Slagelse-Værslev - operatør: DSB

Slagelse-Værslev Banen: En Historisk Rejse gennem Vestsjælland

Loven af 8. maj 1894 var en af de store danske jernbanelove. I denne lov blev der optaget en jernbane, der skulle danne forbindelse mellem Nordvestbanen og Vestbanen. Anlægsbevillingen blev fastsat til 1,6 millioner kroner. Det oprindelige forslag forudså, at Værslev skulle blive knudepunktet for denne forbindelsesbane. Under behandlingen i Rigsdagen blev forslaget dog ændret. Interessen fra Kalundborg var stærk nok til at få gennemført, at tog skulle føres direkte til Kalundborg. Dette betød, at stationen i Værslev fik en mindre udvidelse, mens der blev foretaget en større udvidelse af stationen i Kalundborg. Lokalpolitik fik således indflydelse på arbejdet på grund af stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linjeføringen.

Anlægsarbejdets Udfordringer og Løsninger

Anlægsarbejdet startede den 10. februar 1896 som et yderst beskedent foretagende med kun ni mand. Arbejdet tog først rigtig fart, da der i løbet af sommeren 1896 kunne opnås enighed om linjeføringen. Der havde været forslag om at føre banen øst om Tissø ved Gørlev, men den 4. marts 1896 blev linjeføringen fastlagt med en station i Gørlev sydvest for Tissø. Jordskred ved Havrebjerg og problemer i Valbygårds mose forsinkede dog arbejdet. For ikke at komme alt for langt bagud med tidsplanen blev der indforskrevet 75 mand fra Ingeniørregimentet som assistance. Ifølge det oprindelige forslag skulle anlægsarbejderne være afsluttet i efteråret 1897, men efter den besværlige anlægsproces blev der gennemført prøvekørsler den 28. og 29. april 1898. Den 30. april 1898 fandt den højtidelige indvielse sted.

Banens Åbning og Drift

Den 1. maj 1898 kunne man starte den regelmæssige trafik med fire tog i hver retning. Togene kørte til og fra Kalundborg via Værslev på otte kilometer af Nordvestbanens spor. I 1930'erne blev enkelte tog ført helt igennem til Korsør. I hele Slagelse-Værslev Banens levetid blev der medtaget postbureauvogne i enkelte tog.

Person- og Godstrafik

Banen havde kun en beskeden persontrafik, og i 1960'erne blev de fleste stationer på strækningen nedrykket til trinbrætter, så kun Værslev, Gørlev og Høng forblev betjente stationer i en periode. Slagelse-Værslev Banen transporterede hovedsageligt gods; især transporten af roer til Gørlev Sukkerfabrik og roeaffald tilbage til bønderne udgjorde størstedelen, efter at Gørlev Sukkerfabrik åbnede i 1912. Efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane i 1918 kørte der under roekampagnen et dagligt godstog fra Odsherred med sukkerroer til Gørlev via Værslev. Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik, indviet i Kalundborg i 1920, sendte også en del gødningsvogne via Slagelse-Værslev Banen. Godstogene på banen blev kørt af damplokomotiver af litra C og D.

Lokomotiver og Rullende Materiel

DSB havde trafikken på banen og besørgede den fra starten med damplokomotiver af litra BS, som kørte frem til 1917. Herefter optrådte damplokomotiver af litra J. Godstogene blev fremført af damplokomotiver af litra G. Fra 1930 til 1940 anvendtes damplokomotiver af litra O i persontogene. Fra 1930'erne overtog motortog persontrafikken. I en årrække kørte DSB litra ML, og efter Anden Verdenskrig kom DSB litra MO til og kørte persontog frem til banens lukning. Dog kørte enkelte damplokomotiver af litra C og D også på banen. De var hjemmehørende på Kalundborg maskindepot. Damplokomotiver af litra C kørte både persontog og godstog. Et dagligt tungt godstog blev fremført af et damplokomotiv af litra C med en D-maskine i forspand.

