Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)


Nakskovs borgmester S. Breseman og sognerådsformand Hertz i Dannemare havde sat sig for at etablere en jernbane. For at skaffe mere opland og iøvrigt at gøre det hele lidt mere ambitiøst genoplivede man de gamle planer om jernbanen mellem Rødby og Nakskov. Men lige børn leger bedst og alle havde nok været tjent med enten en direkte bane mellem Nakskov og Rødby, eller bare beskeden sidebane mellem Nakskov og Dannemare.
Og det var som om der allerede fra starten hang en sort sky over hele baneprojektet. Alt hvad der kunne gå galt - gik galt. Man havde bestilt skinner til banen, thi uden sådanne går det nu engang ikke. Disse skulle være de gode fra Hr. Krupp i Essen. Desværre besluttede Frankrig at besætte Ruhr og dermed udeblev leverancen fra Hr. Krupp helt frem til 1925. Så blev skinnerne lagt og nu skulle man så være klar til at køre med tog på den lille bane - men nej, nu manglede lokomotiverne.

Nakskov Skibsværft havde problemer med at få gjort lokomotiverne færdige og derfor måtte man leje damplokomotiver samt personale til disse hos Lollandsbanen. Nuvel - det gik endda. Man havde samme direktør og iøvrigt et driftsfællesskab. I januar 1926 begyndte de første uofficielle tog at køre på banen og den 30. marts 1926 skulle den store festlige indvielse finde sted. Det gik dog også galt. Af sparehensyn (ja - også dengang) havde man undladt at invitere stationsforstanderen i Nakskov og denne svarede igen ved at undlade at flage for den nye bane på indvielsesdagen. Kort tid efter indvielsen måtte man i gang med at renovere selve banelegemet. Der måtte køres ekstra ballast på og skinnerne måtte en del steder lægges om.

Nakskov - Rødby jernbanens egentlige problem var dog at den nærmest blev anlagt efter det tyske "kreisbahn" princip. Hvilket vil sige at den på må og få kringelede sig gennem det sydvestlige Lolland i jagt efter et trafikunderlag. Men der var langt mellem de små landsbyer og landevejstrafikken var begyndt at gøre sig gældende. Og dette endda på trods af at der ved banens åbning blev nedlagt flere rutebilsruter og NRJ selv startede med rutebilsdrift. For sukkerroerne blev allerede transporteret på det vidstrakte smalsporede roebanenet der var veletableret i området.
2. verdenskrig gav banen et pusterum. Der kom gang i trafikken ind fra oplandet mod henholdsvis Nakskov og Rødby. Men da hverdagen begyndte at indfinde sig igen steg antallet af busruter og personbiler atter.

I 1952 var man egentlig klar til at reformere driften på banen drastisk. Nu skulle det være slut men de lange tomme skinnebusture mellem Rødby og Nakskov. Fra nu af skulle man kun køre skinnebusser på den rentable del mellem Landet og Nakskov. Rødby - Landet skulle betjenes af godstog efter behov. Den 6. juni 1953 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet Nakskov Rødby Jernbane. Det væsentligste formål med generalforsamlingen var at få vedtaget et forslag om nedlæggelse af jernbanen.

At banen ikke var populær blandt sine ejere fremgår med al tydelighed af referaterne i den lokale dagspresse. Ingen markant røst blandt de fremmødte på generalforsamlingen ønskede at tale banens sag. Det betød at generalforsamlingen nærmest uden modstand kunne beslutte at nedlægge banen den 31. december 1953. Det er værd at bemærke sig at forslaget om reduceret drift ikke blev ført ud i livet men at man efter beslutningen nærmest lod stå til og ortsatte med fuld køreplan og derved drænede dermed effektivt banen for midler. Man kunne som minimum have forventet sig en mere ansvarlig omgang med de betroede midler men var nærmest som om man i trods besluttede at gå under med fuld musik og vejende faner.Nakskov var ked af at miste sin oplandsbane. Det fremgik tydeligt af fremmødet den 31. december 1953, klokken 21.30 da det sidste tog i retning Rødby rullede afsted. Også på stationerne i Nakskovs umiddelbare opland var der stort fremmøde men efterhånden som toget nærmede sig Rødby var det så som så med deltagelsen. I Rødby var det nærmest ikke synligt at byen nu mistede en af sine forbindelser til det nære opland. "Ørkenbanen" der kørte gennem det tyndtbefolkede sydvestlige Lolland. Nakskov - Rødby Jernbane var aldrig nogen fantastisk forretning - men da den lukkede mistede Lolland en del af sit regionale særpræg. Således kom Nakskov - Rødby Jernbane til verden først og fremmest på baggrund af de lokale kvaliteter stædighed og trods.

