Nakskov-Rødby Jernbane - (NRJ)

Nakskovs borgmester S. Breseman og sognerådsformand Hertz i Dannemare havde sat sig for at etablere en jernbane. For at skaffe mere opland og iøvrigt at gøre det hele lidt mere ambitiøst genoplivede man de gamle planer om jernbanen mellem Rødby og Nakskov. Men lige børn leger bedst og alle havde nok været tjent med enten en direkte bane mellem Nakskov og Rødby, eller bare beskeden sidebane mellem Nakskov og Dannemare.
Og det var som om der allerede fra starten hang en sort sky over hele baneprojektet. Alt hvad der kunne gå galt - gik galt. Man havde bestilt skinner til banen, thi uden sådanne går det nu engang ikke. Disse skulle være de gode fra Hr. Krupp i Essen. Desværre besluttede Frankrig at besætte Ruhr og dermed udeblev leverancen fra Hr. Krupp helt frem til 1925. Så blev skinnerne lagt og nu skulle man så være klar til at køre med tog på den lille bane - men nej, nu manglede lokomotiverne.

Nakskov Skibsværft havde problemer med at få gjort lokomotiverne færdige og derfor måtte man leje damplokomotiver samt personale til disse hos Lollandsbanen. Nuvel - det gik endda. Man havde samme direktør og iøvrigt et driftsfællesskab. I januar 1926 begyndte de første uofficielle tog at køre på banen og den 30. marts 1926 skulle den store festlige indvielse finde sted. Det gik dog også galt. Af sparehensyn (ja - også dengang) havde man undladt at invitere stationsforstanderen i Nakskov og denne svarede igen ved at undlade at flage for den nye bane på indvielsesdagen. Kort tid efter indvielsen måtte man i gang med at renovere selve banelegemet. Der måtte køres ekstra ballast på og skinnerne måtte en del steder lægges om.

Nakskov - Rødby jernbanens egentlige problem var dog at den nærmest blev anlagt efter det tyske "kreisbahn" princip. Hvilket vil sige at den på må og få kringelede sig gennem det sydvestlige Lolland i jagt efter et trafikunderlag. Men der var langt mellem de små landsbyer og landevejstrafikken var begyndt at gøre sig gældende. Og dette endda på trods af at der ved banens åbning blev nedlagt flere rutebilsruter og NRJ selv startede med rutebilsdrift. For sukkerroerne blev allerede transporteret på det vidstrakte smalsporede roebanenet der var veletableret i området.
2. verdenskrig gav banen et pusterum. Der kom gang i trafikken ind fra oplandet mod henholdsvis Nakskov og Rødby. Men da hverdagen begyndte at indfinde sig igen steg antallet af busruter og personbiler atter.

I 1952 var man egentlig klar til at reformere driften på banen drastisk. Nu skulle det være slut men de lange tomme skinnebusture mellem Rødby og Nakskov. Fra nu af skulle man kun køre skinnebusser på den rentable del mellem Landet og Nakskov. Rødby - Landet skulle betjenes af godstog efter behov. Den 6. juni 1953 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet Nakskov Rødby Jernbane. Det væsentligste formål med generalforsamlingen var at få vedtaget et forslag om nedlæggelse af jernbanen.

At banen ikke var populær blandt sine ejere fremgår med al tydelighed af referaterne i den lokale dagspresse. Ingen markant røst blandt de fremmødte på generalforsamlingen ønskede at tale banens sag. Det betød at generalforsamlingen nærmest uden modstand kunne beslutte at nedlægge banen den 31. december 1953. Det er værd at bemærke sig at forslaget om reduceret drift ikke blev ført ud i livet men at man efter beslutningen nærmest lod stå til og ortsatte med fuld køreplan og derved drænede dermed effektivt banen for midler. Man kunne som minimum have forventet sig en mere ansvarlig omgang med de betroede midler men var nærmest som om man i trods besluttede at gå under med fuld musik og vejende faner.Nakskov var ked af at miste sin oplandsbane. Det fremgik tydeligt af fremmødet den 31. december 1953, klokken 21.30 da det sidste tog i retning Rødby rullede afsted. Også på stationerne i Nakskovs umiddelbare opland var der stort fremmøde men efterhånden som toget nærmede sig Rødby var det så som så med deltagelsen. I Rødby var det nærmest ikke synligt at byen nu mistede en af sine forbindelser til det nære opland. "Ørkenbanen" der kørte gennem det tyndtbefolkede sydvestlige Lolland. Nakskov - Rødby Jernbane var aldrig nogen fantastisk forretning - men da den lukkede mistede Lolland en del af sit regionale særpræg. Således kom Nakskov - Rødby Jernbane til verden først og fremmest på baggrund af de lokale kvaliteter stædighed og trods.

Efter nedlæggelse af LJ's strækning Maribo - Rødby er denne blevet ændret til natur- og cykelsti. Man kan således gå fra Rødby mod Holeby. Et stykke uden for Rødby er der stadig spor i landskabet ved det sted hvor NRJ forlod LJ's strækning.
Ligeledes er det ved hovedvejen mellem Rødby og Maribo, ikke langt fra Sædinge stadig tydeligt at se hvor banen krydsede vejen. I mange år ved det også let at komme til banens gamle remise. I dag er det en smule vanskeligere. Fra det gamle stationsområde i Rødby kan man stadig se remisen der benyttes til andre formål, men som bygning er særdeles velholdt.

Nakskov - Rødby Jernbane fik i 1926 leveret et lokomotiv fra A/S Frichs i Aarhus. Længde 9,9 meter, vægt 38 t. Største hastighed var 60 km/t. Lokomotivet forblev i drift helt frem til banens nedlæggelse.