Nakskov-Rødby Jernbane - operatør: NRJ, en artikel om Nakskov-Rødby Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane: En Forbindelse Med Udfordringer og Potentiale

Nakskov-Rødby Jernbane var en vigtig del af Lollands jernbanehistorie og blev etableret i en tid, hvor Danmark var i gang med at udbygge sit jernbanenet for at fremme regional udvikling. Selvom ambitionerne bag projektet var store, var banen præget af både tekniske og økonomiske udfordringer fra starten. Jernbanen blev officielt åbnet i 1926 og forbandt Nakskov og Rødby, men dens levetid blev kort, og den blev nedlagt i 1953. Denne artikel gennemgår banens baggrund, anlæggelse, driftsudfordringer og endelige nedlæggelse.

Baggrunden for Nakskov-Rødby Jernbane

Idéen om en jernbaneforbindelse mellem Nakskov og Rødby blev genoplivet af Nakskovs borgmester S. Breseman og sognerådsformand Hertz i Dannemare. Målet var at forbinde Nakskov med Rødby for at styrke det sydvestlige Lollands udvikling og skabe bedre forbindelser til Rødby Havn, hvor færgeforbindelsen til Puttgarden i Tyskland allerede var i planlægningsfasen. Banen skulle transportere både passagerer og gods, herunder landbrugsprodukter som sukkerroer, som var afgørende for Nakskov Sukkerfabrik.

Projektet fik støtte fra staten, som ifølge jernbaneloven af 1918 dækkede halvdelen af anlægsomkostningerne, der var anslået til cirka 2 millioner kroner. Trods denne støtte blev planlægningen af banen præget af lange diskussioner om linjeføringen, og arbejdet med at realisere projektet skred kun langsomt frem.

Udfordringer under Anlæggelsen

Anlægsarbejdet begyndte først i 1923, selvom projektet havde været under diskussion siden 1914. Et af de største problemer var bygningen af lavbroen over Nakskov Indrefjord, hvor der var hele 10 meter fra fjordbunden ned til fast grund. Dette gjorde anlægsarbejdet både dyrt og tidskrævende. Derudover var det nødvendigt at omdirigere flere af de mange roebaner, der krydsede den planlagte jernbanestrækning, for at reducere antallet af niveaukrydsninger.

De tekniske udfordringer sluttede ikke der. Man havde bestilt skinner fra Krupp i Tyskland, men på grund af den franske besættelse af Ruhr i 1923 blev leverancen forsinket til 1925. Samtidig opstod der problemer med leveringen af lokomotiverne fra Nakskov Skibsværft, hvilket betød, at man midlertidigt måtte leje damplokomotiver fra Lollandsbanen for at kunne begynde driften.

Den Officielle Indvielse

Selvom banen blev indviet den 30. marts 1926, var den ikke helt færdig. Der blev løbende arbejdet med at forbedre banelegemet, og der måtte køres ekstra ballast på flere steder, ligesom skinnerne måtte omlægges efter flere afsporinger. På trods af de mange problemer kunne jernbanen nu officielt tages i brug. Banen strakte sig fra Nakskov og fulgte en linje mod sydvest, før den drejede mod øst og førte til Rødby. Langs ruten var der flere stationer og trinbrætter, herunder Vestenskov, Kappel, Tillitze og Dannemare.

Banens Driftsperiode

Nakskov-Rødby Jernbane fik hurtigt tilnavnet "Ørkenbanen" i folkemunde, da den kørte gennem det tyndtbefolkede sydvestlige Lolland. Selvom passagertrafikken aldrig blev så omfattende som håbet, spillede banen alligevel en vigtig rolle i at forbinde landbrugssamfundene med større markeder og transportere sukkerroer til Nakskov Sukkerfabrik. Banen havde driftsfællesskab med Lollandsbanen og delte lokomotiver og personale med denne.

Banen opnåede sit højeste passagertal i 1929 med 135.000 rejser, men i løbet af 1930'erne faldt dette tal til omkring 55.000 årlige rejser. Godstransporten toppede i 1928 med 20.000 tons, men blev ligeledes reduceret i de følgende år til cirka 15.000 tons om året. Under Anden Verdenskrig blev banen flittigt brugt, og både passager- og godstrafikken steg markant. I 1945 nåede man 160.000 rejser og 23.000 tons gods.