Efter nedlæggelse af LJ's strækning Maribo - Rødby er denne blevet ændret til natur- og cykelsti. Man kan således gå fra Rødby mod Holeby. Et stykke uden for Rødby er der stadig spor i landskabet ved det sted hvor NRJ forlod LJ's strækning.
Ligeledes er det ved hovedvejen mellem Rødby og Maribo, ikke langt fra Sædinge stadig tydeligt at se hvor banen krydsede vejen. I mange år ved det også let at komme til banens gamle remise. I dag er det en smule vanskeligere. Fra det gamle stationsområde i Rødby kan man stadig se remisen der benyttes til andre formål, men som bygning er særdeles velholdt.

Nakskov - Rødby Jernbane fik i 1926 leveret et lokomotiv fra A/S Frichs i Aarhus. Længde 9,9 meter, vægt 38 t. Største hastighed var 60 km/t. Lokomotivet forblev i drift helt frem til banens nedlæggelse.

Vigtige stamdata for Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)

Jernbanens længde i km 36,7
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185
BaneforkortelseNRJ
Dato for Koncession1919.01.21
Jernbanen åbnet1926.03.29
Persontrafik nedlagt1953.12.31
Godstrafik nedlagt1953.12.31
Jernbanen nedlagt1953.12.31
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt24,39 kg/m
BalastGrus
Max stigning5 ‰
Hastighed max60 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) havde følgende stationer

Banekort over Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)

Kort over benestrækningen: Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)
Kort over benestrækningen: Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.07.06 - LINK til kilde.


Nakskov Station (Nsk) var Nakskov-Rødby Jernbane banens første station

Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane, der åbnet den 1. juli 1874. Nakskov Banegård blev med tidens udvidet flere gange, men det var dog mest sporarealet, der forøgedes pga. af de store godstransporter bl.a. fra sukkerfabrikken og havnen. Stationsbygningen fik kun mindre ændringer og udvidelser, trods det at Nakskov-Kragenæs Jernbane også havde fået tilslutning ved åbningen den 5. maj 1915.

Samtidig med etablering af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til og der hvor der både var almindelig havnebane sport kombineret med roebanespor var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den 3. skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".

Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Nakskovs første station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Nakskov Station. Nakskov Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.

Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og med tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov station, via havnen, gennem sukkerfabrikken tilbage til Nakskovstation. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var lidt kringlet for banen kom ud fra Sukkerfabrikken i en nord østlig spids vinkel, der gjorde at rangeringen foregik ved at man skulle køre hele godstoget øst ud af Rødbybanen indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget og sporskiftet blev stillet om til retning mod Nakskov station og godstoget rangerede nu mod vest ind på Nakskov station. Denne proces gjorde at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeret igennem.

Nakskov stations placering op ad sukkerfabrikken gjorden den til en af Lollands vigtigste stationer.

Da Nakskov-Rødby banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov blev den oprindelige station vurderet for lille og utilsvarende, hvorefter den blev revet ned i 1925 og den nuværende stationsbygning bygget. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de andre stationer på Nakskov-Rødby banen.

En lille sjov detalje, som bandt Nakskovs første og anden station sammen, var stationsklokken, som var en stor messingklokken, der var monteret på stationsvæggen ud mod perron. Her var det stationsklokken fra første station, som blev genbrugt på anden station dog først fra 1969.

