Hjørring-Løkken-Aabybro - operatør: HP (Oprindelig: HLA)

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane: En Historisk Gennemgang

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA) var en vigtig del af Nordjyllands jernbanenet og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af regionens turisme og godstransport. Banen blev opført som en del af den store jernbanelov af 27. maj 1908, der havde til formål at udvide jernbanenettet i Danmark. Banens første tog kørte den 4. juli 1913, og fra starten havde den et tæt samarbejde med andre lokale privatbaner i området.

Oprettelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro Banen

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane fik eneretsbevilling den 23. maj 1910, og arbejdet med at anlægge banen begyndte kort tid efter. Anlægget var en del af et større jernbaneprojekt, der skulle sikre bedre transportmuligheder mellem byerne Hjørring, Løkken og Aabybro samt de mindre landsbyer i området.

Fra begyndelsen havde HLA fællesdrift med Hjørring-Hørby Jernbane (HH), som åbnede i samme år, 1913. De to baner delte banegård, kontor og værksteder på Hjørring Vestbanegård, hvilket gjorde driften mere effektiv. Senere kom også Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) og Hirtshalsbanen (HB) med i driftsfællesskabet, hvilket yderligere styrkede samarbejdet mellem de lokale privatbaner.

Banens Infrastruktur og Sporomlægning

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane havde ikke optagelse på Hjørring Station (DSB) men benyttede i stedet Hjørring Vestbanegård. Herfra udgik togene nordpå mod Løkken og Aabybro. Banen var rigeligt forsynet med stationer og trinbrætter, hvilket gjorde det muligt at betjene mange små samfund langs ruten. Blandt stationerne var Løkken, som havde en tosporet remise og et stort sporareal, da den fungerede som endestation for mange tog fra Hjørring og gennemgående tog fra Aalborg. Tog fra Hjørring satte også vogne af i Løkken og hentede dem på tilbageturen, så kun et mindre tog kørte mellem Løkken og Aabybro.

I 1939 blev de fire baner, HLA, HH, VØ og HB, fusioneret til ét selskab, Hjørring Privatbaner (HP). Herefter gennemførte man en stor sporomlægning, som resulterede i, at de tre privatbaner blev flyttet fra Hjørring Vestbanegård til DSB-stationen i Hjørring i 1942. Denne flytning medførte en ændring i banens linjeføring nær Hjørring.

Banens Indflydelse på Turismen

En af de største fordele ved Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane var dens bidrag til udviklingen af turismen ved Nordjyllands vestkyst. Før banens anlæggelse var det svært at komme til de populære badestrande i områder som Løkken og Lønstrup, men med banen blev det muligt at tage på endagsudflugter til kysten. Badetogene kunne rumme mellem 20 og 30 vogne, og der var specielle badetog fra både Hjørring og Aalborg til kystbyerne.

For at håndtere de mange badegæster, der ankom med tog, opførte man i 1914 en stor ventehal af træ ved stationen i Lønstrup. Denne hal blev brugt til at opbevare bænke, som blev monteret i godsvogne og brugt som 3. klasses vogne for badegæsterne. Stationen i Lønstrup lå dog knap 2 km fra stranden, hvilket fik ledelsen til at overveje at forlænge banen helt ned til stranden, men planerne blev aldrig realiseret.

Banens Godstransport

Foruden passagertransport spillede godstransport en vigtig rolle for Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. En af de største indtægtskilder var transporten af frisk fisk fra kystbyerne til de større byer i regionen. Men den største del af godstransporten bestod af tørv og briketter fra Kås, især under de to verdenskrige, hvor jernbanen blev afgørende for forsyningerne af brændstof til resten af landet.

Efter anden verdenskrig begyndte produktionen af tørv og briketter at falde, og da denne produktion ophørte omkring 1960, forsvandt grundlaget for strækningen mellem Aabybro og Løkken. Banens ledelse forsøgte at bevare strækningen mellem Hjørring og Løkken, men det blev besluttet at lukke hele banen.