Nedlæggelse af Banen og Efterfølgende Udvikling

Værslev Station blev lukket for persontrafik til og fra Slagelse den 22. maj 1971, og samtidig blev strækningen mellem Værslev og Gørlev helt nedlagt. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Efter nedlæggelsen af persontrafikken fortsatte banen som godsbane mellem Slagelse og Gørlev og blev betjent af et MH-lokomotiv fra Slagelse. Høng-Tølløse Jernbane fortsatte deres persontrafik på banen mellem Høng og Slagelse, da DSB ophørte med at køre persontrafik den 22. maj 1971. Høng-Tølløse Jernbane har efterfølgende overtaget hele banen mellem Høng og Slagelse, efter at Slagelse-Værslev Banen formelt blev helt nedlagt i 1997.

Veterantog og Værslevstien

Strækningen mellem Høng og Gørlev er stadig skinnebelagt og benyttes af en veteranklub. Den sidste strækning mellem Gørlev og Værslev er i dag omdannet til en gang- og cykelsti, kendt som Værslevstien. Denne sti giver mulighed for rekreative aktiviteter og bevarer samtidig en del af banens historie for eftertiden.

Lokalpolitik og Linjeføringens Indflydelse

Banens historie er et eksempel på, hvordan lokalpolitik og interesser kan påvirke infrastrukturelle projekter. Stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linjeføringen havde en betydelig indflydelse på anlægsarbejdet og banens endelige udformning. Kalundborgs stærke indflydelse førte til, at tog blev ført direkte til Kalundborg, hvilket ændrede det oprindelige forslag om Værslev som knudepunkt.

Teknologiske Udfordringer under Anlægsarbejdet

Anlægsarbejdet stødte på flere udfordringer, herunder jordskred ved Havrebjerg og Valbygårds mose. Disse problemer forsinkede arbejdet og krævede indforskrivelse af ekstra mandskab fra Ingeniørregimentet. Disse vanskeligheder illustrerer de tekniske udfordringer, der ofte var forbundet med anlæggelse af jernbaner i slutningen af 1800-tallet.

Banens Økonomiske Betydning

Transporten af sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik og gødningsvogne fra Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik udgjorde en stor del af godstrafikken på banen. Desuden blev der transporteret roeaffald tilbage til bønderne, hvilket gjorde banen vigtig for landbrugets drift i området.

Overgangen fra Damp- til Motordrift

Fra 1930'erne begyndte motortog at overtage persontrafikken på banen. Dette skift markerede en modernisering af banens driftsmidler og var en del af en bredere tendens i jernbanebranchen. Efter Anden Verdenskrig blev DSB litra MO indsat og kørte persontog frem til banens lukning.

Banens Afslutning og Kulturarv

Slagelse-Værslev Banen blev nedlagt i 1971. Bevarelsen af strækningen mellem Høng og Gørlev som veteranjernbane og omdannelsen af den resterende strækning til Værslevstien har sikret, at banens historie og betydning ikke er gået tabt. Disse initiativer giver mulighed for at opleve en del af Danmarks jernbanehistorie og understreger vigtigheden af at bevare kulturel arv.

Slagelse Station - Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt

Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.

Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen

Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum. Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.

Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning

I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt. Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.

Modernisering af Slagelse Station

I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:

• Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
• Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
• Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
• Anlæggelse af to nye B-spor
• Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
• Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
• Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
• Etablering af et nyt afvandingssystem
• Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
• Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
• Fjernelse af det gamle standeranlæg
• Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer

Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.

Slagelse Station i Nutiden

I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister. Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.

Fremtiden for Slagelse Station

Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland. Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.

Stationsbygningen ved Havrebjerg blev solgt i 1969 til privat beboelse.

Stationsbygningen ved Løve blev solgt i 1962 til privat beboelse.

