Kolding-Egtved Jernbane (KEJ), også kendt som Egtvedbanen, udgjorde en vigtig del af jernbaneudviklingen i Egtved-området i det tidlige 20. århundrede. Fra dens beskedne begyndelse til dens nedlæggelse spillede den en rolle i lokalsamfundenes transportbehov og illustrerede de udfordringer og ændringer, som privatbanerne stod over for i Danmark.
Historien om KEJ begyndte med en vision om at forbinde Kolding og Egtved med en jernbanelinje, en ambition der fik momentum med vedtagelsen af den store jernbanelov i 1894. Denne lov åbnede døren for private initiativer inden for jernbanetransport og banede vejen for udviklingen af KEJ. Efter at have sikret sig en eneretsbevilling i 1895 gik arbejdet med at etablere banen i gang.
En af de første udfordringer, som KEJ stod overfor, var dens smalsporede natur med en sporvidde på 1.000 mm. Dette gjorde gods- og passagertransporten besværlig, da omladning var påkrævet ved forbindelser til de normalsporede statsbaner. Desuden stod banen over for udfordringer med hensyn til endestationen i Egtved og behovet for en station i Låsbygade-kvarteret i Kolding.
I årene efter åbningen oplevede KEJ både succes og udfordringer. Udvidelser og forbedringer blev implementeret, herunder udviklingen af et genialt system af containere kaldet "vognfadinger" af driftsbestyrer P.V.P. Berg. Disse containere gjorde det muligt at forenkle omladningsprocessen mellem normalsporede og smalsporede vogne og bidrog til effektiviteten af banens godstransport.
Trods disse fremskridt og initiativer oplevede KEJ økonomiske vanskeligheder og stigende konkurrence fra andre transportformer som rutebiler og den nærliggende Troldhedebane. Disse faktorer, sammen med den generelle nedgang i smalsporede baners popularitet, førte til en gradvis forværring af banens økonomi og bæredygtighed.
I forsøget på at imødegå disse udfordringer og forbedre banens levedygtighed blev der foreslået forskellige udvidelser og ombygninger, herunder en forlængelse fra Egtved til Bindeballe Station på Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane og en omlægning til normalspor. Disse planer stødte dog på modstand og blev aldrig realiseret.
Med tiden blev det tydeligt, at KEJ ikke længere kunne opretholde sin drift, og i 1930 blev beslutningen truffet om at indstille driften. Dette markerede enden på en æra for KEJ og banens betydning for lokalsamfundene mellem Kolding og Egtved.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Kolding Nordbanegård eller Kolding Nord, var Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930) egen banegård i Kolding, men havde et forbindelsesspor til Kolding statsbanestation, hvor banen havde 3 spor nordvest for statsbanestationen. Kolding-Egtved Jernbane var en smalsporsbane, og fik derfor specielle spor på stationen med smalspor i den ene ende og normalspor i den anden, så man kunne trille såkaldte fadinger, en slags containere, mellem de smalsporede godsvogne og enkelte normalsporede godsvogne, som banen også havde for at kunne sende gods rundt i landet med statsbanerne.
Kolding Nordbanegård var med 4 spor, tosporet remise, værksteder, vognvask, vandkran, kulgård og drejeskive.
Byggeår
1898
Åbnet
1898.05.04
Nedlagt
1930.05.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Ndr. Ringvej 6, 6000 Kolding
Højdeplacering over havet
23,0 meter
GPS koordinater
55.495119,9.463217
Billede af Kolding Nordbanegård. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Hauerballe Holdeplads startede som trinbræt, men blev hurtigt opgraderet til holdeplads med omløbsspor og stationsbygning.
Byggeår
1898
Åbnet
1898.05.04
Nedlagt
1930.05.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Hauerballevej 50, 6052 Viuf
Højdeplacering over havet
61,9 meter
GPS koordinater
55.578755,9.506165
Billede af Hauerballe Holdeplads. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Hauerballe Holdeplads.
Titel: - 1948-1952 - Person: Bygningsnavn: Ex. Haurballe station Sted: Danmark, Jylland, Viuf Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto År: 1948-1952 Note: Den tidligere Haurballe station på den smalsporede
Starup åbnede som trinbræt sammen med Kolding-Egtved banen den 4. maj 1898. Starup Trinbræt lå godt 1 km syd for Øster Starup. Beboerne i området var ikke tilfreds med at de "kun" fik et trinbræt, så samme år opførtes en yders beskeden kombineret stations- og pakhusbygning opført for borgernes egne penge. Sammen med den nye bygning fik Starup et sidespor og blev ophøjet til holdeplads med sidespor.
Den spartanske ekspeditionsbygning var lige primitivt nok og måtte i 1912 nedrives og en ny større og mere moderne bygning blev opført.
Byggeår
1912
Åbnet
1912
Nedlagt
1930.05.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Varmkærvej 12, 6040 Egtved
Højdeplacering over havet
50,4 meter
GPS koordinater
55.597318,9.454909
Billede af Starup Holdeplads med sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Starup Holdeplads med sidespor.
Gravens Station var med 3-fags bygninger med 2 skorstene. Gravens station havde 3 spor, hvor 3. spor mest var til opstilling af roetog til Kolding. Derudover havde Gravens station dyrefold, privat varehus for Aagaard Mølle og et 1½ km sidespor til Gravens Andelsmejeri og Skovgård Teglværk.
Egtved Station var Kolding-Egtved Jernbane's endestation og lå 27,8 km. fra første station.
Egtved Station havde 5 fag og 3 skorstene. Egtved station havde tosporet remise, som senere blev udvidet til motorvognen med et logirum. Egtved havde yderligere drejeskive, kulgård, vandkran og vognvægt. Egtved Station fik i ca. 1915 et sidespor til Jydsk Andels Foderforretning.
Byggeår
1898
Åbnet
1898.05.04
Nedlagt
1930.05.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Dalgade 27, 6040 Egtved
Højdeplacering over havet
50,6 meter
GPS koordinater
55.614997,9.305956
Billede af Egtved Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. juni 2022 Download billede
Litteratur for: Kolding-Egtved Jernbane
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN
Før og nu i Bramdrupdam. Bind 1 Lokalhistorisk Forening for Bramdrupdam 2008 111 Lunderskov Kolding Stadsarkiv 87-889-66-29-1
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN
