Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane - operatør: OKMJ, en artikel om Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane



Historien om Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ), også kendt som Kertemindebanen, var en privatbane, der spillede en væsentlig rolle i forbindelse med transport mellem Odense og det nordøstlige Fyn. Banen begyndte som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og blev senere forlænget til Martofte, hvilket styrkede dens betydning for både person- og godstransport i regionen. Historien om OKMJ er en fortælling om jernbanens indflydelse på lokal udvikling og om de udfordringer, som mindre privatbaner stod overfor i konkurrencen med vejtransport.

Oprettelsen af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane

Den store jernbanelov af 1894, der omfattede flere jernbaneprojekter på Fyn, muliggjorde anlæggelsen af en bane fra Odense til Kerteminde og videre til Dalby. Efter flere lokale initiativer blev der i maj 1896 givet koncession på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ), og arbejdet på banen begyndte i 1898. Som var standard for lette privatbaner på den tid, blev banen udstyret med skinner på 17,5 kg/m. Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane blev indviet 4. april 1900, og den daglige drift startede dagen efter med fire tog i hver retning, hvilket hurtigt gjorde banen til en vigtig del af infrastrukturen i området.

Forlængelsen til Martofte og Navneskifte til OKMJ

Efterspørgslen på transport og forbindelser til flere byer førte hurtigt til planer om at forlænge banen til Martofte. I den store jernbanelov af 1908 blev forlængelsen til Martofte inkluderet, og koncessionen blev givet i marts 1913. Forlængelsen til Martofte blev officielt indviet den 25. februar 1914, og i forbindelse med åbningen skiftede jernbanen navn til Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ).

Infrastruktur og Stationer på OKMJ

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane havde fuld optagelse på Odense Station, hvor den havde egen remise og værksteder. De fleste stationer på banen var udstyret med svine- og kvægfolde samt ramper til læsning af sukkerroer og landbrugsvarer, hvilket var en vigtig del af banens godsdrift. Stationerne på Kertemindebanen omfattede flere stop, herunder Bullerup, Dræby, Rynkeby, Revninge og endestationen Martofte. Banen betjente desuden industrikunder, særligt i Kerteminde, hvor forskellige virksomheder benyttede jernbanen til transport af materialer og varer.

Drift og Samarbejde med Andre Privatbaner

OKMJ delte i sine tidlige år driftsbestyrer med Bogensebanen indtil 1903, hvorefter Sydfyenske Jernbaner (SFJ) overtog driftsledelsen. Da SFJ blev en statsbane i 1949, overtog OKMJ og Brenderupbanen ledelsen med SFJ's hidtidige driftsbestyrer. I 1954 blev der opført en fælles rundremise i Odense, som OKMJ delte med DSB og Bogensebanen. Dette fælles værksted og remiseanlæg blev et centralt punkt i banens drift og sikrede, at vedligeholdelsen af materiellet kunne håndteres effektivt.

Betydningen af OKMJ for Lokal Transport og Godstransport

OKMJ forbandt flere landdistrikter med Odense, hvilket havde en stor økonomisk betydning for de lokale samfund. Banen gennemløb en frugtbar region, hvor landbrug og produktion udgjorde en stor del af godstrafikken. Særligt i de senere år spillede Kertemindebanen en rolle som forstadsbane til Odense, da flere pendlede mellem Kerteminde og Odense i takt med byernes vækst.

Banen var en vigtig transportvej for oplandet, og gods som sukkerroer og svin var faste indslag i driften. Denne efterspørgsel fra landbruget sikrede banen indtægter i mange år, og Kerteminde fik et boost i sin industrielle udvikling takket være banen. Lokale virksomheder og landmænd kunne nemt få transporteret deres varer til større markeder gennem Odense og videre ud i landet.

Økonomiske Udfordringer og Konkurrence fra Vejtransport

I lighed med mange andre privatbaner begyndte OKMJ at møde udfordringer i takt med, at vejtransporten blev mere populær og tilgængelig. Biler og lastbiler blev et mere fleksibelt alternativ til jernbanen, og passagertallet faldt støt fra midten af det 20. århundrede. Økonomiske vanskeligheder tvang banen til at reducere omkostningerne, men til sidst kunne OKMJ ikke længere konkurrere med de mere fleksible transportmuligheder, som vejtransporten tilbød.

