Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ): En Privatbane i Østlige Himmerland
Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der opererede mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland fra 1900 til 1969. I Aalborg blev banen ofte omtalt som "Hadsundbanen," men dette navn kunne være forvirrende, da det også blev brugt om Randers-Hadsund Jernbane i Randers. Banen blev også kærligt kaldt "Hadsund-Peter", et øgenavn, som blev brugt om begge jernbaner.
Anlæggelsen og Driftssamarbejdet
Aalborg-Hadsund Jernbane var den sidste af de privatbaner, der blev anlagt fra Aalborg. Ligesom Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSB) var den en del af den store jernbanelov fra 1894, og koncessionen blev udstedt den 20. maj 1897. Eneretshaverne kunne ifølge loven vælge at anlægge banerne som smalsporede (ned til 1.000 mm), men Aalborg-Hadsund blev anlagt som normalsporet (1.435 mm), formentlig for at muliggøre samarbejde med Randers-Hadsund Jernbane, som allerede i 1883 var anlagt som normalsporet.
Alle tre jernbaneselskaber i Aalborg indgik fra starten i et driftssamarbejde, som fra 1902 blev kendt som Nordjyllands Forenede Privatbaner og senere Aalborg Privatbaner (APB). Indtil den 8. december 1902, hvor Aalborgs nye banegård stod færdig, udgik togene fra privatbanernes fælles godsbanegård.
Stationer og Udvidelser
I Hadsund endte togene på Hadsund Nord Station, mens Randers-Hadsund Jernbane havde sin endestation på Hadsund Syd Station, da der endnu ikke var en fast forbindelse over Mariager Fjord. Fra 1904, hvor Hadsundbroen blev indviet, fortsatte Aalborg-togene til Hadsund Syd. Efter en ombygning af broen i 1927 blev ruterne dog ændret, så Randers-togene fra sommerkøreplanen 1928 fortsatte over Mariager Fjord og fik endestation på Hadsund Nord sammen med Aalborg-togene.
Jernbaneloven af 1918 og Fremtidige Planer
Den store jernbanelov fra 1918 indeholdt planer om en tværbane fra Arden til et punkt – senere konkretiseret til Bælum – på Aalborg-Hadsund Jernbane, muligvis videre til Øster Hurup. Der var også planer om en sidebane fra Skelund til Als, eventuelt videre til Øster Hurup. Disse projekter var en del af større planer om at skabe en havn i Øster Hurup, som skulle have dampskibsforbindelse med Hundested og betjene det meste af Himmerland via tilsluttende jernbaner. Selvom mange af disse projekter aldrig blev realiseret, kom Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane længere i processen end de fleste, idet der blev udstedt eneretsbevilling, og banen blev udstukket og besigtiget.
På Hadsund Egnsmuseum findes en fast udstilling om Aalborg-Hadsund Jernbane og Randers-Hadsund Jernbane, der giver indblik i banernes historie og betydning for området.
Aalborg Station åbnede den 18. september 1869 som endestation for jernbanen fra Randers til Aalborg. Aalborg Station blev indviet af Kong Christian den 9. den 18. september 1869, hvor den nye jernbanestrækning fra Randers til Aalborg blev indviet. Dagen efter indledtes den daglige drift med tre tog i hver retning. Ved etableringen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med 11.700 indbyggere. Aalborg Station var en statelig og pompøs bygning tegnet af N.P.C. Holsøe, med en nyfortolkning af den norditalienske renæssance. Aalborg Station var en større udgave af den på tidspunktet 4 år yngre Nyborg station nr. 2. I de første driftsår var der kun ca. 165 frarejsende passagerer på de 3 afgange om dagen.
Aalborgs første banegård var bygget så stor og tilsyneladende rummelig ved åbningen, at man skulle tro, at den aldrig ville få pladsproblemer, men både Aalborg by og de mange banerne havde vokseværk, hvor især optagelsen af Aalborg Privatbaner skabte pladsproblemer:
Den 16. august 1879 blev Aalborg Station forbundet nordpå til Vendsysselbanen med den første jernbanebroen over Limfjorden.
