Hadsundbanen, Aalborg-Hadsund Jernbane - operatør: APB (Oprindelig: AHJ)

Aalborg-Hadsund Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en vigtig del af Nordjyllands privatbanenet, kendt for sin effektive forbindelse mellem Aalborg og Hadsund. Banen åbnede i 1900 som den sidste af de privatbaner, der blev etableret fra Aalborg, og spillede en væsentlig rolle i lokaltransporten frem til sin nedlæggelse i 1969. Historien om AHJ er præget af ambitioner, teknologisk udvikling og en gradvis nedgang i takt med bilismens fremmarch.

Baggrund og Planlægning

De første planer om en bane sydøst for Aalborg stammer fra omkring 1875, men det var først med jernbaneloven af 1894, at projektet fik grønt lys. Koncessionen blev udstedt den 20. maj 1897, og byggeriet forløb uden større problemer. AHJ blev normalsporet, hvilket muliggjorde samarbejde med Randers-Hadsund Jernbane (RHJ), der allerede var normalsporet fra 1883.

Banen åbnede den 1. december 1900 med stor festivitas. Indtil Aalborgs nye statsbanestation stod færdig i 1902, blev både person- og godstog ekspederet fra privatbanernes fælles godsbanegård. Efter 1902 fik AHJ sin egen perron lige syd for statsbanernes stationsbygning.

Banens Linjeføring og Stationer

Fra Aalborg fulgte banen først DSB-strækningen mod Randers, inden den drejede mod øst. Banen betjente 21 stationer og trinbrætter, herunder Gug, Gistrup, Storvorde, Sejlflod, Kongerslev og Bælum. I Hadsund havde AHJ endestation på Hadsund Nord Station, mens RHJ havde sin på Hadsund Syd. Før broen over Mariager Fjord blev bygget i 1904, var der ingen fast forbindelse mellem de to baner. Efter broens åbning kunne AHJ's tog fortsætte til Hadsund Syd, hvilket skabte en sammenhængende forbindelse.

I 1928 blev Hadsund Nord gjort til fælles endestation for både AHJ og RHJ, og det blev herefter RHJ's tog, der benyttede broen.

Driften og Økonomiske Udfordringer

AHJ blev en del af driftssamarbejdet Nordjyllands Forenede Privatbaner (senere Aalborg Privatbaner) og kunne dermed udnytte fælles faciliteter som remiser og værksteder. Banens økonomi var stabil frem til 1922, hvor det første underskud blev registreret. For at imødegå dette begyndte man i 1929 at motorisere driften, men banen havde stadig økonomiske udfordringer.

Under Anden Verdenskrig oplevede AHJ en voldsom stigning i trafik og overskud, da jernbanen blev en uundværlig transportform. Efter krigen faldt trafikken igen, og banen havde svært ved at konkurrere med de stigende antal biler og busser.

Den første skinnebus blev indsat i 1948, og endnu en fulgte i 1952, men bilismens fremmarch i 1960'erne gjorde det stadig sværere at opretholde banen. Med voksende underskud blev beslutningen om at lukke AHJ taget, og den sidste afgang fandt sted den 31. marts 1969 – samme dag som Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og RHJ også lukkede.

Hadsundbroens Betydning

Hadsundbroen, en kombineret vej- og jernbanebro, spillede en afgørende rolle for banens sammenhængskraft. Broen blev indviet i 1904 og muliggjorde, at AHJ's tog kunne fortsætte til Hadsund Syd. Broen blev ombygget i 1927, og fra 1928 blev Hadsund Nord gjort til fælles endestation for både AHJ og RHJ. Denne ændring styrkede forbindelsen mellem Aalborg og Randers via Hadsund.