Banen havde også en konservativ ledelse, som ikke moderniserede materiellet eller driftsformen i samme grad som andre privatbaner, hvilket yderligere bidrog til dens udfordringer. Til sidst blev det besluttet at lukke banen, og OKMJ kørte sin sidste tur 31. marts 1966. Samtidig med nedlæggelsen af Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane lukkede også Odense-Bogense Jernbane og Nordvestfyenske Jernbane, hvilket markerede en ende på Fyns privatbaner.

Bevarede Spor og Stationsbygninger

En række stationsbygninger langs den tidligere jernbane blev tegnet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck og er stadig bevaret i dag. Bygningerne på Agedrup og Kerteminde stationer blev dog revet ned, men de andre stationsbygninger står fortsat. Banens tidligere tracé er desuden bevaret på en strækning af omkring 13 kilometer, hvilket giver mulighed for at udforske dele af den gamle bane via vandre- og cykelstier.

OKMJ's Historiske Betydning

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane var en af de privatbaner, der havde en stor lokal betydning på Fyn. Banen forbandt flere landsbyer med Odense og gjorde det muligt for beboere og landbrug i regionen at få adgang til større markeder og dermed sikre økonomisk vækst. Banen spillede også en rolle i industrialiseringen af Kerteminde, hvor flere virksomheder kunne drage fordel af den lette adgang til transport.

OKMJ's historie er en del af den fynske jernbanehistorie og afspejler tidens udfordringer og muligheder for privatbaner. Banens rolle som transportknudepunkt og dens gradvise forfald i konkurrencen med vejtransport minder os om den tid, hvor tog var den mest effektive transportform i Danmark.

Arven efter Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Selvom OKMJ lukkede i 1966, lever dens arv videre. Banens tracé er bevaret og bliver i dag brugt til rekreative formål, hvor cyklister og vandrere kan opleve det smukke landskab, der omgiver den gamle jernbanelinje. Dette bevarer en del af banens historie og giver lokale og besøgende mulighed for at mindes en tid, hvor tog var den primære transportform i området.

Vigtige stamdata for Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Jernbanens længde i km 35,6
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
BaneforkortelseOKMJ
Statstilskud i %50% (60% til forlængelse fra Dalby til Martofte)
Dato for Koncession1896.05.06 (OKDJ) 1913.03.29 (OKMJ)
Jernbanen indviet1900.04.04 (OKDJ) 1914.02.25 (OKMJ)
Jernbanen åbnet1900.04.05 (OKDJ) 1914.02.26 (OKMJ)
Persontrafik nedlagt1966.03.31
Godstrafik nedlagt1966.03.31
Jernbanen nedlagt1966.03.31
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt17,5 kg/m, i 1966 24,39 kg/m
BallastGrus
Max stigning8,3 ‰
Kurveradius628 meter - bortset fra et par steder i Kerteminde og ved Dalby
Hastighed max60 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane


Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1914.02.26 1966.03.31 Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane OKMJ
1900.04.05 1914.02.26 Odense-Kjerteminde-Dalby Jernbane, senere OKMJ OKDJ


Oversigt over de historiske ændringer af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane OKMJ 35,61900.04.05 (OKDJ) 1914.02.26 (OKMJ)1966.03.31
Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane OKMJ (Oprindelig: OKDJ) 31,61900.04.051966.03.31



Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane havde følgende stoppesteder



Banekort over Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Kort over benestrækningen: Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ)
Kort over benestrækningen: Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 14. juli 2011 - LINK til kilde.


Odense Banegård (Od) [1914-1995] var Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane banens første station

Odense Banegård (1914-1995) – Fra Historisk Banegård til Moderne Transportcenter

Odenses første banegård blev opført i 1865 som en del af etableringen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart. Placeringen af banegården blev besluttet nord for Kongens Have i Odense, som dengang var statsejet. Gennem årene har Odense Banegård udviklet sig fra en beskeden station til en af landets mest centrale transportknudepunkter. I denne artikel vil vi dykke ned i banegårdens historie fra dens første år frem til opførelsen af det nuværende Odense Banegård Center i 1995.

Den Første Banegård (1865-1914)

Den første banegård i Odense blev bygget i 1865 og var tegnet af den velkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som stod bag mange af landets tidlige stationsbygninger. Den oprindelige placering var nord for Kongens Have, og stationen blev hurtigt en vigtig del af Odenses byliv. Stationen blev bygget i en klassisk stil, der var typisk for Holsøe, og som passede godt ind i datidens byarkitektur.

