Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane - (RGGJ)


Denne bane er resultatet af en række initiativer i perioden 1881 til 1902. Af disse forslag var det mest interessante nok forslaget om en bane fra Grenå til Fornæs hvorfra der efter planen skulle etableres en dampskibsrute til Helsingør. I årene mellem 1900 og 1902 blev en række forslag diskuteret i området og det endte med at man sluttede op om forslaget det foreslog en bane mellem Ryomgård - Gjerrild. Forslaget blev fremsendt til Rigsdagen i samlingen 1900 - 1901. Men der lå det og samlede støv inden der med den store jernbanelov af 27. maj 1908, hvor banen stod opført som nr. 29, kom der gang i sagerne. Staten fik halvdelen af aktierne i det nye selskab der som øvrige aktionærer havde Randers amt og sognekommunerne i området. Private aktionærer tegnede aktier for henved 120.000 kroner.

Den 15. juni 1909 blev der udstedt eneretsbevilling for banen og anlægsarbejderne startede i 1910 efter at man i sommeren 1909 havde udstukket linieføringen. Den 4. december 1911 kørte en række honoratiores strækningen i gennem med et særtog og dagen efter åbnede for regulær drift med tre tog dagligt i hver retning. Kort efter åbningen af den oprindelige Ryomgård - Gjerrild Bane blev det diskuteret at forlænge banen helt til Grenå. Drivende bag dette initiativ var Grenå der mærkede hvordan jernbanen trak trafik væk fra byens naturlige opland. Den 16. juli 1914 blev der givet eneretsbevilling til Gjerrild - Grenå banen. Arbejdet skulle have været afsluttet i juli 1916 men blev forsinkede på grund af mangel på arbejdskraft. Indvielsen af Gjerrild - Grenå banen fandt sted den 26. juni 1917. Specielt i Grenå gjorde man meget ud af indvielsen med optog og flagning. Efterfølgende blev de to baner slået sammen til Ryomgaard - Gjerrild - Grenå Jernbane A/S. Selskabet havde en aktiekapital på 2.071.818 kroner. I starten gik det nogenlunde for banen med at få det hele til at løbe rundt. Men specielt fra 1930'erne begyndte det at gå ned ad bakke. Som andre baner fik RGGJ overskud på driften under 2. verdenskrig men det var dyrekøbt i form af stort slid på materiel og anlæg. Banen ønskede ikke at modtage statshjælp til modernisering efter 2. verdenskrig og dette var nok medvirkende til banens hurtige bortgang. Privatbanekommissionen af 1954 var ikke af den opfattelse af RGGJ havde nogen realistisk overlevelsesmulighed. Anderledes var det med banens opland der var mere positive. Men da staten var storaktionær med halvdelen af aktierne og desuden skulle dække en fjerdedel af driftsunderskuddet, har dens stemme nok vejet tungt ved generalforsamlingen den 25. maj 1956.
Her blev det efter nogen debat besluttet at endlægge banen med virkning fra 30. juni samme år.


Vigtige stamdata for Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane (RGGJ) jernbanen

Jernbanens længde i km43,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
Dato for Koncession1909.06.15
Jernbanen åbnet1911.12.05
Persontrafik nedlagt1956.06.30
Godstrafik nedlagt1956.06.30
Jernbanen nedlagt1956.06.30
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
El driftNej

Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane (RGGJ) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Ryomgård Station (Rå)0,0 km
Roligheden Trinbræt2,9 km
Kærende Trinbræt med Sidespor5,0 km
Nimtofte Station6,5 km
Mogenstrup Trinbræt8,0 km
Ramten Station11,6 km
Dystrup Trinbræt13,2 km
Stenvad Station15,2 km
Hytten Trinbræt17,4 km
Tranehuse Station19,2 km
Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor22,8 km
Tustrup Trinbræt23,6 km
Stedet er fotograferet Glesborg Station24,8 km
Albæk Trinbræt27,4 km
Brøndstrup Trinbræt29,1 km
Gjerrild Station30,8 km
Sostrup Trinbræt31,8 km
Tornled Station33,7 km
Stedet er fotograferet Voldby Station37,0 km
Robstrup Trinbræt38,0 km
Hammelev Trinbræt (Hmm)40,0 km
Stedet er fotograferet Grenaa Vestbanegård43,2 km

Ryomgård Station (Rå) var Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane banens første station

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård

Ryomgård Station.
Ryomgård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50

Kort over Ryomgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Roligheden Trinbræt lå 2,9 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.389034,10.532784
Kort over Roligheden Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Roligheden Trinbræt

Historisk kort over Roligheden Trinbræt
Roligheden Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kærende Trinbræt med Sidespor lå 5,0 km. fra første station.