Skinnebussen og Forsøg på Effektivisering

Efter krigen blev der gjort forsøg på at forbedre banens rentabilitet. I 1948 blev der indkøbt skinnebusser, som gjorde det muligt at øge antallet af daglige togforbindelser. Selvom dette forbedrede passagertrafikken midlertidigt, lykkedes det ikke at vende banens økonomiske nedgang. I løbet af de sidste tre driftsår, fra 1950 til 1953, blev underskuddet på banen stadigt større, og det blev klart, at banen ikke længere var økonomisk bæredygtig.

Nedlæggelsen af Nakskov-Rødby Jernbane

Efter mange års kamp med svigtende passager- og godstrafik blev det besluttet at lukke Nakskov-Rødby Jernbane. Nytårsaften 1953 kørte det sidste tog på strækningen, og banen blev officielt nedlagt. Selvom jernbanen havde spillet en vigtig rolle i at forbinde det sydvestlige Lolland med resten af landet, blev den til sidst offer for den stigende bilisme og udbygningen af vejnettet, som gjorde jernbanetransport mindre attraktiv.

Strækningens Infrastruktur og Stationer

Nakskov-Rødby Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Nakskov og havde flere stationer og trinbrætter langs ruten, herunder Vestenskov, Kappel, Tillitze og Dannemare. Stationerne blev tegnet af den lokale arkitekt Einar Ørnsholt fra Nakskov, og mange af bygningerne er bevaret til i dag. Selvom selve jernbanesporet blev fjernet efter nedlæggelsen, er et kort stykke af sporet blevet bevaret, da det også udgjorde en del af Nakskov Havnebane, som var i brug helt frem til 2004.

Banens Betydning for Lokalområdet

På trods af sine udfordringer og korte levetid spillede Nakskov-Rødby Jernbane en vigtig rolle for de lokale samfund langs ruten. Den gjorde det muligt for landbrugsprodukter at blive transporteret effektivt til større markeder, og den forbandt regionens virksomheder med resten af landet. Selv om passagertrafikken ikke nåede de forventede højder, var jernbanen alligevel en pålidelig transportform for de mennesker, der boede og arbejdede i området.

Teknologiske og Økonomiske Udfordringer

Nakskov-Rødby Jernbanes historie er et eksempel på, hvordan teknologiske og økonomiske faktorer kan påvirke et infrastrukturelt projekt. Fra forsinkede materialeleverancer til svigtende godstrafik og stigende konkurrence fra bilismen kæmpede banen med mange udfordringer i sin levetid. Selv forsøg på at modernisere banen med skinnebusteknologi kunne ikke forhindre dens endelige nedlæggelse.

Nakskov-Rødby Jernbane var et projekt, der startede med store ambitioner, men som aldrig rigtig fandt sin plads i det danske jernbanenet. Banens historie er præget af tekniske udfordringer, økonomiske vanskeligheder og skiftende transportbehov. Selvom jernbanen ikke overlevede de store forandringer i det danske transportsystem, lever den videre i minderne og de fysiske rester, der stadig findes langs ruten. Banens bidrag til Lollands udvikling er dog ikke til at tage fejl af, og den står som et vidnesbyrd om en tid, hvor jernbanen var en afgørende del af det danske samfund.

Nakskov Station: En Historisk Perle på Lolland

Nakskov Station havde forkortelsen Nsk og var endestation for Lollandske Jernbane, som åbnede den 1. juli 1874. Gennem årene har stationen spillet en væsentlig rolle i både godstransport og persontrafik på Lolland. Stationen har oplevet flere udvidelser, især i forbindelse med godstransport, men har også haft en interessant arkitektonisk udvikling, der spejler jernbanens voksende betydning for byen. I dag står Nakskov Station som et mindesmærke over områdets industrielle udvikling og jernbanens centrale rolle i transportnettet.

