Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane: En vigtig fynsk lokalbane
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ), tidligere kendt som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ), spillede en central rolle i udviklingen af infrastrukturen på det nordøstlige Fyn. Denne jernbane, som oprindeligt blev etableret i slutningen af 1800-tallet, forbandt flere mindre byer med Fyns største by, Odense, og bidrog til både person- og godstransport i området. Fra etableringen til dens nedlæggelse i 1966 var OKMJ en vigtig transportforbindelse, som vi nu vil dykke ned i.
Oprettelsen af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane
Efter en række lokale initiativer blev Odense-Kerteminde-Dalby Jernbanen optaget på jernbaneloven den 8. maj 1894. Denne indsats blev drevet af en gruppe kaldet "Udvalget for Anlæg af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane," som arbejdede ihærdigt for at sikre, at jernbanen kunne forbedre infrastrukturen i det nordøstlige Fyn.
Efter nogen debat blev der valgt en linjeføring syd om Kerteminde Nor, hvor banen skulle passere gennem byer som Dræby, Kølstrup og Rynkeby. Koncessionen til banen blev tildelt i to omgange. Den første blev tildelt den 6. maj 1896 for strækningen mellem Odense og Kerteminde, mens den anden koncession, tildelt den 22. april 1897, dækkede strækningen fra Kerteminde til Dalby. Staten bidrog til anlægsomkostningerne med 50%, hvilket var en væsentlig støtte til projektet.
Indvielsen og opstarten af driften
Den første del af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane blev indviet den 4. april 1900, og allerede dagen efter startede den daglige drift. Banen havde fire daglige togafgange i hver retning og blev hurtigt en vigtig forbindelse for både passagerer og gods.
Den nye jernbane skabte bedre forbindelser mellem de lokale byer og Odense, hvilket gjorde det nemmere for beboerne at rejse til større byer og markeder. Banen blev også en vigtig transportforbindelse for landbrugsprodukter, der skulle fragtes til Odense og videre.
Forlængelsen fra Dalby til Martofte
Kort efter åbningen af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane opstod et lokalt ønske om at forlænge banen fra Dalby til Martofte. Denne forlængelse blev en del af jernbaneloven af 27. maj 1908, og koncessionen blev givet den 29. marts 1913. Staten ydede ved denne lejlighed et endnu større bidrag, og hele 60% af anlægsomkostningerne blev dækket.
Indvielsen af den nye strækning mellem Dalby og Martofte fandt sted den 25. februar 1914, og allerede dagen efter blev den daglige drift sat i gang. Banen fik nu fire daglige togafgange i hver retning, og med denne forlængelse skiftede jernbanen navn til OKMJ (Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane), der reflekterede dens nye endestation i Martofte.
Rutebilkørsel og driftsfællesskaber
OKMJ var ikke blot en jernbane, men også en operatør af rutebilkørsel i området. Allerede i 1904 havde selskabet etableret et tæt samarbejde med Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ), hvilket gjorde det muligt at dele driftsbestyrere og drage fordel af SFJs ekspertise inden for materiel og drift.
Da SFJ blev overtaget af staten og integreret i Statsbanerne i 1949, oprettede OKMJ et driftsfællesskab med Nordvestfynske Jernbaneselskab. Dette samarbejde gjorde det muligt for de mindre jernbaneselskaber at overleve længere, da det gav dem adgang til fælles ressourcer og driftseffektivisering. I 1962 blev dette fællesskab yderligere udvidet til også at omfatte Nordfynske Jernbane.
Nedlæggelsen af OKMJ
Trods disse samarbejder og forsøget på at optimere driften, var OKMJ ikke i stand til at konkurrere med den stigende biltrafik og de forbedrede veje i midten af det 20. århundrede. Som det var tilfældet for mange lokalbaner i Danmark, begyndte passager- og godstrafikken at falde, hvilket gjorde det økonomisk svært for banen at overleve.
I 1966 blev det besluttet at nedlægge OKMJ, og driften ophørte officielt dette år. Et likvidationsudvalg blev oprettet for at afhænde jernbanens aktiver og afslutte alle forpligtelser. Denne proces viste sig at være mere kompliceret end forventet, og det tog indtil 1973, før selskabets bøger endelig kunne lukkes.
Afslutning
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane var en vigtig del af Fyns transportinfrastruktur i over 60 år. Fra sin oprettelse i begyndelsen af 1900-tallet til sin nedlæggelse i 1966 spillede jernbanen en central rolle for både person- og godstransport på Nordøstfyn. Selvom OKMJ ikke kunne overleve konkurrencen fra biler og busser, er dens historie et vigtigt kapitel i dansk jernbanehistorie.