Økonomiske Udfordringer

Selvom banen var populær i starten, var det økonomiske fundament for Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane altid usikkert. Banen oplevede kun overskud i sine første seks år, hvorefter der var et konstant underskud. Konkurrencen fra biltransport voksede hurtigt, og banens linjeføring gjorde den sårbar over for denne konkurrence. Området, som banen betjente, var tyndt befolket og havde et barskt klima, hvilket begrænsede mulighederne for at tiltrække nok passagerer og gods.

Trods flere forsøg på at modernisere driften og reducere omkostningerne, blev det i 1963 besluttet at lukke hele banen. Den sidste togafgang fandt sted den 29. september 1963, og dermed sluttede Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbanes 50-årige historie.

Bevarede Strækninger og Spor

Selvom banen blev nedlagt i 1963, er der stadig flere spor af dens eksistens. Omkring 8 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Den længste bevarede strækning er Åsendrup Banesti, som strækker sig over 2 km sydøst for Løkken. Denne del af den gamle bane er nu omdannet til en rekreativ sti, som giver besøgende mulighed for at opleve det landskab, som toget engang kørte igennem.

Hjørring Vestbanegård var tegnet af Sylvius Knutzen og blev bygget i 1913 som station for Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hørby banenerne. I 1925 kom Hirtshalsbanen til. Stueetagen bestod af ventesale, billetsalg, stationskontor og rejsegodsekspedition. På 1. sal var der hovedkontor for Hjørring banerne (senere Hjørring Privatbaner HP) og lejlighed til driftsbestyreren. Tagetagen var indrettet med små lejligheder til andre funktionærer ved banen.

Den nu nedrevet station minder var meget lig stationen i Løkken efter dennes ombygning.

Stationen havde 4 hovedspor med gennemkørsel, varehus og læssespor, opstillings- og depotspor. Løkken-banerne gik mod vest, Hirtshals-banerne gik mod nord og Hørbybanen gik ud mod syd over statsbanelinien (DSB sporet) til Aalborg, og herefter mod øst.

I 1939 fik Hirtshalsbanen en international eksprestogforbindelse (Nordpilen), der kørte fra Hirtshals via Frederikshavn til Flensburg. I den anledning førtes togene helt ind til Hjørring Station. Årene efter blev der lavet væsentlig omlægning af sporene, hvor Hørbybanen blev optaget på statsbanestationen den 19. maj 1942, Løkkenbanen den 11. august 1942 og Hirtshalsbanen den 3. oktober 1942. Ekspeditionen blev overtaget af DSB og der blev anlagt 3 perronspor og 2 omløbsspor for privatbanetogene. Herefter blev Hjørring Vestbanegård nedlagt som station, man banernes kontor, remiser og værksteder samt de fornødne opstillings- og depotspor blev bibeholdt frem til HP's nedlæggelse.

I 1973 brændte stationens tagetage og bygningen er nu nedrevet. Stationsbygningen lå for enden af Vestbanegade på modsatte side af rundkørslen, der, hvor Lidl ligger i dag.

Liver Å Trinbræt lå ca 900 meter vest for Liver Å, som trinbrættet blev opkaldt efter. Trinbræt var ikke oprettet ved banens start. Trinbrættet var placeret øst Søndermøllevej og ca. 50 meter nord for trinbrættet var placeret et "korsformet" læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Sønderlev Station lå ud til Skallerupvej i midten af byen Sønderlev. Der var et ca. 85 meter langt læssespor som førte hen til Jydsk Andels Foderstofforretning (JAF), som senere blev overtaget af DLG. Stationen havde et stort varehus i træ.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Vennebjerg Trinbræt lå ca. 1,3 km nord øst for den lille landsby, Vennebjerg, som trinbrættet blev opkaldt efter. Nord for trinbrættet var placeret et lille læskur. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Lønstrup Station lå ca 1 km. syd/øst for byen Lønstrup ud til Kystvejen. Fra stationen var der ca 1 km. ud til vesterhavet og var derfor en rigtig "badestation". Oprindeligt var der ikke planlagt en station nær Lønstrup, men stationen kom og rent passagermæssigt blev den en af Hjørring-Løkken-Aabybro banes bedste stationer. Lønstrup er i dag vokset ud til og omkring den gamle station.

