Odense - Nørre Broby - Faaborg banen var som Svendborg - Nyborg banen oprettet som et selvstændigt selskab med egen drift. SFJ var dog dybt engageret i banen idet man i et vist omfang stod for banens anlæg og overtog forpagtningen af banen fra starten. Banen var kun i en kort periode et aktiv for SFJ og således blev banen anført af SFJ som en direkte tabsgivende aktivitet da man i 1933 henvendte sig til trafikministeren. Efter at have granske sagen via et udvalg anbefalde ministeriet at nedlægge ONFJ over en periode. I et vist omfang betød restriktionerne i rejsemulighederne under 2. verdenskrig således en kunstig forlængelse af levetiden for denne bane. En revision af økonomien i 1947-48 forud for Statens overtagelse af SFJ påviste dog at ONFJ havdet et underskud på godt og vel 157.000 kroner. I forbindelse med statens (DSB) overtagelse af SFJ i 1949 fortsatte banen med at være i privat eje. Der blev dog indgået en aftale hvorefter DSB forpagtede banen i 5 år fra 1949 og frem.
Da forpagtningsperiode udløb blev det besluttet at nedlægge banen. Beslutningen om nedlæggelsen blev ganske vist truffet i København hos Statsbanerne men årsagerne hidrørte fra lokale fynske forhold. Ved overtagelsen af SFJ overtog Statsbanerne også forpligtelsen til vedligehold af banen i samarbejde med de lokale kommuner der var med ejere af det selskab der ejede strækningen. Kommunerne var dog uvillige til at skyde flere penge i banen og dermed lå det i kortene at banen skulle nedlægges når den 5-årige aftale udløb. SFJ havde til denne bane anskaffet 4 2B0-T2 lokomotiver der var lidt mindre end Statsbanernes litra A. Ved overtagelse af SFJ blev disse maskiner benævnt litra AF.
Vigtige stamdata for Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) jernbanen
Odense sydbanegård åbnede 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954).
Odense sydbanegård blev nedlagt d. 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.
Odense Sydbanegård set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.09.16
Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.
I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.
Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.
Bygningsdelene fra Fangel station har gennem mange år været opmagasineret på Elsesminde i Odense. Under orkanen i 1999 væltede det halvtag, hvorunder bygningsdelene befandt sig, så mursten, brædder, vinduer mv. lå udsat for vind og vejr. Efter en del misforståelser blev der i 2001 opført et nyt halvtag, men med en anden placering. Dette betød, at mange tons byggematerialer måtte ompakkes og flyttes. En opgave, der betød fast arbejde i tre uger for fire medarbejdere i Landsbyen.
Odense museum vil genopføre gamle station i Den Fynske Landsby, men grundet økonomiske årsager, er projektet ikke kommet videre. Det var meningen, man ville lave en stationsby med veterantogskørsel fra Jernbanemuseet ud til Fangel station med udgangspunkt i Svendborgbanen. Men da museet heller ikke har kunnet købe jorden til det, er alle gode planer strandede.
Fangel Station har ligget på denne side af den gamle træallé. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.10.27
Nørre Broby station er nedrevet, men stationen lå omtrent midt på strækningen, hvorfor den havde vandtårn til forsyning af damplokomotiverne. Vandtårnet var opført i samme byggestil som banens bygninger og vandet kom fra en brønd ved tårnet.
Nørre Broby station er nedrevet, men der har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.26
Ernebjerg holdeplads opførtes som vogterhus (DSB-type) ved banens åbning. Fra starten solgte baneformandens kone billetter i begrænset omfang. Der var ingen ventesal og kontor, de rejsende måtte stå ude i al slags vejr for at vente på toget. I 1910 blev huset forsynet med en tilbygning ud mod banen, hvor der blev plads til de ønskede lokaler.