OKMJ skabte muligheder for bedre forbindelse mellem byerne på Fyn og bidrog til den økonomiske udvikling i regionen. I dag er der få fysiske spor af jernbanen, men dens indflydelse på regionens udvikling og transportstruktur kan stadig mærkes.
Vigtige stamdata for Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.
Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.
Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.
Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.
Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.
Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.
Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.
Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.
Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.
Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.
Biskorup Trinbræt blev nedlagt lige efter 2. verdenskrig. Biskorup Trinbræt lå syd for bebyggelsen Biskorup og lå på dæmningen, hvor der var en lille udgravning i. Det kan virke underligt at lægge et trinbræt så tæt op ad Seden station, men man må huske på, at broen over åen, hvor landevejen går i dag først kom ca. 10 år efter Biskorup Trinbræts nedlæggelse. Før broen, skulle beboere i Biskorup gå et længere stykke for at komme over Odense å.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1945.10.11
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
9,0 meter
GPS koordinater
55.41844469546917,10.433690043961233
Billede af Biskorup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biskorup Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2009 Download billede
Bullerup Station på Kertemindebanen stammer ikke fra banens åbning i 1900, da var der kun et trinbræt ved et vogterhus og først i 1907 opførtes en lille ekspeditionsbygning. I banens sidste år indtil nedlæggelsen i 1966 var her kun trinbræt. Få år efter Kertemindebanens nedlæggelsen blev bygningen delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Ekspeditionsbygningen er delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.
Adresse
Kærhaven 2, 5320 Agedrup
Højdeplacering over havet
4,6 meter
GPS koordinater
55.425635,10.471036
Ekspeditionsbygningen som blev bygget til Bullerup Station i 1907 i forbindelse med at Bullerup blev holdeplads med billetsalg. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. oktober 2010 Download billede
Agedrup Holdeplads med sidespor åbnede sammen med Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane den 5. april 1900. Trods status som Holdeplads med sidespor, havde Agedrup fuld person- og godsekspedition.
Agedrup Holdeplads fik aldrig et større trafikgrundlag og persontransporten var også begrænset da oplandet var maget tyndt befolket.
Agedrup Holdeplads blev ophøjet til station i 1913 og fortsatte som station frem til Kertemindebanens lukning den 31. marts 1966.
Agedrup Station blev nedrevet i 1971 for at gøre plads til parcelhusene sydøst for Sportoften. Parcelhusene på Sportoften 1-17 er placeret på det "gamle" stations- og sporareal.
Trellerup trinbræt åbnede den 6. oktober 1924 og havde venteskur. Fra starten var der et privat sidespor men fra 1. maj 1932 blev sidesporet overtaget af banen og åbnet som offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.
Byggeår
1924
Åbnet
1924.10.06
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet (læsserampe er tilbage)
Højdeplacering over havet
7,2 meter
GPS koordinater
55.433147,10.540336
Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor.
Kerteminde Station åbnede den 5. april 1900 sammen med Odense-Kerteminde-Dalby banen. Kerteminde Station var den største mellemstation på banen og havde både drejeskive, vandtårn, varehus og remise.
Kerteminde Station var en af Danmarks smukkest beliggende købstadsstationer i det nordøstfynske landskab ved fjord og bugt og i mange år var Kerteminde Station begunstiget af de udflugtsrejsende der om sommeren rejste fra Odense til Kertemindes berømte badestrande.
Trods det at Odense-Kerteminde-Dalby banen blev forlængedes til Martofte i 1914 fik det hele fik desværre en ende, da banen sammen med de øvrige nordfynske privatbaner måtte lukke den 31. marts 1966.
DSB overtog nogle af forpligtigelserne på Kerteminde Station, men nu som en rute- og lastbilstation.
Kerteminde Station blev nedrevet i 1982.
Andre navne og stavemåder
Før 15.05.1931 Kjerteminde.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
1982 (stationsbygningerne) - det store pakhus blev nedrevet i 1972.
Tårup trinbræt blev anlagt i 1901 med venteskur. Venteskuret blev senere udskiftet med samme betonmodel, som benyttes på Langelandsbanen. Tårup trinbræt fik den 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.
Byggeår
1901
Åbnet
1901
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
1,4 meter
GPS koordinater
55.480014,10.651231
Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor.
Dalby stationvar oprindelig endestation med privat pakhus og svinefold. Ved forlængelsen af banen til Martofte i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Ved denne sporflytning blev retiradebygningen afkortet på østsiden. Varehuset var også i vejen for den nye bane, og blev derfor nedrevet og et nyt genopført.
Kirkebro trinbræt var med venteskur placeret i landsbyen Stubberup. Da Stubberup var optaget af en station Østbanen Sjælland (ØSJS) blev trinbrættet opkaldt efter den lokale gård.
Byggeår
1914
Åbnet
1914.02.26
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
15,3 meter
GPS koordinater
55.532139,10.670438
Billede af Kirkebro Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