Skrinlagte Projekter og Udviklingsplaner

I jernbaneloven af 1918 blev flere nye baneprojekter foreslået, herunder en tværbane fra Arden til Bælum på AHJ-strækningen og en sidebane fra Skelund til Als. Disse planer var knyttet til ambitionen om at etablere en havn i Øster Hurup med dampskibsforbindelse til Hundested. Ingen af disse projekter blev realiseret, men Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane nåede længere end de fleste, da banen blev både udstukket og besigtiget.

Bevarede Banestrækninger og Stationer

Efter AHJ's nedlæggelse blev de første 7 km af banen, fra Aalborg til vest for Gistrup, en del af Aalborg Havnebane. Aalborg Kommune overtog strækningen og forlængede den med 10 km til den nye Østhavn i 1972. Veteranbaneforeningen Limfjordsbanen begyndte året efter at køre på denne havnebane.

Af de resterende tracéer er 41,5 km bevaret og tilgængelige som cykelruter. National cykelrute 12 (Limfjordsruten) dækker 7,5 km mellem Gistrup og Storvorde, mens regional cykelrute 21 (Hadsundruten) følger 23,5 km mellem Vaarst og Hadsund. Disse strækninger falder også sammen med national cykelrute 5 (Østkystruten) mellem Bælum og Hadsund.

Otte af banens stationsbygninger er bevaret og fungerer i dag som private boliger eller til andre formål. Bygningerne blev designet af arkitekt P. Poulsen fra Randers, med undtagelse af Sejlflod og muligvis Hadsund Nord, som kan være tegnet af Thomas Arboe.

Banens Historiske Betydning

Aalborg-Hadsund Jernbane var en vigtig livsnerve for de små byer langs ruten og spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods i første halvdel af det 20. århundrede. Banens historie er et eksempel på, hvordan jernbaner kunne udvikle sig fra blomstrende infrastrukturprojekter til at blive overhalet af moderne transportmidler.

Centrale Årstal for Aalborg-Hadsund Jernbane

• 1894: Jernbaneloven inkluderer AHJ.
• 20. maj 1897: Koncessionen for banen udstedes.
• 1. december 1900: Banen indvies.
• 1904: Hadsundbroen åbnes.
• 1922: Banens første økonomiske underskud registreres.
• 1929: Motorisering af banen påbegyndes.
• 31. marts 1969: Banen lukkes sammen med FFJ og RHJ.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Gug Station: En Del af Hadsundbanens Historie

Gug Station blev opført i 1899 som en del af Hadsundbanen, en privat jernbanestrækning, der forbandt Aalborg med Hadsund. Stationen var aktiv frem til banens nedlæggelse i 1969. Selvom jernbanedriften ophørte for mange år siden, har bygningen og området omkring Gug Station bevaret en historisk betydning og er i dag hjemsted for Spejdertroppen Hardeknud. Stationen har også haft en kort eftertid som stoppested for Limfjordsbanen i 1990'erne.

Gug Stations Rolle på Hadsundbanen

Da Gug Station blev opført i 1899, spillede den en vigtig rolle som en af stationerne på Hadsundbanen. Denne jernbanestrækning blev etableret for at forbinde Aalborg med den mindre by Hadsund via en række små bysamfund, herunder Gug. Hadsundbanen var en vigtig forbindelse for både passagerer og gods i begyndelsen af det 20. århundrede. Banen gjorde det nemmere for landmænd og andre erhvervsdrivende at transportere deres varer til Aalborg og Hadsund, hvilket bidrog til væksten i de omkringliggende områder.

I 1969 blev Hadsundbanen nedlagt, hvilket betød, at Gug Station mistede sin funktion som jernbaneknudepunkt. Dog forblev stationen en vigtig del af lokalhistorien og har siden tjent som et sted for fritidsaktiviteter og lokal samling.

Limfjordsbanen og Gug Station

Limfjordsbanen, en veteranjernbane, benyttede Gug Station som et stoppested. Dette gav stationen en ny rolle som et kulturelt og historisk mødested for lokale og besøgende. Limfjordsbanen tilbød ture med gamle damplokomotiver og togvogne, hvilket gav folk en smagsprøve på, hvordan det var at rejse med tog i begyndelsen af det 20. århundrede.

