Denne bane er resultatet af en række initiativer i perioden 1881 til 1902. Af disse forslag var det mest interessante nok forslaget om en bane fra Grenå til Fornæs hvorfra der efter planen skulle etableres en dampskibsrute til Helsingør. I årene mellem 1900 og 1902 blev en række forslag diskuteret i området og det endte med at man sluttede op om forslaget det foreslog en bane mellem Ryomgård - Gjerrild. Forslaget blev fremsendt til Rigsdagen i samlingen 1900 - 1901. Men der lå det og samlede støv inden der med den store jernbanelov af 27. maj 1908, hvor banen stod opført som nr. 29, kom der gang i sagerne. Staten fik halvdelen af aktierne i det nye selskab der som øvrige aktionærer havde Randers amt og sognekommunerne i området. Private aktionærer tegnede aktier for henved 120.000 kroner.
Den 15. juni 1909 blev der udstedt eneretsbevilling for banen og anlægsarbejderne startede i 1910 efter at man i sommeren 1909 havde udstukket linieføringen. Den 4. december 1911 kørte en række honoratiores strækningen i gennem med et særtog og dagen efter åbnede for regulær drift med tre tog dagligt i hver retning. Kort efter åbningen af den oprindelige Ryomgård - Gjerrild Bane blev det diskuteret at forlænge banen helt til Grenå. Drivende bag dette initiativ var Grenå der mærkede hvordan jernbanen trak trafik væk fra byens naturlige opland. Den 16. juli 1914 blev der givet eneretsbevilling til Gjerrild - Grenå banen. Arbejdet skulle have været afsluttet i juli 1916 men blev forsinkede på grund af mangel på arbejdskraft. Indvielsen af Gjerrild - Grenå banen fandt sted den 26. juni 1917. Specielt i Grenå gjorde man meget ud af indvielsen med optog og flagning. Efterfølgende blev de to baner slået sammen til Ryomgaard - Gjerrild - Grenå Jernbane A/S. Selskabet havde en aktiekapital på 2.071.818 kroner. I starten gik det nogenlunde for banen med at få det hele til at løbe rundt. Men specielt fra 1930'erne begyndte det at gå ned ad bakke. Som andre baner fik RGGJ overskud på driften under 2. verdenskrig men det var dyrekøbt i form af stort slid på materiel og anlæg. Banen ønskede ikke at modtage statshjælp til modernisering efter 2. verdenskrig og dette var nok medvirkende til banens hurtige bortgang. Privatbanekommissionen af 1954 var ikke af den opfattelse af RGGJ havde nogen realistisk overlevelsesmulighed. Anderledes var det med banens opland der var mere positive. Men da staten var storaktionær med halvdelen af aktierne og desuden skulle dække en fjerdedel af driftsunderskuddet, har dens stemme nok vejet tungt ved generalforsamlingen den 25. maj 1956. Her blev det efter nogen debat besluttet at endlægge banen med virkning fra 30. juni samme år.
Vigtige stamdata for Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane (RGGJ) jernbanen
Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.
Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.
Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.
På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.
Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.
Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.
Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.
Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:
Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.
I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.
I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.
Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.
Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.
Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.
Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.
Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.
Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.
maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.
Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.
26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Gjerrild station var endestation frem til 1917 og her lå banens hovedkontor frem til 1949. Gjerrild Station havde tosporet remise, drejeskive, kulgård, værksted og dræsineskur.
Den den 7. marts 1943 åbnede en sidebanen fra Stokkebro vest for Gjerrild station til Gjerrild Strand. Den var 2,7 km lang og blev brugt til stentransporter. Den var bygget af Organisation Todt (OT), som var en civil og militær ingeniørenhed i Tyskland, der var blevet opkaldt efter sin grundlægger, Fritz Todt. Derfor kom sidebanen til at hedde "Tyskerbanen" i folkumunde. Stentransporterne fra Gjerrild Strand betød betydelige mængder gods for RGGJ, men mistede sin betydning, da stentransporterne blev overtaget af skibe.
Voldby Station var eneste mellemstation på forlængelsen af Ryomgård-Gjerrild videre til Grenaa, og blev anlagt 6 år senere end Ryomgård-Gjerrild. Voldby Station var som banens yngste mellemstation den første, som fik indlagt elektricitet.
Voldby Station havde et 125 meter langt omløbsspor med svinefold. Næst efter Gjerrild var Voldby den af banens mellemstationer, der havde mest persontrafik.
Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt Mads Christian Thoft fra Grenaa, er desværre blevet revet ned.
Hammelev Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Grenaa Vestbanegård
var Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane's endestation og lå 43,2 km. fra første station.
Byggeår
1917
Åbnet
1917.06.27
Nedlagt
1956.07.30
Nedrevet
Nedrevet
Arkitekt
Axel Preisler
GPS koordinater
56.417397,10.870037
I 1911 åbnedes Ryomgård-Gjerrild Banen (RGB), som 27. juni 1917 blev forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) havde sin egen station i Grenaa, Grenaa Vestbanegård eller bare Grenaa Vest. Grenaa Vest lå ca. 700 meter nordvest for Grenaa Station ved Vestbanegade. Herfra havde Gjerrildbanen forbindelsesspor til Grenaa Havnebane og Grenaa Station.
Den monumentale stationsbygning er desværre nedrevet, men den tosporede remise er bevaret.
Grenaa Vest banegård ses lidt til venstre for midten i billedet. Sporet der drejer mod venstre er sporet mod Gjerrild, medens sporet der går mod billedet øverste højre hjørne er sporet, som forband banen med havnen og Statsbanestationen. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1956