Høng Trinbræt – En Historisk Jernbanestation

Høng Station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Allerede i 1901 blev Høng et vigtigt jernbaneknudepunkt, da Høng-Tølløse-banen blev åbnet. Dette gjorde byen til en central forbindelse mellem Slagelse og Tølløse, hvilket styrkede både passager- og godstransporten i området. I 1971 blev persontrafikken mellem Høng og Værslev indstillet, men sporet mellem Høng og Slagelse blev overtaget af Høng-Tølløse-banen. Dette skabte en sammenhængende strækning mellem Tølløse, Høng og Slagelse, kendt som Tølløsebanen. Mellem Høng og Gørlev fortsatte godstrafikken indtil 1994, hvorefter den blev ophørt. I dag benyttes strækningen af Vestsjællands Veterantog, der har omkring 50 medlemmer og opererer en remise i Høng.

Stationsbygningen og Arkitektur

Høng Station blev tegnet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck og taget i brug den 30. april 1898. Wenck var kendt for at tegne mange af datidens stationsbygninger i Danmark, og Høng Station bærer præg af hans karakteristiske stil. Stationen blev endvidere brugt som location i filmen "Frk. Nitouche," hvor skuespilleren Ebbe Langberg ledte efter frøkenen på stationen. Optagelserne til filmen blev fulgt af flere hundrede mennesker, og det gamle tog, der blev benyttet, var lejet af Høng-Tølløse-banen.

Høngs Udvikling fra Landsby til Stationsby

Høng var oprindeligt en landsby med en kro samt ting- og arresthus. Med anlæggelsen af Slagelse-Værslev-jernbanen og opførelsen af stationen syd for landsbyen i 1898 udviklede Høng sig hurtigt til en stationsby. Dette førte til etablering af handel og offentlige funktioner som skoler, posthus og bank. Øst for banen opstod et industrikvarter med blandt andet Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet. Fabrikken havde stor betydning for byens udvikling og arkitektoniske udtryk, herunder opførelsen af en idrætshal til arbejderne. Høng rummer i dag et kulturmiljø med mange velbevarede elementer, der tydeligt formidler byens udvikling fra landsby til stationsby. Bygningerne i byen fremviser en homogen arkitektur med nationalromantiske træk og en kombination af lave, tætte landsbybebyggelser samt 2-3 etagers bygninger langs Hovedgaden.

Historiske Bygninger i Høng

Den oprindelige landsby var centreret omkring gadekæret, hvor Høng Kro – senere hotel – dannede byens sydlige grænse. Midt i landsbyen ligger det fredede tinghus fra 1838, tegnet af arkitekten C.F. Hansen. Tinghuset er et markant eksempel på dansk klassicistisk arkitektur og har en vigtig kulturhistorisk betydning. Bygningens udtryk afspejler tidens krav om strenghed, alvor og orden, hvilket var nødvendigt for dens funktion.

Stationsbyen Høng og Dens Vækst

Høng blev ud over at være station på Slagelse-Værslev-banen også endestation for Høng-Tølløse-banen i 1901. Stationsbygningen, tegnet af Heinrich Wenck, står som et vigtigt arkitektonisk element i byen. Sammen med posthuset, tegnet af Andreas Clemmesen, og Høng Afholdshotel, opført i 1905, skabte disse bygninger en karakteristisk stationsplads. Denne plads var central for byens udvikling, idet den samlede transport, handel og offentlig administration ét sted. Efter jernbanens anlæggelse voksede bebyggelsen hurtigt mellem landsbyen og stationen. Dette skabte Hovedgaden, hvor forretningsfolk og håndværkere slog sig ned.