Selvom Limfjordsbanens ture ikke siden 1990'erne har stoppet ved Gug Station, blev stationens historiske betydning genopfrisket og fremhævet i denne periode. Den nostalgiske værdi, der er forbundet med stationen, har hjulpet med at holde dens historie i live.

Forandringer i Gug Station og Omgivelserne

Efter nedlæggelsen af Hadsundbanen og Limfjordsbanens afgang oplevede Gug Station og dens omgivelser flere forandringer. Blandt andet blev der tidligere anlagt et stikspor vest for stationen, som blev benyttet af godstog til at laste og losse varer. Dette stikspor havde en rampe, der gjorde det lettere at håndtere gods. I 2004 blev dette spor fjernet som en del af moderniseringen af de omkringliggende jernbaneområder.

Desuden lå der engang et varehus ved Gug Station, som blev brugt til opbevaring af varer, der blev transporteret via Hadsundbanen. Dette varehus er dog nu revet ned, og området har ændret sig markant siden stationens aktive dage.

Gug: En Bydel med Historie og Kultur

Gug er i dag en livlig bydel i det sydlige Aalborg, og selvom stationen ikke længere fungerer som jernbaneknudepunkt, er den stadig en del af Gugs historie. Gug ligger omkring 4 km syd for Aalborgs centrum og har en befolkning på over 13.000 indbyggere. Bydelen har udviklet sig til at være en blanding af villaer, rækkehuse og grønne områder, hvilket giver den en attraktiv atmosfære for familier og beboere i alle aldre.

I den nordlige del af Gug findes det såkaldte Grønlandskvarter, mens den sydlige og sydøstlige del er kendt som Gug Øst. Gug er også kendt for at have fostret flere kendte personligheder, herunder rapperne Niarn og Jonny Hefty, fodboldspilleren Kasper Kusk, DJ Soulshock, standupkomikeren Geo, og politikeren Pernille Skipper.

Spejdertroppen Hardeknud og Gug Station

Efter stationens nedlæggelse blev bygningen overtaget af Spejdertroppen Hardeknud, som har gjort den til deres hjemsted. Spejdertroppen har tilpasset bygningen til deres behov, men har samtidig bevaret mange af de oprindelige træk, som stationen er kendt for. Dette har hjulpet med at fastholde stationens historiske betydning i lokalområdet, samtidig med at den bruges til nutidige formål.

Gugs Historie og Jernbanens Betydning

Selvom Gug Station i dag ikke længere fungerer som en aktiv jernbanestation, er den en vigtig del af Gugs historie. Jernbanen spillede en central rolle i udviklingen af Gug som en bydel og bidrog til, at området kunne vokse og tiltrække flere beboere. Hadsundbanens oprettelse i 1899 og dens forbindelse til Aalborg gjorde det muligt for Gug at blive et vigtigt knudepunkt i regionen, og selvom stationen nu kun har en historisk funktion, er dens betydning ikke glemt.

Den historiske betydning af stationen er blevet videreført gennem Limfjordsbanens veterantogsture i 1990'erne og gennem spejdertroppens anvendelse af bygningen. Gug Station vil altid være en del af byens og områdets identitet, selvom jernbanedriften for længst er ophørt.

Gug Station er et symbol på en svunden tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i både transport og lokal udvikling. Selvom stationen blev nedlagt i 1969, og de fysiske spor efter jernbanen gradvist er forsvundet, har stationens bygning overlevet som en del af Gugs kulturarv. Ved at huse spejdertroppen Hardeknud og tidligere fungere som stoppested for Limfjordsbanen, har stationen fundet nye formål i en moderne verden.

Lundergaarde Trinbræt havde sidespor og læsseanlæg for Gug Kalkværks tipvognsbane.

