Jernbanen mellem Køge og Ringsted har som sådan en længere forhistorie. Så tidligt som i 1859 var der planer fremme om at etablere en jernbane mellem Køge og Ringsted der dog som første del havde Borup som endestation. Der skulle dog gå et stykke tid før der kom realiteter bag etablering af banen. Der gik omkring halvtreds år før en gruppe initiativrige borgere endelig fik udarbejdet et mere lovende grundlag for en bane mellem Ringsted og Køge. Selv om denne bane optrådte på en række love skete der ikke noget før helt fremme i 1913 hvor banen kom på loven af 1. april, men denne gang med Ringsted som endestation. Det blev tildelt koncession den 5. marts 1915 og i 1915 begyndte Rasmussen & Schiøtz med arbejdet på deres hidtil største jernbaneanlæg. Kontraktsummen var hele 423.500 kr.
På den projekterede jernbane mellem Køge og Ringsted slog etatsråd Alfred Sørensen den første pæl i jorden. Den skulle markere Ringstedbanens start.
I 1934 udvidede man faciliteterne i Køge og byggede en 140 kvadratmeter stor stationsbygning, skråt over for statsbanernes stationsbygning. Som så mange andre danske privatbaner holdt Køge - Ringsted banen ud lige frem til starten af 1960'erne. På det tidspunkt blev konkurrence fra landevejen for meget for den lille bane og det endda på trods af den umiddelbare nærhed til København. Når man i vore dage ser på trafikbelastningen i området kunne man ønske sig at det var lykkedes at bevare banen som alternativ til de eksisterende transportformer. Men sådan skulle det ikke være og derfor blev sidste dag for banen den 31. marts 1963 hvor man indstillede driften på Køge - Ringsted Jernbane.
Da Køge-Ringsted Banen åbnede i 1917, foregik privatbanens publikumsekspedition på DSB's banegård, men Køge-Ringsted Banen havde en ventesal på banens perron.
I 1934 fik Køge-Ringsted Banen sin egen station, Køge Vest, som var tegnet af Køge arkitekt Tage Nielsen og fungerede som station og Køge-Ringsted Banens hovedkontor indtil Køge-Ringsted Banen blev nedlagt i 1963.
I en årrække fungerede Køge Vest som rutebilstation, indtil rutebilterminalen blev udvidet og Køge Station skulle ombygges i 1983 af hensyn til S-banens indførelse, blev Køge Vest nedrevet i 1982.
Københavnsvej Trinbræt blev etableret i 1929 med lille jordperron på vestsiden af Københavnsvej. Efter besættelsen kom der også perron på østsiden af Københavnsvej.
Lellinge Østermark blev i ældre køreplaner betagnet Østermark.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
16,5 meter
GPS koordinater
55.461630,12.130530
Lellinge Østermark Trinbræt - kan lige skimtes i nederste venstre hjørne. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Ny Lellinge trinbræt blev etableret i 1929, som et meget sparsomt trinbræt, men i banens sidste år fik den en kort perron.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
31,9 meter
GPS koordinater
55.465205,12.080738
Billede af Ny Lellinge(gaard) Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Ny Lellinge(gaard) Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.25 16:35:57
Yderholm Trinbræt åbnede sammen med Køge-Ringsted Jernbane den 4. august 1917. Yderholm Trinbræt var oprindelig tænkt som billetsalgssteder sammen med de tilsvarende trinbrætter - Nyvang og Havbyrd, men af ukendte årsager blev både Yderholm, Nyvang og Havbyrd kun åbnet som trinbrætter ved bane åbningen. Dog havde Yderholm fra banens åbning til engang op i 1920'erne et lokalt billetsalg på søn- og helligdage i sommerhalvåret for ekspedering af gæster til Yderholm kro, som var et meget populært udflugtsmål sammen med Skovhus Vænge også kaldet Lellingeskoven. Oplandet til trinbrættet var ellers yderst beskedent med få gårde i nærheden.
Yderholm Trinbræt var med jordperron med støbt forkant og en fornem ventesalsbygning i træ med tegltag og udover hovedsporet, så havde Yderholm Trinbræt et 115 meter langt krydsningsspor.
Billede af Yderholm Trinbræt- ventebygningen kan lige skimtes mellem træerne til venstre i billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.
Noter:
Titel:- 1951 - Sted:Danmark, Sjælland, Bjæverskov Vejnavn:Skovhusvænget Husnummer:1A Lokalitet:Vemmedrup By Sogn:Bjæverskov Sogn Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1951
Billede af Lundsgaardsvej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lundsgaardsvej Trinbræt har ligget her. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 2010.03.25 16:44:34
Bjæverskov station var med kreaturfold og lå ca. 1½ km sydøst for Bjæverskov og 2 km nordvest for Lidemark. Bjæverskov station havde et 115 m langt krydsningsspor.
Græsmarksvej trinbræt var med et sidespor, der var anlagt i 1918 til roelæsning, men blev fjernet igen i 1930'erne.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1940
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
36,4 meter
GPS koordinater
55.439230,12.016401
Græsmarksvej trinbræt var der kun fra 1929-1940 - og på dette billede fra 1949, er alle rester fjernet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Gummersmark eller Gummersmarke Station var banens mindste station og lå ca. 1½ km syd for landsbyen Gummersmark. Fra 1927 blev den nedsat til holdeplads med ventesal i stationsbygningen som ved samme lejlighed blev til baneformandsbolig. Gummersmark Station var med et 115 m langt krydsningsspor.
Billede af Gørslev Vænge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Gørslev Vænge Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.09 09:37:20
Billede af Enghave (KRB) Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Enghave (KRB) Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.09 09:48:58
Ottestrup Trinbræt var placeret ved gården af samme navn. I starten var der et faldefærdigt læskur, senere byggede gårdens ejer et betonskur. Fra banens start var der et sidespor men det blev fjernet i 1940'erne.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
36,1 meter
GPS koordinater
55.394071,11.909241
Ottestrup Trinbræt kan ses lige over midten af bygningen. Det er her det faldefærdige skur - før der blev bygget et beton venteskur. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946-1969 - LINK til kilde.
Billede af Prøvegaardsvej Trinbræt placering - her efter nedlæggelsen. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Farendløse eller som byen og stationen tidligere benævntes "Farringløse" lå lidt nord for Farendløse i retning af Nordrup. Farendløse Station havde et 115 m langt krydsningsspor.
Fredsgårde Trinbræt blev anlagt i 1929 der hvor det anlagte sidespor fra 1918 var placeret.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1963.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
35,9 meter
GPS koordinater
55.391301,11.866786
Billede af Fredsgaarde Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Fredsgaarde Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.09 10:29:39
Haugbyrd Trinbræt eller Havbyrd som det blev stavet de sidste år banen var i drift. Havbyrd var med perron og ventesalsbygning af træ med tegltag og Havbyrd havde et 115 m langt krydsningsspor.
Tolstrupvej Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Ringsted Station (Rg) var Køge-Ringsted Jernbane's endestation og lå 33,2 km. fra første station.
Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.
Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.
Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.
Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.
Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.
