Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop - operatør: LB, en artikel om Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop




Langelandsbanen: Fra Rudkøbing til Bagenkop

Langelandsbanen (LB), der strakte sig fra Rudkøbing til Bagenkop med en sidebane til Spodsbjerg, blev en af de vigtigste privatbaner på Langeland. Anlagt i en periode med stor vækst i jernbanenettet, åbnede banen officielt den 5. oktober 1911 og forblev aktiv indtil 1962. Banens primære formål var at skabe forbindelse på tværs af Langeland, men den spillede også en væsentlig rolle i at forbinde Fyn og Lolland, især via færgeruten fra Spodsbjerg til Nakskov. Med sine særlige lokomotiver og unikke stationsbygninger blev Langelandsbanen et ikon for langelandsk kultur og udvikling.

Baggrunden for Langelandsbanen

Ønsket om en jernbane på Langeland går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. I 1908 blev banen optaget som punkt 19 i den store jernbanelov, og året efter fik de lokale initiativtagere eneretsbevilling til at anlægge og drive jernbanen. Byggeriet startede i 1909 under ledelse af firmaet Fibiger & Villefrance fra København. Byggeriet, som stod over for forskellige udfordringer, blev udført af flere firmaer, der arbejdede på både hovedstrækningen og sidebanen.

Den Skrinlagte Rudkøbing-Lohals Bane

Langelandsbanens succes førte hurtigt til planer om en nordgående bane fra Rudkøbing til færgehavnen i Lohals. Ruten skulle have forbundet flere landsbyer på Nordlangeland, men selvom banen blev optaget som punkt 3 i jernbaneloven af 1918 og koncessionen blev udstedt i 1921, blev projektet opgivet. Finansielle udfordringer og konkurrence fra den eksisterende færgerute Korsør-Lohals-Rudkøbing satte en stopper for projektet, som officielt blev skrinlagt i 1933.

Færgeruten Svendborg-Rudkøbing

Den 22. maj 1926 åbnede Sydfyenske Dampskibsselskab en jernbanefærgerute mellem Svendborg og Rudkøbing. Med færgen Langeland blev det muligt at overføre godsvogne, hvilket især var fordelagtigt for transport af sukkerroer til sukkerfabrikkerne på Fyn. Færgeruten blev en vigtig forbindelse mellem Fyn og Langeland, og færgen blev i 1958 afløst af motorfærgen Lolland. Da Langelandsbroen åbnede i 1962, blev både Langelandsbanen og færgeruten til Svendborg imidlertid nedlagt.

Strækningsdata og Infrastruktur

Langelandsbanen bestod af hovedstrækningen fra Rudkøbing til Bagenkop (28,4 km) og sidebanen fra Skrøbelev til Spodsbjerg (4,6 km), hvilket gav en samlet længde på 33 km. Banen var enkeltsporet med en sporvidde på 1.435 mm og en maksimalt tilladt hastighed på 70 km/t. Banen blev opført med grusballast og brugte 22,45 kg/m skinner, som var standard for danske privatbaner.

Rullende Materiel

Til åbningen i 1911 anskaffede Langelandsbanen tre damplokomotiver fra Henschel og en dampmotorvogn fra Arlöv. Dampmotorvognen, en af de første af sin slags i Danmark, blev hurtigt erstattet af et damplokomotiv på grund af driftsproblemer. I 1926 anskaffede banen to små motorvogne, og i 1948 blev den første skinnebus introduceret. En yderligere skinnebus blev anskaffet i 1952, hvilket gjorde det muligt at reducere driftsomkostningerne og øge frekvensen af togafgange. Af banens rullende materiel er personvognen LB C 21 fra 1911 bevaret på Museumsbanen Maribo-Bandholm, motorvognen LB M 1 fra 1926 på Danmarks Jernbanemuseum, og skinnebussen LB Sm 2 fra 1952 findes på Veteranbanen Bryrup-Vrads.

Betydningen af Langelandsbanen for Øens Transport og Økonomi

Langelandsbanen spillede en central rolle i udviklingen af Langeland. Banen transporterede både gods og passagerer og bidrog til at forbedre forbindelsen mellem Langelands landdistrikter og Rudkøbing som økonomisk centrum. Samtidig lettede færgeforbindelsen mellem Rudkøbing og Svendborg transporten af varer, og banen blev således et vigtigt element i den fynske og langelandske økonomi. Transporten af mælk, landbrugsprodukter og brændsel mellem Fyn og Langeland blomstrede op, og banen blev også en populær transportform for lokale passagerer.