I 1945 ville man forlænge banen til stranden, men den idé blev aldrig ført ud i livet.

En ventesal til badegæsterne blev opføres i 1914 - året efter banens anlæg. Opførelsen af den ekstra badeventesal var for at imødekomme de situationer, hvor det gode vejr pludselig vender til regn og rusk. Her var tilstrømningen af alle de mange mennesker, der var ankommet lidt efter lidt med dagens tidligere tog, pludselig tilbage for at tage toget komme hjem. Ved disse lejligheder var den lille stationsventesal utilstrækkelig. I vinterperioden blev ventesalen brugt til opmagasinering af Hjørring-Løkken-Aabybro banens bænke. Bane bænkene var malet i banens orange farve og med vingehjul på ryglænet.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 235 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus i træ.

Nr. Rubjerg Trinbræt blev anlagt i 1955. I tjenestekøreplanen med gyldighed fra den 29. maj 1960 er Nr. Rubjerg trinbræt angivet til at ligge km 13,6 fra Hjørring. I tjenestekøreplanen året efter med gyldighed fra den 28. maj 1961 er Nr. Rubjerg angivet til at ligge km 12,0 fra Hjørring.

Ifølge lokalhistorie skyldes flytningen af hensyn til børnene fra Rubjeg Knude Fyr. De skulle i skole (på tidspunktet ca. 6. klasse) i Hjørring med det første morgentog kl. 07.08. Afstanden fra fyret til Nr. Rubjerg trinbræt hhv. det første sted og det andet var ca. det samme. Med den nye placering af Nr. Rubjerg trinbræt var der vej og dermed en mere sikker måde at komme frem på. Ellers var trinbrættet placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbræts første placering er på GPS: 57.445653, 9.807000.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Jelstrup Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens mindste station – målt både på størrelse og antal afrejsende fra stationen. Stationen var placeret meget øde uden reelt opland.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var der en dør fra ventesalen. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 54 meter langt læssespor og en kvægfold nord for stationen.

Gjølstrup Station var placeret i pæn afstand nord øst for byen Gjølstrup, som stationen er opkaldt efter. Stationen var meget øde placeret og Gjølstrup by voksede ikke op omkring stationen, som var tilfældet ved mange andre stationsbyer.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 235 meter krydsningsspor med jordperron ø, et ca. 93 meter langt læssespor og et større varehus i træ.

Vittrup Station var placeret i den østlige ende af Vittrup by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 91 meter langt læssespor, et større varehus i træ og en kvægfold nord øst for stationen.

Skøttrup Trinbræt lå ca. 300 meter vest for gården Skøttrupgård, som trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Løkken Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens største mellem station – eller måske rettere halvt mellem-, og halv endestation. Halv endestation skal forstås på den måde at der var mange afgange fra hhv. Hjørring og Aabybro, som stoppede på Løkken station og ikke var gennemkørende på resten af banen. Det var typisk ”badetog”, hvor endestationen var løkken. For de gennemkørende tog blev der i badesæsonen typisk henstillet vogne på Løkken station og den resterende del af toget fortsatte turen. De hensatte vogne stod på et sidespor i Løkken og havde det ekstra formål at give husly til badegæsterne, der i tilfælde af dårligt vejr søgte til stationen. En del udflugtstog fra Aalborg bl a med Aalborg’s folkepensionister gik i mange år til Løkken. Her overtog Hjørring-Løkken-Aabybro banens lokomotiver vogne fra FFJ i Aabybro og kørt videre til Løkken og evt. helt til Hjørring.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme stil som de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen, men der var bygget en ekstra etage på og den mindede i den oprindelige form meget om Vestbanegården i Hjørring. Stationsbygningen blev udvidet i 1943/44 til næsten dobbelt størrelse og udbygningen, som var meget inspireret af Hjørring Vestbanegård med en stor portal gavl på begge sider af bygningen. Efter ombygningen var stationen i størrelse og udtryk meget sammenlignelig med Vestbanegården i Hjørring. Den store tilbygning var i forbindelse med oprettelse af selvstændigt postmesterembede i byen, som blev lagt på stationen.

