneloven af 27. maj 1908 banede vejen for oprettelsen af strækningerne mellem Kolding og Hejlsminde samt Kolding og Vamdrup. Staten ydede 50 % i tilskud til anlægsudgifterne. Ved åbningen i 1911 nåede banen til Sjølund, hvor Sjølund Mølle allerede var grundlagt. Jernbanestationen blev placeret på Silovej og blev en central del af byen.
Stationer og Standsningssteder
De mange standsningssteder gjorde dog Kolding Sydbaner dyr i drift, hvilket bidrog til banens tidlige nedlæggelse. Det sidste tog kørte den 15. december 1948 efter kun 37 års levetid. Under banens drift var transport af sukkerroer en vigtig del af godsvolumen.
Oprindelse og Udvikling af Banen
Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, der fra 1911 til 1948 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup, ofte kaldet Hejlsmindebanen og Vamdrupbanen. Allerede i 1880 begyndte diskussionerne om at oprette lokalbaner i området syd for Kolding, som var blevet en yderkant af kongeriget efter krigen i 1864. I 1892 blev det første konkrete forslag præsenteret, men det tog yderligere syv år, før planerne blev mere håndgribelige.
I 1901 fremlagde Statsbanerne et projekt, der foreslog tre strækninger: Kolding-Hejls, Kolding-Taps-Ødis, og Taps-landegrænsen. Den sidste skulle forbinde med Haderslev Amts Jernbane, men planen blev aldrig realiseret. I stedet blev der med Jernbaneloven af 1908 fastlagt tre smalsporede strækninger: Kolding-Hejlsminde, Kolding-Taps og Vamdrup-Taps.
Skift til Normalspor og Anlæg
På baggrund af erfaringerne fra Kolding-Egtved Jernbane frarådede driftsbestyrer P.V.P. Berg at gøre Kolding Sydbaner smalsporede. Derfor blev det i 1909 besluttet at anlægge banerne med normal sporvidde. Baneselskabet fik koncessionen den 15. juni 1909, og banen blev åbnet den 29. november 1911. Anlægsarbejdet blev udført inden for tidsplanen, og særligt Hejlsmindelinjen gik gennem kuperet terræn forbi Skamlingsbanken.
Drift og Udfordringer
Fra åbningen og frem til 1928 var P.H. Tarp driftsbestyrer. Kolding Sydbaner snoede sig gennem landskabet med mange standsningssteder, men banens økonomiske succes udeblev. Trods tidlige overskud efter 1. verdenskrig formåede banen kun at skabe overskud i ét driftsår – 1944-45 – hvor der blev tjent beskedne 640 kr.
Transporten af sukkerroer til saftstationen i Kolding og levende dyr til slagteriet var de vigtigste godstyper. Passagertallet faldt fra 250.000 om året ved åbningen til omkring 110.000 i slutningen af 1930'erne. Under 2. verdenskrig steg godsmængden igen, men efter krigen faldt den til halvdelen.
Flygtningetransport og Krigstid
Ved slutningen af 2. verdenskrig blev Kolding hjemsted for 3.000 tyske flygtninge, fordelt på to lejre langs Vamdrupbanen og Hejlsmindebanen. Banen blev brugt til at transportere flygtningene mellem lejrene og Kolding Statsbanestation, og det resulterede i 800 persontog og 250 godstog.
Banens Materiel
Kolding Sydbaner anskaffede i 1911 fem damplokomotiver fra Henschel-fabrikken, hvoraf fire var i drift indtil banens lukning. Der blev også købt syv personvogne og yderligere fire vogne i de efterfølgende år. Godstransporten blev håndteret af 74 åbne og lukkede godsvogne, men der blev ikke købt nye efter 1917. Banen anskaffede også motorvogne, der var billigere i drift, herunder en Triangel-motorvogn fra 1930 og et Scania-lokomotiv i 1934.
