Slagelse-Værslev - operatør: DSB
Loven af den 8. maj 1894 var en af de store danske jernbanelove. I denne lov var der optaget en jernbane der skulle danne forbindelse mellem Nord- og Vestbanen. Anlægsbevillingen kom til at lyde på 1,6 mio. kr. Det oprindelige forslag forudså at Værslev blev knudepunkt for denne forbindelsesbane. I løbet af behandlingen i Rigsdagen blev forslaget dog ændret. Interesserne fra Kalundborg var stærke nok til at få gennemført at tog skulle føres direkte til Kalundborg. Det betød at stationen i Værslev fik en mindre udvidelse, mens der blev foretaget en større udvidelse af stationen i Kalundborg. Lokalpolitik fik indflydelse på dette arbejde på grund af stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linjeføringen.
Anlægsarbejdet startede den 10. februar 1896 som et yderst beskedent foretagende med kun 9 mand. Arbejdet tog først rigtig fart da der i løbet af sommeren 1896 kunne opnås enighed om linjeføringen. Der havde været forslag om at føre banen øst om Tissø ved Gørlev, men den 4. marts 1896 blev linjeføringen lagt fast med en station i Gørlev sydvest for Tissø. Men jordskred ved Havrebjerg og Valbygårds mose forsinkede arbejdet. For ikke at komme alt for langt bagud med tidsplanen blev der indforskrevet 75 mand fra ingeniørregimentet som assistance.
I følge det oprindelige forslag skulle anlægsarbejderne være afsluttet i efteråret 1897, men efter den besværlige anlægsproces blev der gennemført prøvekørsler den 28. og 29. april 1898. Den 30. april 1898 gennemførte man den højtidelige indvielse.
Den 1. maj 1898 kunne man starte den regelmæssige trafik med 4 tog i hver retning. Togene kørte til og fra Kalundborg via Værslev på 8 km af Nordvestbanens spor. I 1930´erne blev enkelte tog ført helt igennem til Korsør. I hele Slagelse-Værslev Banens levetid blev der medtaget postbureauvogn i enkelte tog. Slagelse-Værslev Banen fik kun en beskeden persontrafik, og i 1960´erne blev de fleste stationer på strækningen nedrykket til trinbræt, så kun Værslev, Gørlev og Høng forblev betjente stationer for en stund. Slagelse-Værslev Banen transporterede hovedsageligt gods, især roer til Gørlev Sukkerfabrik og roeaffald tilbage til bønderne var størstedelen, efter Gørlev Sukkerfabrik åbnede i 1912. Efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane i 1918 kørte der under roekampagnen et dagligt godstog fra Odsherred med sukkerroer til Gørlev via Værslev. Dansk Svovlsyre og Superfosphatfabrik, blev indviet i Kalundborg i 1920 og sendte en del gødningsvogne via Slagelse-Værslev Banen. Godstogene på banen blev kørt af damplokomotiver af Litra C og D.
DSB havde trafikken på banen og besørgede den fra starten med damplokomotiver af Litra BS som kørte frem til 1917. Herefter optrådte damplokomotiver af Litra J. Godstogene blev fremført af damplokomotiver af Litra G. Fra 1930 til 1940 anvendtes damplokomotiver af Litra O i persontogene. Fra 1930´erne overtog motortogene persontrafikken. I en årrække kørte DSB Litra ML og efter 2. verdenskrig kom DSB Litra MO til og kørte persontog frem banens lukning. Dog kørte enkelte damplokomotiver af Litra C og D også på banen. De var hjemmehørende på Kalundborg maskindepot. Damplokomotiver af Litra C kørte både persontog og godstog. Et dagligt tungt godstog blev fremført af et damplokomotiv af Litra C med en D maskine i forspand.
Værslev Station blev lukket ned for persontrafik til og fra Slagelse den 22. maj 1971, samtidig blev strækningen mellem Værslev og Gørlev helt nedlagt. Værslev Station blev nedrevet i 1973.
Efter nedlæggelse af persontrafikken fortsatte banen som godsbane mellem Slagelse og Gørlev og blev betjent af et MH-lokomotiv fra Slagelse. Høng-Tølløse Jernbane fortsatte deres persontrafik på banen mellem Høng og Slagelse da DSB ophørte med at køre persontrafik den 22. maj 1971. Høng-Tølløse Jernbane har efterfølgende overtaget hele banen mellem Høng og Slagelse efter Slagelse-Værslev Banen formelt blev helt nedlagt i 1997. Strækningen mellem Høng og Gørlev er stadig skinnebelagt, og benyttes af en veteranklub. Den sidste strækning mellem Gørlev og Værslev er i dag gang- og cykelsti, som Værslevsstien.