Loven af den 8. maj 1894 var en af de store danske jernbanelove. I denne lov var der optaget en jernbane der skulle danne forbindelse mellem Nord- og Vestbanen. Det oprindelige forslag forudså at Værslev blev knudepunkt for denne forbindelsesbane. I løbet af behandlingen i Rigsdagen blev forslaget dog ændret. Interesserne fra Kalundborg var stærke nok til at få gennemført at tog skulle føres direkte til Kalundborg. Det betød at stationen i Værslev fik en mindre udvidelse, mens der blev foretaget en større udvidelse af stationen i Kalundborg.
Efter en besværlig anlægsprocess blev der gennemført prøvekørsler den 28. og 29. april 1898. Den 30. april 1898 gennemførte man den højtidelige indvielse og den 1. maj 1898 kunne man starte den regelmæssige trafik med 4 tog i hver retning. I følge det oprindelige forslag skulle anlægsarbejderne være afsluttet i efteråret 1897.
Lokalpolitik fik indflydelse på dette arbejde på grund af stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linieføringen. Derfor startede anlægsarbejdet den 10. februar 1896 som et yderst beskedent foretagende med kun 9 mand. Arbejdet tog først rigtig fart da der i løbet af sommeren 1896 kunne opnås enighed om linieføringen. Men jordskred ved Havrebjerg og Valbygårds mose forsinkede arbejdet. For ikke at komme alt for langt bagud med tidsplanen blev der indforskrevet 75 mand fra ingeniørregimentet som assistance.
I 1971 overtog HTJ trafikken mellem Høng og Slagelse fra DSB. Efterfølgende har man overtaget hele banen i 1997. Strækningen mellem Gørlev og Værslev er ikke længere aktiv jernbane.
Efter banen er formelt nedlagt er strækningen fra Slagelse til Høng er overtaget af Høng Tølløse banen i 1997. Desuden er strækningen mellem Høng og Gørlev stadig skinnebelagt, og benyttes af en veteranklub. Den sidste strækning mellem Gørlev og Værslev er i dag gang- og cykelsti.
Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Værslev Station har haft en ret turbulent historie, hvor den startede med at blive placeret et meget øde og ret ensomt beliggende sted. Værslev Station fik dog en forholdsvis god trafik, som blev endnu bedre, da strækningen Slagelse-Værslev åbnede den 30. april 1898. Med banen Hørve-Værslev Jernbane der åbnede den 6. maj 1919, blev især godstrafikken forbedret, hvor Hørve-Værslev Jernbane gav en stor transport af sukkerroer til Gørlev og roeaffald retur.
Især i perioden fra 1. verdenskrig til og med 2. verdenskrig, har der være travlt på Værslev station og perioden må betegnes som værende Værslev Stations storhedstid. Hørve-Værslev Jernbane lukkede den 31. december 1956 og på det tidspunkt var travlheden på Værslev Station for stærkt nedadgående. Værslev Station blev nedsat til billetsalgssted i 1964 og i 1965 blev passagertrafikken nedlagt og stationen var kun togekspedtionssted frem til 1971, hvor Værslev Station lukkede helt sammen med strækningen fra Gørlev til Værslev den 23. maj 1971.
I Værslev Stations levetid kom der ikke nævneværdig opland omkring stationen, som man ellers har set ske i flere andre stationsbyer. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Den gamle bane trace fra Værslev-Gørlev er i dag bevaret som "Værslevstien" og strækningen Gørlev-Slagelse er der stadig skinner på. Der er kun meget få spor efter Hørve-Værslev Jernbane.
Havrebjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Slagelse Station (Sg) var Slagelse-Værslev's endestation og lå 34,0 km. fra første station.
Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.
Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.
I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:
Fornyelse af perron ved spor 2-5.
Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
2 nye B-spor.
5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