Stationens Tidlige Dage og Udvidelser

Da Nakskov Station åbnede, var det først og fremmest godstransport, der dominerede trafikken, specielt på grund af det tætte samarbejde med Nakskov Sukkerfabrik og havnen. Sporarealet blev hurtigt udvidet for at imødekomme de stigende behov for transport, hvilket især omfattede store mængder sukker og landbrugsvarer. Selvom stationsbygningen ikke oplevede store forandringer i begyndelsen, var der flere udvidelser af sporene og tilslutninger til andre lokale jernbaner.

Den 5. maj 1915 blev Nakskov yderligere forbundet med Nakskov-Kragenæs Jernbane, hvilket øgede stationens betydning som knudepunkt for både gods- og persontrafik på Lolland. Denne nye jernbaneforbindelse øgede behovet for større faciliteter, men det var dog først senere, at stationens bygning blev udskiftet.

Havnebanen og Roebanerne

Samtidig med etableringen af Nakskov Station blev der også anlagt en havnebane, som spillede en vigtig rolle i byens transportinfrastruktur. Den første havnebane, der blev anlagt i 1874, var en spinkel, hestetrukket bane, som løb via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden blev havnesporet udvidet og moderniseret med smalspor, der blev kombineret med normalspor, så det kunne betjene både almindelige godstog og roebanerne. Dette trestrenget system, hvor en tredje skinne var placeret i midten til smalsporede tog, tillod større fleksibilitet i håndteringen af både normal- og smalsporede transporter.

I 1918-1919 blev havnebanen flyttet længere mod vest og ført gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen", hvilket gjorde logistikken mere effektiv. Denne omlægning blev nødvendig på grund af de stigende transportbehov fra havnen og Sukkerfabrikken.

Arkitekturen Bag Nakskov Station

Det menes, at den oprindelige stationsbygning blev tegnet af Adolf Ahrens, en arkitekt kendt for sine stationer på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Nakskov Station har flere ligheder med Ahrens' andre stationer, såsom den karakteristiske hævede midterdel af bygningen. Denne arkitektoniske stil ses blandt andet på Værslev Station og flere andre stationer fra samme periode.

Selvom stationsbygningen ikke blev væsentligt ændret i de første årtier, blev den oprindelige bygning i 1925 revet ned for at give plads til en større og mere moderne station. Denne nye bygning, tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt, blev indviet den 24. november 1925. Ørnsholt var også ansvarlig for at tegne flere andre stationer på Nakskov-Rødby Banen.

Havnebanens Forbindelse til Sukkerfabrikken

Havnebanen i Nakskov blev senere forlænget gennem Nakskov Sukkerfabrik og koblet sammen med Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. Dette skabte en effektiv ringbane, hvor togene kunne køre fra Nakskov Station via havnen og tilbage gennem Sukkerfabrikken til stationen. Denne rangering var dog ikke uden udfordringer. Banen kom ind i en spids vinkel, hvilket betød, at godstogene ofte måtte køre langt ud på Rødbybanen for at rangere, hvilket kunne føre til trafikpropper ved Løjtoftevej, da vejen ofte var spærret i op til 15 minutter.

Denne forbindelse mellem stationen, havnen og sukkerfabrikken gjorde Nakskov Station til en af de vigtigste stationer på Lolland og understøttede byens industrielle udvikling.

Nakskov-Rødby Banen og Den Nye Station

Da Nakskov-Rødby Banen skulle anlægges i 1926, blev det klart, at den oprindelige stationsbygning i Nakskov ikke længere var tilstrækkelig stor. Den blev derfor revet ned, og den nuværende stationsbygning blev opført. Denne nye bygning, som blev indviet i 1925, var designet til at håndtere både person- og godstrafik på den hurtigt voksende jernbane.

Den nye stationsbygning blev en vigtig del af det lokale transportsystem, men i takt med at godstrafikken aftog i midten af 1900-tallet, mistede stationen noget af sin oprindelige betydning. Alligevel forblev stationen et vigtigt knudepunkt for lokaltrafik og har stadig stor betydning for befolkningen i området.