Arkitektur og Bevarede Stationsbygninger

Stationsbygningerne på Langelandsbanen blev tegnet af arkitekten Helge Bojsen-Møller og repræsenterer en unik stil, der afspejlede lokalområdet. De fem største stationer – Rudkøbing, Skrøbelev, Humble, Bagenkop og Spodsbjerg – havde hver sit særpræg, mens de mindre stationer blev bygget efter samme design med en karakteristisk facade mod vejen og et spidsbuet perrontag. Helge Bojsen-Møller tegnede også venterum til de tre oprindelige trinbrætter, som senere blev erstattet med mere holdbare konstruktioner af beton.

Banens Første Køreplan og Udvikling i Tjenester

Banens første køreplan indeholdt fire daglige tog i hver retning på hovedstrækningen til Bagenkop og to tog på Spodsbjerg-linjen. Efter anskaffelsen af de første motorvogne i 1926 kunne man udvide driften, og flere trinbrætter blev åbnet for at servicere de nye passagerer. Under Anden Verdenskrig blev antallet af tog reduceret, men efter krigen vendte trafikken tilbage til seks daglige afgange på Bagenkopbanen. I takt med skiftet til skinnebusser i 1950'erne blev banen i stand til at servicere endnu flere passagerer og godstransport, hvor større godstog blev trukket af damplokomotiver og mindre transporter håndteret af motordrevne vogne.

Langelandsbroen og Banens Lukning

Åbningen af Langelandsbroen i 1962 ændrede transportbehovene på Langeland drastisk. Broen gjorde det muligt at køre direkte mellem Langeland og Fyn uden færgetransport, og dermed mindskedes behovet for både jernbanen og færgeruten. Den 29. september 1962 kørte det sidste tog på Langelandsbanen, og herefter blev banen officielt lukket. Det sidste tog bestod af LB M 4 og LB C 22, der efter et kort ophold i Bagenkop returnerede til Rudkøbing og markerede afslutningen på over 50 års jernbanedrift.

Langelandsbanens Rullende Materiel og Eftermæle

Langelandsbanen var en af de første privatbaner i Danmark, der anskaffede en dampmotorvogn. Selvom dampmotorvognen ikke blev en succes, vidner denne tidlige investering om banens ambition om innovation. I årene efter indkøbte banen flere motorvogne og skinnebusser, som sikrede, at passagertransporten kunne holdes økonomisk bæredygtig. Selvom jernbanen nu er lukket, lever dens arv videre gennem de bevarede vogne, som kan opleves på forskellige danske veteranjernbaner og museer.

Banens Arkitektoniske Værdier og Formål

Langelandsbanens stationsbygninger, tegnet af Helge Bojsen-Møller, står som unikke eksempler på datidens jernbanearkitektur. Bojsen-Møller beskrev selv banens formål som en vej til at knytte Nord- og Sydlangeland sammen. Hans poetiske beskrivelse af banen illustrerer også, hvordan industrialiseringen ændrede Langeland og moderniserede øens infrastruktur og handel. Banen samlede mælk og andre fødevarer til eksport og skabte forbindelser til nabolandene gennem eksport af mejeriprodukter og landbrugsvarer til Tyskland.


Vigtige stamdata for Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop

Jernbanens længde i km 28,4
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
BaneforkortelseLB
Dato for Koncession1908.11.05
Banens bygherre / entreprenørFibiger & Villefrance, København
Jernbanen åbnet1911.10.05
Persontrafik nedlagt1962.09.29
Godstrafik nedlagt1962.09.30
Jernbanen nedlagt1962.09.30
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,45 kg/m
BallastGrus
Hastighed max70 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane



Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop havde følgende stoppesteder



Banekort over Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop

Kort over Langelandsbanen (LB)
Kort over Langelandsbanen (LB)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 5. august 2011 - LINK til kilde.


Rudkøbing Station (Rkg) var Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop banens første station

Rudkøbing Station var Langelandsbanens hovedstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun.

Stationsbygningen og banearealet blev opført på et 5,6 hektar inddæmmet areal mellem den nuværende Havnegade, stranden og Rudkøbings gamle havn. Størstedelen at opfyldningsmaterialet kom fra udgravningen af Kohave Bakke nord for Rudkøbing, hvor Langelandsbanen skulle gennemskære bakken.