Stationsklokke fra Nakskovs første station var blev gemt af vejen, da den anden station blev indviet, da man ikke mente, at den var tidssvarende mere. Stationsforstander C. O. Hansen fandt imidlertid klokken i stationens kælder og opsatte den ud mod perronsiden i 1969, efter at den var istandsat på banens værksted, her hang klokken til den blev stjålet sidst i 1970´erne.

Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.


Byggeår1925
Åbnet1925.11.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseNørrevold 29, 4900 Nakskov
StednavneforkortelseNsk
Højdeplacering over havet3,8 meter
GPS koordinater54.833269,11.138455
Nakskov Station.
Nakskov Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.04.21 12:02:21


Kort over Nakskov Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nakskov Station

Historisk kort over Nakskov Station
Nakskov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseVestenskovvej 61, 4900 Nakskov
Højdeplacering over havet3,8 meter
GPS koordinater54.793877,11.099063
Billede af Vestenskov Station.
Billede af Vestenskov Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16 09:27:22


Kort over Vestenskov Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vestenskov Station

Historisk kort over Vestenskov Station
Vestenskov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1953.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater54.784863,11.071685
Hvidstensmark Trinbræt lå på denne side af det store træ
Hvidstensmark Trinbræt lå på denne side af det store træ
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 09:35:40


Kort over Hvidstensmark Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hvidstensmark Trinbræt

Historisk kort over Hvidstensmark Trinbræt
Hvidstensmark Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1925
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1954.01.01
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseSjunkebyvej 17, 4900 Nakskov
Højdeplacering over havet3,7 meter
GPS koordinater54.777123,11.055433
Billede af Kappel Station.
Billede af Kappel Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16 09:46:46


Kort over Kappel Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kappel Station

Historisk kort over Kappel Station
Kappel Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseRolandsvej 10, 4900 Nakskov
Højdeplacering over havet5,9 meter
GPS koordinater54.768086,11.081768
Billede af Munkeby Station.
Billede af Munkeby Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Munkeby Station
Sted:Danmark, Lolland, Vestenskov
Vejnavn:Rolandsvej
Husnummer:10
Lokalitet:Næsby
Postnummer:4900
By:Nakskov
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L05159_007.tif

Kort over Munkeby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Munkeby Station

Historisk kort over Munkeby Station
Munkeby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sønderstrand Trinbræt lå 14,1 km. fra første station.

Sønderstrand trinbræt lå hvor banen krydsede Vindeholmevej. I banens første tid var der nogen trafik her om somrene i form af badegæster, da der var rutebilforbindelse til stranden.


Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet4,6 meter
GPS koordinater54.764109,11.106182
Sønderstrand Trinbræt lå til venstre for transformerstationen. Det kan lige anes på vejen og marken hvor banen skar.
Sønderstrand Trinbræt lå til venstre for transformerstationen. Det kan lige anes på vejen og marken hvor banen skar.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 09:46:18


Kort over Sønderstrand Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sønderstrand Trinbræt

Historisk kort over Sønderstrand Trinbræt
Sønderstrand Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet3,7 meter
GPS koordinater54.763087,11.127852
Rudbjerggård Trinbræt lå bagerst - der hvor markens hjørne er.
Rudbjerggård Trinbræt lå bagerst - der hvor markens hjørne er.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 09:54:31


Kort over Rudbjerggård Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Rudbjerggård Trinbræt

Historisk kort over Rudbjerggård Trinbræt
Rudbjerggård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1925
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseKløngevej 4, 4983 Dannemare
Højdeplacering over havet5,1 meter
GPS koordinater54.761654,11.147608
Billede af Tillitse Station.
Billede af Tillitse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16 10:11:08


Kort over Tillitse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tillitse Station

Historisk kort over Tillitse Station
Tillitse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dannemare Station lå 19,3 km. fra første station.

Dannemare var Nakskov - Rødby banens toglederstation.


