Jernbanen mellem Køge og Ringsted har som sådan en længere forhistorie. Så tidligt som i 1859 var der planer fremme om at etablere en jernbane mellem Køge og Ringsted der dog som første del havde Borup som endestation. Der skulle dog gå et stykke tid før der kom realiteter bag etablering af banen. Der gik omkring halvtreds år før en gruppe initiativrige borgere endelig fik udarbejdet et mere lovende grundlag for en bane mellem Ringsted og Køge. Selv om denne bane optrådte på en række love skete der ikke noget før helt fremme i 1913 hvor banen kom på loven af 1. april, men denne gang med Ringsted som endestation. Det blev tildelt koncession den 5. marts 1915 og i 1915 begyndte Rasmussen & Schiøtz med arbejdet på deres hidtil største jernbaneanlæg. Kontraktsummen var hele 423.500 kr.
På den projekterede jernbane mellem Køge og Ringsted slog etatsråd Alfred Sørensen den første pæl i jorden. Den skulle markere Ringstedbanens start.
I 1934 udvidede man faciliteterne i Køge og byggede en 140 kvadratmeter stor stationsbygning, skråt over for statsbanernes stationsbygning. Som så mange andre danske privatbaner holdt Køge - Ringsted banen ud lige frem til starten af 1960'erne. På det tidspunkt blev konkurrence fra landevejen for meget for den lille bane og det endda på trods af den umiddelbare nærhed til København. Når man i vore dage ser på trafikbelastningen i området kunne man ønske sig at det var lykkedes at bevare banen som alternativ til de eksisterende transportformer. Men sådan skulle det ikke være og derfor blev sidste dag for banen den 31. marts 1963 hvor man indstillede driften på Køge - Ringsted Jernbane.
Da Køge-Ringsted Banen åbnede i 1917, foregik privatbanens publikumsekspedition på DSB's banegård, men Køge-Ringsted Banen havde en ventesal på banens perron.
I 1934 fik Køge-Ringsted Banen sin egen station, Køge Vest, som var tegnet af Køge arkitekt Tage Nielsen og fungerede som station og Køge-Ringsted Banens hovedkontor indtil Køge-Ringsted Banen blev nedlagt i 1963.
I en årrække fungerede Køge Vest som rutebilstation, indtil rutebilterminalen blev udvidet og Køge Station skulle ombygges i 1983 af hensyn til S-banens indførelse, blev Køge Vest nedrevet i 1982.
Københavnsvej Trinbræt blev etableret i 1929 med lille jordperron på vestsiden af Københavnsvej. Efter besættelsen kom der også perron på østsiden af Københavnsvej.
Lellinge Østermark blev i ældre køreplaner betagnet Østermark.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højde placering over havet
16,5 meter
GPS koordinater
55.461630,12.130530
Lellinge Østermark Trinbræt - kan lige skimtes i nederste venstre hjørne. - Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Yderholm holdeplads var med perron og ventesalsbygning i træ med tegltag og Yderholm havde et 115 m langt krydsningsspor. Der var kun få gårde i nærheden, men stor udflugtstrafik til Yderholm Kro og Skovhus Vænge også kaldet Lellingeskoven.
Bjæverskov station var med kreaturfold og lå ca. 1½ km sydøst for Bjæverskov og 2 km nordvest for Lidemark. Bjæverskov station havde et 115 m langt krydsningsspor.
Gummersmark eller Gummersmarke Station var banens mindste station og lå ca. 1½ km syd for landsbyen Gummersmark. Fra 1927 blev den nedsat til holdeplads med ventesal i stationsbygningen som ved samme lejlighed blev til baneformandsbolig. Gummersmark Station var med et 115 m langt krydsningsspor.
Ottestrup Trinbræt var placeret ved gården af samme navn. I starten var der et faldefærdigt læskur, senere byggede gårdens ejer et betonskur. Fra banens start var der et sidespor men det blev fjernet i 1940'erne.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højde placering over havet
36,1 meter
GPS koordinater
55.394071,11.909241
Ottestrup Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.09 10:03:29
Farendløse eller som byen og stationen tidligere benævntes "Farringløse" lå lidt nord for Farendløse i retning af Nordrup. Farendløse Station havde et 115 m langt krydsningsspor.
Haugbyrd Holdeplads eller Havbyrd som det blev stavet de sidste år banen var i drift. Havbyrd var med perron og ventesalsbygning af træ med tegltag og Havbyrd havde et 115 m langt krydsningsspor.
Tolstrupvej Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Ringsted Station (Rg) var Køge-Ringsted Jernbane's endestation og lå 33,2 km. fra første station.
Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.
Ringsted første Station var en ret store bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.
Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.
Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.
Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.