Stationsklokken: Et Historisk Relikvie

En interessant detalje, der binder Nakskovs første og anden stationsbygning sammen, er den gamle stationsklokke. Klokken fra den oprindelige station blev gemt væk, da den nye station blev bygget, men i 1969 blev den genopdaget af stationsforstander C.O. Hansen. Efter en grundig istandsættelse blev klokken genmonteret på stationsvæggen ud mod perronen. Klokken havde oprindeligt tjent en vigtig funktion ved at signalere, når togene var klar til afgang, hvilket gav passagererne i stationsrestauranten tid til at afslutte deres måltid og nå toget. Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.

Klokken hang på stationen indtil slutningen af 1970'erne, hvor den desværre blev stjålet. Dens forsvinden markerer afslutningen på en æra, hvor den ellers spillede en vigtig rolle i stationslivet.

Nakskov Stations Rolle i Dag

I dag står Nakskov Station stadig som et vigtigt mindesmærke over byens industrielle fortid og dens tilknytning til både havnen og Sukkerfabrikken. Selvom stationen ikke længere er et centralt knudepunkt for godstrafik, spiller den stadig en vigtig rolle for lokaltrafikken og er en påmindelse om den betydning, jernbanerne har haft for udviklingen af Lolland.

Sønderstrand trinbræt lå hvor banen krydsede Vindeholmevej. I banens første tid var der nogen trafik her om somrene i form af badegæster, da der var rutebilforbindelse til stranden.

Dannemare var Nakskov - Rødby banens toglederstation.

Bukkehave holdeplads havde banearbejderbolig med ventesal.

Oprindelsen af Rødby Station og Jernbaneforbindelsen til Maribo

Rødby Station blev anlagt i 1874 som endestation på jernbanestrækningen mellem Maribo og Rødby. På dette tidspunkt lå Rødby i et landbrugsområde på det sydlige Lolland, hvor befolkningsvæksten ikke var markant, og byens rolle som transportknudepunkt endnu ikke var afklaret. Tanken var, at jernbanen kunne skabe nye muligheder for både gods- og passagertrafik og dermed bidrage til at øge den økonomiske aktivitet i området. Strækningen mellem Maribo og Rødby var forholdsvis kort, men vigtig for at binde landdistrikterne på Lolland sammen med resten af landet. Byggeriet af banen faldt sammen med en periode, hvor jernbanens udbredelse generelt var i fokus overalt i Danmark. Netværket var under udbygning, og det var ønsket at få alle egne af landet med i det moderne transportsystem.

Da Rødby Station stod klar, var den tænkt som endestation for Maribo-Rødby-banen, men alligevel var der i planerne en fornemmelse af, at udviklingen kunne fortsætte. Der var allerede diskussioner om at forlænge jernbanen til kysten, så en eventuel havneby kunne knyttes til jernbanenettet. Rødby havde en historik for søfart og handel, men stormfloden i 1872 og de efterfølgende digearbejder ændrede byens forbindelse til havet. Det var imidlertid vigtigt at opretholde en transportmæssig kontakt til omverdenen, og jernbanen var en oplagt løsning. For Rødbys vedkommende betød ankomsten af jernbanen en vis forventning om øget handel, nye virksomheder og bedre muligheder for byens befolkning.

Forlængelsen til Rødbyhavn

I 1912 blev Rødby Station udvidet fra at være endestation på Maribo-Rødby-linjen til at være et mellemled på den forlængede strækning ned til den nyanlagte Rødbyhavn. Denne forlængelse var omtrent 5,6 km og havde til formål at skabe forbindelse mellem det indre af Lolland og den nye havn, der skulle spille en central rolle i regionens færge- og godstrafik. Den nye Rødbyhavn var anlagt omkring fem kilometer syd for byen, blandt andet fordi stormfloden i 1872 havde ført til omfattende digearbejde og inddæmning, som ændrede kystlinjens beliggenhed.

For Rødby betød forlængelsen, at man pludselig lå på en gennemgående bane, hvilket kunne skabe vækst og styrke byens handelsliv. Jernbanen var på det tidspunkt fortsat en vigtig drivkraft i udviklingen af landdistrikter. Ved at forbinde havnen med jernbanenettet kunne varer og passagerer nemmere transporteres mellem Lolland, Falster og videre mod Sjælland og resten af Danmark. Dermed var Rødby Station ikke længere en ren endestation, men et transitpunkt med forbindelse til vandvejen fra Rødbyhavn.