Selvom stationen oprindeligt var designet til at håndtere det forventede antal passagerer og godstransport, blev den hurtigt for lille. Den stigende trafik og udvidelsen af jernbanenettet, som omfattede linjer som Nordfynske Jernbane (1882) og Kertemindebanen (1900), gjorde det nødvendigt at udvide stationen.

Udvidelsen i 1880'erne

Allerede i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den oprindelige banegård skulle udvides for at imødekomme den stigende trafikmængde. Udvidelsen blev gennemført mellem 1883 og 1884 og blev ledet af overbaneingeniør W. A. Thulstrup med assistance fra arkitekt Thomas Arboe. Selvom N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, blev han ikke tildelt opgaven, og i stedet blev udvidelsen foretaget på Thulstrups kontor.

Udvidelsen resulterede i, at den oprindelige banegård blev næsten uigenkendelig, da man byggede en ny struktur omkring den gamle. Den nye station stod færdig i 1885 og blev hurtigt et vigtigt knudepunkt for både person- og godstransport. Men selv denne udvidede banegård blev til sidst for lille, især med åbningen af Sydfynske Jernbane i 1876 og de mange privatbaner, der blev etableret i årene efter.

Anden Banegård (1914-1995)

Den anden banegård i Odense blev bygget som en direkte konsekvens af den stigende trafik og de mangelfulde forhold ved den første station. Den nye banegård stod færdig i 1914 og blev placeret ca. 200 meter øst for den oprindelige bygning. Arkitekten bag den nye banegård var Heinrich Wenck, og bygningen blev opført i nybarok stil, som var karakteristisk for mange offentlige bygninger fra denne periode.

Denne nye station blev hurtigt et centralt knudepunkt for både byens tog- og busforbindelser, og den moderne arkitektur med de karakteristiske tårne og spir gjorde den til et imponerende syn i bybilledet. Banegården blev bygget med henblik på at imødekomme både den stigende passagertrafik og den voksende mængde godstransport, og den blev hurtigt en vigtig del af byens infrastruktur.

Fra Trafikalt Knudepunkt til Kaotisk Infrastruktur

I mange år fungerede Odense Banegård som et effektivt transportknudepunkt for både tog, busser og rutebiler. Men med tiden begyndte infrastrukturen omkring stationen at blive overbelastet, især godstrafikken og fragtterminalen skabte store trafikale udfordringer. Bybusser, rutebiler, tog og taxaer skabte til tider kaotiske forhold omkring stationen, og det blev klart, at der var behov for en modernisering af hele området.

Op gennem 1980'erne blev der derfor lagt planer om at flytte fragtcentralen ud af byen og bygge en helt ny og redesignet banegård. Flytningen af fragtcentralen til det nyetablerede Tietgen Parken skulle aflaste stationen og forbedre de trafikale forhold i byen.

Opførelsen af Odense Banegård Center (1995)

Odense Banegård Center, som vi kender det i dag, stod færdig den 15. september 1995. Det nye banegårdscenter blev opført som en moderne trefløjet bygning, der skulle samle alle byens transportmidler på ét sted. Banegårdcenteret ligger langs Østre Stationsvej og strækker sig tværs over jernbanesporene og bybusterminalen.

Centret blev designet med henblik på at være et multifunktionelt transport- og oplevelsescenter. Udover tog- og busforbindelser rummer bygningen også en biograf, flere restauranter, butikker og et bibliotek. Denne modernisering gjorde det muligt for byen at håndtere den stigende mængde af både lokale og regionale rejsende.

En Del af Byens Puls

I dag er Odense Banegård Center et centralt punkt i Odenses byliv. Centret betjener dagligt omkring 25.000 besøgende, og med sin placering tæt på byens centrum er det let tilgængeligt for både rejsende og lokale. Banegården er et vigtigt trafikknudepunkt for både regionale og nationale togforbindelser, herunder InterCity-tog til større byer som Aarhus, Aalborg og Hamborg, samt lokalbaner til Ringe og Svendborg.

Centret er også en integreret del af byens øvrige infrastruktur med et stort parkeringshus, en rutebilterminal og FynBus' kundeservicecenter. Med etableringen af Odense Letbane i 2022 blev transportmulighederne i byen yderligere udvidet, og letbanestationen ligger nu på Østre Stationsvej lige uden for banegården.

Historiske Rødder og Modernisering

Odense Banegård har gennemgået mange forandringer siden den første station blev bygget i 1865. Fra en lille og ydmyg station til det moderne og multifunktionelle Odense Banegård Center, har banegården været en central del af byens infrastruktur i over et århundrede.