Hovedsporet er meget langt for at sikre plads til de lange badetog der kunne bestå af op til 20 styk 2 akslede vogne, hvor der var et damplokomotiv i hver ende af togstammen. Stationen havde et stort sporareal med et dobbelt krydsningsspor/perronspor på ca. 246 meter (med en ø perron) og et ca. 143 meter læssespor ved varehuset nord/øst for stationen. Varehuset var af samme type som de andre stationer på banen. Der var 2 kombinerede depot og remise spor op til dobbelt remise, hvor der også var overnatningsmuligheder for banens personel. Foran remisen var der monteret en lille drejeskive der skulle udskiftes med den fra Vodskov station (Vodskov – Østervraa banen) da denne bane i 1950 blev nedlagt. Denne større drejeskive nåede frem til Løkken, men stod henstillet på jorden i Løkken frem til stationens nedlæggelse i 1963.

Stationen havde en del godstrafik der kulminerede under 2. verdenskrig, hvor tyskerne brugte banen flittigt til materialekørsel til befæstningen af den jyske vestkyst. Der var anlagt smalsporsbane fra havstokken til stationen under 2. verdenskrig. Tyskerne var en stor kunde, men ikke en god da der var rod med betalingerne.

Vrensted Station var placeret i den vestlige ende af Vrensted by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum udført som Loggia og en toiletbygning. Ud mod Loggia var det en dør fra ventesalen, og en fra stationskontoret ud mod den modsatte gavl. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed.

Stationen havde et 185 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus.

Ingstrup Station var placeret godt 2 km øst for Ingstrup by, som stationen er opkaldt efter. Stationen havde ingen reelt opland ved anlæggelsen, og fik det heller ikke i dens levetid.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 90 meter langt læssespor og et større varehus.

Hjermitslev Station var placeret i den nord/nord østlige ende af Hjermitslev by, som stationen er opkaldt efter. Stationen var også posthus og stationsforstanderen var også postmesteren.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 207 meter krydsningsspor, et 114 meter langt læssespor og et større varehus.

Alstrup Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 10 gårde. Bebyggelsen hedder Alstrup, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm, som var placeret ca. 50 meter øst for trinbrættet. Ud over de 10 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Saltum Station var ikke placeret i Saltum by, men Sønder Saltum, som ligger ca. 2,5 km syd øst for Saltum.

I Sønder Saltum ligger Skæg-Jerriks Hus, som ifølge Egnssamlingen i Saltum var verdens første ungdomshus. Ellers var der bageri, mejeri og hotel i byen.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et 87 meter langt læssespor og et større varehus.

Renbæk Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 15 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Bebyggelsen Vester Renbæk ligger godt 1 km øst for trinbrættet, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 15 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Pandrup Station. Var, bortset fra Løkken, en af banens største stationer. Stationen havde en betydelige persontransport til Blokhus der lå omkring 7 km fra stationen. Pandrup var en større og driftig by og stationen havde en anselig transport både af personer og gods.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var en dør til ventesalen, en dør i modsatte gavl til stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et 210 meter krydsningsspor, et ca. 95 meter langt læssespor, et større varehus og et sidespor til Amtsvejvæsenets oplagsplads.

Kaas Station var den stationer på banen med den største mængde afsendt gods.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 185 meter krydsningsspor, et ca. 250 meter langt læssespor, et større varehus og syd for stationen var et sidespor på ca. 2,7 km til Kaas Briketfabrik i Lundergård mose. Sporet blev trafikeret af briketfabrikkens eget rangerlokomotiv. Skinnerne blev i 61/62, lidt før banen lukkede, taget op og sidesporet dermed nedlagt. Briketfabrikkens spornet har strakt sig yderligere et par km ud i mosen hvorfra der også er blev hentet mergel og tørv.

Frem til 1955 var der vogndepot i Kaas og der blev læsset ca. 3 vogne pr. dag. Op gennem 50’erne faldt denne godsmængde, i 1959 blev det kun til 56 vogne, og omkring 1960 var det helt slut.

Varehuset fra Kaas station er i dag flyttet og rummer Kaas brevdueforening.

Røde Hede Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 12-14 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Området nordvest for trinbrættet hedder Røde Hede, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 12-14 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.