Sejlflod Station åbnede sammen med Hadsundbanen (Aalborg-Hadsund) den 1. december 1900. Hvor de andre stationer på Hadsundbanen var tegnet af arkitekt Paul Severin Arved Paulsen, er stationsbygningen til Sejlflod Station tegnet af en anden arkitekt og i en anden stil. Stationsbygningen er bevaret på Søndre Bygade 17A og benyttes af FDF. Banen er bevaret gennem Sejlflod, og man kan cykle på det nedlagte banetracé fra Banevænget til Storvorde mod nord og Gudumholm mod syd.

Byen Sejlflod har i tidligere tider heddet "Sejlflo". Ved kommunalreformen i 1970 blev Sejlflod Kommune navngivet efter landsbyen, fordi den lå midt mellem kommunens to største byer Storvorde og Gudumholm. Ved kommunalreformen i 2007 indgik Sejlflod Kommune i Aalborg Kommune. Sejlflod er en landsby i Himmerland, beliggende umiddelbart syd for Storvorde og vokset sammen med den, så indbyggertallet opgøres samlet under Storvorde. Sejlflod ligger i Sejlflod Sogn, og Sejlflod Kirke ligger højt placeret og centralt i landsbyen. Sejlflod er en landsby der er præget af mange landejendomme, da landbruget har været hovederhverv. Der er enkelte nye huse, men generelt er byggestilen blandet, men der er større udstykninger på vej (Kildebækhøj), som ca. vil fordoble antallet af indbyggere i Sejlflod.

I banens sidste år var Sejlflod Station nedrykket til trinbræt, men havde trods nedsættelse til trinbræt stadig krydsnings- og overhalingsspor udfor stationsbygningen. Ved læssevejen overfor Sejlflod Station var en lille rampe for læsning af svin og kvæg.

Komdrup Station lå ca. 700 meter nord øst for landsbyen Komdrup i Himmerland, som i 2008 var med 73 indbyggere og hørte under Aalborg Kommune i Region Nordjylland. Komdrup by ligger i Komdrup Sogn Komdrup Kirke ligger i landsbyens sydøstlige udkant, og er en lille middelalderkirke uden tårn, placeret på dens højeste punkt i landsbyen. Komdrup er beliggende på et blødt bakkedrag, der fra sydøst skråner ned mod engområdet omkring Skibsted Å mod vest.

Komdrup Station og Komdrup by vedblev med at ligge øde og fik ingen trafikal betydning da byen ikke udvikledes sig nævneværdig efter tilkomst af Komdrup Station – det var byen Kongerslev ca. 2 km sydøst for Komdrup, som udviklede sig efter de fik station samtidig med Komdrup.

Komdrup er koncentreret omkring den gamle korsvej, hvor den primære bebyggelse er på landevejens nordside. Der er blandet bebyggelse med mindre husmandssteder og ældre landarbejderhuse, primært med kalkede facader og eternittage. Desuden er der enkelte nyere parcelhuse. I byens udkanter findes landbrug i drift. Komdrup har desuden et forsamlingshus og et vandværk.

Under 1. verdenskrig blev der ca. 1 km nordvest for Komdrup Station etableret et sidespor ud til tørvegravene på Refsnæs Kær og ca. 200 meter sydøst for Komdrup Station lavet et sidespor til en lille grusgrav. De sidste årtier af Hadsundbanens drift blev benyttet grusgraven til hensætning af udrangeret materiel.

Komdrup Station blev nedrevet i 1995 efter en brand og der er i dag anlagt en lille primitiv lejrplads på det oprindelige stationsområde. Retiraderne ved Komdrup Station overlevede som garage, hvor der var sat en port i bygningen og indmaden er ryddet ud. I 2005 fremstod Retiraderne forfaldne og er blevet nedrevet på et tidspunkt derefter.