Mens den første banegård blev ombygget og udvidet i 1880'erne, blev det nødvendigt at bygge en helt ny station i 1914 for at kunne håndtere den stigende trafikmængde. Den nuværende bygning fra 1995 er en videreudvikling af byens behov for en moderne og effektiv transportløsning, som samtidig tilbyder en bred vifte af oplevelser for både rejsende og lokale borgere.

Byggeår1914
Åbnet1914
Nedlagt1995.09.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseØstre Stationsvej 31, 5000 Odense C
StednavneforkortelseOd
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.401247,10.385481


Billede af Odense Banegård.
Billede af Odense Banegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. maj 2022
Download billede



Biskorup Trinbræt lå 4,0 km. fra første station.

Biskorup Trinbræt blev nedlagt lige efter 2. verdenskrig. Biskorup Trinbræt lå syd for bebyggelsen Biskorup og lå på dæmningen, hvor der var en lille udgravning i. Det kan virke underligt at lægge et trinbræt så tæt op ad Seden station, men man må huske på, at broen over åen, hvor landevejen går i dag først kom ca. 10 år efter Biskorup Trinbræts nedlæggelse. Før broen, skulle beboere i Biskorup gå et længere stykke for at komme over Odense å.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1945.10.11
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater55.41844469546917,10.433690043961233


Billede af Biskorup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biskorup Trinbræt har ligget her.
Billede af Biskorup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biskorup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2009
Download billede



Seden Station (Sed) lå 4,8 km. fra første station.

Seden station havde omløbsspor og sidespor til cikorietørreriet i Seden.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseSvendsagervej 6A, 5240 Odense NØ
StednavneforkortelseSed
Højdeplacering over havet6,5 meter
GPS koordinater55.422135,10.444998


Billede af Seden Station.
Billede af Seden Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2009
Download billede



Bullerup Station lå 6,5 km. fra første station.

Bullerup Station på Kertemindebanen stammer ikke fra banens åbning i 1900, da var der kun et trinbræt ved et vogterhus og først i 1907 opførtes en lille ekspeditionsbygning. I banens sidste år indtil nedlæggelsen i 1966 var her kun trinbræt. Få år efter Kertemindebanens nedlæggelsen blev bygningen delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEkspeditionsbygningen er delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.
AdresseKærhaven 2, 5320 Agedrup
Højdeplacering over havet4,6 meter
GPS koordinater55.425635,10.471036


Ekspeditionsbygningen som blev bygget til Bullerup Station i 1907 i forbindelse med at Bullerup blev holdeplads med billetsalg.
Ekspeditionsbygningen som blev bygget til Bullerup Station i 1907 i forbindelse med at Bullerup blev holdeplads med billetsalg.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. oktober 2010
Download billede



Agedrup Station lå 7,8 km. fra første station.

Agedrup Holdeplads med sidespor åbnede sammen med Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane den 5. april 1900. Trods status som Holdeplads med sidespor, havde Agedrup fuld person- og godsekspedition.

Agedrup Holdeplads fik aldrig et større trafikgrundlag og persontransporten var også begrænset da oplandet var maget tyndt befolket.

Agedrup Holdeplads blev ophøjet til station i 1913 og fortsatte som station frem til Kertemindebanens lukning den 31. marts 1966.

Agedrup Station blev nedrevet i 1971 for at gøre plads til parcelhusene sydøst for Sportoften. Parcelhusene på Sportoften 1-17 er placeret på det "gamle" stations- og sporareal.

Byggeår1900
Åbnet1913
Nedlagt1966.03.31
Nedrevet1971
ArkitektHeinrich Wenck
Højdeplacering over havet4,0 meter
GPS koordinater55.429704,10.488886


Billede af Agedrup Station.
Billede af Agedrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Agedrup Station.

Titel:- 1951 - Agedrup Station
Sted:Danmark, Fyn, Agedrup
Vejnavn:Sportoften
Husnummer:7
Postnummer:5320
By:Agedrup
Ophav:Odense Luftfoto
År:1951

Id:OD00293_027.tif




Vester Kærby Trinbræt lå 9,2 km. fra første station.

Byggeår1929
Åbnet1929.11.20
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet4,0 meter
GPS koordinater55.436712,10.507277


Billede af Vester Kærby Trinbræt.
Billede af Vester Kærby Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Vester Kærby Trinbræt.

