Den nordvestfynske jernbane blev forkortet OMB for Odense – Middelfart og Bogense. Den blev også kaldet Brenderupbanen, da sidelinjen gik fra Brenderup til Bogense. Ruten var cirka 48 kilometer fra Odense til Middelfart, og sideruten fra Brenderup til Bogense var 12,6 kilometer.
Toget kørte med en maksimal hastighed på 45 kilometer i timen i starten, men hastigheden blev opjusteret til 70 kilometer i timen i 1949. I Odense var der stoppesteder i Snestrup, Villestofte, Korup og Slukefter. De fleste passagerer fra Odense brugte især banen til udflugtstrafik, når turen gik til naturomgivelserne i Langesø.
Planerne om banebyggeri på Fyn går faktisk helt tilbage til 1840'erne, men det blev først alvor tyve år senere. I 1865 åbnede Nyborg-Strib banen, og i 1876 fulgte åbningen af Svendborgbanen. I 1874 begyndte man at se på, hvordan Nordfyn bedst kunne betjenes med baneanlæg.
Banen blev stort set finansieret med lokale midler; statens tilskud udgjorde kun 6,8%, den mindste statsandel for en fynsk privatbane. Det lykkedes dog at rejse pengene, endda med så stor succes, at anlægsbudgettet var større end for de fleste andre fynske baner. Det rigelige budget ses bl.a. af de mange og flotte stationer med glaserede tagsten. Man valgte også at anlægge banen med "svævende stød", altså uden sveller under skinneenderne. Det gav en mere behagelig kørsel, men også mere slid på skinnerne.
Brenderupbanen var en af de første baner i Danmark, der fik buebroer af beton i stedet for de tidligere anvendte stenkister af granitkvadre. Banen havde en mere direkte linjeføring end mange tidligere privatbaner, så afstanden mellem Odense og Middelfart var stort set den samme som med statsbanen via Tommerup.
Den nordvestfynske jernbane havde primært det formål at være landsbrugsbane for transporter fra egnens frugtplantager og samlecentraler. Der kørte også toge med landbrugsredskaber, grus, tegl og roer.
Allerede i 1939 begyndte man at overveje banens fremtid, da konkurrencen fra blandt andet bilerne var stor, men anden Verdenskrig endte med at redde banen, da der blev åbnet for et statstilskud, som tillod banernes fortsatte drift.
Det begyndte igen at gå ned ad bakke for jernbanen i 1960'erne, hvor underskuddet voksede. I 1956 meddelte amtsrådene, at tiden var knap, og i 1962 nedjusterede staten sit tilskud. Derfor blev banen nedlagt den 31. marts i 1966, hvorefter også Kertemindebanen, Bogensebanen og mange andre af landets privatbaner lukkede.
Sporet blev taget op i perioden fra juli til december i 1966, hvor Odense købstad og Pårup sognekommune købte den oprindelige 7,5 km lange tracéet mellem Odense og Langesø, hvor man valgte at anlægge cykel- og gangstien: Langesøstien.
Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.
Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.
Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.
Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.
Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.
Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.
Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.
Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.
Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.
Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.
Bydelen Slukefter er opkaldt efter Slukefter Kro, der blev bygget i 1808 som en fritliggende landevejskro på Rugårdsvej. Kroen og dens store have var et yndet udflugtsmål for odenseanerne. Kroen brændte i 1928, men blev genopført. Den hed i mange år Frederik VI's Kro og nu Frederik VI's Hotel.
Når gæsterne ankom til Slukefter Kro foregik det til fods, til hest, på cykel, i karet eller i bil. Med Slukefter Trinbræt fik Slukefter Kro toget i baghaven den 5. december 1911, da kroen fik eget trinbræt til den nyoprettede nordvestfynske jernbane.
Slukefter Trinbræt blev et af banens mest benyttede trinbrætter, hvor man på søndage og helligdage i sommerperioden kunne købe billetter fra et lille skur.
I 1915 blev den midlertidig træbygning (Odense OMB Station) flyttet til Slukefter Trinbræt for at være ventesal her. Slukefter Trinbræt var et yndet udflugtssted på Nordvestfynske Jernbanes Odense-Middelfart strækning, hvor træbygning tjente som ventesal frem til 1939, hvor Slukefter Trinbræt fik en ny ventesal.
I 1912 blev der anlagt sidespor til et entreprenørfirmas grusgrav. Det blev forlænget i 1918, så det også kunne anvendes til roetransporter og til kroens transporter. Godsvogne blev ekspederet på Korup Station, og her opførte Slukefter Savværk i 1943 en kran til tømmertransport.
Byggeår
1911
Åbnet
1911.12.05
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
20,7 meter
GPS koordinater
55.420704,10.254173
Billede af Slukefter Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Slukefter Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.19 13:53:07
Harndrup Station havde et 144 meter langt krydsningsspor og et 117 meter langt læssespor med blindspor i begge ender, hvor det østligste førte til en enderampe.
Asperup Station havde et 108 meter langt læssespor og et kort blindspor, der førte til en enderampe. I 1915 fik Asperup Station et 204 meter langt krydsningsspor, som blev taget fra Kustrup Station, da det blev vurderet overflødig her efter 4 års drift.
Kustrup Station havde et 118 meter langt læssespor og et 200 meter langt krydsningsspor. I 1915 blev det vurderet at krydsningssporet var overflødig efter 4 års drift og krydsningssporet blev taget fra Kustrup Station og overført til Asperup Station.
Røjle Station hed oprindelig Røgle Station. Røjle Station havde et 112 meter lange læssespor, hvorfra der i 1936 blev anlagt et 36 meter langt stikspor til en enderampe.
Staurbyskov Trinbræt var placeret i Staurby Skovens udkant, hvor banen skar kommunevejen fra Middelfart til Røjle. Staurbyskov Trinbræt blev til, da lokalbefolkningen havde et ønske om et trinbræt i starten af 1930'erne. Selv om skoven bar navnet Staurby Skov, kom trinbrættet til at hedde Staurbyskov Trinbræt og trinbrættet åbnede den 15. maj 1934.
Staurbyskov Trinbræt fik en fin træbygning, som i folkemunde fik tilnavnet "salonen". "salonens" træværk var malet i OMB's mørkegrønne farve, som gik igen på en stor del af OMB's skure, plankeværker m.m. OMB havde kun 2 faste farver OMB mørkegrøn og OMB svenskrødt, som bl.a. blev brugt på OMB's varehuse.
Staurbyskov Trinbræt fik den 18. april 1945 en plads i de danske frihedskæmperes historie. Skibsbygger Børge Larsen stod og ventede ved Staurbyskov Trinbræt. Den formodet stikker Gordon Torp drejer fra Strandvejen og går op ad Skærbæksmøllevej, hvor Gordon Torp krydser jernbanesporene og nærmer sig Børge Larsen ved Staurbyskov Trinbræt. Pludselig springer modstandsfolk frem med ladte pistoler og overmanden Gordon Torp. Modstandsfolkene fører deres fange ind i skoven til en nærliggende grusgrav, hvor de har en ventende bil klar. likvideringen af Gordon Torp sker torsdag den 19. april 1945 kl. 21.55 ved Båring Vig strand ud for gården "Klintholm".
Byggeår
1934
Åbnet
1934.05.15
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
20,2 meter
GPS koordinater
55.51451463214516,9.761694168203999
Billede af Staurbyskov Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