Nedlæggelse af Banen
Den 29. marts 1940 blev det besluttet at nedlægge Kolding Sydbaner. Beslutningen blev dog udsat på grund af besættelsen, hvor banen fik et midlertidigt opsving. Men efter krigens afslutning var materiellet nedslidt, og da landevejstrafikken blev genoptaget, var der ikke længere grundlag for banens fortsatte drift.
Passagertransporten blev indstillet i september 1948, og den 15. december 1948 kørte det sidste godstog. De sidste passagerer var hjemsendte tyske flygtninge, som blev transporteret frem til februar 1949.
Efterspil og Bevarelse
Sporet blev taget op i 1949, og Kolding Sydbanegård blev revet ned i 1968. Af banens stationsbygninger er de fleste bevaret, men Kolding Sydbanegård og Vamdrup Østbanegård blev nedrevet. Af de tre remiser er kun Hejlsminde bevaret.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Kolding Sydbaner opførte til åbningen i 1911 en større bygning til hovedstation, hovedkontor m.v. Kolding Sydbanegaard fungerede til 1932, da banerne fik fuld optagelse på Kolding statsbanestation.
Kolding Sydbanegård eller Kolding Syd var hovedstation for Kolding Sydbaner (1911-48). Der blev anlagt et spor via havnen, så man kunne udveksle godsvogne med statsbanerne, med det gav for store gener at lade persontog køre den vej. I 1922 blev der etableret et forbindelsesspor mellem Kolding Sydbanegård og Statsbanen, så sydbanernes persontog kunne køre videre til statsbanestationen. Dette spor gik over Kolding Å på en bro, der er bevaret som "Den skæve gangbro" vest for Kongebrogade.
Kolding Sydbanegård havde hovedkontor, værksted, remise og drejeskive.
For at spare på de store driftsudgifter solgte man i 1932 stationsterrænet vest for Kongebrogade samme med den pompøse gamle banegårdsbygning til privat formål, hovedkontoret blev flyttet til en lejlighed andetsteds i byen, og en ny Sydbanegaard, en ny og mindre pavillon i form af en lav bindingsværksbygning, opførtes øst for Kongebrogade.
I 1968 blev Kolding Sydbanegård fra 1911 nedrevet for at give plads til en tankstation.
Byggeår
1932
Åbnet
1932.10.01
Nedlagt
1948.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
3,2 meter
GPS koordinater
55.486263,9.477766
Billede af Kolding Sydbanegård er nedrevet, men den har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. maj 2020 Download billede
Varmark Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt fra 1920'erne et 40 meter stikspor. Varmark station lå i Sønder Stenderup, men blev opkaldt efter den nærliggende Varmarkgård for at undgå forveksling med Stenderup på Horsens-Juelsminde Jernbane. Længe efter nedlæggelsen af banen brugte postvæsenet stadig navnet Varmark.
Varmark station var udstyret med en 12 tons galgekran til læsning af trækævler.
Varmark Skov var et uofficielt trinbræt men var udstyrret med et lille læskur på privat initiativ fra engang i 1930'erne til besættelsen. Varmark Skov var med 60 meter læssespor.
Sjølund Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe, senere også et kort stikspor. Sjølund station lå i landsbyen Vejstrup, men blev opkaldt efter Sjølund Mølle for at undgå forveksling med Vejstrup på Svendborg-Nyborg Banen. I modsætning til Varmark og Dalager blev stationsnavnet her hængende som bynavn.
Hejlsminde Station (Hmd) var Kolding-Hejlsminde's endestation og lå 27,4 km. fra første station.
Hejlsminde station var med 100 meter omløbsspor, 80 meter læssespor, dyrefold med siderampe, remise, kulgård og drejeskive samt lokale til Toldvæsenet. En overgang kørte togene helt frem til havnepladsen. Efter genforeningen blev omløbssporet forlænget hen over slusen på en kombineret vej- og jernbanebro og ca. 20 meter ind i Sønderjylland som forberedelse til at føre banen videre til Haderslev, hvilket dog ikke blev til noget.