Byggeår1925
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseStationsvej 18, 4983 Dannemare
Højdeplacering over havet4,5 meter
GPS koordinater54.758538,11.185079
Billede af Dannemare Station.
Billede af Dannemare Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Dannemare Station
Sted:Danmark, Lolland, Dannemare
Vejnavn:Stationsvej
Husnummer:18
Postnummer:4983
By:Dannemare
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L05130_029.tif

Kort over Dannemare Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dannemare Station

Historisk kort over Dannemare Station
Dannemare Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1953.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet3,6 meter
GPS koordinater54.758230,11.208337
Græshave Trinbræt lå på venstre side af vejen og ca. 50 meter på denne side af huset.
Græshave Trinbræt lå på venstre side af vejen og ca. 50 meter på denne side af huset.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 10:11:22


Kort over Græshave Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Græshave Trinbræt

Historisk kort over Græshave Trinbræt
Græshave Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseBådesgaardsvej 8, 4983 Dannemare
Højdeplacering over havet2,7 meter
GPS koordinater54.757949,11.225766
Billede af Gloslunde Station.
Billede af Gloslunde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16 11:05:56


Kort over Gloslunde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Gloslunde Station

Historisk kort over Gloslunde Station
Gloslunde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1953.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet3,5 meter
GPS koordinater54.758189,11.259669
Bastegård Trinbræt lå på højre side af vejen og ca. 100 meter på denne side af huset.
Bastegård Trinbræt lå på højre side af vejen og ca. 100 meter på denne side af huset.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 10:20:00


Kort over Bastegård Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bastegård Trinbræt

Historisk kort over Bastegård Trinbræt
Bastegård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseAlmindevej 15, 4920 Søllested
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater54.758651,11.283298
Billede af Landet Station.
Billede af Landet Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1959 -
Bygningsnavn:Landet station
Sted:Danmark, Lolland, Landet
Vejnavn:Almindevej
Husnummer:15
Lokalitet:Landet
Postnummer:4920
By:Søllested
Sogn:Landet
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959

Id:B08428_014.tif

Kort over Landet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Landet Station

Historisk kort over Landet Station
Landet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseVejlebyvej 24, 4970 Rødby
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater54.748132,11.328747
Billede af Askhøj Station.
Billede af Askhøj Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1959 -
Bygningsnavn:Askhøj Station
Sted:Danmark, Lolland, Vejleby
Vejnavn:Vejlebyvej
Husnummer:24
Lokalitet:Vejleby
Postnummer:4970
By:Rødby
Sogn:Vejleby
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959

Id:B08426_001.tif

Kort over Askhøj Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Askhøj Station

Historisk kort over Askhøj Station
Askhøj Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1924
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseKildevej 10, 4970 Rødby
Højdeplacering over havet4,3 meter
GPS koordinater54.732739,11.353256
Billede af Vester Tirsted Station.
Billede af Vester Tirsted Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1957 - Kildevej 10
Bygningsnavn:Vester Tirsted Station (nedlagt)
Sted:Danmark, Lolland, Vester Tirsted
Vejnavn:Kildevej
Husnummer:10
Lokalitet:Vester Tirsted
Postnummer:4970
By:Rødby
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1957

Id:H09349_020.tif

Kort over Vester Tirsted Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vester Tirsted Station

Historisk kort over Vester Tirsted Station
Vester Tirsted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bukkehave Holdeplads lå 33,6 km. fra første station.

Bukkehave holdeplads havde banearbejderbolig med ventesal.


Byggeår1924
Åbnet1926.03.30
Nedlagt1953.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAdolph Einar Hansen Ørnsholt
AdresseSædingegårdsvej 27, 4970 Rødby
Højdeplacering over havet5,6 meter
GPS koordinater54.721312,11.385909
Billede af Bukkehave Holdeplads.
Billede af Bukkehave Holdeplads.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16 12:10:43


Kort over Bukkehave Holdeplads
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bukkehave Holdeplads

Historisk kort over Bukkehave Holdeplads
Bukkehave Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rødby Station (Rdy) var Nakskov-Rødby Jernbane's endestation og lå 36,7 km. fra første station.

Rødby Station blev anlagt som endestation på jernbanen fra Maribo til Rødby i 1874. I 1912 blev banen forlænget med ca. 5,6 km. fra Rødby til Rødbyhavn. I 1926 blev Rødby Station forgreningsstation med tilblivelsen af Nakskov-Rødby Jernbane.