Den 19. marts 1897 åbnede Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - (FNSJ) og den 18. juli 1899 åbnede strækningen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn (Sæbybanen). Begge strækninger lå nord for Limfjorden, men næsten alle tog udgik fra Aalborg Banegård.
Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, der i 1910 blev forlænget til Hvalpsund (by). I starten udgik banens tog fra Svenstrup station men med den nye Aalborg Station i 1902 førtes togene til Aalborg.
Den 2. december 1900 blev Aalborg Station udgangspunkt for Aalborg-Hadsund Jernbane, der gik fra Aalborg gennem det østlige Himmerland til Hadsund.
Aalborgs første station blev for lille og den 8. december 1902 åbnede den nye og nuværende Aalborg Station, som kom til at afløse stationen fra 1869. Den nuværende Aalborg Station, er placeret ca. 300 meter syd for den oprindelige Aalborg Station, og er tegnet af Arkitekt Thomas Arboe. Thomas Arboe udførte tilsvarende byggerier i perioden 1883-1903, bl.a. stationerne i Nyborg og Kolding, stationsbygningerne er inspireret af Aalborgs først station. Selv om Aalborgs nye station har to tårne, er elementerne taget direkte fra N.P.C. Holsøe første station. Thomas Arboe Har ikke lavet tilsvarende arkitektoniske bygninger andre steder. Thomas Arboe tilføjede en praktisk detalje på Aalborg Station, som er renæssanceuret på toppen af bygningen, hvilket er et kendt og gennemgåede element fra andre store jyske stationer.
På trods af stigende trafik i begyndelsen af århundredet fik Aalborg Stations hovedbygning og perronerne ikke større forandringer og udvidelser. Her havde Hadsundbanen sine egne to perroner. Fjerritslev- og Sæbytogene holdt til på perron 3, der frem til 1915 ikke havde venterum for de rejsende. I 1915 opførte privatbanen en træbygning på perronen samtidig med en ændring og forlængelse af perronen.
Sidst i 1960'erne blev privatbanerne nedlagt:
Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968.
Fjerritslev-Nørresundby den 1. april 1969.
Hvalpsund den 1. april 1969.
Hadsundbanen den 1. april 1969.
Aalborg Station havde indtil 1970'erne et stationsareal, som var plastret til med mange småbygninger, der siden over en årrække er blev fjernet. Aalborg Stationen ligger i dag smukt renoveret både Indvendigt og udvendigt. Aalborg Stationen blev fredet i 1992 og den oprindelige Aalborg Station fra 1869 blev nedrevet i 1904.
I 2003 blev Aalborg Station på den nye Aalborg Nærbane, der betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til jernbaneselskabet Nordjyske Jernbaner.
Gug Station er opført i 1899 og var station på Hadsundbanen indtil denne blev nedlagt i 1969. Spejdertroppen Hardeknud holder i dag til på stationen. Gug Station blev i 1990'erne benyttet af Limfjordsbanen som stoppested. Vest for Gug Station var der indtil 2004 et stikspor til en rampe, men blev fjernet, da sporet blev moderniseret. Det Varehus, som lå ved stationen er i dag nedrevet.
Billede af Stranderholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Stranderholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. september 2022 Download billede
Sejlflod Station åbnede sammen med Hadsundbanen (Aalborg-Hadsund) den 1. december 1900. Hvor de andre stationer på Hadsundbanen var tegnet af arkitekt Paul Severin Arved Paulsen, er stationsbygningen til Sejlflod Station tegnet af en anden arkitekt og i en anden stil. Stationsbygningen er bevaret på Søndre Bygade 17A og benyttes af FDF. Banen er bevaret gennem Sejlflod, og man kan cykle på det nedlagte banetracé fra Banevænget til Storvorde mod nord og Gudumholm mod syd.