Rudkøbing Station blev udsmykket med udhuggede sandstensdekorationer, som blev udført af billedhugger Niels Hansen, der også fremstillede trælysekronerne til Rudkøbing Station ventesal.

Byggeriet af Rudkøbing Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.

Stationsbygningen på Rudkøbing Station husede Langelandsbanens administration, billetsalg, venteværelse, restaurant for de rejsende, samt lejligheder og et par værelser forbeholdt Langelandsbanens personale.

På stationsarealet, var der værksteder, maskindepot, en tresporet remise og en drejeskive, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier".

Ved Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, overtog DSB stationsbygningen i Rudkøbing, der lavede en rutebilsterminal, som de driftede frem til 1967.

Efter Langelandsbanens lukning blev trælysekronerne købt af en privatperson, der senere forærede dem til Jernbanemuseet i Odense. Da man i 2014 lavede en renovering og "tilbageføring" af ventesalens på Rudkøbing Station, udlånte jernbanemuseet de originale trælysekronerne, der igen blev ophængt i ventesalen. Dog mangler lampeskærmene i glas, som er bortkommet, men det er planen at der skal laves nye tro kopier.

I dag (2022) er det Fynbus der har busterminalen og stationsbygningen huser Rudkøbings byhistoriske arkiv.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseHavnegade 7A, 5900 Rudkøbing
StednavneforkortelseRkg
Højdeplacering over havet2,2 meter
GPS koordinater54.938541,10.708761


Billede af Rudkøbing Station.
Billede af Rudkøbing Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. oktober 2021
Download billede



Kastanievej Trinbræt (uofficielt) lå 0,4 km. fra første station.

Kastanievej Trinbræt var et uofficielt trinbræt, som lå for enden af Kastanievej ud til Havnegade (tidligere "Bassemandsvej") og Strandløkken ud for Rudkøbing gamle skole. Kastanievej Trinbræt har primært været benyttet til arrangementer på dyreskue- og cirkuspladsen.

Kastanievej Trinbræt er formentlig opstået efter banens åbning og blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.

Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
Nedrevet1962
Højdeplacering over havet4,3 meter
GPS koordinater54.941325,10.716629


Billede af Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.
Billede af Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.

Titel:Rudkøbing Skole - 1936/1938
Bygningsnavn:Rudkøbing Skole
Sted:Danmark, Langeland, Rudkøbing
Vejnavn:Kastanievej
Husnummer:34
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938

Id:L0459_12.tif




Rifbjergvejen Trinbræt lå 1,0 km. fra første station.

Rifbjergvejen Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1946 fik Rifbjergvejen Trinbræt et nyt læskur, som dog blev udskiftet igen i 1951.

I 1951 blev der opført endnu en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Rifbjergvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
Nedrevet1962
Højdeplacering over havet11,8 meter
GPS koordinater54.941509,10.732146


Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjergvejen Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro.
Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjergvejen Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro.
Fotograf: Geoplan - Dato: 1966 - LINK til kilde.




Møllemose Trinbræt lå 2,0 km. fra første station.

Møllemose Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1951 fik Møllemose Trinbræt en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Møllemose Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet14,3 meter
GPS koordinater54.935593,10.751145


Billede af Møllemose Trinbræt.
Billede af Møllemose Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Møllemose Trinbræt.

Titel:Mogelgård
Person:Sørensen, Bent, gårdejer
Bygningsnavn:Mogelgård
Sted:Danmark, Langeland, Skrøbelev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1957

Id:H09119_022.tif




Skrøbelev Station lå 4,1 km. fra første station.

Skrøbelev Station var Langelandsbanens forgreningsstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygmester af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Skrøbelev station var forgrenings station mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop, og var derfor udstyret med krydsnings spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod hhv. Spodsbjerg og Bagenkop, var der en simpel jordperron, som benyttedes for omstigning mellem de to strækninger.

Byggeriet af Skrøbelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.

Fra Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911, fungerede Skrøbelev Station som jernbanebrevsamlingssted, men fra 1916 og frem til Langelandsbanens lukning i 1962 var der Postekspedition på Skrøbelev Station.

Skrøbelev Station lukkede sammen med Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseStationsvej 4, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet18,6 meter
GPS koordinater54.930385,10.761804


Billede af Skrøbelev Station.
Billede af Skrøbelev Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Skrøbelev Station.

Titel:- 1950 - Skrøbelev Station
Bygningsnavn:Skrøbelev Station
Sted:Danmark, Langeland, Ny Skrøbelev
Vejnavn:Stationsvej
Husnummer:4
Lokalitet:Skrøbelev
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L5320_33.tif




Longelse Station lå 7,1 km. fra første station.

Longelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Longelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Longelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor lidt syd for stationen.

Longelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseLongelsevej 34, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet18,0 meter
GPS koordinater54.907026,10.778841


Billede af Longelse Station.
Billede af Longelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Snaremose Trinbræt lå 8,9 km. fra første station.

Snaremose Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Snaremose Trinbræt havde samme træbygning som Vindeby og Broløkke Trinbræt, men fik med tiden et mere simpelt vinduesparti. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

Snaremose Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Snaremose Trinbræt lukkede ved samme lejlighed.

Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet18,8 meter
GPS koordinater54.892073,10.768898


Billede af Snaremose Trinbræt.
Billede af Snaremose Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Snaremose Trinbræt.

Titel:- 1954 - Snaremosevej 20
Person:Fr. Hansen, gårdejer
Sted:Snaremosevej 20, 5900 Rudkøbing
Vejnavn:Snaremosevej
Husnummer:20
Lokalitet:Snaremose
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H05211_019.tif




Illebølle Station lå 10,4 km. fra første station.

Illebølle Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Illebølle Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Illebølle Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, så var der et læssespor med et ekstra varehus syd for Illebølle Station.

Illebølle Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseBanevej 2, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet11,7 meter
GPS koordinater54.878641,10.765589


Billede af Illebølle Station.
Billede af Illebølle Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Vindeby Trinbræt med Sidespor lå 11,9 km. fra første station.

Vindeby Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Vindeby Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Broløkke Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

Vindeby Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Vindeby Trinbræt lukkede ved samme lejlighed, heldigvis overlevede den smukke ventebygning, da den efter banens lukning blev flyttet til en have i Lindelse, hvor den i en årrække fungerede som haveskur. I juni 2005 blev ventebygning flyttet til Nordenbro, og nu hos en privatperson, der har planen om en renovering, så ventebygningen føres tilbage til en så original stand som muligt.

Byggeår1911
Åbnet1947 (oktober)
Nedlagt1962.09.29
NedrevetFlyttet til en have i Lindelse efter banens lukning - er i dag i privat eje.
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet19,5 meter
GPS koordinater54.869299,10.749434


Billede af Vindeby Trinbræt med Sidespor.
Billede af Vindeby Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Vindeby Trinbræt med Sidespor.

Titel:Hennetved Central, Vindeby Trinbræt
Person:Rasmussen, Marie, gårdejer
Bygningsnavn:Hennetved Central
Sted:Danmark, Langeland, Vindeby
Vejnavn:Vindebyvej
Husnummer:2
Lokalitet:Vindeby
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958

Id:B04078_015.tif




Lindelse Station (Lin) lå 13,1 km. fra første station.

Lindelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Lindelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Lindelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor og et ekstra varehus syd for stationen og krydsningssporet.

Lindelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseØsterled 9, 5900 Rudkøbing
StednavneforkortelseLin
Højdeplacering over havet18,1 meter
GPS koordinater54.862772,10.730703


Billede af Lindelse Station.
Billede af Lindelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Haugbølle Trinbræt lå 15,0 km. fra første station.

Haugbølle Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Lindelse og Kædeby.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Haugbølle, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Haugbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Andre navne for Haugbølle Trinbræt: Haugbøllevejen og Lindelse Nor.

Andre navne og stavemåderHavbølle og Hennetvedvejen
Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet19,4 meter
GPS koordinater54.850202,10.715999


Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her.
Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Kædeby Station lå 16,1 km. fra første station.

Kædeby Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygmestre af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Kædeby Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Kædeby Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.

Kædeby Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt og huser i dag "Restaurant Kædeby Cafeen" (2022).

Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseVestergårdsvej 1A, 5932 Humble
Højdeplacering over havet18,7 meter
GPS koordinater54.841278,10.707007


Billede af Kædeby Station.
Billede af Kædeby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Helsnedvejen Trinbræt lå 17,0 km. fra første station.

Helsnedvejen Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Kædeby og Humble.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Helsnedvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Helsnedvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet20,5 meter
GPS koordinater54.832282,10.697542


Billede af Helsnedvejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Helsnedvejen Trinbræt har ligget her.
Billede af Helsnedvejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Helsnedvejen Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Humble Station (Hbl) lå 18,2 km. fra første station.

Humble Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Humble Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911. Humble Station var Langelandsbanens største mellemstation og var mare end fire gange større end de almindelige mellemstationer.