Nakskov-Rødby Jernbane og Rødbys Rolle som Forgreningsstation

I 1926 blev Rødby Station omdrejningspunkt for endnu en jernbanestrækning, da Nakskov-Rødby Jernbane åbnede. Med dette blev Rødby en decideret forgreningsstation, hvor tog kunne køre i flere retninger: mod Maribo, mod Rødbyhavn og mod Nakskov. Initiativet til at bygge en jernbane mellem Nakskov og Rødby var resultatet af et ønske om at styrke den lokale infrastruktur på Lolland, så både gods og passagerer kunne transporteres mere effektivt mellem byerne på øen.

Trods jernbanens udvidelse var der ikke nogen eksplosiv udvikling i Rødbys befolkningstal, og statistikkerne viser da også blot en svag stigning frem mod begyndelsen af 1900-tallet. Det skyldtes blandt andet, at området fortsat var stærkt præget af landbrug, og at det kun i begrænset omfang lykkedes at tiltrække større industri. Rødbyhavns rolle som udskibningshavn for landbrugsprodukter spillede dog en vis rolle i at skabe arbejdspladser, men de nye jernbaneforbindelser medførte ikke en massiv befolkningstilvækst.

Befolkningsudvikling og Erhvervsliv i Rødby

Rødbys befolkning var i anden halvdel af 1800-tallet præget af jordbrug og håndværk som de vigtigste erhverv. Indbyggerantallet lå på godt 1.500 i midten af århundredet og steg kun langsomt. Efter indlemmelsen i jernbanenettet fortsatte befolkningstallet med at udvikle sig langsomt og endte omkring 2.000 i starten af 1900-tallet. De statistiske opgørelser fra 1890 og 1906 viser, at befolkningens erhverv i høj grad var koncentreret om håndværk, handel, jordbrug, industri og enkelte fiskerier. Tallene afspejler en lille men varieret erhvervsstruktur, hvor især håndværk og industri, samt jordbrug, udgjorde væsentlige dele af økonomien.

Historisk set havde Rødby nogle mindre industrier, herunder brændevinsbrænderier, væverier og trykkeri, hvorfra den lokale Rødby Avis blev udgivet. I takt med at jernbanen spillede en større rolle, var håbet, at byen kunne tiltrække mere omfattende industrivirksomheder, men dette skete aldrig i synderlig grad. Den begrænsede industritiltrækning kan skyldes flere faktorer, herunder byens placering, det begrænsede opland og, ikke mindst, konkurrence fra større byer som Nakskov og Maribo.

Stormflod, Digebyggeri og Forandringer i Landskabet

En skelsættende begivenhed i Rødbys historie var stormfloden i 1872, hvor store dele af det sydlige Lolland blev oversvømmet, og adskillige menneskeliv gik tabt. Efter katastrofen iværksatte man et omfattende digebyggeri for at beskytte kysten mod fremtidige oversvømmelser. Over en længere årrække blev der anlagt et dige på ca. 63 kilometer langs Lollands sydvestlige kyst. Byggeriet strakte sig fra Hyllekrog i øst til Albuen i vest. Efter digebyggeriet gik man i gang med en omfattende afvanding af Rødby Fjord og det inddæmmede område omkring fjorden. Arbejdet tog adskillige årtier, og først i 1966 var den fulde afvanding gennemført.

Denne ændring i landskabet betød, at Rødby by ikke længere lå ud til vandet, og den naturlige forbindelse til havet gik tabt. Rødbyhavn opstod som et nyt knudepunkt med færgehavn, og byen Rødby selv forblev inde i landet. Dette havde konsekvenser for byens lille værft og for hele den søfartshandel, som tidligere var mulig. Afvandingen fjernede nemlig den naturlige havn og gjorde Rødby til en landfast by, der var afhængig af jernbane, veje og havnen i Rødbyhavn.