Byen Sejlflod har i tidligere tider heddet "Sejlflo". Ved kommunalreformen i 1970 blev Sejlflod Kommune navngivet efter landsbyen, fordi den lå midt mellem kommunens to største byer Storvorde og Gudumholm. Ved kommunalreformen i 2007 indgik Sejlflod Kommune i Aalborg Kommune. Sejlflod er en landsby i Himmerland, beliggende umiddelbart syd for Storvorde og vokset sammen med den, så indbyggertallet opgøres samlet under Storvorde. Sejlflod ligger i Sejlflod Sogn, og Sejlflod Kirke ligger højt placeret og centralt i landsbyen. Sejlflod er en landsby der er præget af mange landejendomme, da landbruget har været hovederhverv. Der er enkelte nye huse, men generelt er byggestilen blandet, men der er større udstykninger på vej (Kildebækhøj), som ca. vil fordoble antallet af indbyggere i Sejlflod.
I banens sidste år var Sejlflod Station nedrykket til trinbræt, men havde trods nedsættelse til trinbræt stadig krydsnings- og overhalingsspor udfor stationsbygningen. Ved læssevejen overfor Sejlflod Station var en lille rampe for læsning af svin og kvæg.
Byggeår
1898
Åbnet
1900.12.01
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Søndre Bygade 17A, 9280 Storvorde
Stednavneforkortelse
Sf
Højdeplacering over havet
2,6 meter
GPS koordinater
56.986504,10.106232
Billede af Sejlflod Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. september 2022 Download billede
Billede af Louisendal Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Louisendal Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. september 2022 Download billede
Komdrup Station lå ca. 700 meter nord øst for landsbyen Komdrup i Himmerland, som i 2008 var med 73 indbyggere og hørte under Aalborg Kommune i Region Nordjylland. Komdrup by ligger i Komdrup Sogn Komdrup Kirke ligger i landsbyens sydøstlige udkant, og er en lille middelalderkirke uden tårn, placeret på dens højeste punkt i landsbyen. Komdrup er beliggende på et blødt bakkedrag, der fra sydøst skråner ned mod engområdet omkring Skibsted Å mod vest.
Komdrup Station og Komdrup by vedblev med at ligge øde og fik ingen trafikal betydning da byen ikke udvikledes sig nævneværdig efter tilkomst af Komdrup Station – det var byen Kongerslev ca. 2 km sydøst for Komdrup, som udviklede sig efter de fik station samtidig med Komdrup.
Komdrup er koncentreret omkring den gamle korsvej, hvor den primære bebyggelse er på landevejens nordside. Der er blandet bebyggelse med mindre husmandssteder og ældre landarbejderhuse, primært med kalkede facader og eternittage. Desuden er der enkelte nyere parcelhuse. I byens udkanter findes landbrug i drift. Komdrup har desuden et forsamlingshus og et vandværk.
Under 1. verdenskrig blev der ca. 1 km nordvest for Komdrup Station etableret et sidespor ud til tørvegravene på Refsnæs Kær og ca. 200 meter sydøst for Komdrup Station lavet et sidespor til en lille grusgrav. De sidste årtier af Hadsundbanens drift blev benyttet grusgraven til hensætning af udrangeret materiel.
Komdrup Station blev nedrevet i 1995 efter en brand og der er i dag anlagt en lille primitiv lejrplads på det oprindelige stationsområde. Retiraderne ved Komdrup Station overlevede som garage, hvor der var sat en port i bygningen og indmaden er ryddet ud. I 2005 fremstod Retiraderne forfaldne og er blevet nedrevet på et tidspunkt derefter.
Fra Komdrup gik Hadsundbanen til Kongerslev Station, hvor der i 1957 syd for Kongerslev Station blev anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug, der frem til lukningen af Hadsundbanen afsendte omkring 6.000-7.000 tons gods årligt.