Titel:- 1951 - Vester Kærby Trinbræt
Sted:Danmark, Fyn, Agedrup
Vejnavn:Kærbygade
Lokalitet:Vester Kærby
Postnummer:5320
By:Agedrup
Ophav:Odense Luftfoto
År:1951

Id:OD00293_012.tif




Dræby Station lå 10,0 km. fra første station.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseMunkebovej 10, 5330 Munkebo
Højdeplacering over havet2,9 meter
GPS koordinater55.440448,10.517939


Billede af Dræby Station.
Billede af Dræby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Trellerup Trinbræt med Sidespor lå 11,7 km. fra første station.

Trellerup trinbræt åbnede den 6. oktober 1924 og havde venteskur. Fra starten var der et privat sidespor men fra 1. maj 1932 blev sidesporet overtaget af banen og åbnet som offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.

Byggeår1924
Åbnet1924.10.06
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet (læsserampe er tilbage)
Højdeplacering over havet7,2 meter
GPS koordinater55.433147,10.540336


Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor.
Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor.

Titel:- 1961 - Trellerup Trinbræt
Person:Jensen, Knud, chauffør
Sted:Danmark, Fyn, Trællerup
Vejnavn:Kølstrupvej
Lokalitet:Trellerup
Postnummer:5330
By:Munkebo
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1961

Id:H10645_005.tif




Kølstrup Station lå 14,3 km. fra første station.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVægterbakken 30, 5300 Kerteminde
Højdeplacering over havet12,1 meter
GPS koordinater55.419070,10.571504


Billede af Kølstrup Station.
Billede af Kølstrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Ladby (Fyn) Trinbræt med Sidespor lå 17,0 km. fra første station.

Ladby Fyn Station blev nedsat til trinbræt med sidespor den 1. oktober 1965.

Byggeår1900
Åbnet1965.10.01
Nedlagt1966.03.31
NedrevetTrinbræt er nedrevet, men Stationsbygningen eksisterer stadig
AdresseOdensevej, 5300 Kerteminde
Højdeplacering over havet11,5 meter
GPS koordinater55.419084509028956,10.613443629749893


Billede af Banen af Ladby (Fyn) Trinbræt med Sidespor.
Billede af Banen af Ladby (Fyn) Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Rynkeby Station (Ryp) lå 18,4 km. fra første station.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseRynkebyvej 199, 5350 Rynkeby
StednavneforkortelseRyp
Højdeplacering over havet10,7 meter
GPS koordinater55.410628,10.629441


Billede af Rynkeby Station.
Billede af Rynkeby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Revninge Station lå 20,3 km. fra første station.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseRevninge Bygade 50, 5300 Kerteminde
Højdeplacering over havet11,8 meter
GPS koordinater55.418524,10.651877


Billede af Revninge Station.
Billede af Revninge Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Kerteminde Station (Ktm) lå 23,0 km. fra første station.

Kerteminde Station åbnede den 5. april 1900 sammen med Odense-Kerteminde-Dalby banen. Kerteminde Station var den største mellemstation på banen og havde både drejeskive, vandtårn, varehus og remise.

Kerteminde Station var en af Danmarks smukkest beliggende købstadsstationer i det nordøstfynske landskab ved fjord og bugt og i mange år var Kerteminde Station begunstiget af de udflugtsrejsende der om sommeren rejste fra Odense til Kertemindes berømte badestrande.

Trods det at Odense-Kerteminde-Dalby banen blev forlængedes til Martofte i 1914 fik det hele fik desværre en ende, da banen sammen med de øvrige nordfynske privatbaner måtte lukke den 31. marts 1966.

DSB overtog nogle af forpligtigelserne på Kerteminde Station, men nu som en rute- og lastbilstation.

Kerteminde Station blev nedrevet i 1982.

Andre navne og stavemåderFør 15.05.1931 Kjerteminde.
Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
Nedrevet1982 (stationsbygningerne) - det store pakhus blev nedrevet i 1972.
ArkitektHeinrich Wenck
StednavneforkortelseKtm
Højdeplacering over havet1,7 meter
GPS koordinater55.450204,10.659802


Billede af Kerteminde Station.
Billede af Kerteminde Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Kerteminde Station.

Titel:- 1956 - Kerteminde Station
Bygningsnavn:Kerteminde Station
Sted:Danmark, Fyn, Kerteminde
Postnummer:5300
By:Kerteminde
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:B01999_p_016.tif




Tårup Trinbræt med Sidespor lå 27,4 km. fra første station.