Fra Komdrup gik Hadsundbanen til Kongerslev Station, hvor der i 1957 syd for Kongerslev Station blev anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug, der frem til lukningen af Hadsundbanen afsendte omkring 6.000-7.000 tons gods årligt.

Kongerslev er en by i Himmerland og havde i 2021 1.341 indbyggere og hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Kongerslev hører til Sønder Kongerslev Sogn. Sønder Kongerslev Kirke ligger i den sydlige del af byen på en af bakkerne i det stærkt kuperede terræn, der omgiver byen. Kirken er opført i år 1550 og er meget speciel med det ottekantede tårn med et pyramideagtigt tag.

Kongerslev fik station på Hadsundbanen ved banens åbning den 1. december 1900. I starten var der 3 tog i hver retning og det tog 1 time og 40 minutter at kommer med toget til Aalborg og 1 time og 20 minutter med toget til Hadsund. Kongerslev Station var med læssespor og svinefold samt stikspor til enderampe fra starten.

Kongerslev var en af de større stationer midt på Hadsundbanen, og i Kongerslev var der bomme ved Kongensgade og Danmarksgade. I starten trak en "bomdame" bommene ud, men senere kunne bommene sænkes og hejses med vindere ved stationen.

At Kongerslev fik station og jernbane, resulterede i, at der kom nye virksomheder i Kongerslev. Der blev opført et gæstgiveri i 1900 og et afholdshotel i 1910. Gæstgiveriet havde alkoholbevilling og fik så stor en succes, at der i 1907 blev tilbygget en førstesal med nye værelser og gæstgiveriet skiftede navn til Kongerslev Hotel.

Kongerslev havde i 1901 Kirke, Præstegård, Skole, lægebolig, jordemoderhus, missionshus, telefoncentral, Andelsmejeriet Neptun, Jernbane- og Telegrafstation. Da Kongerslev var på sit højeste, var der mange forretninger: én brugsforening, 3-4 købmænd, 3 bagere/konditorier, 2 møbelhandlere, karetmagere og 2 smedjer. Kort efter åbningen af Kongerslev Station kom de første bebyggelser nord for Hadsundbanen.

Frem til 1908 var der et stort ugentligt kreaturmarked i Kongerslev foran stationen og senere over mod N. P. Gravesensgade. Her blev der også indsamlet kreaturer og svin til slagterierne i Aalborg og Hadsund.

Kongerslev fik gadelamper opsat i 1927 og de større veje i Kongerslev blev asfalteret i 1938.

Kongerslev Station fik i 1944 anlagt en drejeskive på stationen da godstog, under krigen, kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikker.

Pindstrup Mosebrug startede i 1954 en briketfabrik og i 1956 en spagnumfabrik, der eksporterede havespagnum til Tyskland og USA. Kongerslev Station, fik i 1957 anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug, der frem til lukningen af Hadsundbanen, afsendte omkring 6.000-7.000 tons gods årligt.

Hadsundbanen lukkede den 31. marts 1969 og i dag er Kongerslev Station nedrevet, men navnet Jernbanegade minder om, hvor stationen lå og der er i dag bygget ældreboliger på stationsområdet.

Bjerregaardene Trinbræt skiftede navn i 1964 til Bjerregaard.

Veddum startede som trinbræt og fik fra 1905 station, de sidste år var betjeningen ekspeditricestation.

Mandag den 23. februar 2015, startede nedrivningen af den gamle stationsbygning og det tilhørende udhus/retirader.

Hadsund Nord banegård opførtes som Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation i 1900. Forholdet med endestation fik et noget pudsigt forløb gennem tiden, for da den første Hadsundbro åbnedes i 1904, førtes Aalborgtogene til Randers-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Syd.

Da en ny bro blev taget i brug i 1928, var det Randerstogene, som førtes til Hadsund Nord, der således blev endestation for begge baner. Disse nedlagdes begge i 1969 og stationsbygningen blev nedrevet i 1984, hvor en ny rutebilstation blev opført på stedet.