Byggeår1922
Åbnet1922.12.05
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.403835,10.541074

Kærende Trinbræt var med sidespor.

Kort over Kærende Trinbræt med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kærende Trinbræt med Sidespor

Historisk kort over Kærende Trinbræt med Sidespor
Kærende Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nimtofte Station lå 6,5 km. fra første station.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseNyvej 4, 8581 Nimtofte
Højde placering over havet15,3 meter
GPS koordinater56.413311,10.562738
Kort over Nimtofte Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nimtofte Station

Historisk kort over Nimtofte Station
Nimtofte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mogenstrup Trinbræt lå 8,0 km. fra første station.

Byggeår1930
Åbnet1930
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.428706,10.606068
Kort over Mogenstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Mogenstrup Trinbræt

Historisk kort over Mogenstrup Trinbræt
Mogenstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ramten Station lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseVesterled 1, 8586 Ørum Djurs
Højde placering over havet31,5 meter
GPS koordinater56.436725,10.631210
Kort over Ramten Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ramten Station

Historisk kort over Ramten Station
Ramten Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dystrup Trinbræt lå 13,2 km. fra første station.

Byggeår1927
Åbnet1927
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.446893,10.648330
Kort over Dystrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dystrup Trinbræt

Historisk kort over Dystrup Trinbræt
Dystrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stenvad Station lå 15,2 km. fra første station.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseElmestien 9, 8586 Ørum Djurs
Højde placering over havet31,0 meter
GPS koordinater56.460539,10.637904

Stenvad Station var med sidespor til tørvefabrikken - det nuværende Stenvad Mosebrugscenter. Stenvad Station blev senere nedsat til trinbræt.

Kort over Stenvad Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stenvad Station

Historisk kort over Stenvad Station
Stenvad Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hytten Trinbræt lå 17,4 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.479362,10.641744
Kort over Hytten Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hytten Trinbræt

Historisk kort over Hytten Trinbræt
Hytten Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tranehuse Station lå 19,2 km. fra første station.

Byggeår1910
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseGammel Banevej 6, 8585 Glesborg
Højde placering over havet39,1 meter
GPS koordinater56.491944,10.648977

Tranehuse Station var med ekstra læssespor.

Kort over Tranehuse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tranehuse Station

Historisk kort over Tranehuse Station
Tranehuse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor lå 22,8 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.494993,10.698469

Glesborg Kær startede som mergelsidespor i 1924, men blev officielt trinbræt fra 1933.

Kort over Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor

Historisk kort over Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor
Glesborg Kær Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tustrup Trinbræt lå 23,6 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.495685,10.716244
Kort over Tustrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tustrup Trinbræt

Historisk kort over Tustrup Trinbræt
Tustrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glesborg Station lå 24,8 km. fra første station.

Byggeår1910
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseHemmedvej 21, 8585 Glesborg
Højde placering over havet24,2 meter
GPS koordinater56.494882,10.736791

Glesborg station (har også været stavet Glæsborg) lå nord for landsbyen Hemmed og var med sidespor til grusgraven.

Glesborg Station.
Glesborg Station. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1946-1969

Kort over Glesborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Glesborg Station

Historisk kort over Glesborg Station
Glesborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Albæk Trinbræt lå 27,4 km. fra første station.

Byggeår1927
Åbnet1927
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.503648,10.774433
Kort over Albæk Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Albæk Trinbræt

Historisk kort over Albæk Trinbræt
Albæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brøndstrup Trinbræt lå 29,1 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.511103,10.796489
Kort over Brøndstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Brøndstrup Trinbræt

Historisk kort over Brøndstrup Trinbræt
Brøndstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Gjerrild Station lå 30,8 km. fra første station.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.05
Nedlagt1956.07.30
ArkitektAxel Preisler
AdresseDyrehavevej 11, 8500 Grenaa
Højde placering over havet13,1 meter
GPS koordinater56.504696,10.816339

Gjerrild station var endestation frem til 1917 og her lå banens hovedkontor frem til 1949. Gjerrild Station havde tosporet remise, drejeskive, kulgård, værksted og dræsineskur.

