Odense-Middelfart - operatør: OMB
Den nordvestfynske jernbane blev forkortet OMB for Odense – Middelfart og Bogense. Den blev også kaldet Brenderupbanen, da sidelinjen gik fra Brenderup til Bogense. Ruten var cirka 48 kilometer fra Odense til Middelfart, og sideruten fra Brenderup til Bogense var 12,6 kilometer.
Toget kørte med en maksimal hastighed på 45 kilometer i timen i starten, men hastigheden blev opjusteret til 70 kilometer i timen i 1949. I Odense var der stoppesteder i Snestrup, Villestofte, Korup og Slukefter. De fleste passagerer fra Odense brugte især banen til udflugtstrafik, når turen gik til naturomgivelserne i Langesø.
Planerne om banebyggeri på Fyn går faktisk helt tilbage til 1840'erne, men det blev først alvor tyve år senere. I 1865 åbnede Nyborg-Strib banen, og i 1876 fulgte åbningen af Svendborgbanen. I 1874 begyndte man at se på, hvordan Nordfyn bedst kunne betjenes med baneanlæg.
Banen blev stort set finansieret med lokale midler; statens tilskud udgjorde kun 6,8%, den mindste statsandel for en fynsk privatbane. Det lykkedes dog at rejse pengene, endda med så stor succes, at anlægsbudgettet var større end for de fleste andre fynske baner. Det rigelige budget ses bl.a. af de mange og flotte stationer med glaserede tagsten. Man valgte også at anlægge banen med "svævende stød", altså uden sveller under skinneenderne. Det gav en mere behagelig kørsel, men også mere slid på skinnerne.
Brenderupbanen var en af de første baner i Danmark, der fik buebroer af beton i stedet for de tidligere anvendte stenkister af granitkvadre. Banen havde en mere direkte linjeføring end mange tidligere privatbaner, så afstanden mellem Odense og Middelfart var stort set den samme som med statsbanen via Tommerup.
Den nordvestfynske jernbane havde primært det formål at være landsbrugsbane for transporter fra egnens frugtplantager og samlecentraler. Der kørte også toge med landbrugsredskaber, grus, tegl og roer.
Allerede i 1939 begyndte man at overveje banens fremtid, da konkurrencen fra blandt andet bilerne var stor, men anden Verdenskrig endte med at redde banen, da der blev åbnet for et statstilskud, som tillod banernes fortsatte drift.
Det begyndte igen at gå ned ad bakke for jernbanen i 1960'erne, hvor underskuddet voksede. I 1956 meddelte amtsrådene, at tiden var knap, og i 1962 nedjusterede staten sit tilskud. Derfor blev banen nedlagt den 31. marts i 1966, hvorefter også Kertemindebanen, Bogensebanen og mange andre af landets privatbaner lukkede.
Sporet blev taget op i perioden fra juli til december i 1966, hvor Odense købstad og Pårup sognekommune købte den oprindelige 7,5 km lange tracéet mellem Odense og Langesø, hvor man valgte at anlægge cykel- og gangstien: Langesøstien.
