Nørre Nebel-Tarm Jernbane - operatør: NTJ, en artikel om Nørre Nebel-Tarm Jernbane

Nørre Nebel-Tarm Jernbane: En Kortlivet Transportvej med Landbrug i Fokus

Den danske jernbane mellem Nørre Nebel og Tarm, kendt som Tarmbanen, blev anlagt som en del af den store jernbanelov fra 1908. Banen blev til med særligt fokus på transport af mergel til forbedring af de magre jorder i det vestjyske landbrugsområde, men måtte allerede i 1940 indstille driften på grund af økonomiske vanskeligheder. Her udforsker vi banens historie, formål og korte levetid som en vigtig transportkorridor for områdets landbrug og lokale produktion.

Baggrund for Nørre Nebel-Tarm Jernbanens Anlæg

Anlæggelsen af Nørre Nebel-Tarm Jernbane var et svar på det voksende behov for mergeltransport i det vestjyske område. De sandede og næringsfattige jorder i området krævede regelmæssig tilførsel af mergel for at forbedre jordkvaliteten og opnå en mere effektiv og bæredygtig landbrugsproduktion. Mergel, som indeholder kalk og andre mineraler, kunne øge jordens frugtbarhed og dermed give bedre afkast for landmændene.

I 1908 blev Nørre Nebel-Tarm-banen inkluderet i den omfattende jernbanelov, der sigtede mod at skabe bedre infrastruktur og transportforbindelser på tværs af Danmark. Loven sikrede også statsstøtte til banen, der dækkede 50 procent af anlægsomkostningerne. Dette gjorde det muligt at igangsætte projektet, som fik koncession den 31. juli 1911. Banen blev officielt åbnet den 4. november 1913 og gav herefter de lokale landmænd en ny og lettere måde at transportere mergel og andre varer på.

Drift og Samarbejde med Varde-Nørre Nebel Jernbane

Jernbaneloven krævede, at Nørre Nebel-Tarm Jernbane (NTJ) skulle drives i samarbejde med den allerede eksisterende Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ). Dette betød, at man delte driftsbestyrer, materiel og togpersonale, mens stations- og banepersonale blev ansat direkte i de respektive selskaber. Samarbejdet skulle sikre en effektiv og omkostningsbesparende drift, som ville gavne begge baner. Derudover fik Tarmbanen seks stationer, som alle blev bemandet af ekspeditricer, ofte baneformændenes koner, hvilket både gav stabilitet og en lokal tilknytning til stationerne.

Selvom samarbejdet mellem VNJ og NTJ var godt organiseret, lykkedes det ikke at generere tilstrækkelig ekstra trafik til at opretholde en økonomisk bæredygtig drift for Tarmbanen. Trafikmængden på strækningen mellem Nørre Nebel og Tarm var beskeden, og den bidrog i begrænset omfang til at styrke VNJ's samlede trafiknetværk.

Økonomiske Udfordringer og Trafikkommissionens Anbefaling

Trods de gode intentioner og håbet om, at Tarmbanen ville kunne hjælpe lokalområdet, viste den økonomiske virkelighed sig hurtigt at være en udfordring. Banen formåede ikke at tiltrække nok passagerer og godstransport til at dække sine omkostninger, og allerede i 1939 blev Tarmbanens økonomiske situation vurderet af Trafikkommissionen. Kommissionen konkluderede, at Tarmbanen ikke var økonomisk bæredygtig og frarådede yderligere statsstøtte, da fremtiden for banen så ud til at være usikker.

Som følge af Trafikkommissionens betænkning og manglen på støtte blev banen nedlagt allerede den 1. september 1940, blot 27 år efter åbningen. For både NTJ og VNJ var det en skuffelse, men de økonomiske udfordringer kunne ikke længere ignoreres, og nedlæggelsen blev anset som den bedste løsning.

Jernbanens Infrastruktur og Teknologi

Nørre Nebel-Tarm Jernbane var en 30,3 kilometer lang enkeltsporet bane med normalspor (1.435 mm sporvidde). Skinnerne havde en forholdsvis spinkel vægt på 22,5 kg/m, og den maksimale hastighed på banen var 60 km/t. Banens primære formål var oprindeligt tiltænkt – at transportere mergel og landbrugsprodukter til landbrug samt mindre mængder af lokalpassagerer.

Blandt banens vigtigste stationer var Tarm, der fungerede som endestation mod nord. Herfra blev mergel og andre varer distribueret til de omkringliggende landbrugsområder. Banen havde også andre mindre stationer, der betjente de lokale og landsbyer.

Banens Afgørende Rolle for Lokalsamfundet

For de vestjyske landmænd havde Tarmbanen en afgørende betydning i de år, den var i drift. Med dens hjælp kunne de modtage større mængder mergel, der kunne anvendes til forbedring af jorden. Dette styrkede landbrugets produktivitet og gjorde det muligt for mange landmænd at øge deres udbytte og dermed sikre deres økonomiske grundlag.

Selvom banen i høj grad var tiltænkt godstransport og havde et begrænset antal passagerer, fungerede den alligevel som et vigtigt forbindelsesled for området. Dens tilstedeværelse var med til at skabe en større grad af tilgængelighed og mulighed for transport af varer og ressourcer. Banen blev hurtigt en integreret del af det lokale liv og gjorde det lettere for landmændene at holde produktionen kørende.

Nedlæggelsen og Eftermælet af Tarmbanen

Efter nedlæggelsen af Tarmbanen i 1940 blev sporet og infrastrukturen gradvist fjernet, og landskabet ændrede sig langsomt. Banen blev dog ikke helt glemt, og visse dele af banetracéet blev bevaret som stier og rekreative ruter. Blandt andet er cirka fire kilometer af banetracéet tilgængeligt og bevares i dag som et historisk minde om Tarmbanens kortvarige, men vigtige rolle i det vestjyske landskab.

Selvom banen ikke overlevede mere end få årtier, har dens historie og betydning for lokalområdet efterladt et varigt aftryk. Banen er et eksempel på de udfordringer, som mange danske privatbaner stod overfor i begyndelsen af det 20. århundrede. Den repræsenterer også en tid, hvor staten forsøgte at støtte udviklingen af landbrugsområder gennem målrettede infrastruktursatsninger.

Nørre Nebel station er i dag endestation på Varde - Nørre Nebel banen.

I 1913 blev banen forlænget fra Nørre Nebel til Tarm, men denne strækning lukkede igen i 1940.

Kyvling trinbræt hed i starten Kjufling Trinbræt

Tarm Station var mellemstation på jernbanestrækningen Varde–Ringkøbing, som blev indviet 8. august 1875. Den er en del af Den vestjyske længdebane (Esbjerg–Struer).

Den 4. november 1913 blev Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) forlænget til Tarm, hvor banen fik tilslutning på Tarm station. I den periode skiftede banen navn fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). VNTJ havde en tosporet remise på Tarm Station.

VNTJ fik dog ingen lang levetid da denne blev nedlagt igen 1. september 1940.