Langelandsbane kom med i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men der havde tidlige været ønske om en bane på Langeland. Allerede i 1884 kom der et forslag fra SFJ (det Sydfynske Jernbaneselskab) på en tværbane mellem Rudkøbing og Spodsbjerg i form af en letbane eller sporvej. ønske om en rigtig jernbane kom senere i 1891 – som ikke blev til noget før det endelige forslag kom i 1906 – og det var det forslag som kom med i jernbaneloven.
Langelandsbanen var planlagt til at åbne den 15. september 1911, men mindre forsinkelser gjorde at åbningen blev rykket til den 1. oktober 1911 åbnet, hvilket endte med at blive den 4. oktober 1911.
Langelands Avis den 31. august 1911: Fra Langelandsbanens Overdrev.
Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist. - Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø
Banens første station var placeret i Rudkøbing, hvor der også var værksted og remise. Stationen skulle placeres tæt på havnen, hvilket indebar et større jordarbejde med at fylde store mængder jord på de daværende havne og strand områder. Fra Rudkøbing gik banen mod øst via Rifbjerg og Møllemose trinbræt til Skrøbelev station. I Skrøbelev delte banen sig i to grene én mod Spodsbjerg via Krogsbjerg station og én gren til Bagenkop station via Longelse (station), Snaremose (trinbræt), Illebølle (station), Vindeby (trinbræt), Lindelse (station), Havbølle (trinbræt), Kædeby (station), Helsned (trinbræt), Humble (station), Nørreballe (trinbræt), Tryggelev (station), Østerskov (trinbræt), Nordenbro (station), Broløkke (trinbræt), Røjle (trinbræt) og Søndenbro (station).
I starten var banen meget isoleret uden forbindelse med andre baner, hvilket gjorde at gods skulle omlades til skib. I 1925 kom der en aftale med staten på plads så der kunne lave nye færgelejer i Svendborg og Rudkøbing så jernbanefærgen D/F "Langeland" kunne indsættes i drift, hvilket skete året efter. Færgen havde plads til 6 godsvogne eller 26 biler. Jernbanefærgen fik meget stor betydning for banen især roetransport var der meget af i perioden 1. oktober til 1. januar hver år, hvor man også sejlede deciderede roe adgange med færgen.
I Bagenkop var der også stor godsforsendelse til Kiel i tyskland. Det var primært mælkeprodukter, som udskibes, hvor især fløde blev udskibet i store mængder.
Ved banens åbning blev der skaffet en svensk damp dreven motorvogn leveret af fabrikken Waggonfabriken Arlöf i Malmø. Vognen var en meget uheldig konstruktion med en helt ny form for en meget avanceret højtryksteknik. Vognen fik da også en kort levetid som motorvogn med kun ca. 5 år i drift. Motorvognen blev efterfølgende ombygget til personvogn og pakvogn – og endelig skrottet i 1954.
Langelandsbanen blev nedlagt d. 29. september 1962 da man lavede broforbindelse til Langeland. Især på den sydlige del af Langeland var banen i mange år savnet. Busdriften kunne ikke konkurrere med banedriftens transporttider grundet meget dårlige og snoede veje.
Rudkøbing Station var Langelandsbanens hovedstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun.
Stationsbygningen og banearealet blev opført på et 5,6 hektar inddæmmet areal mellem den nuværende Havnegade, stranden og Rudkøbings gamle havn. Størstedelen at opfyldningsmaterialet kom fra udgravningen af Kohave Bakke nord for Rudkøbing, hvor Langelandsbanen skulle gennemskære bakken.
Rudkøbing Station blev udsmykket med udhuggede sandstensdekorationer, som blev udført af billedhugger Niels Hansen, der også fremstillede trælysekronerne til Rudkøbing Station ventesal.
Byggeriet af Rudkøbing Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.
Stationsbygningen på Rudkøbing Station husede Langelandsbanens administration, billetsalg, venteværelse, restaurant for de rejsende, samt lejligheder og et par værelser forbeholdt Langelandsbanens personale.
På stationsarealet, var der værksteder, maskindepot, en tresporet remise og en drejeskive, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier".
Ved Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, overtog DSB stationsbygningen i Rudkøbing, der lavede en rutebilsterminal, som de driftede frem til 1967.