Den den 7. marts 1943 åbnede en sidebanen fra Stokkebro vest for Gjerrild station til Gjerrild Strand. Den var 2,7 km lang og blev brugt til stentransporter. Den var bygget af Organisation Todt (OT), som var en civil og militær ingeniørenhed i Tyskland, der var blevet opkaldt efter sin grundlægger, Fritz Todt. Derfor kom sidebanen til at hedde "Tyskerbanen" i folkumunde. Stentransporterne fra Gjerrild Strand betød betydelige mængder gods for RGGJ, men mistede sin betydning, da stentransporterne blev overtaget af skibe.

Kort over Gjerrild Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Gjerrild Station

Historisk kort over Gjerrild Station
Gjerrild Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sostrup Trinbræt lå 31,8 km. fra første station.

Byggeår1952
Åbnet1952
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.496361,10.817899
Kort over Sostrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sostrup Trinbræt

Historisk kort over Sostrup Trinbræt
Sostrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tornled Station lå 33,7 km. fra første station.

Byggeår1917
Åbnet1917.06.27
Nedlagt1956.07.30
ArkitektMads Christian Thoft
AdresseGrenaavej 30, 8500 Grenaa
Højde placering over havet10,2 meter
GPS koordinater56.480677,10.827438

Tornled station var placeret meget ensomt beliggende 1 km nord / nord-vest for Veggerslev landsby.

Kort over Tornled Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tornled Station

Historisk kort over Tornled Station
Tornled Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Voldby Station lå 37,0 km. fra første station.

Byggeår1917
Åbnet1917.06.27
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
ArkitektMads Christian Thoft
GPS koordinater56.463484,10.871189

Voldby Station var eneste mellemstation på forlængelsen af Ryomgård-Gjerrild videre til Grenaa, og blev anlagt 6 år senere end Ryomgård-Gjerrild. Voldby Station var som banens yngste mellemstation den første, som fik indlagt elektricitet.

Voldby Station havde et 125 meter langt omløbsspor med svinefold. Næst efter Gjerrild var Voldby den af banens mellemstationer, der havde mest persontrafik.

Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt Mads Christian Thoft fra Grenaa, er desværre blevet revet ned.

Voldby Station.
Voldby Station. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1946-1969

Kort over Voldby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Voldby Station

Historisk kort over Voldby Station
Voldby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Robstrup Trinbræt lå 38,0 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.440691,10.887524
Kort over Robstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Robstrup Trinbræt

Historisk kort over Robstrup Trinbræt
Robstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hammelev Trinbræt (Hmm) lå 40,0 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseHmm
GPS koordinater56.425462,10.885586
Kort over Hammelev Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hammelev Trinbræt

Historisk kort over Hammelev Trinbræt
Hammelev Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaa Vestbanegård var Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane's endestation og lå 43,2 km. fra første station.

Byggeår1917
Åbnet1917.06.27
Nedlagt1956.07.30
NedrevetNedrevet
ArkitektAxel Preisler
GPS koordinater56.417397,10.870037

I 1911 åbnedes Ryomgård-Gjerrild Banen (RGB), som 27. juni 1917 blev forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) havde sin egen station i Grenaa, Grenaa Vestbanegård eller bare Grenaa Vest. Grenaa Vest lå ca. 700 meter nordvest for Grenaa Station ved Vestbanegade. Herfra havde Gjerrildbanen forbindelsesspor til Grenaa Havnebane og Grenaa Station.

Den monumentale stationsbygning er desværre nedrevet, men den tosporede remise er bevaret.

Grenaa Vest banegård ses lidt til venstre for midten i billedet. Sporet der drejer mod venstre er sporet mod Gjerrild, medens sporet der går mod billedet øverste højre hjørne er sporet, som forband banen med havnen og Statsbanestationen.
Grenaa Vest banegård ses lidt til venstre for midten i billedet. Sporet der drejer mod venstre er sporet mod Gjerrild, medens sporet der går mod billedet øverste højre hjørne er sporet, som forband banen med havnen og Statsbanestationen. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1956

Kort over Grenaa Vestbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaa Vestbanegård

Historisk kort over Grenaa Vestbanegård
Grenaa Vestbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane (RGGJ)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7
Gjerrildbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Gjerrildbanen
Asger Christiansen
2017
272

Dansk Jernbane-Klub
9788787050142

Lige nu er der: 116 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.6.1 - build: 2020.09.15-19:08:50