Fra Humble Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen var der flere andre varehuse. Fx "Dampskibet Langeland´s" gamle pakhus, der blev nedtaget ved den nordre kaj i Rudkøbing og genopført i Humble ved Langelandsbanens åbning, som Lagerbygning for Foderstofforretningen. Humble Station var udstyret med både krydsnings- og læssespor samt læsserampe.

Humble Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til stationsforstanderen og senere ombygget til kommunekontor.

Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseVågebjergvej 5A, 5932 Humble
StednavneforkortelseHbl
Højdeplacering over havet24,0 meter
GPS koordinater54.824868,10.693618


Billede af Humble Station.
Billede af Humble Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Nørreballevejen Trinbræt lå 19,0 km. fra første station.

Nørreballevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Humble og Tryggelev.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Nørreballevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Nørreballevejen Trinbræt skilte sig yderligere ud på, at den sølle ventebygning var nedsænket pga. oversigtsforhold og perronen var af træsveller, som gav store udfordringer når det var fugtigt.

Nørreballevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet13,3 meter
GPS koordinater54.807559,10.697968


Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her.
Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Tryggelev Station lå 20,8 km. fra første station.

Tryggelev Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Tryggelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Tryggelev Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.

Tryggelev Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseJernbanevej 7, 5932 Humble
Højdeplacering over havet19,8 meter
GPS koordinater54.802321,10.700902


Billede af Tryggelev Station.
Billede af Tryggelev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Østerskovvejen Trinbræt lå 22,0 km. fra første station.

Østerskovvejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Tryggelev og Nordenbro.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Østerskovvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Østerskovvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet17,1 meter
GPS koordinater54.796565,10.707453


Billede af Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.
Billede af Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.

Titel:Nielsen, Otto, karetmager - 1954
Person:Otto Nielsen, karetmager
Sted:Danmark, Langeland, Tryggelev 72, 5932 Humble
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H04553_26.tif




Nordenbro Station (Ndo) lå 22,7 km. fra første station.

Nordenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Nordenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Nordenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor, samt to andre varehuse. Nordenbro stations store pakhus, havde ikke direkte sporforbindelse, men lå langs den grusbelagte læssevej.

Nordvest for Nordenbro Station lå Kul og brændselshandlen, som tilhørte købmand Verner Kær Nielsens købmandsforretning på Skolestræde. Bygningerne til brændselshandlen er nedrevet.

Ca. 200 meter nord for Nordenbro station udgik et sidespor til Nordenbro Mølle (senere Langenskorn), så varer til og fra møllen direkte kunne omlæsses på møllen. Sidesporet til Nordenbro Mølle blev nedlagt og fjernet omkring 1950.

Nordenbro havde fra 1890 brevsamlingsstedet i byen, men fra Nordenbro Stations åbning i 1911, blev der etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som i 1916 blev til fuld postekspedition. Fra den 1. april 1934 blev postekspeditionen underlagt Rudkøbing Posthus, men stadig postekspeditionen på stationen.

Nordenbro Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, men frem til den 30. april 1970 var der postekspeditionen på den nedlagte station, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseBanevænget 9, 5932 Humble
StednavneforkortelseNdo
Højdeplacering over havet10,7 meter
GPS koordinater54.786854,10.710607


Billede af Nordenbro Station.
Billede af Nordenbro Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Broløkke Trinbræt lå 24,3 km. fra første station.

Broløkke Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Broløkke Trinbræt også kaldet Brolykke lå i landsbyen Magleby. Broløkke Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Vindeby Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

I 1912 fik Broløkke etableret ekspedition af banepakker og stykgods, men billetsalg kom først i 1928, hvor Broløkke Trinbræt blev ophøjet til Billetsalgssted med sidespor.

I 1951 blev der opført en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætsbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Fra 1952 blev Broløkke Billetsalgssted nedsat til trinbræt og ekspeditionen af pakker og gods blev flyttet til den nærliggende købmandshandel.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn.

Selv om banen er væk, står ventebygningen stadig øst for, hvor sporet har ligget.

Andre navne og stavemåderBrolykke
Byggeår1911
Åbnet1952
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet6,2 meter
GPS koordinater54.772975,10.712442


Billede af Broløkke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Broløkke Trinbræt har ligget her.
Billede af Broløkke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Broløkke Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Røjlevejen Trinbræt lå 25,0 km. fra første station.

Røjlevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Nordenbro og Bagenkop.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Røjlevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Røjlevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet0,2 meter
GPS koordinater54.763445,10.713632


Billede af Røjlevejen Trinbræt.
Billede af Røjlevejen Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Røjlevejen Trinbræt.

Titel:- 1954 - Landevejen 18
Person:Frits Frederiksen, gårdejer
Sted:Danmark, Fyn, Søndenbro
Vejnavn:Landevejen
Husnummer:18
Lokalitet:Røjle
Postnummer:5935
By:Bagenkop
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H05229_008.tif




Søndenbro Station lå 26,2 km. fra første station.

Søndenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Søndenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Søndenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor ved et lidt større varehus.

Søndenbro havde brevsamlingsstedet hos købmand Christiansen, men efter Søndenbro Stations åbning i 1911, blev der fra den 1. november 1911 etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som var underlagt Humble Posthus. Fra 1916 var der fuld postekspedition på Søndenbro Station.

Søndenbro Station og postekspeditionen lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.

Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseSøndenbro 12, 5935 Bagenkop
Højdeplacering over havet6,6 meter
GPS koordinater54.756251,10.706899


Billede af Søndenbro Station.
Billede af Søndenbro Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Bagenkop Station (Bag) var Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop's endestation og lå 28,4 km. fra første station.

Bagenkop Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Bagenkop Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Bagenkop Station (endestation) var Langelandsbanens sydligste og lå i det lille fiskerleje Bagenkop, som efter banens tilkomst til byen, blomstrede op og blev en rigtig driftig havneby.

Fra Bagenkop Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen. Der har i Bagenkop været brevsamlingssted fra 1884 frem til den 1. november 1911, hvor der åbnede jernbanebrevsamlingssted på Bagenkop Stationen. Fra 1. oktober 1916 kom der postekspedition på Bagenkop Station.

Baneterrænet ved Bagenkop Station bestod af 3 omløbsspor, med perronsporet foran stationsbygningen, et mindre godsspor foran varehuset og et ekstra "perron-spor" der kunne fungere som omløb, men dette spor blev som sådan ikke benyttet. Det ekstra perronspor blev nedlagt i 1932 i forbindelse med at etablering af havnebanen, der gik ud på midtermolen i Bagenkop havn. Havnesporret bestod af to parallelt spor til henstilling af godsvogne. Havnesporet fik en kort levetid, hvor benyttelsen langsomt stoppe op igennem 1950'erne og sporet på molen blev fjernet omkring 1960 og det resterende spor blev fjernet i starten af 1962.

Baneterrænet bestod yderligere af to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset og kunne rumme 2 godsvogne, samt et vigespor til den enkeltsporede remise. Ud for remisen lå der én lille drejeskiver, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier" i København.

I Bagenkop var der i en periode store mængder gods til Kiel, primært mejeriprodukter til Tyskland, hvor godset primært bestod af fløde fra de Langelandske mejerier. De Langelandske mejeriers havde oprettet en fælles "Kærnestation" i Kiel, hvor fløden blev forarbejdet til smør. Dette finurlige set up, skyldes den høje Tyske importtold på smør, medens tolden var lille på fløde.

Bagenkop Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og har efterfølgende blevet brugt til mange formål som: Rutebilstation, bibliotek, lokalarkiv og andre lokale aktiviteter.

Andre navne og stavemåderBavenkop og Bagnkop
Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseStationsvej 6, 5935 Bagenkop
StednavneforkortelseBag
Højdeplacering over havet4,4 meter
GPS koordinater54.748830,10.677469


Billede af Bagenkop Station.
Billede af Bagenkop Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009
Download billede



Litteratur for: Langelandsbanen, Rudkøbing-Bagenkop

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Fynske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Fynske jernbaner
Niels Jensen
1976
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03736-9
Langelandsbanen - Danmarks smukkeste jernbane
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen - Danmarks smukkeste jernbane
Ulla Arndt Madsen, Karsten Rode
2011
239

Ulla Arndt Madsen
9788799482603
Langelandsbanen - Historien 1911-1962 (Dansk Jernbane-Klub: 59)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen - Historien 1911-1962 (Dansk Jernbane-Klub: 59)
Finn Christensen
2016
240

Dansk Jernbane-Klub
9788787050036
Langelandsbanen (Dansk Jernbane-Klub: 8)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen (Dansk Jernbane-Klub: 8)
B. Wilcke & P. Thomassen
1965


Dansk Jernbane-Klub
Langelandsbanen 1911-1962
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen 1911-1962
Ib V. Andersen
1964
60

A/s ynico