Tårup trinbræt blev anlagt i 1901 med venteskur. Venteskuret blev senere udskiftet med samme betonmodel, som benyttes på Langelandsbanen.
Tårup trinbræt fik den 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.

Byggeår1901
Åbnet1901
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet1,4 meter
GPS koordinater55.480014,10.651231


Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor.
Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor.

Titel:- 1958 - Taarup Trinbræt
Person:Rasmussen, Hj. Krüger, gårdejer
Sted:Danmark, Fyn, Tårup
Vejnavn:Tårup Østergyde
Lokalitet:Tårup
Postnummer:5370
By:Mesinge
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958

Id:B03187__016.tif




Mesinge Station lå 29,3 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationsvej 17, 5370 Mesinge
Højdeplacering over havet10,9 meter
GPS koordinater55.496781,10.645727


Billede af Mesinge Station.
Billede af Mesinge Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Mesinge Station.

Titel:- 1950 - Mesinge Station
Person:Christensen, S., Stationsforstander
Sted:Danmark, Fyn, Mesinge
Vejnavn:Stationsvej
Husnummer:17
Postnummer:5370
By:Mesinge
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950

Id:OD00269_007.tif




Dalby Station (Dal) lå 31,8 km. fra første station.

Dalby stationvar oprindelig endestation med privat pakhus og svinefold. Ved forlængelsen af banen til Martofte i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Ved denne sporflytning blev retiradebygningen afkortet på østsiden. Varehuset var også i vejen for den nye bane, og blev derfor nedrevet og et nyt genopført.

Byggeår1900
Åbnet1900.04.05
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseDalby Bygade 44, 5380 Dalby
StednavneforkortelseDal
Højdeplacering over havet10,1 meter
GPS koordinater55.515302,10.661092


Billede af Dalby Station.
Billede af Dalby Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Dalby Station.

Titel:Dalby station - 1955 -
Bygningsnavn:Dalby station
Sted:Danmark, Fyn, Dalby
Vejnavn:Dalby Bygade
Husnummer:44
Postnummer:5380
By:Dalby
Ophav:Odense Luftfoto
År:1955

Id:OD01790_102.tif




Hersnap Trinbræt med Sidespor lå 33,0 km. fra første station.

Hersnap Trinbræt var med venteskur og sidespor med ekspedition fra Dalby station.

Hersnap Trinbræt havde også et varehus, som blev nedrevet ca. år 1951.

Byggeår1914
Åbnet1914.02.26
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet (læsserampe er tilbage)
Højdeplacering over havet18,4 meter
GPS koordinater55.523199,10.673045


Billede af Hersnap Trinbræt med Sidespor.
Billede af Hersnap Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Hersnap Trinbræt med Sidespor.

Titel:Hansen, Gerhard - 1950 -
Person:Hansen, Gerhard
Sted:Danmark, Fyn, Hersnap.
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950

Id:OD00281_018.tif




Kirkebro Trinbræt lå 34,0 km. fra første station.

Kirkebro trinbræt var med venteskur placeret i landsbyen Stubberup. Da Stubberup var optaget af en station Østbanen Sjælland (ØSJS) blev trinbrættet opkaldt efter den lokale gård.

Byggeår1914
Åbnet1914.02.26
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet15,3 meter
GPS koordinater55.532139,10.670438


Billede af Kirkebro Trinbræt.
Billede af Kirkebro Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Kirkebro Trinbræt.

Titel:Hansen, Karl, gårdejer - 1952 -
Person:Hansen, Karl, gårdejer
Sted:Danmark, Fyn, Stubberup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1952

Id:H02187_31.tif




Martofte Station (Mar) var Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane's endestation og lå 35,6 km. fra første station.

Martofte station havde remise, drejeskive, kulgård og vandkran.

Det er usikkert om Martofte Station er efter tegninger af Heinrich Wenck.

Byggeår1914
Åbnet1914.02.26
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseFynshovedvej 522, 5390 Martofte
StednavneforkortelseMar
Højdeplacering over havet14,8 meter
GPS koordinater55.545118,10.658246


Billede af Martofte Station.
Billede af Martofte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. april 2009
Download billede



Litteratur for: Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Fynske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Fynske jernbaner
Niels Jensen
1976
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03736-9
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Lars Viinholt-Nielsen
2020
180

Bane Bøger Aps
9788791434556
Sådan husker jeg - OKMJ
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Sådan husker jeg - OKMJ
Hans Gerner Christiansen
1978
60

Dansk Jernbanearkiv
87-87499-03-7