Efter Langelandsbanens lukning blev trælysekronerne købt af en privatperson, der senere forærede dem til Jernbanemuseet i Odense. Da man i 2014 lavede en renovering og "tilbageføring" af ventesalens på Rudkøbing Station, udlånte jernbanemuseet de originale trælysekronerne, der igen blev ophængt i ventesalen. Dog mangler lampeskærmene i glas, som er bortkommet, men det er planen at der skal laves nye tro kopier.
I dag (2022) er det Fynbus der har busterminalen og stationsbygningen huser Rudkøbings byhistoriske arkiv.
Kastanievej Trinbræt var et uofficielt trinbræt, som lå for enden af Kastanievej ud til Havnegade (tidligere "Bassemandsvej") og Strandløkken ud for Rudkøbing gamle skole. Kastanievej Trinbræt har primært været benyttet til arrangementer på dyreskue- og cirkuspladsen.
Kastanievej Trinbræt er formentlig opstået efter banens åbning og blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1911
Åbnet
1911.10.04
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
1962
Højdeplacering over havet
4,3 meter
GPS koordinater
54.941325,10.716629
Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Rifbjergvejen Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1946 fik Rifbjergvejen Trinbræt et nyt læskur, som dog blev udskiftet igen i 1951.
I 1951 blev der opført endnu en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Rifbjergvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
1962
Højdeplacering over havet
11,8 meter
GPS koordinater
54.941509,10.732146
Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjerg Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro. Fotograf: Geoplan - Dato: 1966 - LINK til kilde.
Møllemose Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1951 fik Møllemose Trinbræt en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Møllemose Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
14,3 meter
GPS koordinater
54.935593,10.751145
Billede af Møllemose Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Skrøbelev Station var Langelandsbanens forgreningsstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Skrøbelev station var forgrenings station mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop, og var derfor udstyret med krydsnings spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod hhv. Spodsbjerg og Bagenkop, var der en simpel jordperron, som benyttedes for omstigning mellem de to strækninger.
Byggeriet af Skrøbelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.
Fra Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911, fungerede Skrøbelev Station som jernbanebrevsamlingssted, men fra 1916 og frem til Langelandsbanens lukning i 1962 var der Postekspedition på Skrøbelev Station.
Skrøbelev Station lukkede sammen med Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse
Longelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Longelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Longelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor lidt syd for stationen.
Longelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Snaremose Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Snaremose Trinbræt havde samme træbygning som Vindeby og Broløkke Trinbræt, men fik med tiden et mere simpelt vinduesparti. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
Snaremose Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Snaremose Trinbræt lukkede ved samme lejlighed.
Illebølle Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Illebølle Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Illebølle Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, så var der et læssespor med et ekstra varehus syd for Illebølle Station.
Illebølle Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Vindeby Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Vindeby Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Broløkke Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
Vindeby Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Vindeby Trinbræt lukkede ved samme lejlighed, heldigvis overlevede den smukke ventebygning, da den efter banens lukning blev flyttet til en have i Lindelse, hvor den i en årrække fungerede som haveskur. I juni 2005 blev ventebygning flyttet til Nordenbro, og nu hos en privatperson, der har planen om en renovering, så ventebygningen føres tilbage til en så original stand som muligt.
Byggeår
1911
Åbnet
1947 (oktober)
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Flyttet til en have i Lindelse efter banens lukning - er i dag i privat eje.
Lindelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Lindelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Lindelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor og et ekstra varehus syd for stationen og krydsningssporet.
Lindelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Haugbølle Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Lindelse og Kædeby.
De første ventebygninger Langelandsbanen trinbræt stansningssteder var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Haugbølle, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Haugbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Andre navne for Haugbølle Trinbræt: Haugbøllevejen og Lindelse Nor.
Andre navne og stavemåder
Havbølle
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
19,4 meter
GPS koordinater
54.850202,10.715999
Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 14:35:45
Kædeby Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Kædeby Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Kædeby Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.
Kædeby Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt og huser i dag "Restaurant Kædeby Cafeen" (2022).
Humble Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Humble Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911. Humble Station var Langelandsbanens største mellemstation og var mare end fire gange større end de almindelige mellemstationer.
Fra Humble Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen var der flere andre varehuse. Fx "Dampskibet Langeland´s" gamle pakhus, der blev nedtaget ved den nordre kaj i Rudkøbing og genopført i Humble ved Langelandsbanens åbning, som Lagerbygning for Foderstofforretningen. Humble Station var udstyret med både krydsnings- og læssespor samt læsserampe.
Humble Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til stationsforstanderen og senere ombygget til kommunekontor.
Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 13:36:07
Tryggelev Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Tryggelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Tryggelev Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.
Tryggelev Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Nordenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Nordenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Nordenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor, samt to andre varehuse. Nordenbro stations store pakhus, havde ikke direkte sporforbindelse, men lå langs den grusbelagte læssevej.
Nordvest for Nordenbro Station lå Kul og brændselshandlen, som tilhørte købmand Verner Kær Nielsens købmandsforretning på Skolestræde. Bygningerne til brændselshandlen er nedrevet.
Ca. 200 meter nord for Nordenbro station udgik et sidespor til Nordenbro Mølle (senere Langenskorn), så varer til og fra møllen direkte kunne omlæsses på møllen. Sidesporet til Nordenbro Mølle blev nedlagt og fjernet omkring 1950.
Nordenbro havde fra 1890 brevsamlingsstedet i byen, men fra Nordenbro Stations åbning i 1911, blev der etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som i 1916 blev til fuld postekspedition. Fra den 1. april 1934 blev postekspeditionen underlagt Rudkøbing Posthus, men stadig postekspeditionen på stationen.
Nordenbro Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, men frem til den 30. april 1970 var der postekspeditionen på den nedlagte station, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Broløkke Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Broløkke Trinbræt også kaldet Brolykke lå i landsbyen Magleby. Broløkke Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Vindeby Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
I 1912 fik Broløkke etableret ekspedition af banepakker og stykgods, men billetsalg kom først i 1928, hvor Broløkke Trinbræt blev ophøjet til Billetsalgssted med sidespor.
I 1951 blev der opført en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætsbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Fra 1952 blev Broløkke Billetsalgssted nedsat til trinbræt og ekspeditionen af pakker og gods blev flyttet til den nærliggende købmandshandel.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn.
Selv om banen er væk, står ventebygningen stadig øst for, hvor sporet har ligget.
Søndenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Søndenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Søndenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor ved et lidt større varehus.
Søndenbro havde brevsamlingsstedet hos købmand Christiansen, men efter Søndenbro Stations åbning i 1911, blev der fra den 1. november 1911 etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som var underlagt Humble Posthus. Fra 1916 var der fuld postekspedition på Søndenbro Station.
Søndenbro Station og postekspeditionen lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Søndenbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Bagenkop Station (Bag) var Rudkøbing-Bagenkop's endestation og lå 28,4 km. fra første station.
Bagenkop Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Bagenkop Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Bagenkop Station (endestation) var Langelandsbanens sydligste og lå i det lille fiskerleje Bagenkop, som efter banens tilkomst til byen, blomstrede op og blev en rigtig driftig havneby.
Fra Bagenkop Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen. Der har i Bagenkop været brevsamlingssted fra 1884 frem til den 1. november 1911, hvor der åbnede jernbanebrevsamlingssted på Bagenkop Stationen. Fra 1. oktober 1916 kom der postekspedition på Bagenkop Station.
Baneterrænet ved Bagenkop Station bestod af 3 omløbsspor, med perronsporet foran stationsbygningen, et mindre godsspor foran varehuset og et ekstra "perron-spor" der kunne fungere som omløb, men dette spor blev som sådan ikke benyttet. Det ekstra perronspor blev nedlagt i 1932 i forbindelse med at etablering af havnebanen, der gik ud på midtermolen i Bagenkop havn. Havnesporret bestod af to parallelt spor til henstilling af godsvogne. Havnesporet fik en kort levetid, hvor benyttelsen langsomt stoppe op igennem 1950'erne og sporet på molen blev fjernet omkring 1960 og det resterende spor blev fjernet i starten af 1962.
Baneterrænet bestod yderligere af to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset og kunne rumme 2 godsvogne, samt et vigespor til den enkeltsporede remise. Ud for remisen lå der én lille drejeskiver, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier" i København.
I Bagenkop var der i en periode store mængder gods til Kiel, primært mejeriprodukter til Tyskland, hvor godset primært bestod af fløde fra de Langelandske mejerier. De Langelandske mejeriers havde oprettet en fælles "Kærnestation" i Kiel, hvor fløden blev forarbejdet til smør. Dette finurlige set up, skyldes den høje Tyske importtold på smør, medens tolden var lille på fløde.
Bagenkop Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og har efterfølgende blevet brugt til mange formål som: Rutebilstation, bibliotek, lokalarkiv og andre lokale aktiviteter.