Rødbys befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800-tallet og selv med etableringen af jernbanen i 1874, forblev befolkningstilvæksten stadig kun svagt stigende:
1.339 i 1850
1.545 i 1855
1.578 i 1860
1.553 i 1870
1.796 i 1880
1.837 i 1890
1.726 i 1901
1.745 1906
2020 i 1911

Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1890:
- 132 levede af immateriel virksomhed
- 556 af håndværk og industri
- 261 af handel og omsætning
- 7 af fiskeri, 580 af jordbrug
- 241 af andre erhverv
- 27 af deres midler
- 30 nød almisse
- 3 sad i fængsel

Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1906:
- 87 sig ved immateriel virksomhed
- 571 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift
- 9 ved fiskeri
- 630 ved håndværk og industri
- 289 ved handel med mere
- 59 ved samfærdsel
- 32 var aftægtsfolk
- 62 levede af offentlig understøttelse
- 6 af anden eller uangiven virksomhed

I 1855 der af fabrikker og industrielle anlæg kun 2 brændevinsbrænderier i Rødby. I 1872 var der bomulds- og linnedvæverier samt ét bogtrykkeri der udgav "Rødby Avis". Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet 1 uldspinderi, 1 bryggeri og 1 bogtrykkeri, hvorfra "Rødby Avis" blev udgivet.

I 1872 blev Rødby og store dele af det øvrige sydlige Lolland og Falster ramt af en voldsom stormflod og adskillige menneskeliv gik tabt ved den lejlighed. Efter stormen var ovre, indledtes byggeriet af det 63 kilometer langt dige langs den sydvestlige del af Lollands kyst og digerne kom til at strække sig fra halvøen Hyllekrog i øst til tangen Albuen i vest. Efter digebyggeriet var afsluttet påbegyndte man afvanding af det inddæmmet område inklusive Rødby Fjord. Tørlægningen to mange årtier og det var først i 1966 at dræning og udpumpningen var fuldført. Rødby var nu ikke længere havforbundet og det lille værft fra 1900'tallet lukkede på grund af afvandingen.

Da der efter inddæmningen ikke var kystlinje ved Rødby, anlagde man havnen, Rødbyhavn, ca. 5 km syd for Rødby. I 1912 blev Maribo-Rødby Jernbane forlænget til den nyanlagte Rødbyhavn, hvilket satte mere gang i områdets økonomiske vækst.

Den 31. december 1953 lukkede Nakskov-Rødby Jernbane og Rødby Stations status blev nedsat til mellemstation, hvilket den var frem til endelig nedlæggelse den 28. maj 1963. Der har været trafik på Maribo-Rødbyhavn banen frem til 1989, men det kom ikke til at betyde noget for Rødby og Rødby Station.

På trods af de gode trafikale muligheder, er det aldrig lykkedes for Rødby at fastholde noget større industri i området. Det er primært Rødbyhavns udskibning af landbrugsprodukter og færgehavnen, der har skabt arbejdspladser for de to byers befolkninger.

Det forventes at Rødby vil blive økonomisk påvirket, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland efter planen skal stå færdig i 2028, men i hvilket omfang er det svært at spå om.

Det tidligere sammenbyggede udhus og retiradebygning, samt det grønne Ilgodsvarehuset blev revet ned i oktober 2020.


Byggeår1874
Åbnet1874.07.01
Nedlagt1963.05.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Friederichsen
AdresseStationsvej 14, 4970 Rødby
StednavneforkortelseRdy
Højdeplacering over havet2,9 meter
GPS koordinater54.696841,11.397841
Billede af Rødby Station.
Billede af Rødby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.10.21 13:55:24


Kort over Rødby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Rødby Station

Historisk kort over Rødby Station
Rødby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Niels Jensen
1977
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03777-6
Nakskov - Rødby Jernbane (Dansk Jernbane-Klub : 6)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nakskov - Rødby Jernbane (Dansk Jernbane-Klub : 6)
B. Wilcke & P. Thomassen
1964
46

Dansk Jernbane-Klub