Byggeår
1905
Åbnet
1967
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
1995 stationsbygningen og retiraden engang efter 2005.
Kongerslev er en by i Himmerland og havde i 2021 1.341 indbyggere og hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Kongerslev hører til Sønder Kongerslev Sogn. Sønder Kongerslev Kirke ligger i den sydlige del af byen på en af bakkerne i det stærkt kuperede terræn, der omgiver byen. Kirken er opført i år 1550 og er meget speciel med det ottekantede tårn med et pyramideagtigt tag.
Kongerslev fik station på Hadsundbanen ved banens åbning den 1. december 1900. I starten var der 3 tog i hver retning og det tog 1 time og 40 minutter at kommer med toget til Aalborg og 1 time og 20 minutter med toget til Hadsund. Kongerslev Station var med læssespor og svinefold samt stikspor til enderampe fra starten.
Kongerslev var en af de større stationer midt på Hadsundbanen, og i Kongerslev var der bomme ved Kongensgade og Danmarksgade. I starten trak en "bomdame" bommene ud, men senere kunne bommene sænkes og hejses med vindere ved stationen.
At Kongerslev fik station og jernbane, resulterede i, at der kom nye virksomheder i Kongerslev. Der blev opført et gæstgiveri i 1900 og et afholdshotel i 1910. Gæstgiveriet havde alkoholbevilling og fik så stor en succes, at der i 1907 blev tilbygget en førstesal med nye værelser og gæstgiveriet skiftede navn til Kongerslev Hotel.
Kongerslev havde i 1901 Kirke, Præstegård, Skole, lægebolig, jordemoderhus, missionshus, telefoncentral, Andelsmejeriet Neptun, Jernbane- og Telegrafstation. Da Kongerslev var på sit højeste, var der mange forretninger: én brugsforening, 3-4 købmænd, 3 bagere/konditorier, 2 møbelhandlere, karetmagere og 2 smedjer. Kort efter åbningen af Kongerslev Station kom de første bebyggelser nord for Hadsundbanen.
Frem til 1908 var der et stort ugentligt kreaturmarked i Kongerslev foran stationen og senere over mod N. P. Gravesensgade. Her blev der også indsamlet kreaturer og svin til slagterierne i Aalborg og Hadsund.
Kongerslev fik gadelamper opsat i 1927 og de større veje i Kongerslev blev asfalteret i 1938.
Kongerslev Station fik i 1944 anlagt en drejeskive på stationen da godstog, under krigen, kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikker.
Pindstrup Mosebrug startede i 1954 en briketfabrik og i 1956 en spagnumfabrik, der eksporterede havespagnum til Tyskland og USA. Kongerslev Station, fik i 1957 anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug, der frem til lukningen af Hadsundbanen, afsendte omkring 6.000-7.000 tons gods årligt.
Hadsundbanen lukkede den 31. marts 1969 og i dag er Kongerslev Station nedrevet, men navnet Jernbanegade minder om, hvor stationen lå og der er i dag bygget ældreboliger på stationsområdet.
Billede af Kongerslev Station - Station er nedrevet, men Kongerslev Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. september 2022 Download billede
Hadsund Nord Station (Hds) var Aalborg-Hadsund Jernbane's endestation og lå 56,3 km. fra første station.
Hadsund Nord banegård opførtes som Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation i 1900. Forholdet med endestation fik et noget pudsigt forløb gennem tiden, for da den første Hadsundbro åbnedes i 1904, førtes Aalborgtogene til Randers-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Syd.
Da en ny bro blev taget i brug i 1928, var det Randerstogene, som førtes til Hadsund Nord, der således blev endestation for begge baner. Disse nedlagdes begge i 1969 og stationsbygningen blev nedrevet i 1984, hvor en ny rutebilstation blev opført på stedet.