Afvikling og Nedlæggelse af Nakskov-Rødby Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane blev aldrig den store succes, som mange havde håbet. Efter en tid med faldende passagertal og godsomsætning lukkede banen den 31. december 1953. Derved mistede Rødby forgreningsstatus, og stationen overgik til en funktion som almindelig mellemstation på Maribo-Rødbyhavn-linjen.

Trods den fortsatte drift på strækningen mellem Maribo og Rødbyhavn var der ikke mange rejsende eller gods, der benyttede Rødby Station i de efterfølgende år. Da Rødby Station endelig blev nedlagt den 28. maj 1963, var det et tegn på, at jernbanen i området var i tilbagegang. Den generelle tendens mod stigende vejtransport og færre passagerer på de regionale baneafsnit spillede en afgørende rolle for stationens nedlæggelse.

Maribo-Rødbyhavn Banen og Rødbys Tilbagegang

Mens jernbaneforbindelsen mellem Maribo og Rødbyhavn stadig var i brug frem til 1989, kom dette ikke Rødby Station til gode. Banen var efterhånden blevet en lavfrekvent rute, hvor gods mest forekom ved Rødbyhavn, hvorfra blandt andet landbrugsprodukter og andre varer kunne sendes videre med færge eller lastbil. Rødby Station, der engang var et væsentligt stop, blev i denne periode mere og mere perifer.

Trods jernbanens tidligere fremdrift lykkedes det aldrig for Rødby at tiltrække nogen større industri. Vækst og nye arbejdspladser opstod i højere grad ved Rødbyhavn, hvor færgehavnen spillede en afgørende rolle i områdets økonomi. Lokalsamfundet i Rødby levede derfor i stigende grad af handel, service og offentlig beskæftigelse, mens industriproduktionen forblev minimal.

Femern Bælt-Forbindelsen og Fremtidige Perspektiver

I moderne tid har man flere gange diskuteret konsekvenserne af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der efter planen skal stå færdig i 2028. For Rødbys vedkommende er det vanskeligt at forudsige, præcis hvordan en sådan permanent forbindelse til Tyskland vil påvirke byens økonomi. Lokale interessenter håber, at den nye infrastruktur kan skabe fornyet vækst gennem turisme, transport og serviceerhverv.

Som det har været historisk med jernbanen og senere færgehavnen, vil udfaldet i høj grad afhænge af, hvorvidt Rødby formår at drage fordel af sin placering i forhold til den internationale trafik. Andre steder i landet, hvor ny infrastruktur er blevet etableret, har man set en blanding af positive og negative effekter. Nogle byer har oplevet en tilstrømning af nye virksomheder, mens andre i lige så høj grad har set folk søge mod større byer eller centrale punkter på linjen.

Rødby Stations Bygninger og Endelige Skæbne

En gang rummede stationskomplekset alt fra ventesal, billetkontor og ekspeditionslokaler til udhuse og lagerfaciliteter for gods. I oktober 2020 blev det tidligere sammenbyggede udhus og retiradebygning samt det grønne Ilgodsvarehus revet ned, hvilket fjernede de sidste større fysiske rester af Rødby Stations tidligere storhedstid.

Stationen, der før 1963 var en vigtig brik i transportnettet på Lolland, fremstår i dag som et levn fra en periode, hvor jernbanen var afgørende for byernes vækst og udvikling. De store industridrømme, der skulle løfte Rødby, blev aldrig fuldt realiseret, og stationens nedlæggelse markerede afslutningen på et kapitel i byens historie.

Eftermæle og Betydning

Rødby Station var i mange årtier et omdrejningspunkt for både passagerer og gods på den sydlige del af Lolland. Fra anlæggelsen i 1874, der gjorde Rødby til endestation på Maribo-Rødby-banen, til forlængelsen mod Rødbyhavn i 1912 og oprettelsen af Nakskov-Rødby-linjen i 1926, var stationen med til at forbinde Lollands små byer og landdistrikter med resten af landet.

Byen Rødby oplevede dog kun en beskeden befolkningsvækst på trods af de forbedrede transportmuligheder. Den begrænsede industriudvikling og den gradvise afvikling af flere jernbanestrækninger gjorde, at stationen mistede sin betydning, og at Rødby i stedet måtte satse på havnen for at skabe aktivitet.