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik og Dens Indflydelse

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik blev grundlagt i 1910 og spillede en afgørende rolle i Høngs vækst frem til 1990'erne. Fabrikken havde op til 275 ansatte og var den største virksomhed i byen. I 1950'erne specialiserede fabrikken sig i produktion af maskiner til udstansning af overlæder til sko og tekstiler. Dette udviklede sig senere til fremstilling af højt avancerede, computerstyrede værktøjsmaskiner. Produktionen ophørte i 1993, og mellem 1995 og 2011 blev fabriksbygningerne brugt af Invacare EC-Høng A/S til fremstilling af hospitalssenge.

Forsinge Station blev nedgraderet til trinbræt i banens sidste års drift.

Værslev Station: En Historisk Gennemgang

Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Placeringen af stationen var isoleret og beliggende i et øde område, hvilket gjorde de første år udfordrende. På trods af den afsides beliggenhed udviklede stationen sig hurtigt til at blive et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i regionen.

Udvikling med Slagelse-Værslev Banen

Den 30. april 1898 blev strækningen Slagelse-Værslev åbnet, hvilket markant øgede stationens trafik. Værslev Station blev nu en central overgangsstation mellem de to hovedlinjer, og dette gav et betydeligt løft til både passager- og godstransport. Stationens kapacitet blev udvidet for at kunne håndtere den stigende trafikmængde.

Hørve-Værslev Jernbanes Indflydelse

Den 6. maj 1919 åbnede Hørve-Værslev Jernbane, hvilket yderligere styrkede stationens betydning, især for godstrafikken. Hørve-Værslev Jernbanes spor blev ført direkte til østgavlen af stationsbygningen, hvor de delte perron med DSB. DSB's tog fra København benyttede sydsiden af perronen, mens Hørve-Værslev Jernbanes tog anvendte nordsiden.

Infrastruktur og Remisefaciliteter

Stationen var udstyret med en drejeskive, der forbandt hovedsporet med et omløbsspor. Forlængelsen af dette spor skabte forbindelse til overleveringssporet til DSB. Nord for hovedsporet fandtes spor til Hørve-Værslev Jernbanes remise, der inkluderede et enkelt spor og overnatningsfaciliteter for personalet. Der var også et kort opstillingsspor ved siden af remisen, som blev brugt til midlertidig parkering af rullende materiel.

Storhedstiden

Mellem 1. verdenskrig og slutningen af 2. verdenskrig oplevede Værslev Station sin storhedstid. Passagertrafikken var primært rettet mod Kalundborg, mens godstransporten omfattede betydelige mængder gods til og fra Kalundborg havn og sukkerfabrikken i Gørlev. Især transporten af sukkerroer og returfragt med roeaffald fra Gørlev var vigtig for stationens økonomi.

Ekspedition og Drift

Indtil 1955 varetog DSB al ekspedition af både passagerer og gods på Værslev Station. I det sidste år, hvor Hørve-Værslev Jernbane eksisterede, overtog banen selv ekspeditionen, hvilket betød, at billetter blev solgt direkte i togene. DSB håndterede dog stadig ekspeditionen af banepakker, mens gennemgående gods til Hørve-Værslev Jernbane fortsat blev ekspederet via overleveringssporet.

Nedgang og Lukning

Efter lukningen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 begyndte stationens aktivitet at falde markant. I 1964 blev Værslev Station nedgraderet til et billetsalgssted, og i 1965 blev passagertrafikken helt nedlagt. Stationen fungerede herefter kun som togekspedition frem til den endelige lukning den 23. maj 1971, samtidig med nedlæggelsen af strækningen fra Gørlev til Værslev.

Eftermæle og Bevarelse

Efter lukningen forfaldt stationen hurtigt, og i 1973 blev den nedrevet. Der opstod aldrig et nævneværdigt bysamfund omkring stationen, som man ellers ser omkring mange andre stationsbyer. I dag er den gamle banetracé fra Værslev til Gørlev bevaret som "Værslevstien", en populær sti for gående og cyklister. Strækningen Gørlev-Slagelse har stadig skinner, der anvendes til veterankørsel, mens der kun er få spor tilbage efter Hørve-Værslev Jernbane.